INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 218 Turismeanalyse Udvikling fra 212-216 Stevns Kommune Analyse af nøgletal for Analyse af udviklingen af Turismen i Stevns Kommune fra år 212 til år 216 Turismen i Stevns Kommune
Indhold Baggrund... 3 Metode... 3 Forbehold... 3 Resumé - Udvikling i Turismen på Stevns fra 212-216... 4 Konklusion... 4 Turismeforbruget generelt... 5 Tabel 1. Turismeforbruget... 5 Figur 1. Turismeforbrug 212 og 216 årets priser... 5 Figur 1.2. Turismeforbrug 28-216... 6 Turismeerhvervets bidrag til den samlede værditilvækst... 7 Tabel 2. Turisme skabt værditilvækst mio. kr.... 7 Tabel 2.1 Turisme skabt andel af værditilvækst pct.... 7 Turismeforbruget fordelt på danske og udenlandske turister... 8 Tabel 3. Turismeforbrug fordelt på nationalitet mio. kr. og pct.... 8 Figur 2. Turismeforbrug andel fordelt på nationalitet pct.... 8 Turismeforbruget fordelt på overnatningsformer... 9 Tabel 4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer... 9 Figur 3. Turismeforbrug fordelt på overnatningsform... 9 Figur 4. Turismeforbrug fordelt på udvalgte specifikke overnatningsformer... 1 Turismeforbrug fordelt på produktkategorier... 11 Tabel 5. Turismeforbrug fordelt på produktkategorier... 11 Figur 5. Turismeforbrug fordelt på produktkategori... 11 Beskæftigede og Værditilvækst fordelt på brancher... 12 Tabel 6. Beskæftige afledt af turismeforbrug fordelt på brancher... 12 Tabel 6.1 Værditilvækst afledt af turismeforbrug fordelt på brancher... 12 Turismens betydning for skatteindtægter... 13 Tabel 7. Skatter og afgifter afledt af turismen Stevns Kommune... 13 Figur 6. Skatter og afgifter afledt af turismen Stevns Kommune... 13 Turismens bidrag til beskæftigelsen... 14 Tabel 8. Turismens bidrag til beskæftigelsen... 14 Figur 7. Turismens bidrag til beskæftigelsen... 14 Kilder... 15
Baggrund I dette notat foretages en sammenligning af en række økonomiske nøgletal for turismen i Stevns Kommune for årene 212 og 216. Udviklingen analyseres på baggrund af tal fra Visit Denmark og baseres på tal fra 212 og 216 og udviklingen belyses. Stevns Kommunes nøgletal fra 212 fremgår af Visit Denmarks Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 212 og fra 216 fremgår de af Visit Denmarks Turismens økonomiske betydning Destination Stevns 216. Visit Denmark anvender følgende definition af turisme: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Kilde: Visit Denmark Der er tale rapporter med to øjebliksbilleder af turismens økonomiske betydning, som baserer sig på de aktuelt tilgængelige økonomiske data for turismeområdet. Tallene er ligeledes vist i årets priser, da de baserer sig på Visit Denmarks rapporter fra 212 og 216. Det medfører at der ikke er taget højde for inflationsmæssige ændringer i tallene i periode 212-216. Endelig er der ikke taget højde for eventuelle ændringer i konjunkturerne, som kan påvirke den generelle udvikling på området, samt større begivenheder, der kan påvirke resultaterne. Metode Visit Denmarks rapporter Turismens økonomiske betydning Destination Stevns 216 og Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 212 indeholder turismesatellitregnskab for Stevns Kommune. Dette betyder, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunen, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporterne den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse, skatteprovenu og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 215 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. 1 Visit Denmark har gjort en række antagelser og korrektioner for at nedbryde og beregne Turismens indvirkning på økonomien i Stevns Kommune. Tallene på kommuneniveau er af den grund forbundet med en vis usikkerhed og tallene skal i en større sammenhæng ses som pejlemærker for udviklingen regionalt og lokalt. Der henvises til metodeafsnit i de respektive rapporter. 2 Forbehold Det er skal på baggrund af ovenstående generelt tages forbehold for eventuelle ændringer i Visit Denmarks opgørelsesmetoder og de statistikker, som Visit Denmark baserer deres datagrundlag på. I begge rapporter fremgår dog et overblik over en række nøgletal fordelt på følgende: Turismeforbruget generelt Turismeforbruget fordelt på danske og udenlandske turister Turismeerhvervets bidrag til den samlede værditilvækst Turismeforbruget fordelt på overnatningsformer Turismeforbrug fordelt på produktkategorier Beskæftigede og værditilvækst fordelt på brancher Turismens betydning for skatteindtægter Turismens bidrag til beskæftigelsen Det er ændringer i ovenstående nøgletal fra rapporten i 212 til rapporten for 216, som gennemgås i det følgende. 2 Visit Denmarks rapport 212 og 216 s. 23 og 27
Resumé - Udvikling i Turismen på Stevns fra 212-216 Med udgangspunkt i analyse af ændringer i Visit Denmarks økonomiske nøgletal relateret til turisme fra 212 216 og med de metodemæssige forbehold tallene er underlagt, kan følgende konkluderes: I Stevns Kommune er turismeforbruget steget fra 179 mio. kr. i 212 til 371 mio. kr. i 216. Det svarer til en stigning på 17 pct. Turismeforbruget for danske og udenlandske turister er steget for begge grupper. Det er særligt danske turisters forbrug der er steget mest, med 185 mio. kr. og 183 pct., mens udenlandske turister har øget forbruget med 9 pct. eller 7 mio. kr. Danske turisters andel af det samlede forbrug er øget fra 56 pct. i 212 og udgør i dag 77 pct. af det samlede forbrug. I Stevns Kommune har turismen som erhverv fået markant større betydning og erhvervets andel af den samlede værditilvækst i kommunen er steget fra 3,4 pct. og i dag står turismeomsætningen for 8,7 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester. Sammenlignet med en andel af den samlede værditilvækst på 4,4 pct. i gennemsnit for Region Sjælland og 3,5 pct. i gennemsnit for landet som helhed. Andelen af forbruget der stammer fra ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturister er øget fra 61 pct. til 67 pct. af det samlede forbrug. Det skyldes særligt at forbruget der relaterer sig til endagsturister er steget med 316 pct. Turisterne i Stevns Kommune har øget deres forbrug med 83 mio. kr. inden for kategorien Turismeprodukter, hvilket svarer til en stigning på 18 procent. Det er områderne Lokal transport og Overnatning, som har oplevet den største fremgang. Kategorien Detailhandel er steget med 56 procent, hvor området Benzin og anden brændstof er steget relativt mest. De samlede skatter og afgifter relateret til turismen er steget med 86 mio. kr. eller med 12 pct. og giver anledning til betydelige skatteindtægter for både stat og kommune. Der kan konstateres fremgang i forbruget fordelt på overnatningsformer. Indenfor kommercielle overnatningsformer gælder det særligt i lejede feriehuse, hvor forbruget er steget med 67 procent, samt indenfor feriecentre og hoteller. Derimod ses mindre nedgang på campingområdet. Det er dog særligt kategorien Endagsturister, hvor forbruget er steget med 117 mio. kr. eller 316 procent. Turismens bidrager i større grad til beskæftigelsen i Stevns Kommune. Andelen af turisme skabte årsværk er steget fra 27 til 563 og andelen af den samlede beskæftigelse er steget fra 3,7 til 9,7 pct., hvilket er over en fordobling. Konklusion På baggrund af Visit Denmarks nøgletal for Stevns Kommune fra år 212 og 216 kan det konkluderes, at der har været en relativ kraftig fremgang i turismeforbruget i Stevns Kommune. Fremgangen i turismeforbruget ses særligt siden år 212 og kommer primært fra danske turister og fra endagsturister og lejede feriehuse. Der er fremgang inden for turismeprodukter og indenfor turistbranchen, herunder lokal transport, overnatning og restauranter. Turismeforbruget fylder i dag markant mere end i år 212 og erhvervets og branchen andel og bidrag til den samlede værdiskabelse i kommunen, er vokset 3-4 gange. Turismeerhvervet har også større betydning i Stevns Kommune sammenlignet med de øvrige kommuner i Region Sjælland. Endelig kan der konstateres fremgang i de afledte samfundsmæssige forhold såsom beskæftigelse og endelig bidrager udviklingen til stigninger skatteindtægter, herunder kommuneskatter.
Turismeforbruget generelt Turismeforbrug dækker over turisternes samlede forbrug i Stevns Kommune. Turisternes forbrug afleder en række økonomiske effekter og er vigtigt for job- og værdiskabelsen, ligesom forbruget giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommuner. Tabel 1 viser Turismeforbruget for Stevns Kommune i 212 og 216. Det fremgår at det samlede forbrug relateret til turisme er steget fra 179 mio. kr. til 371 mio. i 216. Det svarer til en stigning på 192 mio. kr. eller 17 procent. Turismens andel af det samlede udbud af varer og tjenester i Stevns Kommune er øget fra 1,7 pct. til 4,5 pct., hvilket er en stigning på 165 pct. Tabel 1. Turismeforbruget År 212 År 216 Ændring Ændring pct. Turismeforbrug i alt mio. kr. 179 371 192 17 % Kommerciel Overnatning mio. kr. 7 123 53 76 % Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende mio. kr. 19 249 14 128 % Turismeandel af samlet udbud pct. 1,7 4,5 2,8 165 % Figur 1 viser det samlede turismeforbrug i 212 og 216. Forbruget er steget med 192 mio. kr. i perioden. Figur 1. Turismeforbrug 212 og 216 årets priser 4 35 3 25 2 År 212 År 216 15 1 5 Turismeforbrug i alt mio. kr.
Figur 1.2 viser udviklingen i turismeforbruge fra år 28 til år 216. Det fremgår at der har været en stigning i forbruget. Mest markant har udviklingen været siden år 212. Figur 1.2. Turismeforbrug 28-216 4 35 3 25 2 Stevns 15 1 5 28 29 21 211 212 213 214 215 216
Turismeerhvervets bidrag til den samlede værditilvækst En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget i produktionen er fratrukket. Værditilvækst går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. I Stevns Kommune har turismen som erhverv fået markant større betydning og erhvervets andel af den samlede værditilvækst i kommunen er steget fra 3,4 pct. og i dag står turismeomsætningen for 8,7 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester. Sammenlignet med en andel af den samlede værditilvækst på 4,4 pct. i gennemsnit for Region Sjælland og 3,5 pct. i gennemsnit for landet som helhed. Værditilvæksten er øget med 162 mio. kr. eller med 162 pct. Stigningen i værditilvæksten er dermed den anden højeste i Region Sjælland ligesom aftrykket på den samlede værditilvækst også ligger højere end de fleste andre kommuner i regionen. Tabel 2. Turisme skabt værditilvækst mio. kr. 212 216 Ændring 212-216 Turisme skabt værditilvækst Turisme skabt værditilvækst Turisme skabt værditilvækst Danmark 4487 61956 38% Region Sjælland 4784 7911 65% Roskilde 576 95 57% Odsherred 657 975 48% Guldborgsund 535 847 58% Lolland 356 62 74% Slagelse 457 651 42% Vordingborg 29 515 78% Næstved 347 536 54% Kalundborg 37 498 62% Holbæk 236 372 58% Køge 19 394 17% Faxe 179 236 32% Stevns 1 262 162% Ringsted 128 274 114% Greve 119 23 93% Lejre 1 215 115% Sorø 128 244 91% Solrød 43 137 219% Tabel 2.1 Turisme skabt andel af værditilvækst pct. Turismeandel af samlet værditilvækst pct. 212 216 Ændring 212-216 Turismeandel af samlet værditilvækst pct. Turismeandel af samlet værditilvækst pct. Danmark 2,9 3,5,6 Region Sjælland 3 4,4 1,4 Roskilde 3,1 4,3 1,2 Odsherred 1 15,7 5,7 Guldborgsund 4,9 7,3 2,4 Lolland 4,3 6,3 2 Slagelse 3 3,8,8 Vordingborg 3,6 6,2 2,6 Næstved 2,4 3,5 1,1 Kalundborg 2,3 2,3 Holdbæk 1,8 2,6,8 Køge 1,6 2,7 1,1 Faxe 2,9 3,5,6 Stevns 3,4 8,7 5,3 Ringsted 2,1 3,6 1,5 Greve 1,4 2,2,8 Lejre 2,8 4,5 1,7 Sorø 2,6 4,2 1,6 Solrød 1,5 4,1 2,6
Turismeforbruget fordelt på danske og udenlandske turister Turismeforbruget for danske og udenlandske turister er steget for begge grupper. Det er særligt danske turisters forbrug der er steget mest, med 185 mio. kr. og 183 pct., mens udenlandske turister har øget forbruget med 9 pct. eller 7 mio. kr. Danske turisters andel af det samlede forbrug er øget fra 56 pct. i 212 og udgør i dag 77 pct. af det samlede forbrug. Tabel 3. Turismeforbrug fordelt på nationalitet mio. kr. og pct. Ændring År 212 Andel 212 År 216 Andel 216 212-216 Ændring pct. I alt 179 1% 371 1% 192 17% Danskere 11 56% 286 77% 185 183% Udlændinge 78 44% 85 23% 7 9% Figur 2. Turismeforbrug andel fordelt på nationalitet pct. 12% 1% 1% 1% 8% 77% 6% 4% 2% 56% 44% 23% Andel 212 Andel 216 % I alt Danskere Udlændinge
Turismeforbruget fordelt på overnatningsformer Der kan konstateres fremgang i forbruget fordelt på overnatningsformer. Indenfor kommercielle overnatningsformer gælder det særligt i lejede feriehuse, hvor forbruget er steget med 67 procent, samt indenfor feriecentre og hoteller. Derimod ses mindre nedgang på campingområdet. Det er dog særligt fremgang indenfor kategorien Endagsturisterferie, hvor forbruget er steget med 117 mio. kr. eller 316 procent, hvilket fremgår af tabel 4. Tabel 4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer Andel År 212 mio. kr. 212 pct. År 216 mio. kr. Andel 216 pct. Ændring mio. kr. 212-216 Ændring i pct. I alt 179 1 371 1 192 17% Kommercielle 7 39 123 33 53 76% Hotel- ferie 1 3 1 Hotel - forretning 22 6 22 Feriecentre 6 3 7 2 1 17% Camping 21 12 18 5-3 -14% Vandrerhjem 2 1 2 % Lejet feriehus 36 2 6 16 24 67% Lystbåde 4 2 3 1-1 -25% Festival Bondegårde Krydstogt Ikke Kommercielle 19 61 249 67 14 128% Eget feriehus 35 2 33 9-2 -6% Lånt sommerhus 6 3 11 3 5 83% Familie/venner 3 17 26 7-4 -13% Endagsturister - ferie 37 21 154 41 117 316% Endagsturister - forretning 24 7 24 Figur 3 viser turismeforbruget på overnatningsform. Det fremgår at både forbruget for de kommercielle og ikkekommercielle overnatningsformer er fordoblet i perioden 212-216. Figur 3. Turismeforbrug fordelt på overnatningsform 3 25 2 15 1 År 212 mio. kr. År 216 mio. kr. 5 Kommercielle Ikke Kommercielle
Figur 4 viser turismeforbruget fordelt på udvalgte specifikke overnatningsformer. Det fremgår at særligt forbruget fra endagsturister er steget markant. Derudover skal det bemærkes at der ikke registeret forbrug for overnatningsformerne Hotel i 212, men at der er forbrug henført hertil i 216. Forbruget fra Camping og egen feriehus er gået en smule tilbage i perioden. Figur 4. Turismeforbrug fordelt på udvalgte specifikke overnatningsformer 18 16 14 12 1 8 6 4 2 År 212 mio. kr. År 216 mio. kr.
Turismeforbrug fordelt på produktkategorier Tabel 5 viser turismeforbruget fordelt på produktkategorier. Turisterne i Stevns Kommune har øget deres forbrug med 83 mio. kr. inden for kategorien Turismeprodukter, hvilket svarer til en stigning på 18 procent. Det er områderne Lokal transport og Overnatning, som har oplevet den største fremgang. Kategorien Detailhandel er steget med 56 procent, hvor området Benzin og anden brændstof er steget relativt mest. Tabel 5. Turismeforbrug fordelt på produktkategorier År 212 mio. kr. pct År 216 mio. kr. pct Ændring mio. kr. 212-216 Ændring i pct. I alt 179 1 371 1 192 17% Turismeprodukter 46 26 129 35 83 18% Overnatning 11 6 31 8 2 182% Restaurant 2 11 41 11 21 15% Lokal transport 1 6 41 11 31 31% Rejseservice 3 1 3 Kultur og forlystelser 5 3 11 3 6 12% Lystbådehavne 2 2 Detailhandel 85 48 133 36 48 56% Føde- og drikkevarer samt tobak 5 28 61 16 11 22% Benzin og anden brændstof 2 11 51 14 31 155% Andet 15 8 21 6 6 4% Andre produkter 47 26 11 3 63 134% Figur 5 viser turismeforbruget fordelt på produktkategorier i 212 og 216. Det fremgår særligt områderne overnatning, restaurant og lokal transport er steget herunder. Stigningen indenfor detailhandel kommer primært fra området Benzin og anden brændstof. Figur 5. Turismeforbrug fordelt på produktkategori 14 12 1 8 6 4 2 År 212 mio. kr. År 216 mio. kr.
Beskæftigede og Værditilvækst fordelt på brancher Tabel 6 viser det estimerede antal årsværk afledt af turisme i Stevns Kommune fordelt på brancher. Det fremgår at der særligt har været en fremgang inden for brancherne Overnatningssteder, Kultur, Forlystelser og Sport, Restaurant og erhvervsservice og at såkaldte Turismeerhverv samlet set har oplevet en vækst og tredoblet i perioden. Tabel 6. Beskæftige afledt af turismeforbrug fordelt på brancher Beskæftigede 212 Beskæftigede 216 Ændring 212-216 Pct. ændring I alt 27 563 356 172% Turismeerhverv 81 323 242 299% Overnatningssteder 6 41 35 583% Restauranter og værtshuse 25 123 98 392% Transportvirksomheder 42 94 52 124% Rejseservice 17 17 Kultur, forlystelser og sport 9 48 39 433% Detailhandel 7 95 25 36% Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkervarer samt tobak 6 6 % Andre 63 88 25 4% Andre Brancher 56 144 88 157% Ejendomsmæglere, bolig og husleje 3 4 1 33% Erhvervsservice 11 41 3 273% Andre 41 1 59 144% Tabel 6.1 Værditilvækst afledt af turismeforbrug fordelt på brancher Tabel 6.1 viser den estimerede værditilvækst afledt af turisme i Stevns Kommune fordelt på brancher. Det fremgår at der særligt har været en fremgang inden for brancherne Overnatningssteder, Transportvirksomheder, samt Restaurant og erhvervsservice og at såkaldte Turismeerhverv samlet set har oplevet en vækst og at værditilvæksten er firedoblet i perioden. Værditilvækst 212 Værditilvækst 216 Ændring 212-216 Pct. ændring I alt 1 262 162 162% Turismeerhverv 21 18 87 414% Overnatningssteder 2 13 11 55% Restauranter og værtshuse 6 25 19 317% Transportvirksomheder 6 39 33 55% Rejseservice 9 9 Kultur, forlystelser og sport 6 21 15 25% Detailhandel 26 39 13 5% Råolie-, naturgas og olieindustri 1-1 -1% Føde- og drikkervarer samt tobak 4 4 % Andre 22 35 13 59% Andre Brancher 54 114 6 111% Ejendomsmæglere, bolig og husleje 18 26 8 44% Erhvervsservice 6 22 16 267% Andre 29 67 38 131%
Turismens betydning for skatteindtægter Turismen skabte i 216 i alt 6,7 pct. af Stevns Kommunes samlede skatteindtægter. Det er noget over regions- og landsgennemsnittet på henholdsvis 4,7 pct. og 5, pct. 3 For hver mio. kr., der lægges i turismeforbrug, opnår Stevns Kommune, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på 458. kr. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er således,46. I landet som helhed ligger den på,38. De samlede skatter og afgifter relateret til turismen er steget med 86 mio. kr. eller med 12 pct. og giver anledning til betydelige skatteindtægter for både stat og kommune. Der kan konstateres stigninger både indenfor personskatter og moms, vare- og selskabsskatter. De beregnede kommuneskatter afledt af turisme, er steget med 18 mio. kr. i perioden eller 129 pct. Tabel 7. Skatter og afgifter afledt af turismen Stevns Kommune 212 Mio. kr. Pct. 216 Mio. kr. Pct. Ændring 212-216 Ændring 212-216 pct. I alt 84 1 17 1 86 12% Personskatter 28 33 61 36 33 118% Kommuneskatter 14 17 32 19 18 129% Kirkeskatter - 1 1 1 1 Regionsskatter 5 5 3 2-2 -4% Statsskatter 9 11 26 15 17 189% Moms, vare- og selskabsskatter 56 67 19 64 53 95% Moms/merværdiafgift 38 45 7 41 32 84% Vareafgifter/punktafgiter 15 17 32 19 17 113% Selskabsskatter 4 5 7 4 3 75% Figur 6. Skatter og afgifter afledt af turismen Stevns Kommune 18 16 14 12 1 8 6 4 2 212 Mio. kr. 216 Mio. kr. 3 Kilde: Visit Denmark
Turismens bidrag til beskæftigelsen Turisternes forbrug skaber arbejdspladser, også kaldet turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Visit Denmark beregner antallet af årværk på baggrund af en såkaldt beskæftigelsesmultiplikator, da gør det muligt at estimere antal fuldtidsjob skabt på baggrund af turisternes forbrug. For Stevns Kommune var denne i 216 beregnet til 1,5 årsværk pr. million kroner i turismeforbrug. Det kan konstateres at turismen bidrager i større grad til beskæftigelsen i Stevns Kommune. Andelen af turisme skabte årsværk er steget fra 27 i år 212 til 563 i år 216 og andelen af den samlede beskæftigelse er steget fra 3,7 til 9,7 pct., hvilket er over en fordobling. Tabel 8. Turismens bidrag til beskæftigelsen År 212 År 216 Ændring Ændring pct. Turisme skabte årsværk 27 563 356 172% Samlet antal beskæftigede i kommunen 5671 584 133 2% Turismeandel af samlet beskæftigelse 3,7 9,7 6, 162% Kilder: Visit Denmark Figur 7. Turismens bidrag til beskæftigelsen 6 563 12 5 9,7 1 4 8 Antal 3 6 pct. 2 27 3,7 4 1 2 År 212 År 216 Turisme skabte årsværk (venstre akse) Turismeandel af samlet beskæftigelse (højre akse)
Kilder Tabeller og figurer er bearbejdede data fra Visit Denmarks rapport Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 212 og Visit Denmarks rapport Turismens økonomiske betydning Destination Stevns 216. For nærmere definition af opgørelsesmetoder henvises til rapporterne og Visit Denmark. Henvendelser vedrørende tabeller figurer i denne rapport kan rettes til Center for Økonomi, HR & IT i Stevns Kommune.