UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter

Christian Helms Jørgensen: Uddannelsesplanlægning - samspil mellem uddannelse og arbejde Bogen er udgivet som tredje udgivelse i en serie fra forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering ved Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter. E-bogen er udgivet i 2013 1. udgave 2002 Roskilde Universitetsforlag og forfatteren 2002 Omslag: Torben Lundsted Sats: Vibeke Lihn, RUC E-bogsproduktion: PHi Business Solutions Ltd. (Chandigarh, India) ISBN e-bog: 978-87-7867-408-1 ISBN trykt udgave: 978-87-7867-172-1 Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Tlf: 38 15 38 80 Fax: 35 35 78 22 slforlagene@samfundslitteratur.dk www.samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

INDHOLD Forord... 9 Indledning... 11 Del 1 Dynamikker 1. Tre perspektiver på samspillet mellem uddannelse og arbejde... 17 Hvor kommer forandringer fra?... 20 Opbrud og kontinuitet i taylorismen... 22 1. - Udviklingen kræver... - når den teknisk-økonomiske dynamik bestemmer... 26 Trimmet produktion... 29 Uddannelse som tilpasning... 31 2. Når historie og samfund gør en forskel - et institutionelt perspektiv... 34 Nationale forskelle... 36 Uddannelse og kampen om kontrollen over arbejdet... 39 Nye produktionskoncepter forudsætter faglige uddannelser... 41 Uddannelse og nye produktionskoncepter... 44 Uddannelsespolitikkens muligheder... 48 3. - at stå på en fabrik - nej tak! - kulturelle dynamikker bag forandringer... 51 Kultur - medie for kontinuitet og forandring... 54 Arbejderkultur - lejrkultur og individualisering... 55 Uddannelsernes betydning for den kulturelle modernisering... 59 Uddannelsesplanlægningen og de udefinerlige trends... 63 Ledelse og kulturel forandring... 65 Kultur - et ledelsesredskab eller en universalforklaring... 67 De tre dynamikker - en sammenfatning... 70 Del 2 Rationaler 2. Rationaler i uddannelsesplanlægningen... 79 Tre rationaler i uddannelsesplanlægningen... 80 Med historisk retning mod deltagerne... 87 Grænser for målrationel planlægning... 90 Instrumentel og forståelsesorienteret rationalitet... 95

Arbejde, uddannelse og frigørelse... 98 Sammenfatning... 102 3. Læring og forandring af praksis... 105 Hinsides dualismen 1: Bourdieu og habitus en... 106 Hinsides dualismen 2: Giddens og refleksiviteten... 110 Læring og social praksis... 113 Den subjektive dimension... 115 Blokeringer for læring... 117 Refleksion og praksis... 119 Didaktiske konsekvenser... 121 Uddannelse som frirum... 125 Sammenfatning... 128 4. Fra målrationel til refleksiv uddannelsesplanlægning... 131 Uddannelsesplanlægning fra stat til marked... 132 Uddannelsesplanlægningens problemer... 133 Brugen af kvalifikationsanalyser i uddannelsesplanlægningen... 136 Kvalifikationsanalyser - et kritisk blik... 138 Mod en refleksiv uddannelsesplanlægning... 143 Læring - åbne eller lukkede processer... 148 Læring under uddannelse og læring på arbejdspladsen... 152 Koordinering af samspillet mellem uddannelse og arbejde... 154 Sammenfatning... 158 Del 3 Analyser af praksis 5. Taylorismens dynamik i slagteribranchen... 165 Deltager, konsulent og forsker... 165 Kontinuitet i branchen... 168 Det teknisk-økonomiske felt... 170 Den teknologiske udviklingsbane... 172 Det institutionelle felt... 174 Det kulturelle felt - slagteriarbejderes holdninger til arbejde og uddannelse... 179 Slagteriarbejdernes sociale baggrund... 182 Arbejdspladskultur... 186 Arbejdets betydning... 191 Mellem instrumentalisme og indlevelse i arbejdet... 196

Akkordarbejdets myter... 198 Mellem familieliv og arbejdsliv... 202 Holdninger til forandringer i arbejdet... 205 Uddannelsesbaggrund... 208 Nyorientering i forhold til uddannelse... 213 Uddannelse og forandringer i arbejdet... 216 Uddannelse og arbejde - en selvforstærkende dynamik... 218 Selvforstærkende forhold mellem uddannelse og arbejde... 221 6. Hvordan bruge uddannelse til at forandre praksis?... 229 Læring under uddannelse og læring på arbejdspladsen... 231 Balancen mellem distance og nærhed... 234 Hvordan bruge uddannelse til at forandre arbejdet?... 237 Udviklingsprojektet: Projektarbejde forbinder uddannelse og arbejdsplads... 244 Projektarbejde som ramme om forandrings- og læreprocesser... 247 Projektarbejde som bindeled mellem uddannelse og arbejdsplads... 249 Projektarbejdets problemer... 251 Projekterne overføres fra skole til arbejdsplads... 254 Overskrider medarbejderne virksomhedshorisonten?... 257 Indre og ydre miljø... 260 7. Sammenfatning - et tilbageblik... 263 Den anden etape... 265 Tredje etape... 268 Referencer... 275

Tre perspektiver 9 FORORD Denne bog er en kraftigt revideret og forkortet udgave af min phd-afhandling fra 1999 (Jørgensen, 1999c). Bogen er blevet til i spændingsfeltet mellem praktiske udviklingsarbejder i virksomheder og skoler og uddannelsesforskning på universitetet. I flere år har jeg haft glæde af at arbejde sammen med virksomheder og organisationer i fødevareindustrien - især med uddannelsesafdelingen i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, NNF. Dette samarbejde omfattede blandt andet Projekt Uddannelsesplanlægning, projekt Fremtidens Bageri og projekt Fremtidens Slagteri samt en medlemsundersøgelse for NNF. I disse og andre projekter har jeg optrådt i forskellige roller som både aktiv deltager i udviklingsprojekter, som konsulent og som evaluator. Gennem dette samarbejde har jeg fået mulighed for at komme tæt på områdets medarbejdere og andre aktører. Tak til dem, fordi de har brugt deres tid på mig, og fordi de har vist mig en stor åbenhed. Efterfølgende har jeg i rollen som forsker søgt at reflektere over disse erfaringer i forhold til bogens mere generelle problemstillinger. Disse rolle- og perspektivskift har jeg oplevet som meget frugtbare - selvom de ikke har været uden problemer. Jeg har haft stor glæde af at indgå i miljøet i Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppen på Roskilde Universitetscenter - blandt andet i forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering. Mine dejlige kolleger her har været en personlig og social støtte. Samtidig er det et miljø, der forsøger at forbinde kritisk samfundsforskning med et engagement i de problemer, som vi forsker i, og de mennesker, som vi forsker for. Det kan let ende enten i ukritisk forskning eller i ubrugelige anvisninger for praksis. Når jeg alligevel forsøger det her, er det med respekt for, at teori og praksis har hver deres logik. Selvom teorien har praktiske konsekvenser, kan der sjældent kobles direkte fra det ene til det andet. Derfor tror jeg heller ikke, at denne bog i sig selv kan forandre praksis. Og den er ikke uden videre tilgængelig for de produktionsarbejdere i den tayloristiske industri, som den handler om. Mit håb er dog, at noget af det, jeg har lært ved at skrive den, kan vende tilbage til praksis og bidrage til forandringer her. Blandt andet gennem dig, der læser i den.

10 Uddannelsesplanlægning

Tre perspektiver 11 INDLEDNING Uddannelse udgør en nøgle til at forandre arbejdets organisering i retning mod mere humane, fleksible og smarte produktionsformer. Det er en fælles antagelse i en række diskurser om opbruddet i de hidtil dominerende principper for organisering af produktionen, især taylorismen. Uddannelse er blevet et nøglebegreb i den politiske strategi, som i 1990 erne med Tony Blair, Bill Clinton og Poul Nyrup tog over efter den første neoliberale bølge. Uddannelse ses også af mange forskere som en vigtig ingrediens i en ny post-fordistisk produktionsalliance på arbejdsmarkedet (Streeck, 1992; Mahnkopf, 1990; Hyman, 1994). På politisk niveau bliver uddannelse udpeget som løsning på mange af de sociale og økonomiske problemer, som følger af den kapitalistiske globalisering. Uddannelse er en nøglefaktor i den nationale kompetenceudvikling ifølge Undervisningsministeriet (1997a). Og uddannelse er afgørende for de vidensintensive og innovative produktionsformer, som skal sikre den danske konkurrenceevne under det stigende internationale pres fra nyindustrialiserede lande og Østeuropa (Arbejdsministeriet, 1997). For erhvervslivet er medarbejderuddannelse og udvikling af de menneskelige ressourcer i virksomhederne et strategisk element i den modernisering, som skal øge virksomhedernes fleksibilitet, kvalitet og effektivitet i Vidensamfundet (Dansk Industri, 1997). Desuden indgår uddannelse i en mere decentral og virksomhedsbaseret alliance til afløsning af efterkrigstidens centralistiske aftalesystem, for eksempel via uddannelseskapitler i overenskomsterne. Uddannelse er også et centralt element i en strategisk nyorientering i store dele af fagbevægelsen. Uddannelse indgår i LO s strategi for Det Udviklende Arbejde, som sigter mod en mere decentral samarbejdsform på arbejdsmarkedet med større vægt på arbejdets indhold og udviklingsmuligheder. Desuden anses uddannelse som afgørende for at sikre medlemmernes arbejdsmarkedsværdi i en situation, hvor kravene til arbejdskraftens kvalifikationer er hastigt skiftende og generelt set stigende. Der er således blandt alle arbejdsmarkedets aktører en øget fokus på uddannelse. Og der er tilsyneladende bred konsensus om uddannelsernes positive betydning. En fælles antagelse i disse strategier er, at uddannelse kan spille en nøglerolle i forandringen af virksomhedernes arbejdsorganisation fra tayloristiske, hierarkiske og bureaukratiske former i retning mod mere fleksible, vidensintensive og humane organisationsformer. Men hvad er egentlig forholdet mellem uddannelse og arbejdets organisering? Hvordan spiller de to ting sammen?

12 Uddannelsesplanlægning Ofte opfattes forholdet som meget enkelt og instrumentelt. Uddannelserne skal producere arbejdskraft med de kompetencer, der er nødvendige, for at produktionen kan organiseres mest effektivt og rationelt. Det vil sige, at uddannelserne skal producere specialister og generalister, hånds- og åndsarbejdere, ledere og ledte i et omfang og med en profil, der svarer til produktionens behov. Og det formodes i dag mest at være noget med teknik og naturvidenskab tilsat initiativ og samarbejdsevne - plus masser af fleksibilitet. Uddannelsernes indhold og struktur bestemmes altså af arbejdets organisering i produktionen. Omvendt findes i den samme økonomiske tænkning også den opfattelse, at uddannelse kan bidrage til en mere effektiv og smart måde at producere på. At uddannelse er en vigtig produktionsfaktor, der skaber øget vækst, og at uddannelserne dermed bidrager til at ændre arbejdets indhold og organisering. Begge opfattelser bygger dog på en ret instrumentel og mekanisk opfattelse af forholdet mellem uddannelse og arbejde. I praksis fungerer det ikke så simpelt. Det er svært at vise nogen direkte sammenhæng mellem økonomisk vækst og arbejdskraftens formelle uddannelsesniveau (Hansen, 1993). Det er min case i del tre i denne bog, kødindustrien, et godt eksempel på. Desuden vælger de unge ikke de uddannelser, som de burde, ud fra hvor lønnen er højest og ledigheden lavest. Og de kortuddannede vælger ofte slet ikke uddannelse, selvom de i teorien burde have størst incitament hertil. Både mennesker, uddannelser og organisationer opfører sig ofte ustyrligt over for politikeres og erhvervslederes forsøg på at forme dem ud fra et økonomisk rationale. Den statslige uddannelsesplanlægning skyder ofte ved siden af målet, fordi dette mål i en turbulent markedsøkonomi hele tiden flytter sig. Ændringer i arbejdets organisering i virksomhederne skaber ofte modstand blandt medarbejderne, selvom hensigten tilsyneladende er at skabe bedre og mere varierede jobs. Og de uddannelsespolitiske tiltag, der har til hensigt at efterkomme virksomhedernes behov, giver i stedet de uddannelsessøgendes uforudsigelige, subjektive behov mulighed for bestemme udbuddet af arbejdskraft. Forsøg på styring viser sig ofte at have utilsigtede effekter - og det kan udløse nye indgreb og modstrategier og dermed øge feltets kompleksitet og uforudsigelighed. Tilsyneladende er der andre dynamikker på spil i forholdet mellem uddannelse og arbejde end de markedsøkonomiske. Og der er andre aktører med andre rationaler, som blander sig og skaber uorden i den målrationelle styring. Hensigten med denne bog er at undersøge dette forhold mellem uddannelse og arbejde i al dets kompleksitet. Den falder i tre dele. I del 1 (kapitel 1) ser jeg på, hvilke dynamikker der er på spil i dette felt - også de, der virker uafhængigt af

Tre perspektiver Indledning 13 aktørernes hensigter og strategier. Det er en diskussion, der overvejende ligger på samfundsniveau. I del 2 (kapitel 2,3 og 4) vender jeg mig mod aktørerne og deres rationaler. Denne del handler overvejende om det mikro-sociale niveau, det vil sige forholdet mellem skole, arbejdsplads og medarbejder/uddannelsesdeltager, og fokus er på uddannelsesplanlægning. Endelig består del 3 (kapitel 5, 6 og 7) af en analyse af en branches arbejdsorganisering og den betydning, som uddannelse har haft for denne. Det følges af et eksempel på, hvordan samspillet mellem uddannelse og arbejdets organisering har fungeret i et konkret udviklingsprojekt, som jeg har været involveret i. Endelig afslutter jeg med et forsøg på at sammenfatte nogle hovedpunkter i bogen i omvendt orden. Min interesse udspringer af mit arbejde med de problemer, som følger af den form for arbejdsorganisering, taylorismen, som fortsat dominerer i store dele af dansk levnedsmiddelindustri. Taylorismen kan kort beskrives som en ledelsesform, der nedbryder arbejdsprocessen i sine mindste enheder, fastlægger arbejdsmetoderne i mindste detalje og samler mest mulig produktionsviden og beslutningskraft hos ledelsen (Braverman, 1974; Doray, 1988). Det giver problemer med fysisk nedslidning, og det giver psykiske problemer at arbejde i et monotont og tempopræget arbejde uden muligheder for indflydelse. Det høje arbejdstempo skaber også dårlige vilkår for det sociale samvær på arbejdspladsen. Og det opsplittede arbejde giver kun arbejderne mulighed for udfoldelse af en meget begrænset og énsidig del af deres kvalifikationer. Min interesse er at bidrage til forandringer, som kan forbedre arbejdet for produktionsarbejderne. Denne interesse deler jeg umiddelbart med en stor del af medarbejderne i branchen, med deres fagforbund og de offentlige arbejdsmiljømyndigheder. Også arbejdsgiverne har i stigende grad interesse heri på grund af de problemer med rekruttering, fravær, konflikter og produktkvalitet, som taylorismen medfører. Disse interesser er udmøntet i forskellige strategier for organisationsudvikling og udvikling af arbejde. Uddannelse indgår som en vigtig del af disse strategier. Men der er stor usikkerhed om, hvordan uddannelse kan skabe forandring af arbejdet. Denne bog er tænkt som et bidrag til afklaring af dette spørgsmål. Min særlige interesse er at søge veje til forandring fra neden med udgangspunkt i medarbejdernes og uddannelsesdeltagernes egne behov og interesser. Der er ikke meget, der tyder på, at de nye ledelsesstrategier af sig selv løser de problemer, som ligger i taylorismen. Det er for mig et åbent spørgsmål, om de nye ledelsesformer kan forenes med på den ene side medarbejdernes behov for me-

14 Uddannelsesplanlægning ning, identitet og fællesskab. Eller om de på den anden side kan forenes med de samfundsmæssige behov for social og miljømæssig bæredygtighed. Jeg tager det på ingen måde for givet, at virksomhedernes økonomiske rationale kan forenes med disse behov, sådan som antagelsen er i de dominerende diskurser om arbejdets forandring. Men samtidig opfatter jeg udfaldet af denne modsætning som relativt åben. Udfaldet af de aktuelle forandringer af arbejdet kan ikke bestemmes rent teoretisk. Det afhænger af den konkrete praksis, og skabes gennem kamp, konflikter, forhandling - og af kollektive læreprocesser, som for eksempel de udviklingsprojekter, som bogen her også bygger på. Forskningen indgår i stigende grad i denne proces, hvad enten det er direkte som i den anvendelsesorienterede arbejdslivsforskning, eller om det er indirekte gennem de spørgsmål, som forskningen stiller, og de svar den giver. Eller gennem de spørgsmål, som den netop ikke stiller eller besvarer. For forskningen indebærer disse vilkår en forpligtelse til at forholde sig eksplicit til de interesser og modsætninger, som præger feltet. Ikke ved at tilslutte sig den ene eller anden parts interesse - eller ved at holde sig til den givne konsensus i feltet. Men ved at forholde sig kritisk til de dominerende diskurser og partikulære interesser i feltet. Og ved at søge efter betydninger, forklaringer og udviklingsmuligheder, som ikke finder plads i disse diskurser. Det er ud fra sådanne overvejelser, at denne bog er skrevet.

Tre perspektiver 15 Del 1 DYNAMIKKER

16 Uddannelsesplanlægning