Læs disse historier og meget mere i dette nyhedsbrev:



Relaterede dokumenter
Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

I Bruxelles som praktikant

Denne dagbog tilhører Max

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

invitation TO THE POSSIBLE

MELLEMØSTEN TEMADAG torsdag den 1. december 2011

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

Epinion og Pluss Leadership

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg.

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Erhvervskvinder Kolding

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt ,0%

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Transskription af interview Jette

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Velkommen til Borgernes Hus

Fremtidens Biblioteker Tænketanken Epinion og Pluss Leadership

Ø-posten, december 2014

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling D. 26. februar 2008/lra

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

En historie fra det virkelige liv. -Historien -Refleksion -Status - Spørgsmål

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter

Temamøde. Flygtninge på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv og VirksomhedsnetværkCabi v/frederik Pretzmann Marts 2016

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Kommunikationspolitik

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

Vi gør din studietid. lidt federe

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for klasser

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

VIDENS OG VÆRKTØJSKURSER PÅ SDU KOM VIDERE. Ny indsigt og inspiration for mediefolk og journalister

BUSTRUP NYT BUSTRUP LIV, LYST OG LÆRDOM. November - december Skole og opholdssteder BUSTRUP HOVEDGAARD - EN GAMMEL HERREGÅRD MED MODERNE INDHOLD

Kandidatuddannelse i journalistik

Thomas Ernst - Skuespiller

SEO- og Kommunikationspraktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og markedsføring.

O R O G 4. K L A S S E

Ansøgning til integrationspuljen

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Horsensegnens lærerpensionister Kreds 110 og 116

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

UNIK PROFIL Overordnet set funderer min profil på tre elementer: design, formidling og designpolitik.

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Prana Yoga Shala s yogalæreruddannelse

25 juni Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

Seniorer i HK MidtVest. Herning og Ikast-Brande kommuner. Program for 2. halvår 2015

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

RYLA 2011 i Svendborg og 8. maj Lederrollen. Teori og praksis

Notat. BORGMESTERENS AFDELING HR Aarhus Kommune. Kommunikationsplan for lancering af debatoplægget Kommune forfra Aarhus gentænker velfærden


INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018

Forord... 7 Første del... 10

Bestyrelsesmøde nr. 97, d. 6. dec Pkt. 4b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Mariagerfjord Lungekor blæste godt mennesker omkuld

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

MASTER. Deutschland heute - moderne tysklandsstudier

UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014

Ollerup, den 28-april Vi går og håber på og drømmer om forår, mens der er nok at gøre og meget at glæde sig

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole.

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

SAN FRANCISCO TOYOTA / SCION

Jeg bygger kirken -5

NYHEDSBREV SEPTEMBER Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

NR. 136 December 2006

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Transkript:

Netværket omkring Det Arabiske Initiativ Nyhedsbrev nr. 55 Den 9.november 2007 Kære Netværksdeltager Her får du seneste nyt om Det Arabiske Initiativ. Næste nyhedsbrev udkommer den 13. december. Deadline for inputs den 7. december. Inputs sendes til Camilla Wass på cw@dccd.dk Læs disse historier og meget mere i dette nyhedsbrev: Jakob Skovgaard-Petersen, direktør på Dansk-Egyptisk Dialoginstitut, har modtaget en fornem pris for sit arbejde med at bygge bro mellem Danmark og den arabiske verden. Læs mere her En gruppe egyptiske og irakiske journalister er på vej til Danmark for at dække folketingsvalget. Læs mere her Med den politiske krise i Libanon hængende over hovedet er ungdomspolitikere fra hele det politiske spektrum i Libanon på vej til Danmark, hvor de skal holde topmøde med danske ungdomspolitkere. Læs mere her Og så blev en konference om mediernes rolle i konflikter et tilløbsstykke i Beirut. Læs mere her

INDHOLD: Sidste nyt Jakob Skovgaard-Petersen hædret af Dronningen Aktuelle besøg Egyptiske journalister dækker valget i Danmark Irakiske journalister gæster Danmark Marokkansk højesteretsdommer i Danmark Libanesiske ungdomspolitikere til topmøde i Danmark Dansk-Egyptisk Dialoginstitut Koncert med Outlandish i Cairo Den usandsynlige dansker Dossier: debatten om kvindelig omskæring Medier IMS flytter fra Christianshavn til City Medier i konfliktens vold? Irakiske journalister gæster Danmark Mere om medier Ny bog af Steffen Jensen Kvinder Fokus på familieloven i Marokko Kultur Besøg fra Damaskus Universiteter Nyt optag på Åben Uddannelse i Mellemøst-studier Nyt om stillinger Project Manager i Cairo Praktikant til Den Danske Ambassade i Rabat Kalender

Jakob Skovgaard-Petersen hædret af Dronningen En fremragende formidler. Insisterende stædig, når han finder det fagligt nødvendigt. Et åbent sind. En mand, der ikke gemmer sig i et elfenbenstårn, men får jord på støvlerne. Det var nogle af de roser, der dryssede ned over Jakob Skovgaard-Petersen, direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut, da han tirsdag den 6. november modtog Ebbe Muncks Mindefonds Pris for sit arbejde med at skabe dialog mellem Danmark og den arabiske verden. Med farverige gobeliner, lysekroner og guldstole som kulisse, overrakte Dronning Margrethe prisen i Fløjsgemakkerne på Christiansborg Slot. Ebbe Muck var modstandsmand og Dronning Margrethes første hofchef, og prisen er en anerkendelse af en fremragende akademisk indsats kombineret med praktisk viden. Det blev fremhævet, at Jakob Skovgaard-Petersen har formået at holde fokus på dialog, trods de vanskelige betingelser under Tegningekrisen. Mangt og meget blæste omkuld under stormen mod Danmark sidste år. Men Jakob og hans folk blev stående, lød det bl.a. i begrundelsen for prisen. Jakob Skovgaard-Petersen har siden 2005 været direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i Cairo og har haft til opgave at bygge bro mellem Danmark og den arabiske verden. Han fortalte, at han under Tegningekrisen var ude i en svær balancegang. Det var tydeligt, at der stod noget på spil på begge sider Ofte måtte jeg bide mig selv i tungen for ikke at komme med en sarkastisk kommentar. Men jeg vidste, at jo mere saglig jeg fremstod, desto stærkere ville min argumentation slå igennem, sagde han, og understregede, at åben og respektfuld dialog i sig selv kan være en reformatorisk handling. Jakob Skovgaard-Petersen er uddannet religionshistoriker fra Københavns Universitet, og blev allerede i studietiden stærkt interesseret i den arabiske verden. I februar 2008 vender han tilbage til Danmark, og senere på året bliver der mulighed for at få et dybere indblik i Jakob Skovgaard-Petersens arbejde med at opbygge det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut. Den danske instruktør Lotte Mik-Meyer har nemlig siden 2005 fulgt Jakob og hans families liv i Cairo med et kamera. Filmen Det Arabiske Initiativ får premiere i løbet af foråret 2008.

AKTUELLE BESØG Egyptiske journalister dækker valget i Danmark I forbindelse med folketingsvalget den 13. november vil Det Dansk Egyptiske Dialog Institut have en gruppe unge egyptiske journalister og politiske aktivister på studietur i Danmark. Studieturen vil finde sted fra 12. - 17. november. Formålet med turen er at give deltagerne et indblik i dansk politik og de processer der finder sted i forbindelse med et dansk folketingsvalg. Journalisterne vil endvidere skulle dække valget for en række egyptiske aviser. For nærmere oplysninger om studieturen, kontakt Maria Fahmy, mf@dedi.org.eg Irakiske journalister gæster Danmark Ti irakiske journalister besøger Danmark mellem 10.- 20. november for at samarbejde med danske journalister om at skærpe de professionelle værktøjer. Besøget indgår som led i et større samarbejdsprojekt mellem irakiske og danske medier organiseret af International Media Support og finansieret af Udenrigsministeriet. De irakiske journalister skal desuden følge det danske folketingsvalg. Læs mere her Marokkansk højesteretsdommer i Danmark Familien er hjørnestenen i det marokkanske samfund, og derfor vil den måde, familierne lever på, reflekteres i samfundet. Intet samfund kan udvikle sig med inaktive kvinder, eller med mænd, der har for mange privilegier. Demokrati i familien er nødvendigt, før der kan skabes demokrati i samfundet. Der er ingen slinger i valsen hos damen i den pinkfarvede habitjakke. Den veltalende, marokkanske højesteretsdommer Zorr al-horr har været med til at skrive historie hun er en af de kun tre kvinder i Marokko, der har været med i det særlige udvalg, som har fældet landets nye familielovgivning Mudawanaen, ned på papir. Som højesteretsdommer ved en af de største domstole i Marokko er hun desuden stærkt involveret i implementeringen af loven, og i sidste uge var hun i Danmark sammen med en gruppe kolleger, på et besøg arrangeret af KVINFO og Familiestyrelsen. Læs mere her Libanesiske ungdomspolitikere til topmøde i Danmark Med den politiske krise i Libanon hængende over hovedet, drager er gruppe libanesiske ungdomspolitikere til Danmark den 23.-26.november for at deltage i et topmøde for ungdomspolitikere, faciliteret af Dansk Ungdoms Fællesråd. Topmødet finder sted samtidig med, at der er endelig deadline for at nå til enighed om en ny præsident i Libanon (den 24.november). Ungdomspartierne i Libanon bruger den dansk-libanesiske platform som mødested og det er her, den eneste formaliserede dialog mellem de to politiske koalitioner i Libanon finder sted. Også de politiske partier i Danmark er udfordret, i og med at seminaret finder sted kun to uger efter, at de danske ungdomspolitikere har kæmpet om den politiske scene. Fra Libanon deltager følgende organisationer: Amal Movement, Free Patriotic Movement, El- Marada Movement, The Communist Party, Armenian - Zavarian, Lebanese Kataeb, Progressive Youth Organization, Future Youth, National Liberal party, Democratic Left, Islamic Society, Renewal Democratic Movement, Palestinian Youth Organization. For flere informationer, kontakt Birgitte Søgaard Andersen på bsa@duf.dk

Koncert med Outlandish i Cairo Den danske gruppe Outlandish gav fredag den 2. november koncert i Cairo. Koncerten var arrangeret af Den Dansk Ambassade i Cairo med støtte fra blandt andet Det Dansk Egyptiske Dialog Institut. Cirka 3-4.000, primært unge, var mødt op til koncerten, som blev afholdt i en forlystelsespark i udkanten af byen. Outlandish er blevet en stor succes i den arabiske verden, ikke mindst siden de i 2005 sang med på Sami Youssefs album my umma. Sami Youssef er med sine religiøse tekster blevet en af tidens mest kendte og elskede musikere i den arabiske verden. Sami Youssef spillede med til koncerten og både hans og Outlandish musik skabte stor begejstring hos de fremmødte. Den usandsynlige Dansker Jamen han hedder Yohannes, det er jo et kristent navn, hørte jeg min legekammerat hviske til en anden dreng på min skole i Beirut. Ja, men hans mor er libaneser, men hans far er altså palæstinenser, kom svaret. Det er svært at forstå, hvorfor mit hjerte dengang sank så hurtigt, fordi jeg hørte de to drenge udveksle de banale fakta om mig...læs mere Dossier: Debatten om kvindelig omskæring De egyptiske aviser har i perioden juli - oktober 2007, været præget af en omfattende debat om kvindelig omskæring. Denne debat har til dels været foranlediget af, at to små piger på henholdsvis 12 og 13 år hen over sommeren er døde som resultat af omskæringsoperationer...læs mere

MEDIER IMS flytter fra Christianshavn til City IMS er flyttet til nye lokaler: Nørregade 18, 2. og 3. sal, 1165 Kbh. K, tlf.88 32-7000 Indflytningsreception d. 7. december mere herom senere. Medier i konfliktens vold? 300 mennesker deltog, da Danmarks nye ambassadør i Libanon, Jan Top Christensen (på billedet) og Libanons Minister of Media åbnede en mediekonference i Beirut mandag under overskriften "Media in Times of Conflict: Did someone say Objectivity?". Konferencen, som er støttet af IMS, udspringer af et samarbejde mellem den nye libanesiske avis Al Akhbar og dagbladet Information et såkaldt institutionelt twinning-projekt under IMS Media Cooperation Programme with the Arab Region and Iran. Under samme projekt opholder to danske tegnere sig i øjeblikket også i Beirut, hvor de arbejder sammen med to tegnere fra Al Akbar. Resultaterne af tegnersamarbejdet vil kunne opleves i Dagbladet Information i løbet af denne uge. Yderligere oplysninger: Torben Brandt, IMS. Mobil: +45 51 20 52 88 Irakiske journalister gæster Danmark Som et led i et samarbejdsprojekt mellem irakiske og danske medier organiseret af IMS besøger ti irakiske journalister Danmark den 10.-20. november 2007. Journalisterne skal arbejde sammen med danske redaktioner om at dække forskellige temaer og artiklerne offentliggøres senere i danske såvel som irakiske medier. Kristeligt Dagblad, Dagbladet Information, Politiken, weekendavisen og Ritzaus bureau medvirker i projektet og lægger hver hus til 1-2 irakiske journalister. Målsætningen er at de irakiske journalister får lejlighed til at afprøve de teoretiske input, de får i undervisningen, sammen med deres danske kolleger. Forud for besøget har irakerne bl.a. gennemgået intensiv engelskundervisning og en uges teoretisk indføring i principperne for undersøgende journalistik hos Arab Reporters for Investigative Journalism (ARIJ) et træningscenter etableret under IMS mediepartnerskabsprogram med den arabiske verden og Iran. Irakerne har på forhånd udtrykt interesse for at fordybe sig i de politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige spørgsmål omkring olieudvinding, korruption samt Danmarks deltagelse i den væbnede konflikt i Irak. Derudover bliver journalisterne vidner til et af de mere spændende folketingsvalg i nyere dansk historie.

Journalisterne kommer fra ni aviser og et nyhedsbureau i Irak, som IMS indledte samarbejde med i forbindelse med dette projekt. Det er det andet besøg i en række af projektets i alt fire workshops, som sigter til at styrke de irakiske mediers professionelle tilgang til medieproduktion på flere niveauer. Yderligere oplysninger fås hos Osama Al-Habahbeh, IMS, email: oha@i-m-s.dk. MERE OM MEDIER Rapport fra en ørkenspejling - ny bog af Steffen Jensen TV2 s mellemøstkorrespondent Steffen Jensen er aktuel med bogen Rapport fra en ørkenspejling, der er en personlig beretning om hans 20 år som reporter i Mellemøstens krigs - og konfliktområder. Bogen handler om, hvordan man opererer som journalist i en krigs- og konfliktområde. Det er primært en bog om journalistik, men med Mellemøsten som kulisse, fortæller Steffen Jensen, der er i København et par dage for at promovere sin bog. Selvom der primært er tale om en bog om journalistik, mener Steffen Jensen, at folk, der til daglig arbejder med Mellemøsten, vil kunne få gavn af bogen på flere områder. Medierne spiller en væsentlig rolle i den offentlige meningsdannelse. Det er os, der skaber billedet af Mellemøsten i befolkningens øjne, og derfor mener jeg, det kan være interessant at vide, hvilke forhold vi arbejder under, og hvorfor historierne bliver, som de bliver. Det sørgelige er, at alt for mange historier og altså også denne bog handler om krig og konflikt. Steffen Jensen understreget, at en af hans pointer med bogen er, at de vigtigste historier findes bag ved fronten. Det er fascinerende at opleve, hvordan seje personer - på trods af den absurde politiske situation - formår at leve et liv i værdighed og anstændighed. Ligegyldigt hvor, du er i Mellemøsten, kan du ikke undgå at få en stor respekt for almindelige mennesker og en afsmag for myndighederne, siger Steffen Jensen. Bogen er udgivet af TV2 s eget forlag og udkom den 1.november.

KVINDER Fokus på familieloven i Marokko Sammen med en gruppe dommer-kolleger var den marokkanske højesteretsdommer Zorr al-horr i Danmark i sidste uge på et tætpakket besøg hos bl.a. byretten, statsamtet og familiestyrelsen. Mægling i skilsmissesager var den røde tråd i besøget men den karismatiske højesteretsdommer fik også tid til at fortælle en lille skare af interesserede om arbejdet med den nye familielovning, Mudawanaen. Med Mudawanaen har Marokko fået en unik erfaring i, hvordan man kan arbejde for lighed mellem kønnene inden for rammerne af det islamiske samfund. Kvinderettigheder er et meget følsomt område, fordi det er relateret til kultur og religion og derfor har den store udfordring været at lave en lov, der skaber mere lighed mellem kønnene inden for de religiøse rammer, som det marokkanske samfund bygger på, fortalte Zorr al-horr. Lovgivningen blev vedtaget i 2004, og den har betydet store forandringer for kvindens retslige status i Marokko. Med Mudawanaen er der blevet skabt en formel lighed mellem de to køn. Kvinden skal ikke længere adlyde manden, men forholdet skal bygge på gensidig respekt. Polygami er blevet næsten umuligt, og kvinder har fået ret til at søge om skilsmisse. Det betyder dog ikke at antallet af skilsmisser er steget i Marokko tværtimod er antallet af skilsmisser næsten halveret fra 50.763 i 1998 til 28.239 i 2006. Men ifølge Zorr al-horr er tendensen, at flere kvinder og færre mænd beder om skilsmisse. Det vigtigste er dog, at der er ved at ske et skred i den måde, kvinden bliver opfattet på i samfundet. Hensigten med Moudawanaen er at ændre mentaliteten i det marokkanske samfund men det er klart, at sådan noget godt kan tage nogle år. Men der er ingen tvivl om, at marokkanerne allerede nu er blevet mere opmærksomme på kvinders rettigheder og på, at det er tid til forandringer på dette felt, pointerede Zorr al-horr. I de marokkanske domhuse er der blevet oprettet sektioner, som er specialiseret i sager omkring familier, og dommere i hele landet bliver trænet i at bruge den nye lov. Det dansk-marokkanske samarbejde går ud på at understøtte implementeringen af den nye familielovgivning. Den 17.-23. november rejser en dansk delegation fra Københavns Byret og Retshjælpen i København til Marokko for at se, hvordan den juridiske rådgivning til borgerne kan forbedres. Næste delegation fra Marokko ventes til Danmark i december, og her vil det handle om hustru- og børnebidrag. Du kan få mere at vide, om hvad der kom ud af besøget hos Katarina Blomqvist på Katarina.Blomqvist@kvinfo.dk

KULTUR Besøg fra Damaskus I 2008 skal Damaskus være Arabisk Kulturby, og derfor var Dr. Hanan Kassab-Hassan, generalsekretær for Den Arabiske Kulturby i Damaskus, på et tre dages besøgsprogram i Danmark 23.-26. oktober. Kunststyrelsens International Koordination var vært, og formålet med besøget var at give generalsekretæren et godt indblik i dansk kunst og kultur med henblik på udvælgelse af danske bidrag til programmet for Den Arabiske Kulturby 2008 i Damaskus. Dr. Hanan Kassab-Hassan mødtes med kunstnere og repræsentanter fra blandt andre Københavns Internationale Teater, Skolen for Moderne Dans, Center for Kultur og Udvikling, Statens Teaterskole samt Scenekunstcentret i Kunststyrelsen. UNIVERSITETER Nyt optag på Åben Uddannelse i Mellemøst-studier Center for Mellemøst-studier i Odense har nyt optag på Åben Uddannelse i Mellemøst-studier med studiestart februar 2008. Åben Uddannelse i Mellemøst-studier har til formål at give et samlet overblik over Mellemøstens nutidige samfunds- og kulturforhold, hvor der vil blive fokuseret på baggrunden for de problemer, som præger regionen: Demokratisering, undertrykte minoriteter, politisk islam, terrorisme, kultur og sociale forhold. Studiet går bag om den flimrende medievirkelighed og giver forklaringer på Mellemøstens aktuelle konflikter. Uddannelsen finder sted på Center for Mellemøst-studier ved Syddansk Universitet i Odense og er et deltidsstudium af en varighed på to år. Undervisningen foregår som weekendseminarer én weekend om måneden, således at personer med erhvervsarbejde, eller som ikke bor på Fyn, også har mulighed for at følge undervisningen. Som en del af undervisningen indgår der to studieture til udvalgte lande eller områder i Mellemøsten. Yderligere oplysninger om uddannelsen findes på Center for Mellemøst-studiers hjemmeside på adressen www.humaniora.sdu.dk/middle-east, hvor der også er mulighed for at tilmelde sig vores elektroniske nyhedsbrev, eller hos sekretariatet på telefon 65 50 21 83 eller 65 50 21 77. Ansøgningsfrist: 1. december 2007.

NYT OM STILLINGER Ledig stilling: project manager i Cairo Arab Digital Expression Camps i Cairo søger en project manager. Stillingsopslaget er vedhæftet i mailen. Læs mere på www.arabdigitalexpression.com Praktikant til Den danske ambassade i Rabat Den danske ambassade tilbyder interesserede overbygningsstuderende mulighed for at kombinere teori og praksis, gennem et praktikophold på ambassaden. Vi er en mindre nyopstartet ambassade og praktikopholdet giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling i et dynamisk miljø, som ofte byder på uforudsete udfordringer, hvilket kræver både fleksibilitet og omstillingsevne. Praktikanten vil få mulighed for at deltage i ambassadens opgavevaretagelse indenfor de fleste arbejdsområder, herunder udenrigspolitik, indenrigspolitik, EU-koordination, borgerservice, eksportfremme og projekter under Det Arabiske Initiativ. Vi lægger stor vægt på formidling overfor eksterne samarbejdspartnere, bl.a. gennem ambassadens hjemmeside. Praktikanten spiller en vigtig rolle i forbindelse med udvikling af ambassadens hjemmeside. Erfaringer med webredaktør-arbejde og andre former for formidling er derfor meget velkomne. Ambassadens arbejdssprog er udover dansk tillige fransk og gode franskkundskaber er en forudsætning, ligesom kendskab til arabiske lande og/eller Maghreb-landene vil være en fordel. Både i forbindelse med samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser vil et praktikophold kunne indgå som et væsentlig aktiv, og vi lægger vægt på, at praktikopholdet giver det fornødne studiemæssige og akademiske udbytte, f.eks. som forberedelse til specialeskrivning. Praktikopholdet er ulønnet, men ambassaden yder et boligtilskud på 2500 kr. pr. måned. Opholdet er på et halvt år med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, mandag til fredag. Yderligere information om praktikopholdet kan fås ved at kontakte ambassadens nuværende praktikant Johan Elkjær pr. e-mail: johelk@um.dk eller telefon: +212 (0) 37 66 50 32. Kort ansøgning med CV, herunder oplysninger om hidtidige studieforløb og beståede eksaminer såvel som sproglige forudsætninger sendes pr. mail til rbaamb@um.dk med angivelse af ansøgning om praktikophold i emnelinjen. Ansøgningsfrist er den 30. november 2007.

KALENDER 9.-18./11 CPH: DOX Filmfestival På festivalen vil der blive vist otte dokumentarfilm fra Mellemøsten. Se mere på www.cphdox.dk 10.-20/11 Irakiske journalister i Danmark Besøget er organiseret af IMS. For flere informationer, kontakt Osama al-hababeh på oha@i-m-s.dk 12.-17/11 Egyptiske journalister Besøget er arrangeret af Dansk-Egyptisk Dialoginstitut. For i Danmark flere informationer, kontakt Maria Fahmy på mf@dedi.org.eg 23.-26/11 Libanesiske ungdomspolitikere i Danmark Besøget er faciliteret af DUF. Flere informationer hos Birgitte Søgaard Andersen på bsa@duf.dk 17.-23/11 dansk delegation til Marokko Fokus er på det familieretslige samarbejde. Flere informationer hos Katarina Blomqvist på Katarina.Blomqvist@kvinfo.dk