Holmsland Klit som Geotop

Holmsland Klit som Geotop Holmsland Klit ligger om en barrierekyst foran Ringkøbing Fjord, der er Danmarks største strandsø. Fjorden indgår i en lang række strandsøer langs Jyllands vestkyst, der strækker sig fra Fil Sø i syd over Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord til Nissum Fjord i nord. Vestkysten strækker sig fra Hanstholm i nord til Blåvands Huk i syd, og hele denne lange strækning er præget af den dominerende vestenvind og det store åbne hav. Fra Bovbjerg flytter bølgerne sand mod syd og rundt om Blåvands Huk ind i Vadehavet. Denne sandtransport opbygger odder og tanger foran bugterne. Samtidig fører bølgerne også sand ind mod kysten om sommeren, og dette sand aflejres i kystparallelle barrierer, der vandrer ind mod kysten. Man se hele Jyllands kyst mod vest som én lang guirlande, ophængt i nogle få fikspunkter startende i nord: Hirtshals, Rugbjerg Knude, Bulbjerg, Hanstholm, Lodbjerg, Bovbjerg, Lyngvig, Blåvands Huk og Sild. Der står høje fyrtårne på alle disse fremspring på kysten. Bølgernes styrke koncentreres om disse fikspunkter, men de indeholder aflejringer, der bremser kysterosionen. Bovbjerg består af høje klinter af moræneler. Lyngvig er beskyttet af miocænt glimmerler og moræneler ud for kysten. Blåvands Huk er skabt af Horns Rev, som er en stenfyldt randmoræne fra næstsidste istid. Vandring langs vestsiden af Holmsland Klit, der eroderes kraftigt af havet I 1655 var Holmsland Klit i den sydlige del gennembrudt over et bredt stykke ved Haurvig midt mellem Hvide Sande og Nymindegab. Forbindelsen til Nordsøen var så bred, at fjordvandet var salt, så der levede østers i fjorden, og saltvandsler blev aflejret i marskområder langs fjordens kyster. Åbning var skabt af Skjern Å, Danmarks vandrigeste å, men tidevand og især vindstuvning bidrog også ved at sende enorme vandmasser ind og ud af fjorden. Under storm vandrede sandet mod syd langs kysten, og det blev aflejret på nordsiden af åbningen, mens vandstrømmen gennem hullet eroderede i begge sider. Derfor vandrede hullet i

tangen gennem århundreder langsomt mod syd. En del af den sydlige tange ligger i dag som Tipperhalvøen bag Holmsland Klit, der vandrede vest om Tipperne. I 1709 passerede udløbet Bjerregård 5 km. mod syd, omkring 1750 nåede udløbet Bjålum yderligere 5 km. mod syd og i 1796 var udløbet nået ned til Nymindegab ekstra 3 km mod syd. Udløbet ad denne vej var langt og smalt, og fjordvandet blev næsten ferskt. I 1845 og igen i 1892 var udløbet vandret ned til Gammelgab 5 km. syd for Nymindegab, og man gravede samme år et nyt udløb ved Nymindegab. Udløbet ved Nymindegab og især ved Gammelgab var stærkt generende for afvandingen af landbrugsarealerne rundt om Ringkøbing Fjord og for skibsforbindelsen til købstaden Ringkøbing. Derfor gravede man i 1910 en rende gennem Holmsland Klit på det smalleste sted - ved Hvide Sande. Kanalen var oprindelig 26 m bred og 2,5 m dyb, men havet udvidede hullet i de følgende år til et 260 m bredt og 10 m dybt gab. De voldsomme og uberegnelige vandstandsstigninger under storm ødelagde engene omkring Ringkøbing Fjord. Først i 1915 lykkes det at lukke hullet i tangen, og udløbet føres tilbage til Nymindegab. I 1931 genåbnede man gennemløbet ved Hvide Sande, men nu med to sluser til henholdsvis gennemstrømningen og gennemsejling. Det enorme hul i Holmsland Klit skabt i 1910-15 blev udnyttet til skabelse af en moderne fiskerihavn ud mod Nordsøen i 1931. Denne fiskerihavn har været en stor succes, da der er langt til de andre havne. Hvide Sande by voksede op omkring dette fiskeri, og havnen er siden blevet en af Danmarks største fiskerihavne. Havnen har gode faciliteter til betjening af fiskerflåden. Bl.a. kan nævnes et effektivt og moderne isværk og nyt kølerum på 1400 m² indbygget i auktionshallen, hvorfra al fisk bliver solgt. Fisk fra Hvide Sande er kendt for at være friskfangede og af høj kvalitet, og de går især til eksport. 170 fiskefartøjer fra stålkuttere til større glasfiberjoller er hjemmehørende i Hvide Sande. Fiskeriet danner stadig rygraden i Hvide Sandes eksistens, men turismen beskæftiger også mange. Holmsland Klit er en dynamisk struktur, der er 35 km lang og typisk 2 km bred. Den består af en forstrand på 100 m med et sammenhængende bælte af høje havklitter på 100-200 m, og bag dette et lavland med flader og spredte småklitter. Under naturlige forhold vil denne barrierekyst vandre mod øst. Det sker, når der rives hul i klitternes plantedække, så sandet fyger mod øst, og nye havklitterne dannes lidt øst for de gamle havklitter. Noget af sandet vandrer også tværs over tangen som parabelklitter. Under voldsomme storme kan havet bryde gennem Holmsland Klit, en såkaldt havrending, hvor masser af sand skyller tværs over tangen og opbygger nyt land ind mod Ringkøbing Fjord. Siden Klitloven af 1867 har man fastholdet sandet i de høje havklitter med hjelme/marhalm for at beskytte det bagvedliggende lavland. Siden da er kystlinien rykket ½ m tilbage om året, men fra omkring 1977 er tilbagerykningen øget til knap 2 m om året, og havklitterne er blevet tilsvarende smallere. Alle ved, at havrendinger kan ske igen. Truslen er størst lidt syd for Hvide Sande, hvor er klitbræmmen under 100 m bred. Det skyldes, at sandet på vej mod syd bliver fanget nord for havnens moler ved indsejlingen fra Nordsøen, men sandet vandrer også i stor stil ind i indsejlingen til havnen. Den hidtidige løsning på dette problem har været en forlængelse af den nordlige mole, sandsugning fra sejlløbet og fordeling af det på stranden syd for havnen. 2011-12 anlæg nye store ydermoler, der er konstrueret således, at sandet kan vandre frit forbi havnen - uden at genere indsejlingen. Kysterosionen overalt langs Holmsland Klit er gennem de senere år blevet bremset effektivt ved strandfordring med sand hentet langt ude i Nordsøen. Sandet blev tidligere fordelt jævnt på kysten, men de sidste par år pumpes det som forsøg ind på de yderste revler i isolerede bunker. Resultatet er, at kystnedbrydningen er stoppet og nye små klitter vokser frem øverst på forstranden.

Store anlægsarbejder på ydermolerne i Hvide Sande i sept. 2011 Folk har levet på Klitten siden 1600-tallet af fiskeri fra den åbne strand og i fjorden og af landbrug på den sandede jord. Man fiskede fra fladbundede både såvel i fjorden som i havet. Fjorden gav fangst af sild, skrubber og ål, og af laks på vej ind mod Skjern Å fanges i garn. Sild, makrel, fladfisk og torsk var de vigtigste fisk, der blev hentet i havet med kroge med madding. Engenes hø og klitternes græs gav grundlag for husdyrhold med især får, men også nogle få køer og et par heste. Høhøsten var i gamle dage den vigtigste afgrøde, og derfor var de flade fugtige enge velplejede. Det sikrede godt vinterfoder til køer og heste og lidt til fårene. På små flader mellem klitterne og øst for klitrækken lå de små marker, hvor der var mest tørt, og dem man gødede med møg og fiskeaffald. Her dyrkede bønderne kartofler og hårdføre sorter af byg, havre og rug. Det var et hårdt og nøjsom liv, som vi kun ser få spor af i vore dage. Fra Nr. Lyngvig Fyr kan man stadigt se aftegningerne af markerne. Markant er dog den perlerad af smukke gårde og husmandssteder, som præger hele Holmsland Klit. Materialerne kom fra stedet: marskler fra fjorden til de mørkerøde mursten, strandskaller fra kysten til den hvide mørtel, tømmer fra forliste skibe til tagbjælker og tagrør fra de lave enge til stråtage, men byggeskikken strækker tydelige linier tilbage til klassiske europæiske arkitektur. Da havnen i Hvide Sande åbnede i 1931 søgte mange af tangens beboere over til fiskeriet, og i 1950 erne flyttede mange ind til havnebyen. De gamle hus blev solgt som sommerhuse, og mange er blevet smukt restaureret. Snart fulgte et omfattende byggeri af sommerhuse langs kysten, men heldigvis er der bevaret store områder med den oprindelige vegetation.

Hver sensommer tager vi med vores elever på feltkursus i Hytten i Klegod på Holmsland Klit. Hytten tilhører Vestjysk Gymnasium i Tarm. I det følgende beskrives nogle af de feltøvelser, som vi anvender. På stranden smider elever farvede sten i opskylszonen og måler stenenes transporthastighed og retning.. Æbler smides langt ud i havet og også deres transport måles. Først opmåles dog en bane langs kysten, og stopur anvendes. Hastighed og retning sammenholdes med den normale transport mod syd langs kysten og med de aktuelle bølger. Brændingen på kysten og revlerne beskrives ligeledes. Andre elever graver flere huller i stranden langs en linie vinkelret på kysten. Gravningen når grundvandet, og der tages prøver af vandet i hvert hul. Strandens overflade og vandspejlet i hullerne opmåles og nivelleres. På dette grundlag konstruerer eleverne et tværsnit af strandens overflade og grundvandets højde i stranden. Grundvandets overflade hælder normalt ud mod havet, og der er en klar grænse mellem fersk grundvandet inderst og salt yderst. Med mindre der lige har været højvande og vindstuvning. Elever beskriver de materialer og aflejringer, der opbygger stranden på overfladen og i gravede huller. Der er masser af større og mindre flade sten på og i stranden, og aflejringerne varierer tydeligt på strandens overflade og i dybden. Stenenes oprindelse undersøges, herunder norske ledeblokke. Martørv og marskler kommer stedvis frem på stranden. Eleverne trænes i en metodisk fremgangsmåde observation, beskrivelse, analyse for til sidst at foreslå en tolkning af aflejringernes dannelse. Nivellering med laser-vaterpas, stadie og målebånd til huller med grundvand Strandens samlede profil opmåles fra kysten tværs over havklitterne til klitheden, På stranden sker opmålingen med målebånd og nivellering, og længere inde anvendes målebånd og højdemåler. Plantevækst og jordbund registreres samtidig i det valgte tværsnit. Profilet tegnes og beskrives, og resultatet sammenholdes med

gamle 5 cm kort og nye 4 cm kort over området. Eleverne vandrer tværs over Holmsland Klit, og med GPS registrerer de, hvor på ruten de indsamler oplysninger. Det drejer sig om højde, temperatur, luftfugtighed, vindstyrke, vindretning, plantevækst og ph i jorden. Disse oplysninger samles siden i grafer, der viser tværsnit af Holmsland Klit. Eleverne prøver at forklare mønstrene i disse tværsnit ud fra de forskellige indsamlede oplysninger og målinger. af Christian Berner Skipper, Rosborg Gymnasium og HF Claus Digmann Due Rosborg Gymnasium og HF Anders Grosen, Rosborg Gymnasium og Hf