Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
|
|
- Tove Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: Sammendrag I denne afprøvning blev effekten af at tilsætte produktet fra firmaet Biomin til foder til fravænnede grise undersøgt. Effekten af at tilsætte produktet blev sammenlignet med en kontrolblanding og blev vurderet på produktionsværdien. Afprøvningen blev gennemført i en besætning med 19 grise pr. gruppe. Gruppe 1: Gruppe : Fravænningsfoder (5-8 uger) kg/ton, smågrisefoder (8-1 uger) 1 kg/ton Analyserne af foderblandingerne viste, at næringsstofindholdet i både fravænnings- og smågriseblandingen stemte godt overens med det beregnede indhold. Ingen af blandingerne indeholdt antibiotika. Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdi imellem kontrolgruppen og gruppen, hvor foderet var tilsat Grisene i gruppen tilsat BIOMIN P.E.P. havde signifikant højere daglig tilvækst og signifikant lavere foderforbrug end kontrolgruppen, men dette var ikke nok til at opnå en signifikant effekt på produktionsværdien. Der var ikke sikker forskel imellem grupperne i antallet af behandlingsdage for sygdom og antallet af døde grise. Samlet kan det konkluderes, at der ikke var statistisk sikker forskel i produktionsværdien og sundheden ved tilsætning af til foderet. Baggrund Der markedsføres til stadighed nye produkter og blandinger, hvor det er ønskeligt at få produktionsværdien belyst under danske produktionsforhold. Det er nødvendigt at kende produkternes effekt på produktionsresultaterne for at kunne vurdere det økonomiske udbytte. er et tørt produkt, der indeholder en kombination af fruktooligosaccarider og ekstrakter udvundet fra aromatiske krydderurter. Tilsætning af til foderet forventes at stimulere appetitten og foderoptagelsen. Formålet med at afprøve produktet til smågrise var at fremskaffe dokumentation for produktets effekt på grisenes produktionsværdi under danske produktionsforhold. Effekten blev primært målt på produktionsværdien, der blev beregnet på baggrund af produktionsresultaterne; daglig tilvækst og foderudnyttelse. Som sekundære Dansk Svineproduktion Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon: Telefax: Internet: info@dansksvineproduktion.dk
2 parametre blev registreret sygdomsbehandlinger og dødelighed. Materialer og metoder Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, hvor grisene blev fodret ad libitum og havde til adgang til vand hele døgnet. Stierne var indrettet med fuldspaltegulv og en langkrybbe i forværket, og der var en drikkeventil i hver sti. Grisene blev fravænnet ved 5-ugers alderen og indsat i forsøg ved en gennemsnitlig vægt på 8,6 kg. Vægten ved mellem vejning var 1,9 kg og ved afgang 3,1 kg. I afprøvningen indgik 19 grise pr. gruppe, og gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Afprøvningen blev gennemført med 4 gentagelser med 7-8 grise pr. gentagelse. Tabel 1. Gruppeinddeling Gruppe Firma Fravænning (5-8 uger) Smågrise (8-1 uger) 1 Biomin kg/ton 1 kg/ton Foder Blandingerne blev optimeret med et indhold af lysin, methionin, cystin og treonin på 5 pct. over normen, for at sikre mod udsving i råproteinindholdet i råvarerne. Blandingerne blev produceret hos Aarhusegnens Andel i Brædstrup. Begge blandinger blev produceret ad en gang. Foderet blev pelleteret og varmebehandlet ved en temperatur på minimum 81 C. Blandingernes sammensætning fremgår af appendiks 1., der er et tørt produkt (appendiks ), blev tilsat direkte i blanderen. I perioden fra fravænning og i de første 3 uger herefter (5-8 uger) indtil mellemvejning, blev grisene fodret med fravænningsblandingerne. Fra mellemvejning og indtil afgang (8-1 uger) blev grisene fodret med smågriseblandingen. I begge perioder blev daglig tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret. Foderblandingerne blev analyseret for energiindhold (EFOS), råprotein og for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin samt calcium, fosfor, zink samt antibiotika. Energiindholdet angives som FEs pr. kg. En FEs svarer til 7,7 MJ netto energi til grise. Produktionsværdi Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (5,64 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afgangsvægt i afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september september 001) for 7 kg's grise (9 kr. pr. gris, ± 7,41 kr. pr. kg) samt 30 kg's grise (363 kr. pr. gris, ± 4,97 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnittet af de seneste 5 år (1. september september 001), fravænningsfoder:,19 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs. Foderpriserne er eksklusiv produktets pris. Side af 7
3 Desuden blev der foretaget en beregning (inklusiv produktets pris) på basis af de seneste 5-ugers priser (fra uge 11, 00 til uge 15, 00). Tilvækstværdien 6,39 kr. pr. kg tilvækst blev her beregnet på grundlag af følgende priser: 7 kg's gris 46 kr. pr. kg gris ± 8,55 kr. pr. kg samt 30 kg's gris (398 kr. pr. kg gris ± 5,60 kr. pr. kg), fravænningsfoder:,78 kr. pr FEs og smågrisefoder: 1,67 kr. pr. FEs. Prisen for BIOMIN P.E.P., som er den pris landmanden skal betale for at få tilsat til foderet, er af firmaet oplyst til 8 pr. kg svarende til en pris på 59,5 kr. ved en kurs på 7,44 kr./. Statistik Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold, stald og gruppe. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau (p<0,05). Sygdomsregistreringer og dødelighed blev analyseret som sekundære parametre. Data blev testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Data for produktivitet blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Resultater og diskussion Foderanalyser Analyserne af næringsstofindholdet i foderet viste god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold. Dog var indholdet af lysin i fravænningsblandingen til gruppe 1 og henholdsvis 10 pct. og 4 pct. under det beregnede indhold. Ved optimering af blandingen var indholdet af lysin 5 pct. over normen, hvorfor det aktuelle lysinindhold i kontrolfoderet reelt kun var 5 pct. under normen og lysinindholdet i blandingen tilsat BIOMIN P.E.P. var over normen. Afvigelserne antages ikke at have påvirket konklusionen af afprøvningen. Blandingen tilsat BIOMIN P.E.P. blev screenet for indhold af antibiotika; resultatet af denne analyse var negativ. Sygdomsbehandlinger og dødelighed Da denne afprøvning ikke har været designet til at konstatere forskelle i antallet af behandlingsdage og dødelighed kræves der meget store forskelle mellem grupperne for at opnå en sikker forskel. Der var ikke forskel i mellem grupperne i antallet af grise behandlet for sygdom og antallet af døde grise. I gennemsnit døde,3 pct. af grisene og 0,5 pct. blev udsat. For at kunne opnå en signifikant forskel mellem grupperne i antallet af døde grise skulle forskellen i den ene gruppe have været 1,3 gange højere end i den anden. I gennemsnit blev grisene behandlet 1,4 dage for diarré, hvoraf de 1,0 dage af behandlingerne for diarré var i perioden inden mellemvejning. For at kunne opnå en signifikant forskel imellem grupperne i behandling for diarré, skulle forskellen mellem grupperne i antallet af behandlingsdage for diarré have været 44 pct. Produktionsværdi Produktionsresultaterne er vist som korrigeret gennemsnit (LS-means) for hver gruppe i tabel. Side 3 af 7
4 Tabel. Produktionsresultater Gruppe 1 Antal stier 4 4 Antal grise indsat Fravænning til mellemvejning 5-8 uger Daglig tilvækst (g) Daglig foderoptagelse (FEs) 0,33 0,34 Foderforbrug (FEs/kg) 1,73 1,70 Mellemvejning til afgang 8-1 uger Daglig tilvækst (g) Daglig foderoptagelse (FEs) 1,0 1,0 Foderforbrug (FEs/kg),08 1,97 Hele vækstperioden 5-1 uger Daglig tilvækst (g) Daglig foderoptagelse (FEs) 0,84 0,85 Foderforbrug (FEs/kg),01 1,9 Produktionsværdien beregnet ud fra produktionsresultaterne er angivet i tabel 3. Tabel 3. Produktionsværdi Gruppe 1 Produktionsværdi - 5 års priser (kr./gris) 55,5 61, Indeks Aktuel produktions værdi - 5 ugers priser (kr./gris) 6,3 68,6 Indeks Ved sammenligning af produktionsværdien imellem grupperne skal der som minimum være en forskel mellem grupperne på 6,9 kr. svarende til 1,4 indeks point for, at der er tale om signifikant forskel (p<0,05). Der er ikke beregnet statistik for den aktuelle produktionsværdi. Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem kontrolgruppen og gruppen, hvor foderet var tilsat Grisene i gruppen, hvor foderet var tilsat havde et lavere foderforbrug og en højere daglig tilvækst, men dette var ikke nok til at opnå en forskel i produktionsværdien. Konklusion Samlet kan det konkluderes, at der ikke var statistisk sikker forskel i produktionsværdi og sundhed ved tilsætning af til foderet. Deltagere: Tekniker Tommy Nielsen Landsudvalget for Svin Afprøvning: Nr. 688 Side 4 af 7
5 Appendiks 1 Råvaresammensætningen i fravænnings- og smågrisefoderet i pct. Fravænningsfoder (5-8 uger) Smågrisefoder (8-1 uger) Gruppe Produkt 1 1 Hvede 58,41 58,34 53,04 5,84 Byg 7,00 7,00 15,00 15,00 Sojaskrå, toasted - - 8,6 8,6 Sojaskrå, HP - - 8,6 8,6 Antigenfrit sojaskrå 1,17 1, LT Fiskemel 8,80 8, Fiskemel - - 8,00 8,00 Vallepulver (sød) 5,00 5, Animalsk fedt 3,61 3,60,78,88 Melasse 1,8 1,8 1,80 1,80 L-lysin 99% 0,4 0,4 0,9 0,9 Methionin 40% 0,0 0,0 0,1 0,1 Treonin 50% 0,0 0,0 0,09 0,09 Tryptofan 40% 0,05 0, Monocalciumfosfat 0,93 0,7 0,83 0,83 Natrium klorid 0,31 0,31 0, 0, Vitaminer + mineraler 0,35 0,35 0,1 0,1 Foderkridt 0,75 0,84 1,10 1,10 BIOMIN P.E.P. - 0,0-0,10 Appendiks Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaet Biomin Produkt: Leverandør: Indhold: Pris: BIOMIN GTI HmBH Industriestrasse 1 A-3130 Herzogbourg Østrig Tlf.: Fax: mailto:biomin@biomingti.com Hjemmeside: Produktet indeholder en kombination af fruktooligosaccarider og planteekstrakter udvundet af krydderurter. Produktet forhandles i tør og flydende form. I afprøvningen er brugt den tørre form. Produktets pris er = 59,5 kr. pr kg (8, kurs 7,44 kr/ ). Ved en dosering på 0, pct. i fravænningsfoderet og 0,1 pct. i smågrisefoderet, medfører det en merpris for fravænnings- og smågrisefoderet på henholdsvis 1 og 6 kr./100 kg. Side 5 af 7
6 Appendiks 3 Fravænnings- og smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer Fravænningsfoder GruppeProdukt 1 og 1 Smågrisefoder 1 og 1 Beregnet Analyseret 1 Beregnet Analyseret 3 FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. 1,6 0,7 1,1 0,8 19,8 4 0,3 4 Lysin, g/kg 15,0 13,4 14,5 13,3 1,6 13,0 Methionin, g/kg 4,9 4,6 4,8 4, 4,0 4,4 Meth.+cyst., g/kg 8, 8,1 8, 7,4 7,3 7,8 Treonin, g/ kg 8,9 8,4 8,5 7,9 7,7 7,8 Calcium, g/kg 7,0 9,0 9,6 9,9 13,0 13, Total fosfor, g/kg 6,0 7, 7,1 6, 8,3 7,3 Zink g/kg Det analyserede indhold angives på basis af én analyse, hvis ikke andet er oplyst. Gennemsnit af fire analyser. 3 Det analyserede indhold angives på basis af to analyser, hvis ikke andet er oplyst. 4 Gennemsnit af seks analyser. Side 6 af 7
7 Nøgleord: Firmaprodukter, Fravænningsfoder, Biomin Printet er fra onsdag d. 9. januar 008 kl Ophavsretten tilhører Dansk Svineproduktion. Informationerne må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Dansk Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. Artiklen findes på adressen: Side 7 af 7
ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereFERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE
FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES
ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150
Læs mereAFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG
AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereOVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER
OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 1148 Det høje vitaminniveau anbefalet af DSM førte til forbedret produktivitet og højere produktionsværdi end dansk standard.
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereFuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,
Læs mereHESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereFIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12
FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 MEDDELELSE NR. 939 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i Midt- og Østjylland viste, at foderet fra Vestjyllands Andel gav en statistisk sikker højere produktionsværdi
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE
Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereDET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017
DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017 PROBLEMET Hvorfor bruger vi zink til fravænnede grise? Mest effektive og billigste måde at forebygge
Læs mereFravænning uden medicinsk zink
Fravænning uden medicinsk zink Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk zink senest juni 2022 Hovedargumentet er miljøpåvirkning Derudover
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mere& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste
Læs mereFravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser
Læs mereAnvendelsen af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin
Anvendelsen af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin Sammendrag Der er et akut behov for at finde alternative proteinkilder til den økologiske svineproduktion, hvis denne produktionsform
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor
Læs mereFodringskoncepter som alternativ
Fodringskoncepter som alternativ til medicinsk zink til fravænnede grise Fagchef Lisbeth Shooter SEGES Svineproduktion Opbygning af koncepttest Dokumentation, resultater og argumenter Ikke fokus på pris!!
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mere42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens
Læs mereSIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT
SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser
Læs mereINGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs merehyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32
hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereHØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE
HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 964 Foder med 20 % rug skal være 4 kr. billigere pr. 100 kg for at give den samme produktionsøkonomi som foder med hvede. INSTITUTION:
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mereGENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR. 1121 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereFIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING
ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING I afprøvningen blev produktionsegenskaber, herunder foderudnyttelsen, for første gang i økologisk slagtesvineproduktion
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereINGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG
INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereBEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER
BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DAGSORDEN Forbrug og problemer Status på zink
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereFODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når
Læs mereALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE
ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1101 Medicinsk zink 14 dage efter fravænning med 2.500 mg/kg foder adskilte sig ikke fra 1.500 mg/kg foder, men medførte højere produktivitet
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereKONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereÆndringer i normer for næringsstoffer
Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereTEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE
TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1147 Ét koncept gav bedre produktivitet og reducerede diarré i forhold til foder tilsat medicinsk zink. Et koncept
Læs mereGRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Læs mere