Kære Københavns Tandlægeforening Vi vil gerne sige tak for jeres uundværlige støtte til vores frivillige arbejde med Rise Above Foundation Cebu på Filippinerne i juli måned 2013. Hermed fremsender vi jer en sammenfatning af turens forløb, som lovet. Den første del af det frivillige arbejde foregik på en lille ø, Guindacpan Island, ud for Talibon på Bohol Island. Hver morgen kl. 7.00 sejlede vi fra Talibon, for at begynde arbejdet på Guindacpan omkring kl. 8, for at sejle retur ved 17-tiden. Øens skole husede 600 børn, og allerede da vi ankom den første dag, var præskolebørnene gjort klar. Hele øen var på den anden ende, og alle var samlet om den overdækkede basketballbane, som de næste 5 dage skulle fungere som tandklinik. Uafbrudt havde vi et fyldt venteværelse, hvor op imod 150 børn sad og ventede hele dagen på, at det skulle blive deres tur. Udover de mange øjne som konstant kiggede på os gennem hegnet der omringede basketballbanen, var der mange nye indtryk, både for os, men også for de lokale, især de børn vi skulle behandle. En simpel håndsoprækning i en skoleklasse viste, at over halvdelen havde tandpine, i en sådan grad, at det forstyrrede deres indlæringsevner. På denne ø var der altså nok at tage fat på. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at et barn på 5 år kunne have caries i samtlige primære tænder, så behandlingerne blev mere omfattende end vi havde troet. Med et godt overblik og en vurdering af hvilke tænder der gav smerte og hvilke der kunne beholdes, så børnene havde mulighed for at spise, gik vi i gang med ekstraktioner. Stødte vi på permanente tænder, der havde mindre cariesangreb og derved stod til at redde, havde vi vha. vores mobile units mulighed for at behandle med fyldningsterapi. Der var især et stort behandlingsbehov af permanente incisiver og 1. molar, hvis de kunne reddes. Vores to dentale teknikkere åbnede ligeledes muligheden for nogle af de yngre patienter, om at få en protese, efter ekstraktion af incisiver pga. caries. Som noget nyt, var der for første år også mulighed for at tage røntgen vha. et mobilt røntgenapparat, hvilket gjorde, at vi kunne lave en optimal forundersøgelse til patienter med tilstande som over- og undertallige tænder, læbe-ganespalter, større cyster og abcesser, retinerede og semiretinerede tænder, resorptioner og odontosomer. Flere af børnene var meget behandlingskrævende, hvorfor vi bad nogle af dem om at komme igen næste dag, da vi vurderede det for voldsomt at behandle mere end to kvadranter på samme dag. Mængden og omfanget af infektion sås i form af fistler, abcesser eller cyster og var enorm. En stor del af de behandlede børn fik foruden smertestillende medicin også antibiotika. Fremmødet var utroligt og de lykkedes os at behandle ca. 400 af skolens 600 børn på blot 5 dage. Hele øen fulgte os til båden hver dag efter endt arbejde, og de små børn hoppede sågar i vandet for at følge os så meget af vejen som muligt. Efter 5 dages arbejde på Guindacpan Island, gik turen ind til midten af Bohol Island, til byen Danao. Her tog borgmesteren i mod os på sit kontor og sørgede for, at vi alle fik en oplevelsesrig dag i Danao Adventure Park. Arbejdet foregik i midten af byen, også på en overdækket basketballbane, og også her var behandlingsbehovet af børnene enormt. I Danao behandlede vi også en del af de lokale voksne. Også her var fremmødet enormt, og vi valgte derfor at arbejde fra 8-17.30 for at nå så mange patienter som muligt. Efter de 9 arbejdsdage på to steder, var det blevet tid til at gøre status, og vi kan nu stille jer spørgsmålet: Hvad kan 8 tandlægestuderende, 3 tandlæger, 2 tandteknikere og en masse uundværlige hjælpere, lokale og udenlandske frivillige, nå at udrette på 9 dage på en befolkning, hvor halvdelen ikke kan gå i skole eller passe et job pga. tandpine? Svaret er simpelt: Meget rigtig meget.
Hvis man skal svare lidt mere statistisk på spørgsmålet, så har vi formodet at behandle omkring 800 patienter i alderen 2-70 år, ekstraheret ca. 1800 tænder (alt fra 01 ere til 8 ere), hvor af ca. 300 blev fjernet operativt, fremstillet ca. 30 proteser og lavet ca. 200 fyldninger. Ud over de fantastiske tal som vi har ladet stå tilbage på papiret, så har denne oplevelse også betydet meget for os begge, både fagligt men også personligt. Da vi kom til Filippinerne havde vi ikke lavet mere end 1 operation og ekstraheret ca. 5 tænder hver. Vi er nu meget bedre klædt på, til at danne os det nødvendige overblik i på en meget behandlingskrævende patient, hurtigt at kunne finde årsagen til smerterne, lægge en god bedøvelse især på børn samt at anvende de korrekte, mest effektive og skånsomme metoder til både ekstraktion, fyldningsterapi og operationer. Desuden har det været en utrolig følelse at være en del af et team, som hver dag gav de lokale børn en bedre forudsætning, for en cariesfri fremtid. Teamet har derudover været så heldige, at have ledsagelse af tandlæge og læge Tom Olsen. Tom arbejder til daglig som selvstændig tandlæge samt underviser på afdeling for Tand-, mund- og kæbekirurgi på Københavns Universitet. Værdien af at have en tandlæge med, som er vant til at lære fra sig og assistere op til 8 studerende på en gang har været uvurderlig. Under hele opholdet har alle været gode til at vise, fortælle og forklare hinanden, hvorfor vores viden efter denne oplevelse er blevet endnu større. Desuden har vi ikke efterladt en eneste rodstumt eller ubehandlet infektiøs tilstand, på de patienter vi har haft i stolen. Tilstedeværelsen af en lærer fra TMK har betydet, at niveauet af behandlingerne, har ligget lig det niveau der i dag udføres på Københavns Universitet. Vi takker derfor endnu engang for meget støtten til vores udlandsophold. For vores stands skyld, håber vi, at I for fremtiden vil støtte tandlæger og tandlægestuderende, som vil bruge deres ferie på at bidrage til bedre tandsundhed i et U-land. Vi håber at I sætter pris på vores beretning. Neden for har vi vedlagt lidt billeder, som forhåbentlig kan give et bedre indblik i, hvordan vores ophold har været. I er velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker uddybende forklaringer, kommentarer, billeder eller andet. Mange tak Med Venlig Hilsen Stud. odont.. Julie S. Olsen og stud. odont. Cecilie L. Dahl
Cecilie i gang med en ekstraktion af en primær 5 er i overkæben. De mest nedcarierede primære tænder var oftest 04 ere og 05 ere, men variationen var stor. Elisabet Hansen, Rise Above Foundation, udtalte efter arbejdet på Guindacpan Island, at det var de værste tilstande hun havde set, i de 10 år, hvor organisationen har haft deres dentale missioner. Julie i færd med at lægge en bedøvelse på en 6-årig dreng fra Guindacpan Island. I forgrunden ses et forslag til en behandling, lavet af vores svenske tandplejer Ingrid, som screenede alle børnene inden de kom hen til os. Den røde kasse angiver ekstraktioner og den grønne angiver mulige fyldninger, begge kasser er udfyldt.
Her ses Julie og Cecilie med to færdigbehandlede patienter. Efter endt behandling fik alle børnene, foruden smertestillende medicin og evt. antibiotika, udleveret en tandbørste samt instruktion i tandbørstning og mindre sukkerholdig kost. Den oppustede gummihandske fungerede som et godt redskab for os, når børnene blev lidt kede af det. Vi kunne ikke kommunikere med dem sprogligt, så lidt sjov hjalp ofte. Nicole, som her har fået en ballon, kom 3 dage i træk til behandlinger. Hun startede med enormt store smerter og meget omfattende infektioner i hele mundhulen. På tredjedagen var det tydeligt at fjernelsen af de infektionsforårsagende tænder samt antibiotikabehandling havde hjulpet, og Nicole kunne nu gå i skole uden tandsmerter. Arbejdspladsen i Danao, Bohol. Hver behandler havde en mobil unit bestående af airrouter, mikro motor, sug og trefunktionssprøjte. Alle havde en lokal assistent som fungerede som tolk og klinikassistent. Tættest ses Tom Olsen i færd med at udvælge det rigtige udstyr, fra de kirurgiske kassetter han selv havde medbragt.
Det fyldte venteværelse Her ses to gode eksempler på tandstatus hos de børn vi havde i stolen. Ofte var der tegn på infektioner, efterladte primær tænder, efter de permanente tænders frembrud og multible cariesangreb. Begge patienter gik fra tandlægestolen uden smerter.