forebyggelsespakke Vær professionel, også når det gælder sikkerhed Gør sikkerhed til en god vane Bygge og anlæg, Tømrere drejebog Sådan gennemfører I forebyggelsespakken
Hurtigt Overblik over, hvad I kan få i støtte Forløbet varer ca. 4 måneder, og I får maksimalt støtte til løn til mester og 19 medarbejdere. TIMEFORBRUG TIMEPRIS Mester 11 + (6 x antal medarbejdere) 414,00 kr. Hjælper 11 264,00 kr. (svend/arbejdsmand) 127,00 kr. (lærling) Svend(e) 6 x antal medarbejdere 264,00 kr. Lærling(e) 6 x antal medarbejdere 127,00 kr. Arbejdsmænd 6 x antal medarbejdere 264,00 kr. Derudover kan I få støtte til udgifterne til eventuelt indkøb af f.eks. kalender og ringbind samt laminering og kopiering op til 500 kr. 2
Indholdsfortegnelse Drejebog til tømrere 4 Hurtigt overblik over, hvad I skal gøre for at få støtte 10 Oversigt over faktaark 11 faktaark 1: Den daglige samtale om arbejdsopgaver og sikkerhed 12 faktaark 2: Værktøjer 13 faktaark 3: Inspiration til god branchepraksis 34 faktaark 4: Om ulykker i bygge- og anlægsbranchen 53 Faktaark 5: Nyttig information 57 3
Drejebog til tømrere Hvad får I ud af denne pakke? Denne forebyggelsespakke kan hjælpe jer med at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Erfaringer fra bygge- og anlægsbranchen viser, at hvis sikkerhed bliver en del af det daglige arbejde lige fra modtagelse af ordrer til den praktiske udførelse, så kan man forebygge ulykker. Når sikkerheden prioriteres i det daglige, kan man også reagere hensigtsmæssigt på overraskelser i arbejdet og ikke pr. automatik springe sikkerheden over. Det er vigtigt at have et sikkert arbejdsmiljø og undgå ulykker, særligt de alvorlige ulykker. Alvorlige ulykker rammer ikke kun den tilskadekomne. Også kollegerne og familien rammes psykisk, og familien i mange tilfælde også økonomisk. En undersøgelse fra COWI viser, at for virksomhederne koster bare én arbejdsulykke gennemsnitligt 90.000 kr. En tredjedel er synlig i virksomhedens regnskab, og to tredjedele er skjulte omkostninger som f.eks. tab af produktivitet og tid til oplæring af vikar. Hvad får I af støtte, og hvordan? Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse giver støtte til løn til mester og op til 19 medarbejdere. Derudover kan I få dækket udgifterne til eventuelt indkøb af f.eks. kalender og ringbind samt laminering og kopiering op til 500 kr. Støtten udbetales, når I indsender slutregnskab til fonden. Læs mere om, hvordan I får støtte, bagerst i denne drejebog. At-vejleder Helt små virksomheder (1-4 ansatte) får automatisk en At-vejleder tilknyttet. At-vejlederen er en person fra Arbejdstilsynet, der har kendskab til branchen, og som kan guide og støtte virksomheden undervejs. At-vejlederen kontakter jer, når I har fået fondens tilsagn om støtte til pakken. Fra de første forebyggelsespakker til bygge- og anlægsbranchen er der gode erfaringer med, at de helt små virksomheder får tilknyttet At-vejlederen under pakkeforløbet. Husk For jeres egen skyld kan det være en god idé fra starten at gemme fakturaer og kvitteringer, som I skal have kompensation for af fonden. Husk også, at det under hele forløbet er en god idé at holde styr på, hvor meget tid I bruger på pakken, for I får kun kompensation for de timer, som fremgår af skemaet nedenfor. 4
Sådan gør I Ud fra kataloget i faktaark 2 skal I vælge 1 værktøj, som I skal bruge i 3 måneder. I får økonomisk støtte til at sætte jer ind i værktøjet og bruge det. I får også støtte til, at mester dagligt kontakter sine medarbejdere for at tale om sikkerhed (se faktaark 1). Samtalen mellem mester og medarbejdere er obligatorisk og skal gennemføres i hele perioden, hvor I arbejder med det valgte værktøj. Tidslinje over forløbet Mester og Hjælper planlægger forløbet Valg af værktøj Brug værktøjet i hverdagen Daglig samtale om sikkerhed Aftal hvordan I fortsætter 1 2 3 4 1 uge 1 uge 3 måneder 2 uger 5
Skemaet nedenfor forklarer trin for trin, hvad I skal gøre. Det tager ca. 4 måneder at gennemføre pakken. Heraf går der 3 måneder til at bruge det valgte værktøj. Tidsplan og aktiviteter Fase 1 Forberedelse Fase 2 Opstart Fase 3 Brug af værktøjerne Fase 4 Afslutning Mester skal finde en medarbejder*, som kan hjælpe ham. begge skal sætte sig ind i materialet (2 timer hver). sammen skal mester og hjælper planlægge forløbet (2 timer hver). Mester og hjælper skal forberede (½ time hver) og holde et opstartsmøde med alle medarbejderne (1 time hver). Mester og hjælper eller alle skal vælge 1 værktøj. Alle skal have information om det valgte værktøj, og hvad det indebærer for dem (1 time hver). Vær særlig obs på unge og nyansatte. Brug værktøjet i jeres hverdag, og husk, hvad det indebærer i forhold til jeres arbejdsopgaver. Mester kontakter dagligt medarbejderne og hører, hvordan det går med sikkerheden (mester får ½ time pr. medarbejder pr. uge). Mester og medarbejderne bruger værktøjet eller oplysningerne fra det (2 timer hver). Mester og hjælper skal forberede (½ time hver) og holde et afslutningsmøde med alle medarbejderne. Tal om, hvordan det gik med at bruge værktøjet, og den daglige dialog om sikkerhed. Aftal, hvordan I fremover kan fortsætte med at bruge værktøjet og fortsætte den daglige samtale om sikkerhed. I kan evt. hente inspiration i faktaark 3 om god branchepraksis. Gennemføres i løbet af 1 uge Gennemføres i løbet af 1 uge Løber over 3 måneder Gennemføres i løbet af 2 uger 4 timer til mester 4 timer til hjælper 2½ time til mester 2½ time til hjælper 2 timer pr. medarbejder Mester får ½ time pr. medarbejder pr. uge (til samtale) 2 timer til mester og medarbejdere til brug af værktøj 2½ time mester 2½ time hjælper 2 timer pr. medarbejder *Medarbejderen kan eventuelt være virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant. NB: Hvis den foreslåede længde på møder passer dårligt til dagligdagen hos jer, kan I selv planlægge dem, så det passer bedre til jer. I skal dog bruge det antal timer, der er afsat til hver af de 4 faser i skemaet. 6
Daglig samtale mellem mester og medarbejdere Mester skal dagligt i 3 måneder, f.eks. hver morgen, enten mødes med sine medarbejdere hjemme eller ude på arbejdsstedet eller ringe til dem. Mester skal spørge ind til, om arbejdet kan udføres sikkert som planlagt, og om sikkerheden i øvrigt er i orden. Se faktaark 1. Det er særlig vigtigt at spørge til sikkerheden ved følgende arbejdsopgaver, hvor der er stor risiko for alvorlige arbejdsulykker i tømrerbranchen: Etablering af tagkonstruktioner Reparation og udskiftning af pladetage Lukning af facader, f.eks. vinduer, døre og facadepartier Brug af stiger, rundsav og sikring af orden. Det er vigtigt, at medarbejderne fortæller mesteren, hvis der er ændringer i arbejdsforholdene i forhold til det aftalte, eller hvis der sker noget uforudset i arbejdet. På den måde kan I sammen finde en sikker løsning på de uforudsete ting. Valg af værktøj I skal vælge 1 værktøj (se nedenfor og i faktaark 2). Værktøjerne er relevante på forskellige tidspunkter i arbejdsprocessen. Samtidig er de tilpasset til, om det er større opgaver eller små opgaver, der skal udføres. Større opgaver Synlig planlægning over 14 dage Mindre opgaver Ordremodtagelse Arbejdskort Alle typer opgaver Tilbudsgivning Samarbejde med flere Opstartssamtale Tidslinje for opgaver Der er i alt 6 værktøjer at vælge imellem. Nogle af værktøjerne er lavet til mester, som derfor skal sørge for at drøfte og videregive oplysningerne fra det valgte værktøj til sine medarbejdere. Vælg det værktøj, der passer bedst til jeres virksomhed og til jeres arbejdsopgaver. Værktøjet kan vælges af enten mester og hjælper eller af mester og alle medarbejderne i fællesskab, f.eks. i forbindelse med opstartsmødet. Hvis I skal indkøbe og bruge nye hjælpemidler, som I ikke kender i forvejen, så husk instruktion og oplæring, især ved unge og nyansatte. 7
Efter valg af værktøj Når I har valgt det værktøj, I vil bruge, skal I: evt. rette det til, så det passer til jeres virksomhed og jeres arbejdsopgaver printe værktøjet ud og tale om, hvad det indebærer for mester og medarbejdere, og hvad I skal huske at gøre/gøre anderledes, så I får fokus på sikkerheden i hverdagen sikre, at de relevante medarbejdere får en kopi af værktøjet eller de vigtige oplysninger herfra, som de skal bruge, når de udfører deres arbejdsopgaver anvende værktøjet i 3 måneder notere, når der mangler oplysninger i værktøjerne, og/eller når der er noget, der er uklart eller overflødigt mester skal huske at få tilbagemelding fra alle medarbejderne. Kort beskrivelse af de 6 værktøjer (vælg 1) Ordremodtagelse Få et overblik over opgaven og arbejdsstedet. Ordresedlen indeholder spørgsmål, som I kan stille til kunden, så I får de relevante oplysninger. Ordresedlen er især velegnet til små opgaver. Arbejdskort Få en systematisk overdragelse af arbejdsopgaver. Arbejdskortet indeholder oplysningsfelter om kunden, opgaven, arbejdsstedet, materialer og hjælpemidler. Arbejdskortet er især velegnet til små opgaver. Tilbudsgivning Få fokus på sikkerheden i projektmaterialet, inden I giver tilbud på projekter. Tjeklisten til tilbudsgivning indeholder spørgsmål bl.a. til relevante sikkerhedsforhold. Tjeklisten er især velegnet til større opgaver. Opstartssamtale Få en fælles forståelse af, hvordan I skal udføre arbejdsopgaven og indarbejde gode og sikre vaner fra starten. Værktøjet indeholder spørgsmål, som mester og medarbejder skal drøfte, inden I starter på en ny opgave. Værktøjet er især velegnet til større opgaver. Synlig planlægning over 14 dage Få et overblik over arbejdsopgaverne, hvem der gør hvad, og hvornår, samt hvor lang tid opgaverne forventes at tage. Værktøjet indeholder idéer til, hvordan I kan føre kalender. Værktøjet er velegnet til alle typer af opgaver. Samarbejde med flere virksomheder på byggepladsen Få et overblik over de områder i bygherrens planlægning eller i samarbejdet mellem virksomhederne, der typisk kan være vigtige for udførelsen af jeres arbejdsopgaver. Tjeklisten indeholder relevante spørgsmål til de fælles sikkerhedsforanstaltninger på byggepladsen. Tjeklisten er velegnet til alle typer af opgaver. 8
Inspiration til god branchepraksis Ud over de værktøjer, som I skal vælge mellem, indeholder pakken også inspiration til god branchepraksis. Inspiration til god branchepraksis beskriver, hvordan I sikkert udfører forskellige arbejdsopgaver, som er relevante for jeres branche. I kan bruge Inspiration til god branchepraksis, når I arbejder med de enkelte arbejdsopgaver: Etablering af tagkonstruktioner Reparation og udskiftning af pladetage Lukning af facader, f.eks. vinduer, døre og facadepartier Brug af stiger, rundsav og sikring af orden. I kan bruge Inspiration til god branchepraksis : når I udfører de pågældende arbejdsopgaver når I bruger det værktøj, I har valgt når I har den daglige samtale om sikkerhed. Laminér eventuelt Inspiration til god branchepraksis for den arbejdsopgave, som I skal i gang med eller er i gang med, og uddel den til medarbejderne. Hvis I allerede har faste arbejdsgange og metoder til at udføre de nævnte arbejdsopgaver, så prøv at sammenlign jeres arbejdsgange og metoder med de arbejdsgange, der er beskrevet under Inspiration til god branchepraksis. Er der forskelle, og hvor? Måske er der punkter, hvor I skal være ekstra opmærksomme, i forhold til hvad I plejer at gøre. Mesters og hjælpers opgaver i forløbet Mester og hjælper skal motivere og støtte medarbejderne i forløbet. Mester og hjælper skal også huske medarbejderne på at bruge det valgte værktøj eller oplysningerne fra værktøjet. I kan evt. hente gode argumenter i faktaark 4 om ulykker i bygge- og anlægsbranchen. Afslutning Når I har afprøvet værktøjet i 3 måneder, skal I holde et afslutningsmøde for alle medarbejdere. Her kan I aftale, hvordan I kan fortsætte med den daglige samtale om sikkerhed og fortsætte med at bruge værktøjet. I kan også aftale, at I vil arbejde videre med et af de andre værktøjer eller andre gode metoder til at øge sikkerheden på jobbet (se faktaark 2 og 5). Mester skal indsende slutregnskab og forbrug af timer til fondens sekretariat. Brug skabelonerne i den excelfil, som I modtog fra fonden i en mail, da I fik tilsagn om pakken. Se mere om udbetaling af støtte på fondens hjemmeside: www.forebyggelsesfonden.dk/forebyggelsespakker.html. 9
Hurtigt overblik over, hvad I skal gøre for at få støtte Når I får tildelt en forebyggelsespakke, forpligter I jer til: at følge den metode, som drejebogen beskriver at bruge det antal timer, der står til hver aktivitet i drejebogen at gemme alle fakturaer, der har med pakken at gøre at føre regnskab over de timer, I bruger til at gennemføre pakken at sende et underskrevet slutregnskab til Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse brug skabelonerne i den excelfil, som I modtog fra fonden i en mail, da I fik tilsagn om pakken at overholde de takster, som drejebogen beskriver ellers skal I selv betale prisforskellen. 10
Oversigt over 5 faktaark Faktaark 1 Den daglige samtale om arbejdsopgaver og sikkerhed Her finder I inspiration til den daglige samtale med medarbejderne om sikkerhed. Faktaark 2 Katalog over værktøjer Her finder I de forskellige værktøjer, som I skal vælge imellem (vælg 1). Faktaark 3 Inspiration til god branchepraksis Her finder I beskrivelser af god branchepraksis inden for udvalgte arbejdsopgaver. Faktaark 4 Om ulykker i bygge- og anlægsbranchen Her finder I oplysninger og fakta om ulykker i bygge- og anlægsbranchen. Faktaark 5 Nyttige oplysninger Her finder I yderligere oplysninger fra Branchearbejdsmiljørådene m.fl., som handler om andre sikkerhedsforhold end dem i værktøjerne. 11
Faktaark 1 Den daglige samtale om arbejdsopgaver og sikkerhed Her finder I spørgsmål om sikkerhed, som mesteren kan bruge i den daglige samtale med sine medarbejdere. Husk at tænke over og spørge ind til den sikkerhed, der er nødvendig for sikker udførelse af de arbejdsopgaver, som medarbejderne er i gang med. F.eks.: Arbejder medarbejderne i højden, er det relevant at spørge ind til, om de f.eks. har stillads, lift eller liner til rådighed, og om de bruger det. Til mesteren: Vær et godt eksempel for dine ansatte. Det er lige så vigtigt, som hvad du siger. Spørg til dine medarbejderes overvejelser om sikkerhed. Det giver sikkerheden værdi i arbejdet. Ros dine medarbejdere, når de også har prioriteret sikkerhedshensyn. Gør det helt klart, at du ønsker at blive kontaktet, hvis arbejdet ikke kan udføres sikkert ud fra det planlagte, så også uforudsete ting håndteres forsvarligt. Du skal føre tilsyn med, at arbejdet sikkerhedsmæssigt udføres forsvarligt som aftalt. Spørgsmål til status på det arbejde, der er i gang: Er fremgangsmåder og sikkerhedsforanstaltninger egnede til opgaven? Er der noget, der ikke har kunnet lade sig gøre, som ellers var aftalt hjemmefra? Er der noget, der ikke var forudset, eller manglede der oplysninger? Hvordan går det med at arbejde hensigtsmæssigt og forsvarligt med materialer, værktøj og maskiner? Spørgsmål til kommende arbejdsopgaver: Arbejdssted: Er der den nødvendige plads? Kan I arbejde sikkert i højden? Omgivelserne: Er der noget, I skal tage hensyn til, eller som kan være farligt? Underlaget: Hvordan er underlaget der, hvor I skal arbejde fra? Kan det bære f.eks. personer og materiel? Adgangsvej: Kan underlaget bære maskinerne? Kan I køre helt frem til arbejdsstederne? Er der ryddet op? Tidsplan: Holder tidsplanen? Skal der ændres i bemandingen eller rækkefølgen i arbejdet? Samarbejde: Er der noget, I skal aftale med leverandører og andre håndværkere? Vær opmærksom på og ret eventuelle fejl og mangler i den måde, som I udfører arbejdet på. 12
Faktaark 2 Værktøjer 13
Faktaark 2 1. Ordremodtagelse Dette værktøj skal I bruge, når I f.eks. modtager mindre arbejdsopgaver pr. telefon eller mail. I skal bruge værktøjet, hver gang I modtager nye ordrer. Formålet med ordremodtagelsen er: at hjælpe jer med at få et overblik over opgaven ved at spørge kunden om både opgaven og arbejdsstedet at den medarbejder, der skal udføre opgaven, får de rigtige ting og oplysninger med ud til kunden første gang at I kan forberede jer på at udføre opgaven sikkert at undgå overraskelser, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. om kunden Ordrenummer: Navn:Metode a. 2 timer Telefonnummer: Adresse:M Adresse, hvor arbejdet skal udføres:m om opgaven Hvad går opgaven ud på? Hvad er omfanget antal, størrelse?metode a. 2 timer Fortsættes 14
Faktaark 2 om arbejdsstedet noter Arbejdsstedet: Hvor meget plads er der? I hvilken højde skal I arbejde? Metode a. 2 timer Omgivelserne: Hvordan ser der ud omkring arbejdsstedet? Er der noget, I skal tage hensyn til, eller som kan være farligt? Skal I f.eks. arbejde fra en trafikeret vej?m Underlaget: Hvad er det for et underlag, I skal arbejde på? Kan det bære f.eks. personer, materialer, stilladser, lift, kran og transportmateriel? Adgangsvej: Hvordan er adgangen, bredde, underlag mv.? Det er afgørende for, hvordan I kan transportere materialer, f.eks. med tekniske hjælpemidler, eller kan hejse materialerne ind. Hvor tæt på arbejdsstedet kan I parkere? Hvor kan I placere materialer, og er der trappe eller elevator? Samarbejde: Skal I samarbejde med andre entreprenører? Udfører kunden selv dele af opgaven? Tidspunkt: Hvornår er det bedste tidspunkt at udføre opgaven dag, klokkeslæt eller rækkefølge? Hvilke problemer kan det give, hvis opgaven udføres på andre tidspunkter? Særlige oplysninger: F.eks. om der er husdyr, adgang til nøgle. HUSK: Hvis I besigtiger arbejdsstedet, inden I går i gang med arbejdet, kan det være en god idé at tage fotos af arbejdssted, omgivelser mv. Læg dem eventuelt elektronisk ind på computeren. 15
Faktaark 2 2. Arbejdskort Dette arbejdskort skal I udfylde med de oplysninger, I har fra jeres ordre eller tilbud til kunden. Bagefter skal I bruge arbejdskortet til at planlægge den opgave, som I skal i gang med. Når arbejdskortet er udfyldt, skal mester og medarbejdere drøfte planlægningen af opgaven. Husk at aftale, at medarbejderne skal kontakte mester med det samme, hvis der sker noget uforudset, som har betydning for sikkerheden. Mester udleverer tegninger, brugsanvisninger og arbejdsprocedurer, og derefter kan arbejdet begynde ud fra oplysningerne i arbejdskortet. Formålet med dette arbejdskort er: at sikre en nøje planlægning af arbejdsopgaven at sikre en systematisk overdragelse af oplysninger til medarbejderne at sikre, at de hjælpemidler, I skal bruge, kommer med ud til kunden første gang at undgå overraskelser, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. om kunden Ordrenummer: Navn:Metode a. 2 timer Telefonnummer: Adresse:M Adresse, hvor arbejdet skal udføres:m Om tidsforbrug Medarbejder: Startdato: Slutdato: Ugenr. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag I alt Normaltimer Overtimer Km Fortsættes 16
Faktaark 2 Om opgaven Opgavebeskrivelse: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud)metode a. 2 timer Tidspunkt/rækkefølge: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud)m Samarbejde med andre: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud) Materialer: Levering og placering på arbejdsstedet Særlige oplysninger: (Oplysninger overføres fra ordremodtagelsen eller tilbud) Fortsættes 17
Faktaark 2 om arbejdsstedet Arbejdssted: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud)metode a. 2 timer Omgivelserne: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud)m Underlaget: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud) Adgangsvej: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud) Foranstaltninger, som andre har ansvar for: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud) Fotos: (Af arbejdsstedet og omgivelserne) Tegninger: Huskeliste I dette skema skal I skrive, hvilke ting I skal have med ud på arbejdsstedet Materialer:Metode a. 2 timer Transportredskaber:M Hjælpemidler til arbejde i højden: Sikkerhedsforanstaltninger: Værktøj: 18
Faktaark 2 3. Tilbudsgivning (tagarbejde og facadelukning) Dette værktøj skal I bruge til at sikre, at jeres tilbud på en opgave tager højde for, at medarbejderne kan arbejde sikkert med opgaven. Sådan gør I: Inden I giver tilbud på en opgave, skal I ud fra jeres besigtigelse på arbejdsstedet eller ud fra udbudsmaterialet bruge tjeklisten til at vurdere, hvilke sikkerhedsforanstaltninger og hjælpemidler der skal indgå i tilbuddet, og notere eventuelle spørgsmål. Tjeklisten er et værktøj, der kan hjælpe jer, når: I selv står for hele projektet I skal give tilbud ud fra et udbudsmateriale. Formålet med tjeklisten er: at alle relevante forhold kommer med i det tilbud, I afgiver både om mængder, kvalitet og sikkerhedsforanstaltninger at afklare, om der er foranstaltninger, som bygherren eller andre virksomheder på byggepladsen står for. 19
Tjekliste til tilbudsgivning tagarbejde og facadelukning Faktaark 2 1 Adgangs- og færdselsveje, herunder køreveje Bemærkning 1.1 Er der planlagt adgangsveje mellem skur, materialeoplag og arbejdsplads? 1.2 Er der planlagt adgangsveje til etager/tag/ stillads, f.eks. trappetårn, trapper eller personhejs? 1.3 Er det planlagt, at kørende og gående trafik bliver adskilt? 1.4 Hvilke krav til og beskrivelser af adgangs- og færdselsveje er der, herunder kørevejes opbygning og tilstand? 1.5 Hvem er ansvarlig for at lave og vedligeholde adgangs- og færdselsveje, herunder køreveje? 1.6 Hvem er ansvarlig for at forebygge glat føre om vinteren i fællesområder? (Færdsel og arbejde). 2 Oplagsplads Bemærkning 2.1 Kan aflæsning med kran og anden aflæsning ske forsvarligt? (Pladsforhold, bæredygtigt underlag mv.). 2.2 Er indretning af oplagsplads forsvarlig, når der er tale om nødvendig oplagring af materialer? (Underlagets bæreevne). 2.3 Er der plads til udpakning, præmontage mv.? Fortsættes 20
Faktaark 2 3 Tekniske hjælpemidler til arbejde i højden, f.eks. stillads, arbejdsplatform og lift Bemærkning 3.1 Er der andre arbejder langs facade og gavl, der ikke er afsluttet, når I skal opstille stillads, arbejdsplatform, lift mv.? 3.2 Hvilket teknisk hjælpemiddel skal I bruge til arbejdet, f.eks. stillads eller arbejdsplatform? 3.3 Hvem har ansvaret for, at underlaget til opstilling af f.eks. stillads er plant og bæredygtigt? 3.4 Er der flere virksomheder, der skal bruge stilladset eller arbejdsplatformen? Hvem har ansvaret for opstilling, ændring, tilsyn og vedligeholdelse i byggeperioden? 3.5 Hvordan sikrer I samarbejde på f.eks. stilladset, hvis flere skal bruge det? 3.6 Hvis I arbejder i perioden 31. oktober til 31. marts, hvem har så ansvaret for inddækning af stillads eller arbejdsplatform? 3.7 Har stillads/lift nok last- og breddeklasse til, at personer kan færdes og arbejde, samt til at bære oplag af materialer? 3.8 Hvordan skaber I adgang til stillads, arbejdsplatform, lift mv.? 3.9 Hvordan kan I få materialer, værktøj mv. op på stillads, arbejdsplatform eller lift? Fortsættes 21
Faktaark 2 4 Tekniske hjælpemidler til løft og håndtering, f.eks. kran og montagelift Bemærkning 4.1 Hvordan og med hvilke tekniske hjælpemidler skal I arbejde med transport og montering af tunge byggematerialer? 4.2 Skal flere virksomheder bruge de tekniske hjælpemidler samtidig, og hvordan sikrer I samarbejdet? 4.3 Hvor skal kranbilen holde, når I skal ophejse spær, tagsten, facadeelementer, vinduer mv.? Hvilken betydning har det for kranens størrelse, udlæg mv.? 4.4 Er der afsat plads på terræn til at opstille og eventuelt flytte kran, og er det sikret, at underlaget er bæredygtigt, f.eks. til støtteben? Fortsættes 22
Faktaark 2 5 Sikring mod nedstyrtning Bemærkning 5.1 Er der sikret mod nedstyrtning ved tagets kanter tagfod og gavl f.eks. med stillads og rækværk? 5.2 Er der sikret mod nedstyrtning ind/ned i bygningen ved de valgte materialer, metoder og arbejdsgange for spær, undertag, lægter, åse, plader mv.? 5.3 Kan I montere rækværkssceptre og beslag til at fastgøre faldsikringsudstyr inden ophejsning f.eks. af tagkassetter? 5.4 Hvis I skal udskifte eller/og reparere tage, er der så sikret mod gennemstyrtning? (Tagplader, ovenlys, lægter mv.). 5.5 Hvis taget eller dele af taget ikke kan sikres mod gennemstyrtning, hvilke tekniske hjælpemidler eller foranstaltninger skal I så medtage i tilbuddet? 5.6 Hvis I skal bruge stillads til tagarbejde og facadearbejde, er stilladset så sikret nok mod nedstyrtning, f.eks. i forhold til afstand ved facade? Er stilladsdæk og rækværk placeret rigtigt ved tagfod med kasseskærm? 5.7 Hvis I skal bruge søjlelift/arbejdsplatform til facadearbejde, er der så sikret forsvarligt mod nedstyrtning i forhold til afstanden til facaden samt under op- og nedkørsel? 5.8 Hvordan er der sikret mod nedstyrtning, når I skal modtage materialer i højden, f.eks. fra kran eller teleskoplæsser? Fortsættes 23
Faktaark 2 6 Anden sikkerhed Bemærkning 6.1 Hvordan bliver der ordnet nok orienteringslys og arbejdslys, særligt i vinterperioden, og hvem har ansvaret for det? 6.2 Hvordan bliver der ordnet byggestrøm, så antallet af forlængerledninger begrænses mest muligt, og hvem har ansvaret for det? 6.3 Hvordan kommer I af med affald? Er det muligt løbende at putte affald i containere, og hvem har ansvaret for containere og oprydning i fællesområder? Hvis I ønsker mere detaljeret information, kan I bruge følgende links: At-vejledning om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/a- 2-1-nedstyrtningsfare-pa-ba.aspx At-vejledning om opstilling og brug af stilladser: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/tekniske-hjaelpemidler/b- 3-2-opstilling-af-stilladser.aspx At-vejledning om anvendelse af en- og flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/tekniske-hjaelpemidler/2-04-4-anv-af-en-og-flersojlede-pers.aspx At-vejledning om transportable personløftere med arbejdsstandplads: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/tekniske-hjaelpemidler/2-04-3-transportable-personloftere-.aspx At-vejledning om brug af transportable stiger: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/tekniske-hjaelpemidler/b- 3-1-1-brug-af-transportable-stiger/b311-brug-af-transportable-stiger.aspx 24
Faktaark 2 At-vejledning om leverandørbrugsanvisning for præfabrikerede byggeelementer og bygningsdele: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/a- 2-3-leverandorbrugsanvisning-byggeelementer/byggeelementer.aspx Branchevejledning Standardblade for stilladser: www.bar-ba.dk/faggrupper/stilladsarbejde/materialer-stilladsarbejde/standardbladefor-stilladser/ Branchevejledning Færdsel på byggepladsen adgangs- og transportveje: www.bar-ba.dk/planlaegning/indretning-af-byggepladsen/materialer-indretning-afbyggepladsen/faerdsel-paa-byggepladsen-adgangs-og-transportveje/ Branchevejledning Facadeelementer vinduer og døre: www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/materialer-snedker-og-toemrer/ facadeelementer-vinduer-og-doere/ Branchevejledning Opstilling af gitterspær: www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/materialer-snedker-og-toemrer/ opstilling-af-gitterspaer/ Branchevejledning Opstilling af hanebåndsspær (Montering af top på terræn A): www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/materialer-snedker-og-toemrer/ opstilling-af-hanebaandsspaer-a/ Branchevejledning Opstilling af hanebåndsspær (Montering af top efter ophejsning B): www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/materialer-snedker-og-toemrer/ opstilling-af-hanebaandsspaer-b/ 25
Faktaark 2 4. Opstartssamtale Samtale, inden I går i gang Dette værktøj skal I bruge som hjælp til, at mester og medarbejdere får talt sammen om at udføre opgaver så sikkert som muligt. I skal bruge samtalen inden større arbejdsopgaver. Men også ved små opgaver kan samtalen være væsentlig for at undgå overraskelser og for at sikre medarbejdernes sikkerhed. I skal bruge værktøjet, hver gang I starter op på en ny opgave. Formålet med samtalen er: at give medarbejderne overblik over den opgave, de skal i gang med at sikre, at medarbejderne udfører opgaven sikkert at sikre, at medarbejderne udfører deres opgaver i den mest forsvarlige rækkefølge. Til mester sådan kan du gennemføre samtalen Samtalen mellem dig og medarbejderne bør gennemføres på et tidspunkt tæt på, at opgaven skal laves, og også så tæt på arbejdsstedet som muligt, gerne ude på byggepladsen. Brug samtalen til at tale detaljeret om planlægningen af opgaven og om, hvordan arbejdet kan blive udført sikkert. Gør det klart over for medarbejderne, at du ønsker at blive kontaktet med det samme, hvis der opstår noget uforudset, som har betydning for sikkerheden. Ved arbejdsopgaver, hvor flere virksomheder skal være på byggepladsen samtidig, vil det være relevant at tale om, hvilke aftaler der er mellem virksomhederne om fællesforanstaltninger. Til mester skriftligt materiale, du kan inddrage i samtalen Du skal udlevere de vigtigste dokumenter, der skal indgå i samtalen. Det kan f.eks. være tegninger og beskrivelser fra udbudsmaterialet, bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS) eller brugsanvisninger fra leverandører. Saml op på øvrige væsentlige punkter om planlægning og sikkerhed. Overvej, om der er andre materialer, f.eks. fra Arbejdstilsynet eller Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, der skal indgå i samtalen. 26
Faktaark 2 5. Synlig planlægning over 14 dage Den synlige planlægning over 14 dage skal I bruge til at forebygge tidspres. Tidspres er en afgørende årsag til, at sikkerhedshensyn bliver sprunget over. Formålet med den synlige planlægning er: at mindske tidspres og afstemme forventninger om tidsforbrug på den enkelte arbejdsopgave at styre arbejdsopgaver, tid og forbrug af personale at give et løbende overblik over opgaver, der er i gang, og planlagte opgaver samt over, hvilke medarbejdere der klarer hvilke opgaver at give overblik over, hvornår der er plads til nye opgaver at begrænse, at ansatte flyttes rundt midt i en opgave at koordinere rækkefølgen og tidsplanen i forhold til andre håndværkerfirmaer, som I samarbejder med at skabe tryghed for medarbejderne, så de ved, hvilke typer arbejdsopgaver de skal lave. Sådan kan I føre kalender I køber en stor kalender af papir, som I hænger op på væggen på værkstedet. Derefter skriver I løbende de opgaver på, som I har de næste 14 dage og frem. I skal notere følgende i kalenderen: Forventet forbrug af tid til de enkelte opgaver Navnene på de medarbejdere, der skal udføre opgaverne Medarbejdernes løbende fravær og ferie Hver medarbejder indsætter løbende farvekoder i opgaverne, f.eks. grøn for luft til nye opgaver, gul for har travlt og rød for har brug for hjælp. Følg løbende med i, om der er medarbejdere, som mangler hjælp til en opgave, eller om der er medarbejdere, som kan hjælpe andre i en periode. Hvis I har et elektronisk kalendersystem, som alle i virksomheden er koblet på, kan I bruge dette i stedet for kalenderen på væggen. 27
Faktaark 2 Eksempel på kalender til 14 dages planlægning mandag tirsdag onsdag torsdag fredag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag Ole Adresse Tema 3: Afslut klokkeslet Opgave Adresse klokkeslet Opgave Jørgen Adresse klokkeslet Opgave Victor Adresse klokkeslet Opgave Grethe Adresse klokkeslet Opgave Jens Adresse klokkeslet Opgave Kell Adresse klokkeslet Opgave Kim Adresse klokkeslet Opgave Luft til nye opgaver Har travlt Har brug for hjælp Fraværende Andet 28
Faktaark 2 6. Samarbejde med flere virksomheder på byggepladsen Som mester skal du vælge dette værktøj, hvis I skal arbejde på byggepladser med flere virksomheder. Mange alvorlige ulykker sker ved svigt i de fælles sikkerhedsforanstaltninger og planlægning af byggeprocessen. Hvis du bruger dette værktøj, kan din virksomhed bidrage til byggepladsens samlede sikkerhed. Sådan gør I Brug skemaet som en tjekliste, så du får spurgt til alle relevante områder. I skemaet kan du notere de aftaler, som du indgår, og punkter, som du skal være opmærksom på. Husk at formidle informationerne til dine medarbejdere. På små byggepladser, hvor bygherren ikke skal udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) mv., kan skemaet også bruges som huskeliste ved samarbejdet med de andre virksomheder. Tjeklisten som værktøj Tjeklisten er et værktøj, der først og fremmest er brugbart på byggepladser, hvor der arbejder flere virksomheder, og hvor der samtidig er beskæftiget mere end 10 personer på byggepladsen. Formålet med dette værktøj er: at udpege de områder i bygherrens planlægning, der kan være vigtige for, hvordan din virksomheds opgaver bliver udført at udpege de områder i bygherrens planlægning, hvor din virksomhed kan bidrage til byggepladsens samlede sikkerhed at undgå hovsa-situationer, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. Indflydelse og sikre rammer Det er vigtigt at have indflydelse og skabe sikre rammer for dine opgaver på byggepladsen. Dette kræver, at du som mester: deltager aktivt i bygherrens opstartsmøder og sikkerhedsmøder på byggepladsen kommer med oplysninger om egne aktiviteter og ønsker til byggepladsens indretning meddeler det til bygherrens arbejdsmiljøkoordinator, hvis du planlægger væsentlige ændringer i arbejdet, og så skal du drøfte det på byggepladsens sikkerhedsmøde/ byggemøde sikrer, at de fællesforanstaltninger, som din virksomhed har ansvar for, bliver lavet og holdt ved lige det kan f.eks. være rækværk, adgangsveje eller byggestrøm indgår positivt i et samarbejdet om fælles arbejdsmiljø med de øvrige virksomheder samler oplysninger fra dine medarbejdere inden sikkerheds- og byggemøder giver oplysninger om aftaler og fællesforanstaltninger videre til dine medarbejdere. 29
Faktaark 2 Tjekliste og noter Tidsplan, rækkefølge og fællesområder noter 1 Er der afsat nok tid til virksomhedens opgaver? 2 Er rækkefølgen i dine og andres opgaver hensigtsmæssig? 3 Skal der samtidig arbejde medarbejdere fra andre virksomheder på samme sted, hvor dine medarbejdere skal arbejde? 4 Andet Fortsættes 30
Faktaark 2 Indretning af byggepladsen noter 1 Er der planlagt transport- og gangveje frem til arbejdsstedet? 2 Er der afsat plads til depoter med materialer? 3 Er der afsat plads og et bæredygtigt underlag til løfte- og hejseredskaber? 4 Er der afsat plads til savbord, skæreplads mv.? 5 Er der planlagt byggestrøm ved arbejdsstedet? 6 Er der planlagt fælles lyskilder til færdsel og arbejde på arbejdsstedet? 7 Er der opsat containere til affald, som I kan bruge? 8 Andet Fortsættes 31
Faktaark 2 Arbejde og transport i højden noter 1 Er der planlagt stillads mv. til brug for flere virksomheder? Hvilken type, bredde og lastklasse er det, og i hvilken tidsperiode er det opstillet? Hvem er ansvarlig for dagligt eftersyn og eventuel ombygning? 2 Er der planlagt kran, hejs mv. til brug for flere virksomheder? Hvilken type er den, i hvilken tidsperiode er den opstillet, og hvor meget kan den løfte? 3 Er der planlagt afspærring af områder nede under arbejdet og ophejsningen? 4 Andet Fortsættes 32
Faktaark 2 Ansvar og koordinering noter 1 Hvilken virksomhed er ansvarlig for at lave, vedligeholde og nedtage hver fællesforanstaltning? 2 Hvordan kontrollerer man løbende fællesforanstaltninger? Og hvem er ansvarlig for hvad? 3 Er der planlagt opstartsmøder for nye virksomheder på byggepladsen? Hvad skal der drøftes og orienteres om? 4 Hvordan bliver orden og ryddelighed sikret på byggepladsen? 5 Bliver fællesforanstaltninger for den kommende periode drøftet? Og bliver PSS rettet til på sikkerheds- og byggemøderne? 6 Sikrer bygherren, at alle entreprenører deltager på sikkerheds- og byggemøder? 7 Andet Fortsættes 33
Faktaark 3 Inspiration til god branchepraksis Inspiration til god branchepraksis Her finder I inspiration til god branchepraksis inden for udvalgte arbejdsopgaver. Inspiration til god branchepraksis beskriver, hvordan I sikkert udfører forskellige arbejdsopgaver, som er relevante for jeres branche. I kan bruge Inspiration til god branchepraksis, når I arbejder med de enkelte arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne er: A. Etablering af tagkonstruktioner B. Reparation og udskiftning af pladetage C. Lukning af facader, f.eks. vinduer, døre og facadepartier D. Brug af stiger, rundsave og sikring af orden. I kan bruge Inspiration fra God branchepraksis : når I udfører de pågældende arbejdsopgaver når I bruger det værktøj, I har valgt når I har den daglige samtale om sikkerhed. Laminér eventuelt God branchepraksis for den arbejdsopgave, som I skal i gang med eller er i gang med, og uddel den til medarbejderne. Hvis I allerede har faste arbejdsgange og metoder til at udføre de nævnte arbejdsopgaver, så prøv at sammenlign jeres arbejdsgange og metoder med de arbejdsgange, der er beskrevet under God branchepraksis. Er der forskelle, og hvor? Måske er der punkter, hvor I skal være ekstra opmærksomme, i forhold til hvad I plejer at gøre. 34
Faktaark 3 A. Etablering af tagkonstruktioner Når man skal lave tagkonstruktioner, indebærer det mange risici, der kan være årsag til alvorlige ulykker og dødsulykker. I kan hente inspiration i denne branchepraksis, når I skal lave tagkonstruktioner. Formålet med denne branchepraksis er: at indarbejde gode vaner og en systematik, så I kan udføre arbejdet sikkert at undgå overraskelser, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. I kan også bruge branchepraksissen ved tilbudsgivning, opstartsmøder og den daglige dialog om arbejdsopgaver og sikkerhed. Indhold Opstilling af spær Sikring mod nedstyrtning Stillads til spærmontage Montering af undertag, lægter og tagbelægning Lægtning Bæredygtigt underlag sikring mod gennemstyrtning Yderligere information. 35
Faktaark 3 Opstilling af spær Kranen skal have en kapacitet, så den kan løfte både det dobbelte spærelement og plader til den midlertidige gangbro. I skal sørge for sikkert underlag ved kranen, og at støttebenene er stabile. Ved planlægningen skal der være taget stilling til, hvordan I kan montere spærene, mens I står på stabilt underlag og er sikret mod nedstyrtning. Sådan gør I: To spær samles med gitterdrager. Spærelementet rejses op på terræn. Det kan være nødvendigt at sikre det mod at vælte. Herefter monteres opstillingslægte eller spærrejsningsbeslag. Beslag monteres efter brugsanvisningen. Hvis spærelementet placeres midt på bygningen, monteres en opstillingslægte eller spærrejsningsbeslag i hver retning. Inden ophejsning af spærelementet placerer I et bundt krydsfinerplader på spærelementet. Disse fastgøres midlertidigt med f.eks. skruetvinge. Spærelementet hejses op og hæftes til spærbeslag på remmene. Næste spær klargøres til ophejsning. Bruger I spærrejsningsbeslag i stedet for opstillingslægter, skal I montere beslagene inden ophejsning af spær. Det næste spær hejses på plads og fastgøres midlertidigt på remmene. Herefter udlægger I krydsfinerplade til midlertidig gangbro og fastgør lægter på gangbroens sider i ca. 1 meters højde over denne. Lægterne monteres på spærenes tænger og fungerer som håndliste under arbejdet på den midlertidige gangbro. Overvej, om I skal bruge sikkerhedsline under arbejdet. Herefter monterer I kiplægten. Bruger I opstillingslægter, kan de herefter flyttes frem. De efterfølgende spær monteres, som det er beskrevet ovenfor. Når alle spær er opsat og justeret, kan I færdiggøre permanente afstivninger og fastgørelser. 36
Faktaark 3 Sikring mod nedstyrtning I skal sikre mod nedstyrtning ved højder fra omkring 2 meter, når I arbejder med spærrejsning, etablering af permanent afstivning, montage af undertag o.l. Sikring mod nedstyrtning skal som udgangspunkt altid etableres med kollektive foranstaltninger, som f.eks. rækværk, stillads, skærme, overdækning eller sikkerhedsnet. I skal sikre mod nedstyrtning ved lægtning og oplægning af tagbeklædning. Inden I begynder arbejdet med lægtning og oplægning af tagbeklædning, f.eks. bølgeplader på skrå tage, skal I sikre mod nedstyrtning ved tagfoden. Det gælder, når der er mere end 2 meter op til tagfoden, og I skal arbejde i mere end 5 meters højde. Men det anbefales også at gøre det ved mindre højde. I skal også sikre mod nedstyrtning ved gavlene og ved indhak i tagfladen, når højden overstiger 2 meter. I skal sikre mod nedstyrtning ved særlig fare. Hvis der er særlig fare for nedstyrtning, skal I altid sikre mod nedstyrtning og gennemstyrtning uanset højde. Det kan f.eks. være ved arbejde med bølgeplader, når det blæser, eller når der er særlig fare for at komme til skade ved et fald fra højden. Her kan faren være, at man kan ramme skarpe eller spidse genstande som armeringsjern i faldet. Hvis der er huller i tagfladen, hvor personer kan falde ned, skal I sørge for sikring mod nedstyrtning. Det gælder også, hvis I arbejder eller færdes på et underlag, der ikke er sikret mod gennemstyrtning. Stillads til spærmontage Sådan gør I: I skal placere stilladsdæk i en højde, så jeres arbejde med spærrejsning kan ske i gode arbejdsstillinger, og så der er sikret mod nedstyrting i bygningen. Hvis der er risiko for, at I kan falde ned fra stilladset, skal I montere udvendigt rækværk og eventuelt indvendigt rækværk. Det gælder, når stilladsdækket sidder i en højde fra omkring 2 meter. Ved tagkonstruktioner med udhæng kan det være en god idé at vælge et bredere stilladsdæk i forhold til de efterfølgende arbejder. Montage af indvendige konsoller kan lette arbejdet omkring udhæng. 37
Faktaark 3 Montering af undertag, lægter og tagbelægning Stilladset til spærmontage kan normalt også bruges til det efterfølgende tagarbejde, når: stilladsdækket placeres maksimalt 0,5 meter under overkanten af tagfoden stilladset fastgøres efter brugsanvisningen der monteres tæt skærm, f.eks. krydsfinerplader, på stilladsdækket og rækværket. Hvis I arbejder på og ved gavlen, skal der sikres mod nedstyrtning, f.eks. med rækværk langs gavlkanten eller gavlstillads. 38
Faktaark 3 Lægtning Når I skal færdes på lægter, der bruges som underlag for tagbeklædning, skal de have en tilstrækkelig styrke. For at lægterne kan sikre mod gennemstyrtning, skal de som minimum være 38 x 73 mm og være CE-mærkede (C18), jf. EN-14081-1. Lægterne skal også være korrekt fastgjort. Arbejdet med sømning af lægterne kan ske sikkert ved f.eks. vandret lægtning, hvor samlingerne sømmes, når begge lægter er på plads. Sømning på gavlspær kan ske sikkert sammen med udhængsarbejdet, hvis I står på et stillads. Hvis afstanden mellem lægterne er større end 0,46 meter, målt fra overkant på lægterne, skal der være sikkerhedsforanstaltninger, som effektivt sikrer mod nedstyrtning i bygningen. Bæredygtigt underlag sikring mod gennemstyrtning I kan sikre jer mod nedstyrtning og gennemstyrtning ved f.eks. at montere: godkendt stålnet gangbroer tagstiger med rækværk mellemlægter, så afstanden mellem dem gør det umuligt at falde ned. Der er f.eks. risiko for nedstyrtning og gennemstyrtning ved bølgeplader med dobbelt afstand mellem lægterne. 39
Faktaark 3 Yderligere informationer Fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg: Opstilling af gitterspær: www.bar-ba.dk/~/media/bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/opstilling-afgitterspaer.pdf Opstilling af hanebåndsspær (Montering af top på terræn A): www.bar-ba.dk/~/media/bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/opstilling-afhanebaandspaer-a.pdf Opstilling af hanebåndsspær (Montering af top efter ophejsning B): www.bar-ba.dk/~/media/bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/opstilling-afhanebaandsspaer-b.pdf Arbejdstilsynets vejledninger: Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/a- 2-1-nedstyrtningsfare-pa-ba.aspx Opstilling og brug af stilladser: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/tekniske-hjaelpemidler/b- 3-2-opstilling-af-stilladser.aspx Transportable personløftere med arbejdsstandplads: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/tekniske-hjaelpemidler/2-04-3-transportable-personloftere-.aspx Leverandørbrugsanvisning for præfabrikerede byggeelementer og bygningsdele: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/a- 2-3-leverandorbrugsanvisning-byggeelementer.aspx 40
Faktaark 3 B. Reparation og udskiftning af pladetage Reparation og udskiftning af pladetage indebærer mange risici. Nedstyrtning igennem tagplader er især årsag til mange alvorlige ulykker og dødsulykker. Det sker, når tage er forsynet med en tagbeklædning, der ikke er bæredygtig. Det kan f.eks. være, hvis taget er lagt med en afstand mellem lægterne, som er større end 0,46 meter, og hvis pladerne er klare bølgeplader, glasplader, de fleste typer eternitplader eller PVC-plader. Ulykkerne sker under vedligeholdelse, nedtagning og oplægning, samt hvor der endnu ikke er lagt plader. I kan hente inspiration i denne branchepraksis, når I skal reparere og udskifte pladetage. Formålet med denne branchepraksis er: at indarbejde gode vaner og en systematik, så I kan udføre arbejdet sikkert at undgå overraskelser, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. I kan også bruge branchepraksissen ved tilbudsgivning, opstartsmøder og den daglige dialog om arbejdsopgaver og sikkerhed. Indhold Arbejde på pladetage Tagstiger Sikkerhedsnet Faldsikringsudstyr Ved gavle Op- og nedtagning af materialer Yderligere informationer. 41
Faktaark 3 Arbejde på pladetage Sådan gør I: Brug gangbroer, tagstiger og sikkerhedsnet, hvis I ikke ved, om taget er sikkert. Overdæk åbninger i taget, inden I går på det. Sørg for at sikre mod nedstyrtning ved tagkant gavl og tagfod. Brug altid line, når I bruger lift og taglift, hvor kurven kan åbnes ind mod tagfladen. I skal kun træde på pladetage, hvis I har undersøgt, om de er sikre at gå på. I kan undersøge dem ved: at finde ud af, hvad leverandøren af pladerne garanterer at læse leverandørens brugsanvisning at vurdere pladernes alder og tilstand, afstanden mellem lægterne, kvaliteten af lægterne og kvaliteten af eventuelt bæredygtigt underlag. Tagstiger med rygningsbøjler kan bruges på eksisterende tage. 42
Faktaark 3 Tagstiger Tagstiger skal have en tilstrækkelig styrke og være forsynet med rygningsbøjler. Når I bruger tagstiger, skal der være en afstand fra trinforkant til fast bygningsdel, f.eks. tagbeklædning, på mindst 0,10 meter, jf. EN 12591. Tagstiger skal anvendes efter fabrikantens brugsanvisning. Sikkerhedsnet Sikkerhedsnet skal opfylde kravene i anerkendte normer og standarder, og det skal vedligeholdes, afprøves og ophænges efter leverandørens brugsanvisning. Faldsikringsudstyr Faldsikringsudstyr bruges normalt kun til kortvarigt arbejde. Efter Arbejdstilsynets praksis er kortvarigt arbejde en arbejdsopgave, der normalt kan udføres på ca. 4 mandetimer. Det punkt, hvor sikkerhedslinen fastgøres, skal kunne klare et træk på 12 kn (1.200 kg). Ved gavle Hvis I arbejder eller færdes ved en gavl, er der fare for at styrte ned. Det kan f.eks. være, når I arbejder med afkortning af lægter eller montage af tagbeklædning eller arbejder på et eksisterende tag. I kan forebygge ulykker ved f.eks. at opsætte rækværk ved gavlen, når I arbejder tættere på gavlen end 2 meter. Op- og nedtagning af materialer Der er fare for nedstyrtning ved op- og nedtagning af materialer samt ved rør til nedstyrtning af affald. I skal derfor sørge for sikkerhedsforanstaltninger, når afstanden fra tagkanten til underlaget overstiger 2 meter. Ved indhak i taget gælder det samme. 43
Faktaark 3 Yderligere informationer Arbejdstilsynets vejledninger: Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/a- 2-1-nedstyrtningsfare-pa-ba.aspx Opstilling og brug af stilladser: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/tekniske-hjaelpemidler/b- 3-2-opstilling-af-stilladser.aspx Transportable personløftere med arbejdsstandplads: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/tekniske-hjaelpemidler/2-04-3-transportable-personloftere-.aspx Leverandørbrugsanvisning for præfabrikerede byggeelementer og bygningsdele: www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/a- 2-3-leverandorbrugsanvisning-byggeelementer.aspx 44
Faktaark 3 C. Montage og udskiftning af facadeelementer Montage og udskiftning af facadeelementer indebærer mange risici, der er årsag til alvorlige ulykker og dødsulykker. Manuel håndtering af facadeelementer kan medføre pludselige skader efter overbelastning ved transport, montering og demontering. Arbejdet udføres ofte i højden, og der er derfor fare for nedstyrtning af både personer og genstande. I kan hente inspiration i denne branchepraksis, når I skal arbejde med montage og udskiftning af facadeelementer. Formålet med denne branchepraksis er: at indarbejde gode vaner og en systematik, så I kan udføre arbejdet sikkert at undgå overraskelser, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. I kan også bruge branchepraksissen ved tilbudsgivning, opstartsmøder og den daglige dialog om arbejdsopgaver og sikkerhed. Indhold Risici Sikker håndtering af facadeelementer Yderligere informationer. 45
Faktaark 3 Husk at være sikret mod nedstyrtning, når I hejser materialer ind på stilladset. 46
Faktaark 3 Risici Når man arbejder med facadeelementer, er det f.eks. typisk følgende, der kan gå galt: Elementerne kan vælte under oplagring og transport, fordi de er smalle og høje. Elementerne tabes under hejsning, fordi der normalt ikke er naturlige løftepunkter. Man løfter elementerne manuelt, fordi det kan lade sig gøre, selvom de typisk er for tunge og uhåndterlige til, at det er forsvarligt. Der er fare for at skære sig, hvis glas er gået itu. Man kan falde ned, fordi arbejdet foregår i højden. Sikker håndtering af facadeelementer Sådan gør I: Fastlæg tidsplan, rækkefølge af leveringer og rækkefølge i forhold til andre håndværkeres arbejde. Koordinér med andre virksomheder, der eventuelt har ansvar for fælles stillads, hejseudstyr, byggepladsveje og lagerplads. Få oplyst elementernes størrelse og vægt af leverandøren. Få leverandørens brugsanvisning for transport og montage af elementer, og brug den til at planlægge opgaven og instruktion af medarbejdere. Få oplyst, hvordan elementerne bliver leveret, f.eks. enkeltvis, på palle, på stativ eller i container. Sørg for en jævn plads til at aflæsse på og til lager på byggepladsen med et underlag, der kan bære. Fastlæg transporten fra lagerplads til arbejdssted, både transportmiddel og -vej. Fastlæg lodret transport til arbejdsstedet, f.eks. løfte- eller hejsemateriel og typen af hejsegrej. Fastlæg metode til montage, herunder valg af løfteudstyr. Vælg type af stillads eller løfteplatform. Sørg for tilstrækkelig transport- og arbejdsbredde, hvis I vælger stillads, og vælg en type, hvor I kan bruge egnede tekniske hjælpemidler ved transport og montage. I de fleste tilfælde er det stillads på mindst 1,4 meters bredde i mindst lastklasse 4 (kan pr. m2 og i punktbelastning belastes med 300 kg). Opstil og indret stillads/platform, så faren for nedstyrtning af personer og genstande forebygges bl.a. ved ophejsningssted og afstand til mur. Afspær området omkring stillads/platform for uvedkommende. 47