Registrering af bytræer



Relaterede dokumenter
Byen der fungerer og opleves som en skov Photo: SLA

Strategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet

Skovbrug. I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

Den store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

Træer som grøn infrastruktur

Tårnby Kommunes træpolitik

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

Skove og plantager 2013

Bytræers økonomi forbindes

have- og parkingeniør

FSC og PEFC Certificerede produkter

Værdisætning af træer

KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Skove og plantager 2011

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

Skove og plantager 2009

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.

Bilag 5 Træregnskab. Sagsnr

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Træpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

Skove og plantager 2014

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

FSC skovcertificering

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr

Grøn strategi i Næstved Kommune

Skove og plantager 2010 Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Riis-Nielsen, Torben; Jørgensen, Bruno Bilde

Drone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation

Registrering og til brug for operationel planlægning og driftstyring i HedeDanmark.

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio

PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Forvaltning af risikotræer

Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.

Københavns Kommunes. Træpolitik udkast

Københavns Universitet

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor!

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København

Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Nyt nordisk Green Space Award (GSA) Lene Holm, Kommunale Park & Naturforvaltere

København Grønne visioner

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Prioritering af indsatser i den danske natur

Beslutningen gælder for genplantning af gadetræer i større antal, nyplantning af gadetræer og ved nyanlæg generelt.

Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade

Udviklingstendenserne på markedet for grønne driftsopgaver. Thomas B. Randrup Christian Lindholst Jacob Scharff

Singapore en by med vand

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.

Islands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Byer for mennesker - fra analyse til virkelighed

Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab

IKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016

HABITAT & MOBILITET. Hvis mere en 50 % af befolkningen bor i byer, har det stor betydning om byerne er bærekraftige og. levelige og hvordan de er det

CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK

Strategi for Bytræer. - et element i en attraktiv og levende by

Skove og plantager 2012

Følge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder

BÆREDYGTIG EMBALLAGE

Aarhus Syd. Hvad skal der til for at Aarhus Syd forbliver attraktiv for virksomheder? Business Academy Aarhus / Erhvervsakademi Aarhus Research Team

Metrikker og dokumentation Sådan argumenterer forsyning og kommune for innovativ klimatilpasning

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REGION MIDTJYLLAND, REGIONSRÅDSSALEN

Udlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

University of Copenhagen

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

Københavns Universitet

Certificering af statsskovene

Ikoniske Træer & Evighedstræer

Pelle Bournonville Projektchef Realdania. Simon K. Hansen Regional Director C40 Cities Climate Leadership Group

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Transkript:

Registrering af bytræer - Hvad registreres? - Hvad er vigtigst at registrere? - Er vi enige om, hvad der er vigtigst? - Hvilke registreringsmetoder er i brug? - Hvilke metoder kan anbefales? Anders Busse Nielsen Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Lombard Street San Francisco August 2013 1

Lombard Street, San Francisco, August 2013 Platan langs Tiberen i Rom, september 2014 2

Platan langs Tiberen i Rom, september 2014 3

Hvordan måler man højde på disse træer? Platan langs Tiberen i Rom, september 2014 8 m 6 m 6 m Kroneareal: 380 m2 Platan på Gråbrødre torv i skumringen d. 7 november 2014 4

Parc du Bourget ved Geneve søen i Lausanne, Juni 2014 5

Platan allé i Parc du Bourget Lausanne Juni 2014 Lærk FSB s boligområde Skolevangen, Husum, Oktober 2014 6

Marselisborg skov, Foto: Marie Stenild Marselisborg skov opkøbt af Aarhus kommune i 1896 7

Urban Forest Matrix Bevoksningslister Randrup et al. 2005. The Concept of Urban Forestry. In. Konijnendijk et al. (Eds). Urban Forests & Trees. Springer Skovkort med bevoksningslister 8

% of all woodlands 18-11-2014 Kommunale skove i Danmark Danske kommuner forvalter ca. 26.000 ha skov fordelt på ca. 1300 lokaliteter 57 % af skovarealet har driftsplaner 46 % af lokaliteterne har driftsplaner 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 0,5-1,9 2-4,9 5-9,9 10-19,9 20-49,9 50-99,9 100-249,9 250-499,9 Woodland size Nielsen, A.B., Konijnendijk, C.C., Wiström, B., Jensen, R.B., 2013. Municipal woodland in Denmark: resource, governance and management. Scandinavian Journal of Forest Research 28:49-63. Aarhus kommunale skove 1875 ha kommunal skov Old Municipal Forest New Municipal Forest Extensive Municipal park State Forest kort: Aarhus kommune 9

Hectares 1997-06 1987-96 1977-86 1967-76 1957-66 1947-56 1937-46 1927-36 1917-26 1907-16 1897-06 1887-96 1877-86 1867-76 -1866 18-11-2014 Species distribution in The Municipal Forests of Århus Aarhus skovene - artsfordeling Other Deciddous 7% Other Coniferous 2% Oak 23% Larch 2% Christmas trees and greenery 2% Sycamore 4% Spruce 3% Fir 1% Alder 1% Birch 2% Ash 8% Beech 45% Alder Ash Beech Birch Fir Christmas trees and greenery Larch Oak Other Coniferous Other Deciddous Spruce Sycamore Bøg og eg udgør næsten ¾ af skovarealet Nål (inkl. Juletræer og pyntegrønt) udgør 10 % Figur: Aarhus kommune Aarhus Ageclass skovene distribution Aarhus - Municipal aldersfordeling Forests 350 300 250 200 150 100 50 X-mas and greenery Other coniferous Spruce Other decidous Maple Ash Oak Beech 0 Ageclass Bøgedominerede gamle skove Egedominerede nye skove Ujævn aldersfordeling Årlig hugst < Tilvæksten Tabel: Aarhus kommune 10

http://www.aarhus.dk/skovudviklingsplan 18-11-2014 PEFC og FSC certificeret siden 2007 Hvorfor en udviklingsplan for Aarhus skovene? Operationelt men også strategisk redskab Her-og-nu driftsplaner Langsigtet vision for byens skovressource Implementering af naturnær skovdrift Rekreative nærmiljøer af høj kvalitet Kommunikationsredskab Med befolkningen Med entreprenører Med andre myndigheder Internt i kommunen (politikere, andre forvaltninger) Udsigt fra Aarhus rådhustårn mod syd. Foto: Marie Stenild 11

Antal arter Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park 18-11-2014 Urban Forest Matrix Træ-registrering Randrup et al. 2005. The Concept of Urban Forestry. In. Konijnendijk et al. (Eds). Urban Forests & Trees. Springer 10 Skandinaviske byer - artsdiversitet 600 559 500 400 300 200 196 100 0 57 66 0 54 0 24 60 48 0 113 29 61 54 0 27 0 74 110 Arhus Copenhagen Espoo Gothenburg Helsinki Malmo Oslo Stockholm Tampere Turku Sjöman, H., Östberg, J., Bühler, O., 2012, Diversity and distribution of the urban tree population in ten major Nordic cities, Urban Forestry & Urban Greening 11(1):31-39 12

10 Skandinaviske byer Hver by registrerer 20-25 parametre pr træ Kun 2 parameter registreret/defineret ens i alle 10 byer: Latinsk navn og gade vs. Park 49 forskellige parameter/måde at måle en parameter Terminologi for og beskrivelse af alle registreringsparameter for enkelttræer - Lanceret i marts 2012 13

Standardens opbygning Emnesområde underopdelt i grupper Nr. Nr. Træet og dets vækstvilkår 46 Art og type 4 Alder 3 Størrelse 12 Vækstvilkår 27 Vitalitet og sikkerhed 20 Vitalitet 4 Skader 8 Sygdomme og skadevoldere 5 Risiko og sikkerhed 3 Træets værdier 22 Biologiske værdier 5 Astetiske værdier 7 Kulturhistoriske værdier 5 Bevaringsværdi 5 Plejebehov 15 Pleje 8 Driftstiltag 7 Database information 26 Identifikation og position 8 information om registrering 15 Fældning 3 Dokumentation af plantehåndtering 15 Nyplantning 15 I felten På kontoret/i felt På kontoret På kontoret/i felt Total 144 Hvad er vigtigst at registrere? Johan Östberg, SLU 14

Delphi studie Tre grupper med 10 experter: Individuel Vurdering af hver parameter på skala fra 1-10 Bestillere (f.eks. Kommuner, kirkegårdsforvaltninger) Individuel vurdering Enighed Udfører (f.eks. Grønne anlægs/drifts firmaer, Konsulentfirmaer) Individuel vurdering Enighed Samlet vurdering Forskare (undervisere og forskere fra universiteter i Norden) Individuel vurdering Enighed Östberg, J., Delshammar, T., Wiström, B. & Nielsen, A. 2013. Grading of parameters for urban tree inventories by city officials, arborists and academics using the Delphi method. Environmental Management 51(3): 694-708. De vigtigste parameter 1. Art, latinsk navn (M: 10,0) 2. Visuel bedømmelse af vitalitetsklasse; skala fra 1-4 (M: 9,8) 3. Koordinater (M: 9,6) 4. Risiko for person- eller materielskade; skala fra 1-4 (M: 9,4) 5. Træ ID (M: 9,2) 6. Diameter i 1,3 meters höjd (M: 5,7) Anbefales for alle registreringer på enkelttræ niveau 7. Svampefrugtlegemer (M: 9,0) 8. Seneste registreringsdato (M: 9,0) 9. Plejekategori (M: 9,0) 10. Bevaringsværdi (M: 9,0) 11. Gade- eller parktræ (M: 8,8) Östberg, J., Delshammar, T., Wiström, B. & Nielsen, A. 2013. Grading of parameters for urban tree inventories by city officials, arborists and academics using the Delphi method. Environmental Management 51(3): 694-708. 15

Er vi enige om hvad der er vigtigst? Nr. 12 (9,1) Nr. 20 (9,3) Nr. 25 7,8) Nr. 50 (7,9) M = Middel B = Bestillere F = Forsker U = Udfører 16

Download statistik siden 12/3 2012 Organisation Nr. Pct. Arborist firma 74 11% Kirkegårde 126 19% Konsulent firma 99 15% Boligselskab 39 6% Kommune 150 23% Kultur institution 2 0% Transportstyrelse 2 0% Universitet 46 7% Øvrige 121 18% Total 659 100% > 50% af Sveriges 290 kommuner Tabel: Johan Östberg 17

Siden standarden lanceredes Registrering af (by)træer i Sverige på vej mod standardisering de 6 anbefalede parameter udbredes Anvendes som standard ved udlicitering af træregistrering Øget mulighed for erfaringsudveksling og analyser på tværs af byer Integreret i udvikling af software På vej fremad Foto; Johan Östberg 18

Øget aktivitet... Spredning Introduktion Stabilisering Antal videnskabelige artikler baseret på data fra registrering af bytræer på enkelttræsniveau, fordelt i forhold til udgivelsesår og geografisk oprindelse Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., 2014. Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single- Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2): 96-111. Fra drifts- til strategisk redskab Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., 2014. Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single- Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2): 96-111. 19

30 større danske byer 16 byer har eller er i gang med at registrere deres gadetræer Anvendes primært til at systematisere driften; - Udbud - Beskæringsplan - Vandingsplan - Artsvariation Få kommuner anvender data fra træregistrering strategisk; - Udviklingsplan - Cost-benefit analyser - Trækapital (Palle Kristoffersen) - Ekosystemtjenester - policy Kan downloades fra www.treeadvisor.dk Fra drifts- til strategisk redskab 20

http://www.chelseagrider.com/#million-trees-nyc 18-11-2014 http://jamesnguyen-ad.com/#/million-trees-nyc/ 21

Foto; Johan Östberg Volontør citizens science Marts 2013 blev træ nr. 500.000 plantet ét år før tidsplanen NY registrering af gadetræer i 2015 1500-2000 volontører med til at registrerer byens 600.000 gadetræer Markedsføring fremfor besparelse Engagerede indbyggere, og dermed politisk medvind 22

http://www.intelsat.com/newsroom/images/satellites/ Fra drifts- til strategisk redskab Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., 2014. Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single- Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2): 96-111. 23

Felt- Satellit Fly Alder eller planteår Kooridnater Kronestørrelse, tæthed Skadevoldere DBH Sikkerhedsrisiko Vækstforhold Størrelse (ikke DBH og kronestørrelse) Art Habitus Vitalitet 18-11-2014 Metoder til registrering af bytræer 1. Data baseret på analyse af Satellit billeder 2. Data fra forskellig apparatur på fly 3. Data fra forskellig mobile digital apparatur 4. Data indsamlet af feltpersonale ved direkte målinger og observationer Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., 2014. Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single- Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2): 96-111. Præcision de vigtigste parameter QuickBird, Panchromatic and multispectral images 3 2 0 Integreret del af National Forest Inventories Google maps 3 0 0 0 3 0 2 Aerial LIDAR 2 2 1 personale Mobile Aerial photos 2 2 3 2 2 Mobile LIDAR 3 2 3 Customer grade cameras Field survey Windshield survey 3 2 2 1 3 2 3 2 2 2 Field survey 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 0= ikke muligt 1= begrænset præcision 2= middel præcision 3= stor præcision Modificeret fra Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., 2014. Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single-Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2): 96-111. 24

Urban Forest Matrix Randrup et al. 2005. The Concept of Urban Forestry. In. Konijnendijk et al. (Eds). Urban Forests & Trees. Springer Urban tree canopy cover City of Ann Arbor, US Analyse af kronedække. By-niveau: 32.9% Beboelsesområder: 46% Infrastrukturområder: 23.7% Grønne områder: 22% Multi-spektral luftfoto USDA Forest Service anbefaler at byer i den tempererede klima zone opnår et kronedække på 40% på by-niveau http://www.a2gov.org/departments/field-operations/forestry/pages/urbantreecanopyanalysis.aspx 25

Tak for opmærksomheden, abn@ign.ku.dk Her kopieret fra: Pernille Thomsen, 2012. Bytræer Diversitet og Forvaltning af by- og vejtræer i større danske kommuner. Speciale i landskabsarkitektur, KU. 26