Konjunkturafhængigt aminosyreindhold til slagtesvin

VSP. NYT VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Konjunkturafhængigt aminosyreindhold til slagtesvin Af projektmedarbejder Ole Jessen og seniorprojektleder Niels Morten Sloth Med den kraftige stigning i sojaprisen er det nærliggende at spørge: Kan det betale sig at gå ned i proteinniveau i foderblandingerne, og spare på det dyre sojaskrå?. Det korte svar er nej. Prisudviklingen siden 2009 viser, at sojaskrå er steget knapt 60 procent, men i samme periode er kornet næsten steget 100 procent. Dette gør sojaskrå relativt billigere i forhold til korn end tidligere, og med de gennemsnitlige priser og notering for 2012 er den økonomisk optimale blanding en normblanding med 7,4 gram fordøjeligt lysin (Figur 2). Dette gælder som gennemsnit af 2012, men de sidste måneders voldsomme prisstigninger på sojaskrå gør det lige nu attraktivt at fodre under normen. Den økonomisk optimale soja/korn blanding bør lige nu kun indeholde 6,9 gram fordøjeligt lysin for leverandører til Danish Crown, og 7,2 gram fordøjeligt lysin for leverandører til Tican/ UK-leverandører. Med de nuværende priser på Konklusion korn, skal sojaprisen falde til under 340 før en normblanding med 7,4 gram fordøjeligt lysin igen er attraktiv. Fra pris pr. FE til DB pr. stiplads På baggrund af en række forsøg med aminosyre- og råproteinniveau har VSP udledt dosis-responsfunktioner, der nu gør det muligt at estimere den gennemsnitlige daglige tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent for slagtesvin. Indholdet af aminosyrer, fosfor og råprotein i foderet er afgørende for disse nøgletal, og under forudsætning af, at man kan fylde stipladserne i takt med, at de bliver tomme, er det muligt at beregne dækningsbidraget pr. stiplads under forskellige afregningsmasker for kødprocent. Ved at kombinere denne viden med et foderoptimeringsprogram er det muligt at optimere foderet til maksimalt dækningsbidrag pr. stiplads i stedet for blot laveste pris pr. FEsv. Afregningsmasken er afgørende Dosisresponsfunktionerne viser, at et lavt protein- og aminosyre- Foderpriser og noteringen påvirker det økonomisk optimale aminosyreniveau til slagtesvin. Projekt Månedens blanding, som VSP gennemfører, har vist, at den billigste normblanding ikke nødvendigvis er den økonomisk optimale. indhold giver en dårligere kødprocent. En billig foderblanding, med et lavt protein- og aminosyreindhold kan dog i nogle tilfælde medføre en besparelse, der er stor nok til at betale for en dårligere afregning på kødprocenten. Dette afhænger dog i høj grad af, hvilken afregningsmaske der bruges. Programmet er i dag i stand til at teste afregningsmasken for kødprocent fra Danish Crown (DC) og Tican mod hinanden. Figur 2 er baseret på en test af gennemsnitspriser fra 2009 til 2011. Testen viser, at specielt i 2009, hvor korn var relativt billigere end sojaskrå, var det økonomisk optimale aminosyreindhold lavere end den anbefalede norm. Med billigt korn og dyrt sojaskrå er besparelsen på en lavproteinblanding så stor, at den kan betale for flere fradrag på kødprocenten. Dette gælder dog primært leverandører hos DC, da afregningsmasken hos DC ikke straffer lave kødprocenter nær så hårdt som hos Tican. Der er god økonomi i normen Det økonomisk optimale aminosyreindhold har i første halvår 2012 lagt sig tæt op af normen, og optimeringer på baggrund af gennemsnitspriser for de sidste fem år viser desuden, at der er god økonomi i at fodre med normblanding. Der kan dog stadig være ekstra indtjening at hente i perioder, hvor korn- og sojaprisudviklingen ikke følger hinanden. VSP følger løbende det økonomisk optimale aminosyreindhold, og et optimeringsprogram rettet mod svinekonsulenter og foderkonsulenter, forventes at være klar på VSP s hjemmeside i løbet af efteråret. 32

side 32-37 En aktiv indsats er vejen væk fra gult kort Af Elisabeth Okholm Nielsen og Thomas Bruun Christensen I de sidste par år har gult kort og oversigter fra VetStat øget fokus på at behandling med antibiotika sker optimalt. I 16 besætninger har VSP fulgt indsatsen for at sænke antibiotikaforbruget. I den enkelte besætning blev der aftalt en handlingsplan med udgangspunkt i besætningens sygdomsproblemer. Manual til God Antibiotikapraksis blev brugt som et værktøj til at sikre op-timale forhold for smågrisene (se faktaboks). Handlingsplaner En stor del af besætningerne oplevede diarréproblemer i forbindelse med foderskifte, og at gennemgang af foderblandingerne var et af hovedindsatsområderne i de fleste besætninger. Fokusområderne i handlingsplanerne afspejles i hvilke vejledninger i Manual til God Antibiotikapraksis, der hyppigst blev anvendt. Disse vejledninger var: Foderblandinger og diarré (11 besætninger) Foderskifte uden diarré (11 besætninger) Forebyggende tiltag ved diarré (10 besætninger) Diarrédiagnostik (11 besætninger) Nærmiljø til de mindste grise (6 besætninger) Tiltagene i besætningerne varierede en del. I flere besætninger var der en god effekt af at reducere andelen af råprotein i foderblandingen, der Konklusion Danske svineproducenter har præsteret en flot reduktion i forbruget af antibiotika på 19 procent fra 2010 til 2011. Der er stadig brug for viden for at sænke antibiotikaforbruget og fortsat sikre velfærden, derfor har Videncenter for Svineproduktion gennemført et projekt, hvor 16 smågrisebesætninger har vist, at en målrettet indsats kan reducere antibiotikaforbruget uden at påvirke dødelighed og produktivitet negativt. anvendes fra 10-16 kg, hvor der typisk var de største problemer med diarré. I andre besætninger blev der indført en ekstra blanding efter fravænningsblandingen (blanding 1½), som sikrede en gradvis tilvænning til sojaskrå indenfor de første 14 dage efter fravænning mens grisene stadig blev tildelt VetZink ifølge anvisning fra besætningens dyrlæge. Diagnostik I projektet blev der også sat fokus på diagnostik i en del af de deltagende besætninger. Analyser af gødningsprøver kan anbefales, da der i flere tilfælde blev fundet andre smitstoffer, end de der blev antaget som værende årsagen til problemet. Der blev fundet problemer med E. Coli F18, Lawsonia, PCV2-virus og ondartet lungesyge (Ap2). Kendskab til de faktiske problemer er vigtigt, hvis medicinforbruget skal reduceres efter devisen Så lidt antibiotika som FAGLIGT INDSPARK Af Direktør Nicolaj Nørgaard Videncenter for Svineproduktion Prischok på soja I første halvdel af året så økonomien i svineproduktionen relativ fornuftig ud. Men så løber høstprognoser og tørkemeldinger ind fra USA, og sojaen stiger til over 400 kr. pr. 100 kg. Situationen er dybt alvorlig, og den eneste trøst er, at denne gang er de amerikanske svineproducenter også ramt af de høje foderpriser. Alt andet lige må det give en hurtigere reduktion i mængden af svinekød på verdensmarkedet end sidst. vi så voldsomme stigninger på foderet. Det falder heller ikke sammen med en ny global finansiel krise, så alt i alt er der er håb om lidt hurtigere prisstigninger på svinekødet denne gang. Men der ingen tvivl om, at der hersker en ny markedssituation i forhold til tidligere, hvor foderpriserne var stabile, og svinekødet svingede i pris. I dag er det lige omvendt og garderinger mod de nuværende og kommende udsving i foderpriserne er langt fra en enkel sag. På kort sigt er fokus på foderforbruget og sammensætning af foderblandingerne den eneste mulighed. Den bedste fjerdedel har et foderforbrug på 2,63 FES pr. kg, mens den ringeste fjerdedel ligger på 2,99. Så rigtig mange har trods alt nogle muligheder, som ikke er udtømt. På VSP s hjemmesider er der tjeklister, der gør det hurtigt at lave et serviceeftersyn. Og rådgiverne står naturligvis også klar. Det er også en mulighed at reducere proteinniveaet lidt i blandingerne, og så skal den dyre soja naturligvis erstattes mest muligt af billigere proteinkilder, hvad mange allerede har gjort. På lang sigt gælder de klassiske råd om investering i hjemmeblandingsudstyr og risikospredning med størst mulig egenproduktion af foder. I Videncenter for Svineproduktion har vi de seneste år sat ekstra turbo på et lavere foderforbrug i avlsarbejdet, og vi har netop besluttet et projekt, der skal se på mulighederne for at anvende dansk dyrket protein i større skala. Foderomkostningerne er helt centrale for konkurrenceevnen. På Kongres for Svineproducenter 23. og 24. oktober er der mange muligheder for at få idéer. I år har vi et helt spor, der hedder Professionel fodring. Ti spændende foredrag, hvor alle må kunne hente brugbare idéer. Som tema til årets kongres har vi valgt Veje til vækst. I den nuværende situation er der sikkert mange, der tænker, at vi burde have valgt Veje til overlevelse som tema. Men det er trods alt to sider af samme sag. Hvis vi ikke vækster, så overlever vi heller ikke. Vi ses på kongressen! muligt så meget som nødvendigt. Måden antibiotika bruges på har også stor betydning for forbruget. Daglig opblanding af stamopløsning ved vandmedicinering, behandling af grise i enkelte stier i vandtrug i stedet for sektionsvis behandling, og øget brug af injektionsbehandling er alle faktorer, der medvirker til at reducere antibiotikaforbruget. Manual VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Manual til God Antibiotikapraksis består af en række vejledninger, som beskriver de vigtigste forhold omkring brug af antibiotika, fodring, staldklima, hygiejne og management i smågrisestalde. Manualen findes på dansk, engelsk og russisk på VSP s hjemmeside. Desuden er håndtering af virussygdomme en forudsæt- 33

VSP. NYT VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Figur 1. Udviklingen i forbruget af ADD (hvert punkt på graferne repræsenterer et 9 måneders gennemsnit) i smågrisestalden for de 16 besætninger. Handlingsplanerne for at reducere antibiotikaforbruget blev iværksat fra marts 2011 til juni 2011. Figur 2. Udviklingen i dødeligheden i smågrisestalden kvartal for kvartal for 11 af de 16 besætninger. Opstarten betegner det kvartal hvor handlingsplanen blev iværksat i den enkelte besætning. Der er ikke indsamlet produktionsdata fra alle deltagende besætninger, og ikke alle kvartalsopgørelser er medtaget i figuren. ning for at holde forbruget af antibiotika på et lavt forbrug, da virussygdomme ofte baner vejen for behandlingskrævende bakterielle infektioner. Fald i forbruget af antibiotika Udviklingen i forbruget af ADD (9 måneders gennemsnit) for besætningerne ses i figur 1. Det gennemsnitlige ADD-niveau i de 16 besætninger var 6 måneder før det øgede fokus på antibiotikaforbrug på 23,0 ADD. Dette var faldet til 18,6 ADD på det tidspunkt, hvor handlingsplanen blev iværksat. 9 måneder efter at handlingsplanen var iværksat var antibiotikaforbruget faldet til gennemsnitligt 13,2 ADD. Det svarer til et fald på 29 procent! Udviklingen i smågrisedødeligheden Der var stor forskel i smågrisedødeligheden blandt de 16 besætninger (figur 2). Smågrisedødelighed er for de fleste besætninger faldet fra det kvartal, hvor handlingsplanen er implementeret, og dødeligheden forbliver på et lavere niveau i de fleste besætninger i kvartalerne herefter. Projektet viser, at antibiotikaforbruget med en koncentreret indsats i smågrisestalden kan reduceres, men erfaringerne i projektet viser også, at der ved infektion med nye smitstoffer i besætningen kan være et øget behandlingsbehov igen. Fermenteret raps til smågrise giver lavere produktivitet Af chefforsker Hanne Maribo Fermenteret rapskage gav 7 procent lavere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen, hvis smågrisene fik 15 procent fermenteret rapsprodukt i foderet, og 9 procent lavere i forhold til gruppen, der fik 11 procent almindelig rapskage i foderet. Foderblandingen skal være 11 kr. billigere pr. 100 FEsv for at kunne betale for nedgangen i produktivitet. Fermenteret raps blev afprøvet til smågrise i vækstperioden 9-30 kg. Målet med afprøvningen var at teste om fermenteret rapsprodukt havde samme værdi for smågrisene (med den oplyste fordøjelighed af protein) som rapskage og sojaskrå, afprøvningen var ikke planlagt til at teste forskel på sundhed. Der blev anvendt pelleteret foder i afprøvningen. I afprøvningen blev testet pelleret foder på følgende grupper: Kontrol: standardblanding med 15 procent sojaskrå Forsøg: smågrisefoder til- Konklusion 15 procent fermenteret rapskage til smågrise gav 7 procent lavere produktionsværdi Foderblandingen skal være 11 kr. billigere pr. 100 FEsv for at kunne betale for nedgangen i produktivitet Ingen forskel i sundhed 34

side 32-37 Tabel 1. Produktivitet og produktionsværdi: Gruppe 1 2 3 Foder Kontrol 15 procent fermenteret rapsprodukt 11 procent alm. rapskage inkl. podemateriale Produktionsresultater Foderoptagelse FEsv/dag 1,04 1,02 1,03 Daglig tilvækst g 531a 509b 533a Foderudnyttelse FEsv/kg 1,96a 2,00b 1,94a Produktionsværdi Kr. pr. gris/dag 1,32a 1,22b 1,35a Indeks, ens foderpris 100 93 102 a,b værdier markeret med forskelligt bogstav indenfor række er signifikant forskellige sat 15 procent fermenteret rapsprodukt Forsøg: smågrisefoder tilsat 11 procent rapskage (Scanola) Blandingerne til gruppe 2 og 3 blev optimeret, således at raps bidrog med den samme mængde råprotein i blandingerne. Ved optimeringen af blandingerne blev anvendt aktuelle analyseværdier af rapsprodukterne, og der var forudsat en proteinfordøjelighed på 85 procent af den fermenterede raps (oplyst af Fermentationsexperts A/S), mens traditionel rapskage har en tabelværdi for proteinfordøjelighed på 76 procent. Rapskagen blev fermenteret af Fermentationsexperts A/S. Det fermenterede rapsprodukt indeholdt ud over rapskage også kartoffelskræller, melasse og klid. Målet med at fermentere rapskagen var at forøge fordøjeligheden af protein og energi, samt eventuelt at reducere indholdet af glucosinolater. Analyser af det fermenterede rapsprodukt havde et lavere indhold af glucosinolater. Der var et indhold af mælkesyre på 5,6 procent i det fermenterede rapsprodukt og 0,6 procent mælkesyre i færdigfoderet til gruppe 2. Det lavere indhold af glucosinolater kan enten skyldes fermentering, enzymatisk nedbrydning via myrosinase eller varmebeskadigelse under tørring efter fermentering (en ekstra varmebehandling). Hvis glucosinolaterne er omdannet enzymatisk eller via varmebehandlingen er der dannet skadelige nedbrydningsprodukter fra glucosinolaterne. Om glucosinolaterne som følge af fermenteringsprocessen også er omdannet til nogle stoffer, der er skadelige for grisen, vides ikke. Produktionsværdier Resultaterne af afprøvningen viste en lavere produktionsværdi ved fodring med fermenteret rapsprodukt, men der var ikke forskel i produktionsværdien mellem kontrolgruppen og gruppen, der fik rapskage i foderet. Grisene, der fik fermenteret rapsprodukt i foderet havde en lavere tilvækst og en ringere foderudnyttelse (tabel 1). Der var ikke forskel i hverken antallet af diarré-behandlinger eller dødelighed mellem grupperne. Der kan være flere forklaringer på den lavere produktionsværdi ved brug af fermenteret rapsprodukt: fordøjeligheden af protein i den fermenterede raps var sat for højt dannelse af skadelige nedbrydningsprodukter fra glucosinolater under fermenteringen som følge af øget aktivitet af enzymet myrosinase varmebehandlingen under tørring af den fermenterede raps kan have medført dannelse af nedbrydningsprodukter fra glucosinolater, en ringere fordøjelighed af lysin som følge af en ekstra varmebehandling. Lavere fordøjelighed Den primære årsag til den reducerede produktivitet er formentlig at fordøjeligheden af råprotein og aminosyrer er lavere end oplyst. Normalt regnes med en fordøjelighed i rapskage, der er 76 procent (9 procentenheder lavere). Hvis de dårlige produktionsresultater alene skal forklares ved fordøjelighed af råprotein skal råproteinfordøjeligheden i det fermenterede rapsprodukt sættes lavere end 76 procent. Projektet har fået tilskud under Innovationsloven fra Direktoratet for Fødevare-Erhverv samt Videncenter for Svineproduktion og Svineafgiftsfonden. Meddelelse nr. 942 Atypisk tarmbrand er ikke årsag til spædgrisediarré. Af dyrlæge Hanne Kongsted Et canadisk studie har undersøgt forekomsten af bakterien Clostridium perfringens type A (kendt som atypisk tarmbrand ) i spædgrise med og uden diarré. Forskerne konkluderede, at der ikke var noget sammenfald mellem sygdom og forekomst af bakterier eller toxiner dannet af bakterierne. De undersøgte ca. 40 grise fra 10 besætninger. Grisene blev undersøgt for tre ting: mængden af bakterier, forekomst af gener, der koder for toxin og for toxinindhold i tarmen. Teoretisk set kan man forestille sig, at selve mængden af bakterier ikke er væsentlig, da man mener, at det er toxinet, der har den skadelige effekt. Resultaterne viste, at der var færre Clostridium perfringens type A bakterier hos de syge end hos de raske grise. Dette resultat er ikke så overraskende, da det også her hjemmefra vides, at mange raske grise har denne bakterie i tarmen. Forskerne så dog heller ikke nogen forskel på antallet af toxin-kodende gener i de bakterier, der blev fundet i de syge grise i forhold til de raske grise. Heller ikke testen for toxin-indhold i tarmene kunne vise en forskel mellem de syge og de raske grise. Kilde: European symposium of Porcine Health Management, Belgien, April 2012 Lovende ødemsyge vacciner uden bivirkninger Af seniorprojektleder Markku Johansen Vaccination én gang på dag 4 beskyttede de vaccinerede grise 100 procent mod dødsfald som følge af ødemsyge i to tyske besætninger. I den ene besætning døde 11 procent af de ikke vaccinerede af ødemsyge og i den anden besætning 3 procent. Der blev ikke set bivirkninger efter vaccination, og de vaccinerede grise voksede mellem 550 g og 700 g mere i udbrudsperioden. Vaccinen er ikke tilgængelig i Danmark endnu, men har været brugt i mange besætninger i Tyskland. Vaccinen produceres af det tyske firma IDT Biologika. Belgiske forskere har, ved eksperimentelle undersøgelser, vist, at vaccination af søer med en anden ødemsyge vaccine også kan beskytte de fravænnede grise mod ødemsyge efter fravænning. Kun grise fra ikke vaccinerede søer udviklede tegn på ødemsyge og døde efter fravænning efter indgift af ødemsygetoksin. Kilde: European symposium of Porcine Health Management, Belgien, April 2012 35

VSP. NYT VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Halte pattegrise bliver til halte slagtesvin Af dyrlæge Hanne Kongsted Et svensk studie har set på, om der er en sammenhæng mellem halthed i farestalden og senere i opfedningsperioden. Der viste sig at være en betydeligt forøget risiko for at udvikle halthed senere i livet for de grise, der var behandlet for ledbetændelse i farestaldsperioden. Forskerne peger på, at det typisk ikke er de samme bakterier, som er årsag til ledbetændelse hos henholdsvis pattegrise og slagtesvin. Derfor skal man nok ikke forestille sig, at sammenhængen skyldes utilstrækkelig behandling i første omgang, men snarere, at en tidlig ledbetændelse gør leddet mere sårbart og derfor mere disponeret for en ny betændelse senere i livet. Undersøgelsen er udført i en enkelt besætning og fulgte 319 grise fra fødsel til slagt. Heraf havde 47 været behandlet for ledbetændelse i farestalden. 23 procent af disse grise fik igen ledbetændelse i opfedningsperioden. Til gengæld fik kun 9 procent af de grise, der ikke havde haft problemer i farestalden, problemer senere. Der var altså 2,5 gange større risiko for ledbetændelse i opfedningsperioden, hvis grise havde haft ledbetændelse i farestalden i forhold til, hvis de ikke havde. Kilde: 22nd International Pig Veterinary Society Congress, Korea, Juni, 2012 Godt med mindre konkurrence efter fødsel Det betaler sig med lav kuldstørrelse i kuld med de små pattegrise. Af dyrlæge Flemming Thorup og agronom Marie Lybye Andersson De mindste pattegrise i store kuld optager nok råmælksantistoffer fra moderen i de første timer efter fødsel, når der stadig er fri bar. Herefter behøver de fortsat mælk, så de får energi til bevægelse og til at holde varmen. Her kommer de mindste grise til kort, da der nu er født flere grise, og alle grisene er blevet mere aktive. Her opstår et dilemma. De mindste pattegrise skal være hos soen i mindst 12 timer, så de har tid til at optage nok antistof. Samtidig får de små pattegrise dog sværere ved at klare sig, jo ældre de bliver. Sikring af plads ved yveret koster Man kan sikre små pattegrise plads ved yveret ved splitmalkning, hvor de største grise hindres adgang til yveret, så konkurrencen ved yveret bliver overskuelig for de små grise. Det er ikke undersøgt, om denne strategi redder nok grise i forhold til arbejdsindsatsen, eller om de 1-2 timer, hvor de små grise har yveret alene, er nok til at gøre en forskel. Man kan også flytte de største pattegrise væk fra kuldet allerede 6 timer efter fødsel, så der bliver bedre plads til de mindste pattegrise. I praksis er det svært at overskue, hvornår den enkelte pattegris er født. Derfor risikerer man at flytte en stor gris, før den har optaget nok råmælk, og så er arbejdet spildt. Cellulær immunitet = hvide blodlegemer Pattegrise optager råmælksantistoffer fra råmælk fra alle søer. Pattegrise optager også hvide blodlegemer fra råmælk, men kun hvis råmælken er fra grisens egen mor. De hvide blodlegemer optages kun, hvis grisen dier soen fra 6 til 12 timer efter, at grisen er født. De forskellige typer af hvide blodlegemer, der optages, har forskellig funktion for bekæmpelsen af virus og bakterier. Derfor ved man endnu ikke, om den cellulære immunitet er vigtig under alle forhold, eller om pattegrise godt kan undvære denne faktor. Afprøvning af tidlig mindste-amme Hvis 12 små nyfødte pattegrise (mindre end 1 kg) samles hos en 2.-kuldsso lige efter fødsel, mens 2.-kuldssoen stadig er ved at fare, så kan de små pattegrise sikres råmælksantistoffer fra ammesoen. Hvis de nyfødte grise hos 2.-kuldssoen samtidig flyttes tilbage til de søer, der leverer de mindste pattegrise, har de mindste pattegrise ingen konkurrence fra større kuldsøskende i dette kuld. Vi sammenlignede små pattegrise, der blev flyttet til en tidlig mindste-amme straks efter fødsel med pattegrise, der blev hos egen mor i mindst 12 timer, før de kom til mindste-ammen. Kuldstørrelsen hos mindste-ammen var 12 pattegrise. Der var 10 pct. flere små pattegrise, der overlevede frem til fravænning, hvis de blev flyttet til en tidlig mindste-amme sammenlignet med de små pattegrise, der blev flyttet efter mindst 12 timer. Forbehold Afprøvningen blev gennemført i en besætning med højt sundhedsniveau. Det er siden vist, at infektion med cirkovirus (PCV2) gør pattegrise syge, hvis de mangler cellulær immunitet. Man bør ikke lave tidlige mindste-ammer i besætninger, hvor grisene senere udsættes for PCV2, PRRS, Ondartet lungesyge eller spædgrisediarré. Flytning af den lille gris til en mindste-amme sikrer grisen adgang til yveret. Forskel på mindste-amme og tidlig mindste-amme Gruppe Mindste-amme Tidlig mindste-amme Antal små pattegrise 123 121 Tid hos grisens egen mor, timer 12 0 Fødselsvægt, kg 0,5 1 0,5 1 Vægt dag 17, gennemsnit, kg 4,1 4 Overlevelse indtil fravænning, % 69 79 36

side 32-37 Så dyre er dine omløbere Af dyrlæge Flemming Thorup Udgangspunktet i denne artikel er en besætning, der ønsker 10 faringer hver uge. Det svarer til 230 årssøer. Du kan selv gange op til din besætnings størrelse. Faringsprocenten er på 80 procent, og den ønskes øget til 90. Stigningen giver i gennemsnit én omløber mindre hver uge. I artiklen anvendes afrundede tal og priser. Den kendte udgift - spildfoderdage I gennemsnit løbes tomme søer om efter 35 (spildfoder)-dage. Hver spildfoderdag koster foder, pasning og staldplads til den tomme so i én dag. I løsdrift optager en tom so sjældent pladsen for en anden so, her er det foderet, der koster. Der kan dog blive problemer med antallet af dyreenheder. Afhængigt af foderpris bliver udgiften mindst 2,5 kg foder/dag x 2,00 kr. pr. kg sofoder. Det giver 5 kr. pr. dag, soen går i drægtighedsstalden. Der lægges 2 kr. pr. dag oven i dette til pasning af soen. Omkostning: 35 dage x 7,00 kr. = 255 kr. pr. omløber. Denne udgift kan begrænses ved en intensiv drægtighedskontrol. Den dyre udgift - den tomme faresti Hver gang der mangler en so til faring, så tabes dækningsbidraget på et kuld grise. Det kan du ikke ændre på, selv om du laver en god drægtighedskontrol. Du tjener således 2.000 kr. pr. uge pr. 10 løbninger, når faringsprocenten stiger fra 80 til 90. Udgiften skal kun regnes med, hvis du troede, at faringsprocenten var 90. Hvis du vidste, at faringsprocenten var 80, så havde du jo allerede løbet en so ekstra. Så ville farestalden alligevel blive fyldt, og du skal kun betale de ovennævnte spildfoderdage og så 2 ekstra doser sæd. Hvis du bliver ved med at løbe søer efter en faringsprocent på 80, men får 90 procent drægtige, vil der blive for få farestier. Den overraskende udgift - problemer med udskiftning Ved en faringsprocent på 90 løber du 9 søer og 2 polte hver uge og får 10 faringer ud af det. Med 10 faringer (= 10 fravænninger), og 9 søer, der skal løbes igen, så kan der udsættes én so ved fravænning. Den situation sættes til 0 kr. Hvis faringsprocenten er 80, så skal der løbes 12,5 dyr, for at sikre 10 faringer. Du kan enten løbe alle de 10 fravænnede søer samt 2,5 polte, eller du kan købe og løbe én polt ekstra og udsætte én so ved fravænning. Der skal dog altid betales for at løbe 1,5 so eller polt mere hver uge end i 90 pct.-besætningen. Det koster 3 sæddoser á 30 kr. = 90 kr. pr. uge. Beregn din årlige marginale ændring af dækningsbidraget X = 90 besætningens faringsprocent = Y= antal faringer pr. uge i besætningen = Z = Besætningens indtægter pr. 10 faringer pr. 10 pct. stigning i faringsprocent. Hentes i skemaet. = Besætningens dækningsbidrag ændres pr. år: X x Yx Zx52/100 = Kr. (division med 100 da både X og Y skal divideres med 10, dvs 10x10 =100) Det mindst mulige tab pr. år ved 230 årssøer er 39.780 kr. Højeste årlige tab ved 230 årssøer er 225.940 kr. Det svarer til et tabt dækningsbidrag pr. årsso mellem 173 kr. og 982 kr. Du kan løbe alle de 10 fravænnede søer sammen med 2 polte. Den sidste halve so kan så være en omløber, der lige passer med dette ugehold. Selv om du gerne vil rydde lidt op i søerne ved fravænning, så bestemmes udskiftningen i din besætning udelukkende af aflivede, selvdøde og af tomme søer. Den so, du gerne ville udsætte ved fravænning, er du nødt til at løbe igen, selv om den kan medføre både lavere kuldstørrelse og dårlige moderegenskaber. Det at løbe en udsætterso er sat til én gris i lavere kuldstørrelse og én gris, der dør i diegivningsperioden. To manglende grise ved fravænning er sat til kr. 400. Alternativt kan du udskifte én so ved fravænning og så løbe én polt ekstra. Det koster ca. 2.000 kr. pr. løbeklar polt, mens en so sælges for 1.000 kr. En polt koster: 1.550 kr. i indkøb + (70 dage x 2,5 kg foder x 2,00 kr. pr. kg) + 200 kr. til pasning, brunstkontrol og vaccinationer. Køb af en polt for at kunne slagte en so koster i gennemsnit 1.000 kr. pr.10 faringer i forhold til 90- pct. besætningen. Den komplicerede udgift - salg af uens grise Statistisk set betyder højere faringsprocent, at antallet af søer til faring hver uge er det samme. I mange kontrakter på 7 eller 30 kg s grise betales der 10 kr. ekstra pr. gris, hvis grisene er ens ved levering. Hvis der hver uge er nok grise klar til fravænning, er det let at have ensartede grise klar til salg. Beregn din fortjeneste Beregn din fortjeneste ved at hæve faringsprocenten. Indsæt dine reelle omkostninger pr. 10 faringer pr. uge i tabel 1. Gang igennem med antal årssøer, og se hvilke udgifter du kan betale for at hæve faringsprocenten i din besætning. Tabel 1. Indtjening pr. 10 faringer ved 10 pct. højere faringsprocent. Variabel Beregning Laveste omkostning Højeste omkostning Besætningens egne udgifter /10 faringer /10 faringer Én omløber med 35 spildfoderdage pr. ugehold 35 dage x 7,00 kr. 175 175 Foder og pasning Opstaldning af tom so i 35 dage 35 dage X 2,00 kr 0 70 Manglende faring DB for 12 fravænnede grise 0 2.000* Løbning af én ekstra polt for at udskifte en so Polt slagteso 0# 1.000* Løbning af en so der burde udskiftes ved fravænning Manglende udskiftning. 500 kr* 0# 500* Sæd til 1,5 ekstra løbninger 3 x sæd á 30 kr. 90 90 Levering af 120 ens grise 120 grise á 10 kr 0 1.200 Besparelse pr. 10 faringer/10 pct. stigning Z= summen Mindst 765 (175+500#+90) Max. 4.345 Z = *Hvis ikke du vidste, at du har lav faringsprocent (akut lav faringsprocent), så mangler du faringen og medtager udgiften på 2000 kr. Hvis du ved, at du har lav faringsprocent, har du sikkert løbet 1,5 ekstra søer eller polte. Så nøjes du med udgiften på 590 kr. for at løbe en udsætterso# igen, eller 1090 kr. for at løbe en polt #. Du er altså nødt til at tage udgiften til én af disse løsninger. 37