Fugtsugende vindspærreplader! Mg 4 Cl 2 (OH) 6 (H 2 O) 8 + fyldmateriale sorelcement
Eksempler på en vindspærres egenskaber Vindtæt Diffusionsåben Kan have skivevirkning stabiliserende system Ikke kapillarsugende Vindspærren yder kun begrænset beskyttelse i byggeperioden vandtæthed Skal være brandmæssig egnet Miljømæssig velegnet
Eksempel på nedbrudt gipsplade p.g.a.fugt
MgO pladers egenskaber Gode brandegenskaber Gode mekaniske egenskaber Arbejdsmiljørigtige nemme at bearbejde, skrue og sømme i Diffusionsåbne Produceret af delvist uorganiske materialer skimmel kan vokse på pladerne BILLIGE MEN de suger fugt fra luften
Sorel cement (also known as magnesia cement) is a non hydraulic cement first produced by Frenchman Stanislas Sorel in 1867. The cement is a mixture of magnesium oxide (burnt magnesia) with magnesium chloride with the approximate chemical formula Mg 4 Cl 2 (OH) 6 (H 2 O) 8, corresponding to a weight ratio of 2.5 3.5 parts MgO to one part MgCl 2. [1] A variant uses zinc oxide with zinc chloride instead of the magnesium compounds. In use it is usually combined with filler materials such as sand or crushed stone. It is used for grindstones, tiles, artificial stone, and even artificial ivory (e.g. for billiard balls). It can withstand 10,000 12,000 psi (69 83 MPa) of compressive force whereas standard Portland cement can typically only withstand 7,000 8,000 psi. Its chief drawback is its poor water resistance, making it unsuitable for construction applications. In addition, it is relatively expensive compared to standard concrete and gypsum. Holleman, A. F.; Wiberg, E. "Inorganic Chemistry" Academic Press: San Diego, 2001. ISBN 0 12 352651 5. magnesiacement, Sorelcement, cement, der er fremstillet ved blanding af brændt, pulveriseret magnesiumoxid og en koncentreret opløsning af magnesiumklorid. Den plastiske masse blandet med tilslag hærdner til en beton, der dog er noget vandopløselig. Cementen anvendes især til fremstilling af badeværelsesgulve, der dog bør behandles med voks for at afvise vand. Gyldendal Den Store Danske
MgO plader dog mere effektiv end fugtfjerneren fra Matas MgO NaCL ved 75% RF MgCL2 ved 33% RF
Konstruktionsopbygninger 1 2 3 MgO plader er hovedsageligt anvendt som vindspærre i lette facader. Typisk i 8 mm tykkelse. 12 mm er typisk brugt i boxmodulbyggerier, idet pladernes styrkeegenskaber er brugt til at stabilisere bygningerne.
Rapportens hovedkonklusioner er, at MgO pladerne Er uegnede til anvendelse som vindspærre i det danske klima I de fleste tilfælde bør de udskiftes I nogle tilfælde kan udskiftning udskydes til senere Indeholder saltet MgCl 2, der er vandsugende allerede ved 33% RF. Afgiver vand efter ca. 7 døgn ved 90 % RF, hvilket er normalt i vinterhalvåret i DK Med tiden mister de sammenhængskraften, fordi deres bindemiddel dekomponerer ved høje relative fugtigheder (95% RF) Medfører korrosion på tilstødende, ikke rustfri metaldele, når pladerne afgiver saltholdigt vand Medfører at tilstødende trædele bliver mere fugtsugende end normalt træ, når de opfugtes af saltholdigt vand Kan medføre skimmelvækst, fordi deres ph-værdi ofte er lavere end de anførte ca. 10 i produktbladene, hvilket ellers ville have forhindret skimmelvækst. Der er desuden et relativt højt indhold af træfibre i pladerne. Yderligere vil ph-værdien med tiden falde på grund af optagelse af CO 2 fra luften (karbonatisering)
Hvilke MgO plader er undersøgt? Produkt Leverandør Undersøgt Power Board M Megapan og NPI MgO Board Power Board International LtD Hong Kong Nordisk Pladeindustri, NPI Flere sager undersøgt Flere sager undersøgt Magrock Scandic Rock OÜ Ikke undersøgt Sto Ecoboard Sto Danmark ApS Undersøgt Windcore Board Honeycore AB Ikke undersøgt Skanboard M Skandan Trä AB Ikke undersøgt Promat Mastershield Promat Undersøgt Ivarit Mastershield Ivarsson Undersøgt Wekla Wekla AB Undersøgt MgO pladerne er hovedsageligt produceret i Kina
MgO pladernes og en cementbaseret plades bestanddele 300000 250000 200000 ppm 150000 100000 50000 0 Mg Si S Cl K Ca Ti Mn Fe Zn L1a 171616 16691 640 99511 8284 6535 571 126 762 12 L2a 196667 23952 501 97324 9339 5561 539 108 822 6 L3a 213176 18557 427 103152 10916 4701 437 112 818 9 L4a 134419 4104 7461 192113 941 575 11726 47 L5a 232341 11051 463 99862 6838 6426 370 92 856 9 B 001a 249635 42633 5109 98870 3235 6154 516 149 1199 87 B 002a 248295 44645 5017 97271 3164 6035 545 159 2194 8 Mg magnesium Si silikat S svovl CL klor K kalium Ca calsium Ti titan Mn mangan Fe jern Zn zink
Hvad består MgO pladerne af? Sammensætningen kan variere en del, men pladerne består i hovedtrækkene af et bindemiddel og forskellige fyldstoffer. Bindemidlet er såkaldt Sorelcement, som dannes ved en kemisk reaktion mellem magnesiumoxid (MgO) og en opløsning af Magnesiumklorid i vand. Fyldstofferne er forskellige mineraler samt savsmuld/træfibre.
Tyndslib af pladerne viser træfibre MgOpladerne skønnes at have et indhold på 20 30 % organiske materialer
Pladernes vandoptagelse L1 L2 L3 L4 L5 B 001a B 002a 80,0 70,0 60,0 % vand 50,0 40,0 30,0 20,0 Vandoptagelse fra luften ved en relativ fugtighed på 93 % RF. L4 er et produkt baseret på Portland-cement, som kun opsuger ca. 10 %, mens MgOpladerne suger op 50 % fugt. 10,0 0,0
Luftfugtighed i % for januar måned 2015 København og Nordsjælland
Symptomer Misfarvning af fundamenter Vandindtrængen omkring vinduer / døre Opfugtning af træbeklædning og murværk Misfarvning / korrosion af inddækninger Tegn på korrosion på befæstigelsesmidler Aftegninger på facadebeklædningen udfor afstandslisterne eller befæstigelserne Opfugtning af afstandslisterne
MgO vindspærreplader / facadeplader Magnesiumoxid og magnesiumklorid Frit saltholdigt vand på pladens bagside, som opfugter bagvedliggende bygningsdele Saltet kan korrodere søm, skruer, metalskelet, beslag og inddækninger Opfugtet murværk
Udsivende vand fra MgO plader Afstandslister opfugtede Bag facadebeklædning siver vand ned og opfugter sokkel
Opfugtet sokkel Synlige tegn på opfugtning af bygningsdele
Synlige tegn på opfugtning / misfarvning af bygningsdele Misfarvning af facadepuds på plade med bagvedliggende hulrum. Misfarvning ud for afstandslister
Synlige tegn på opfugtning / misfarvning af bygningsdele Alu inddækninger omkring vinduer og døre er misfarvede
Synlige tegn på opfugtning af bygningsdele Vand trængt ind ved vinduernes overkarm og samler sig ved bundkarmen
Synlige tegn på opfugtning af bygningsdele Vandindtrængning i loftet bag vinduet
Opfugtning af MgO pladerne Fra vandmættet til tør tilstand cryingboards 85% RF er grædepunktet laboratorietestet
Udtørring 5 uger efter forrige registrering her i marts måned MgO plade og afstandslister udtørret
Ikke alle plader er mærkede med navn og stor variation på udseendet
Korrosion
MgO plader monteret i 2008 metaldele korroderet
Korrosivt angreb på C profil i facade Ca. 0,6 mm stålprofil som bærer MgO plader, ophængningssystem og skærmtegl
Metaldele i forbindelse med MgO pladerne korroderer Korrosionshastighed på zink 8µm/år Korrosionshastighed på stål 200µm/år Under forudsætning af 1,0mm tyndplade med 20µm zinklag vil belægning være forsvundet efter 2½ år stålet vil være væk efter 2½ år
Korrosionshastighed El forzinkede tyndpladebeslag i berøring med MgO plader i et fugtigt og saltholdigt miljø. DS/EN ISO 12944 2 angiver korrosionskategorierne C1 C5 Kategorierne er regnet til C5 Søm og skruer som er forzinket korroderer. Beskyttelsen med zink forsvinder i løbet af 1 til 2 år. Syrefast rustfrit stål ( A4 ) anvendt til søm, skruer og klammer er upåvirket af MgOpladernes salte
Undersøgelse af træ
Stolpe bag vindspærren er konstateret opfugtet ca 50 mm ind i konstruktionen
Kraftig opfugtning af afstandslister Fra november til februar er konstateret opfugtning af afstandslister monteret på MgO pladerne
Opfugtet bundrem og stolpe
Fugtmåling i træ Fugtindholdet i træ med indhold af MgCl 2 kan ikke måles med traditionelle indstiksmålere, idet de måler modstanden i træet og denne ændres væsentligt af saltindholdet. Der måles typisk væsentligt højere værdier end det faktiske fugtindhold, som derfor må bestemmes ved tørre/veje metoden. Kapacitive fugtmålere fungerer heller ikke pålideligt på saltholdigt træ. Laboratorietest har vist at saltholdigt træ er ca. 4 x så fugtsugende som normalt træ.
Indtrængningsdybde af MgCl 2 i gran efter ca. 1 år MgCl 2 trænger i første omgang kun få mm ind i træet, men kan trænge op til 10 mm ind ved længere tids påvirkning
Udbedringsmetoder med den nuværende viden: Udskiftning af MgO plader demontering og genmontering af facadebeklædning På træskelet må trædele imprægneres mod skimmel og blåsplint, skillelag monteres mod fugtoptagelse Helt eller delvis udskiftning af stålskelet Høj prioritering af renovering hvis der er anvendt forzinkede søm, skruer og beslag risiko for at facadebeklædning falder ned Øget ventilation af beklædning hjælper ikke tværtimod Imprægnering af MgO plader kan måske sinke fugtopsugning undersøges så diffusionsåbenhed bevares
Undersøgelsen pågår og vil bl.a. omfatte 1. Overvågningsprogram 2. Hvordan fugtindhold i pladerne kan måles? 3. Fugtopsugning i træ sorptionskurve 4. Kan pladernes egenskaber forbedres? Imprægnering, lukning af ventilationsspalte eller?
Og det juridiske slagsmål kan begynde Advokat 1 Advokat 2