Arbejdsskadestatistik

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Arbejdsskadestatistik for 2011 Arbejdsmiljø & Samarbejde / januar 2012

Indhold Side 3 Side 5 Side 11 Side 12 Side 14 Side 15 Indledning Arbejdsulykke Arbejdsskadeerstatninger og udgifter Erhvervssygdomme Tilløb til arbejdsulykker Psykosociale forhold / Psykisk krisehjælp Bemærk: En kort beskrivelse af alle 120 arbejdsulykke findes i bilagsdelen på i alt 26 sider.

Indledning Denne arbejdsskadestatistik indeholder arbejdsskader, der er modtaget i Arbejdsmiljø & Samarbejde i 2011. Arbejdsskader der er sket i 2011, men først anmeldt til Arbejdsmiljø og Samarbejde i 2012, er ikke med i denne statistik. Denne praksis er ny i forhold til de foregående år. Årsagen til at ændre på dette er bl.a., at når der bliver en fast opgørelsesdato, vil arbejdsskadestatistikken kommer hurtigere ud at arbejde i organisationen, frem for som tidligere, at en anmeldelse blev talt med indtil statistikken var klar. Endelig er det den samme måde Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet opgør deres statistikker over arbejdsskader på. Hvad er en arbejdsskade? Arbejdsskade er et fælles ord for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En arbejdsulykke er en personskade, der er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludselig eller inden for fem dage efter hændelsen eller påvirkningen. Ved personskade forstås mere eller mindre forbigående smerter, skader på knogler, muskler eller led, samt psykiske lidelser. Arbejdsulykker skal normalt anmeldes inden for ni dage efter skadens opståen, men kan stadig anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, hvis arbejdsulykken anmeldes inden for et år efter skadestidspunktet. Opstår der symptomer mere end fem dage efter påvirkningen, kan den ikke anmeldes som arbejdsulykke, men skal i så fald anmeldes som arbejdsbetinget lidelse. Erhvervssygdomme er sygdom, som opstår efter længere tids påvirkning. For at blive anerkendt som erhvervssygdom, skal lidelsen være på erhvervssygdomslisten. Kommentarer til arbejdsskadestatistikken for 2011 Arbejdsskadestatistikken er baseret på det antal skader (arbejdsulykker, erhvervssygdomme, brilleskader samt tilløb til uheld), der er indsendt og registeret i Arbejdsmiljø & Samarbejde. For året 2011 er der modtaget og registreret 134 anmeldelser af arbejdsrelaterede skader, lige fra tilløb til uheld over arbejdsskader uden fravær til arbejdsskader med langvarigt fravær. Det er i forhold til 2010 et fald på ca. 25 % og arbejdsskaderne er nu igen på niveauet fra årene før 2010. Det er ikke muligt præcist at pege på, hvad faldet skyldes, men en af årsagerne kan være, at opgørelsesperioden er ændret. Arbejdsskadestatistikken indeholder en række oversigter, som viser type og art af arbejdsskader, opdelt på arbejdsulykker, erhvervssygdomme samt brilleskader. Desuden er der udarbejdet opgørelser, som viser fordelingen af arbejdsskader på de enkelte fakultetsområder. Tillige er der udarbejdet en oversigt, som giver et billede af hvilke omkostninger der direkte er forbundet med arbejdsskaderne, dels i form af sygefravær og et skøn over, hvad en arbejdsulykke koster i tabte arbejdsdage. Psykisk krisehjælp - Statistikken giver et overblik over den bistand, der er ydet til enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere, som har henvendt sig og bedt om bistand i form af samtaler med psykologer mv, i forbindelse med såvel arbejdsrelaterede som private problemstillinger. 3

I 2011 er der således ydet bistand til 452 ansatte på Københavns Universitet. Det er en stigning på 13% i forhold til 2010. Arbejdsulykker I 2011 er der registreret 120 arbejdsulykker, svarende til et fald på ca. 18 % (26 færre end 2010), heraf er 72, svarende til 60 %, af anmeldelserne sendt til behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Som i tidligere år er der for den langt overvejende del af ulykkerne tale om forholdsvis små skader, såsom sår- og stikskader og bløddelsskader. Disse to grupper stod igen i 2011 for ca. 42 % af arbejdsulykkerne. Kun fire (ca. 3 %) af de tilskadekomne i 2011 havde et fravær på mere end fem uger. Langt hovedparten, 82 (ca. 68 %), af de tilskadekomne havde ikke fravær udover skadesdagen. Det skønnes, at KU i 2011 har mistet 603 arbejdsdage pga. arbejdsulykker. Dette svarer til et gennemsnit pr. arbejdsulykke på 5,0 arbejdsdage, en stigning på 0,2 arbejdsdage i forhold til 2010. Skønnet er baseret på de registrerede oplysninger fra Scanpas og fra skadesanmeldelserne, da ikke alt fravær er registreret som fravær pga. arbejdsskade/ulykke i Scanpas. Andelen af arbejdsulykker på KU, der er blevet anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen, har i de seneste år været 72,6 % (2009) og 79,3 % (2010) af de arbejdsulykker, som anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Det endelige tal for 2011 kendes endnu ikke, fordi Arbejdsskadestyrelsen ikke har afsluttet behandlingen. På nuværende tidspunkt er 38,9 % af de indsendte arbejdsulykker anerkendt. Yderligere 36,1 % er ikke endelig afgjorte på nuværende tidspunkt. Det er Arbejdsskadestyrelsen, som afgør om en anmeldt arbejdsulykke kan anerkendes. Sagsbehandlingstiden i Arbejdsskadesstyrelsen varierer alt efter hvilken type sag det drejer sig om, og hvor kompliceret den er. Normalt vil sager være afgjort inden for 3 måneder, men det kan tage længere tid. Erhvervssygdomme KU har oplysninger om at der er anmeldt to erhvervssygdomme i 2011, som begge er sendt til sagsbehandling i Arbejdsskadestyrelsen. Det er det klart laveste antal erhvervssygdomme, som vi har kendskab til i de fem år der er gået siden fusionen mellem universiteterne. Det reelle tal er sandsynligvis noget højere, da KU ved Arbejdsmiljø & Samarbejde ikke modtager information om alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser. Det skyldes, at skadelidte ikke har pligt til at give arbejdspladsen besked om en sådan anmeldelse. Erhvervssygdomme anmeldes oftest af den skadelidtes læge, og Arbejdsmiljø & Samarbejde får normalt kun kendskab til selve afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen. Der kan derfor ofte gå flere år før KU ved Arbejdsmiljø & Samarbejde har kendskab til, om en erhvervssygdom er anerkendt eller afvist. Arbejdsmiljø & Samarbejde, januar 2012 4

1. Arbejdsulykker Tabel 1 Antal registrerede typer af arbejdsskader hos Arbejdsmiljø & Samarbejde. Der er tale om alle typer af henvendelser, dvs. brilleskader, arbejdsulykker, erhvervssygdomme og tilløb til arbejdsulykker. Type Arbejdsulykker 111 146 120 Erhvervssygdomme 14 15 2 Tilløb til arbejdsulykker 10 9 8 Brilleskader 5 11 4 Samlet antal sager 140 181 134 Note: Vedr. 2010: Arbejdsskadestyrelsen har valgt at ændre sagsbehandlingen af de anmeldte arbejdsulykke som erhvervssygdom, derfor er der ændret i tallene for arbejdsulykker og erhvervssygdomme i 2010. Tabel 2 Anerkendte eller afviste arbejdsulykker de seneste tre år. Arbejdsulykker der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, med henblik på sagsbehandling og evt. erstatning eller refundering af udgifter til behandling og medicin. Afgørelse % % % Anerkendt * 72,6 79,3 38,9 Afvist*/henlagt** 27,4 19,5 25,0 Afgørelse kendes ikke*** 0,0 1,2 36,1 I alt 100,0 100,0 100,0 Bemærkninger * Anerkendte eller afviste hos Arbejdsskadestyrelsen (ASK) pr. 10. januar 2012. ** Henlagt betyder, at tilskadekomne har ønsket sagsbehandlingen stoppet eller har undladt at besvare henvendelser fra Arbejdsskadestyrelsen. *** Hvis afgørelse ikke kendes, kan årsagen være at de er anmeldt sidst på året.der kan også være sager som Arbejdsskadestyrelsen af forskellige grunde må bruge mere tid på, før der kommer en afgørelse. 5

Tabel 3 Antal arbejdsulykker fordelt på fakultetsområder de seneste tre år. Fakultet m.v. BRIC 0 0 0 FA 4 3 2 FARMA 3 8 5 HUM 6 7 8 JUR 0 1 0 LIFE 41 58 55 SAMF 11 15 7 SCIENCE 21 22 23 SUND 25 32 20 TEO 0 0 0 KU i alt 111 146 120 Tabellen viser et stort fald i registrerede arbejdsulykker i forhold til 2010, som ikke alene kan forklares med den ændrede opgørelsesmetode. Der er dog sket et markant fald i anmeldte arbejdsulykker på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Note: Vedr. 2010: To anmeldte arbejdsulykker for SUND behandles nu som erhvervssygdom i Arbejdsskadestyrelsen. Tal er derfor ændret for SUND og KU i alt. Tabel 4 Antal hoveder pr. arbejdsulykke på Københavns Universitet de sidste tre år. Beregning er lavet ud fra det samlede antal ansættelser, der har været på det pågældende fakultet i løbet af et år. Kilde: ISOLA Gennemsnit 2009-2011 BRIC - - - - FA 108,1 151,8 219,5 147,5 FARMA 141,9 55,5 91,6 83,2 HUM 173,1 160,3 137,1 155,0 JUR - 342,7-326,7 LIFE 47,5 35,4 36,4 39,0 SCIENCE 84,3 79,2 74,4 78,0 SAMF 62,6 46,7 96,7 62,7 SUND 90,4 76,3 124,4 92,9 TEO - - - - KU samlet 82,0 65,6 78,6 74,5 Bemærkninger Antal hoveder er trukket fra ISOLA og derfor er tal for alle tre år ændret. I 2011 viser statistikken, at det farligste fakultet, eller måske det som er bedst til at anmelde arbejdsulykker, er Det Biovidenskabelige Fakultet, hvor 1 ud af 36 ansatte har været udsat for en arbejdsulykke. LIFE bliver efterfulgt at Det Naturvidenskabelige Fakultet hvor 1 ud af 74 var udsat for en arbejdsulykke. 6

Sikrest er det umiddelbart at arbejde på Det Teologiske Fakultet, hvor der ikke er anmeldt en arbejdsulykke siden 2002, samt BRIC hvor der ikke har været anmeldt arbejdsulykker siden 2008. Tabel 5 Ulykkesfrekvens, opgjort som antal arbejdsulykker pr. 1.000.000 arbejdstimer. Årstal Antal arbejdsulykker 111 146 120 Årsværk 8.600 9.087 8.498 Samlet antal præsterede 16.546.400 17.483.388 16.350.152 timer Ulykkesfrekvens 6,7 8,3 7,3 Bemærkninger: Oplysninger om antal årsværk er fundet på tal.ku.dk (2011 er fra ISOLA 2. kvt. 2011) Samlet antal præsterede timer er regnet som årsværk x 1.924 timer Ulykkesfrekvens udregnes som antal ulykker divideret med antal præsterede timer ganget med 1 mio. Tabel 6 Opgjort efter skadens art de sidste tre år. 1. Bid, spark mv. 7 8 11 (fra dyr) 2. El-chok 1 1 1 3. Forgiftning/ætsning 9 20 8 4. Forskydning af led, 22 30 19 forstuvning mv. 5. Hjernerystelse 3 3 5 6. Høreskader 1 0 0 7. Knoglebrud 5 8 5 8. Mindre skader 24 29 31 (slag/blå mærker) 9. Mistet legemsdel 1 0 0 10. Sår-/stikskader (andres 3 3 4 skyld) 11. Sår-/stikskader (egen 21 30 15 skyld) 12. Tandskader 2 1 3 13. Varme/kulde 4 4 1 14. Øjenskader 8 9 11 15. Trusler, vold mv. (fra 0 0 5 personer) 16. Andet 0 0 0 7

Tabel 7 Arbejdsulykker fordelt på fakultet og efter skadens art. Skadens art BRIC FA FARM HUM JUR LIFE SAMF SCIENCE SUND TEO 1. Bid, spark mv. (fra dyr) 11 2. El-chok 1 3. Forgiftning/ætsning 3 3 1 1 4. Forskydning af led, forstuvning mv. 1 2 6 6 2 5. Hjernerystelse 2 1 2 6. Høreskader 7. Knoglebrud 4 1 8. Mindre skader (slag/blå mærker) 1 5 12 5 3 5 9. Mistet legemsdel 10. Sår-/stikskader (andres skyld) 4 11. Sår-/stikskader (egen skyld) 1 1 4 6 3 12. Tandskader 1 1 1 13. Varme/kulde 2 14. Øjenskader 6 1 4 15. Trusler, vold mv. (fra personer) 5 16. Andet Tabel 8 Arbejdsulykker fordelt på TAP, VIP og studerende, der udfører arbejde for KU, de sidste tre år. TAP 86 110 86 VIP (incl. Ph.d.) 18 25 21 Studerende der udfører arbejde for KU 7 11 13 Tabel 9 Arbejdsulykker fordelt på mænd og kvinder de sidste tre år. Mænd 37 33 % 45 32 % 43 36 % Kvinder 74 67 % 101 68 % 77 64 % 8

Tabel 10 Arbejdsulykker fordelt på måneder de sidste tre år. Måned Antal % Antal % Antal % Januar 12 10,8 19 13,0 13 10,8 Februar 11 9,9 15 10,3 17 14,2 Marts 10 9,0 9 6,2 15 12,5 April 8 7,2 10 6,8 13 10,8 Maj 8 7,2 13 8,8 9 7,5 Juni 5 4,5 13 8,8 11 9,2 Juli 8 7,2 6 4,1 6 5,0 August 9 8,1 8 5,5 8 6,7 September 9 8,1 26 17,8 4 3,3 Oktober 7 6,3 5 3,4 11 9,2 November 15 13,5 13 8,9 10 8,3 December 9 8,1 9 6,2 3 2,5 111 146 120 Bemærkning Opgørelsen viser ikke et klart billede, men generelt er der færrest arbejdsulykker i sommermånederne. 9

2 Sygefravær ved arbejdsulykker Tabel 11 Antal fraværsperioder. År / antal 0-1 dage 1-3 dage 4-14 dage over 14 dage Over 5 uger Varigt 2011 82 13 15 6 4 0 2010 93 18 22 9 4 0 2009 74 18 12 2 4 0 Tabel 12 Skøn over fraværsdage. Tabte arbejdsdage (alle arbejdsulykker) 512 692 603 Fraværsdage pr. arbejdsulykke (alle) 4,6 4,7 5,0 Arbejdsulykker med mindst 1 fraværsdag (antal dage i alt) 37 (475) 54 (646) 38 (562) Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. arbejdsulykke ved mindst 1 fraværsdag 12,8 12,0 14,8 Note: Beregningen er et skøn udarbejdet på baggrund af de oplysninger, der er oplyst i anmeldelserne samt ud fra registreringer fra Scanpas (kode 20). Det er kun fravær for tilskadekomne, der er medregnet. Tabt arbejdstid for de kollegaer, der på forskellige måder har været inddraget i arbejdsulykken, er ikke medregnet. Der er ikke medregnet fraværsdage for erhvervssygdomme. 10

3. Direkte arbejdsskaderelaterede udgifter Arbejdsskaderelaterede udgifter dækker over alle former for udgifter, som universitetet pålægges ud fra Arbejdsskadeforsikringsloven, dvs. typisk udgifter til bl.a. refusion af skadelidtes udgifter til medicin, diverse hjælpemidler, behandlinger hos fysioterapeut, tandlæge, lægeerklæringer, brilleskader osv. De mest omkostningstunge er administrationsgebyr til Arbejdsskadestyrelsen, ankegebyr* til Ankestyrelsen og erstatninger ved tilkendelse af mindst 5 % mén i forbindelse med en arbejdsulykke. Tabel 13 Samlede udgifter til erstatninger og løbende ydelser, behandlinger, lægeerklæringer og medicin, samt ankesager og administrationsgebyr mv. Erstatninger og løbende 619.000 kr. 1.921.000 kr. 2.661.000 kr. ydelser Behandlingsudgifter 99.000 kr. 135.000 kr. 136.000 kr. Adm. og ankegebyr* til 440.000 kr. 499.000 kr. 533.000 kr. ASK** og AST*** Udgifter i alt 1.158.000 kr. 2.555.000 kr. 3.333.000 kr. Antal erstatninger 9 12 11 Gennemsnitlig erstatningsbeløb inkl. løbende ydelser 69.000 kr. 160.000 kr. 242.000 kr. Bemærkninger *Tilskadekomne kan bl.a. vælge at anke over afvisning som arbejdsulykke, erstatning, tab af erhvervsevne, behandlings- og medicinudgifter, hvis tilskadekomne er utilfreds med Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsens afgørelse. Sker dette udløser det et ankegebyr til Københavns Universitet, uanset at det er tilskadekomne som har anket. ** ASK: Arbejdsskadestyrelsen *** AST: Ankestyrelsen De erstatningerne, der er udbetalt i 2011 vedrører arbejdsulykker, der blev anmeldt i perioden 2004 til 2011. 11

4 Erhvervssygdomme Informationer om erhvervssygdomme er fortrolige. Skadelidte kan vælge ikke at informere Københavns Universitet om den anmeldte erhvervssygdom. Derfor viser tabellerne kun de erhvervssygdomme, som Arbejdsmiljø & Samarbejde er bekendt med, typisk fordi medarbejderen selv har informeret Arbejdsmiljø & Samarbejde. Tabel 14 Erhvervssygdomme registreret hos Arbejdsmiljø & Samarbejde de seneste tre år. Lidelses art Allergi, eksem, indeklimasyndrom 1 4 0 Udsat for giftige påvirkninger 0 1 0 EGA i lab. inkl. pipettering 1 1 1 EGA på kontor/arbejde med mus 3 2 0 EGA rengøring 0 1 1 Muskel- & ledlidelser, tunge løft 2 0 0 Stress, psykisk lidelse, mobning 4 3 0 Høreskade 0 0 0 Uoplyst 3 3 0 KU i alt 14 15 2 Tabel 15 Anerkendte eller afviste erhvervssygdomme de seneste tre år. Afgørelse Anerkendt 1 2 0 Afvist 10 3 0 Afgørelse kendes ikke 3 10 2 I alt sendt til Arbejdsskadestyrelsen 14 15 2 Note: Afgørelser pr. 6. januar 2012. 12

Tabel 16 Erhvervssygdomme fordelt på fakulteter de seneste tre år Fakultet BRIC 0 0 0 FA 1 0 0 FARMA 2 0 1 HUM 0 1 0 JUR 0 0 0 LIFE 3 4 0 SAMF 1 1 0 SCIENCE 4 1 0 SUND 3 8 1 TEO 0 0 0 KU i alt 14 15 2 Der er ikke kendskab til evt. fravær i forbindelse med de to anmeldte erhvervssygdomme i 2011. 13

5 Tilløb til arbejdsulykker Tabel 17 Tilløb til arbejdsulykker" fordelt på fakulteter de seneste tre år. FARMA 1 0 0 HUM 0 1 0 JURA 0 0 1 LIFE 1 2 1 SCIENCE 3 3 0 SUND 5 3 2 I alt 10 9 4 "Tilløb til arbejdsulykker" er arbejdsulykker, som ikke har medført personskade. som ikke anmeldes til Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen. hvor der ønskes skriftlig beskrivelse af hændelsesforløbet, uden at foretage en anmeldelse. Anmeldelserne foretages på KU-interne skemaer, og en kopi indsendes til Arbejdsmiljø & Samarbejde. 14

6 Psykosociale forhold psykisk krisehjælp i 2009-2011 Tabel 18 Samlet antal henvendelser. Antal % Antal % Antal % Arbejdsrelateret 213 54,5 225 56,4 250 55,3 Private henvendelser 161 41,2 163 40,9 194 43,0 Misbrug 5 1,3 7 1,8 2 0,4 Juridisk 4 1,0 2 0,5-0,0 Familiedækning 8 2,0 2 0,5 6 1,3 I alt 391 399 452 Antallet af henvendelser til Prescriba, der håndterer KU s psykiske krisehjælp, er i 2011 steget med 13 % i forhold til året før. De arbejdsrelaterede henvendelser udgør fortsat hovedparten af henvendelserne. Tabel 19 Fordeling af arbejdsrelaterede henvendelser. Antal % Antal % Antal % Voldsomme hændelser 8 3,8 11 4,9 9 3,6 Ændrede arbejdsvilkår 44 20,7 49 21,8 60 24,0 Samarbejdsproblemer, inkl. mobning og chikane 36 16,9 46 20,4 62 24,8 Stress/udbrændthed 118 55,4 112 49,8 118 47,2 Vejledning ift. kollega 7 3,3 7 3,1 1 0,4 213 225 250 Forklaring til kategorier: Voldsomme hændelser: F. eks kollegas alvorlige sygdom og/eller dødsfald Ændrede arbejdsvilkår: Omstrukturering, sammenlægning. Nye arbejdsopgaver og afskedigelser. Samarbejdsproblemer: F.eks. problemer mellem 2 eller flere kollegaer. Problemer med leder. Ny på en gammel veletableret arbejdsplads. Stress/udbrændthed: For meget arbejde. Har svært ved at overskue og prioriterer sine arbejdsopgaver. Funktionsproblemer: Mangler motivation, præstationsangst, passer ikke til sit arbejde. Kommentarer: Når det drejer sig om arbejdsrelaterede henvendelser, er stress og udbrændthed den hyppigste årsag til at medarbejdere henvender sig til KU s ordning for psykologisk rådgivning. Det gælder både i 2009, 2010 og 2011, dog med en svagt faldende andel og nærmest uændret antal henvendelserne i 2011. Ændrede arbejdsvilkår og samarbejdsproblemer er de næsthyppigste henvendelsesårsager. 15

Tabel 20 Fordeling af private henvendelser. Antal % Antal % Antal % Voldsomme hændelser 21 13,0 30 18,4 21 10,8 Eget/andres helbred 29 18,0 26 16,0 27 13,9 Relationsproblemer 61 37,9 55 33,7 72 37,1 Eksistentiel krise 10 6,2 19 11,7 9 4,6 Stress/lavt selvværd 2 1,2 4 2,5 18 9,3 Angst/depression 21 13,0 29 17,8 39 20,1 Samlivsophør 12 7,5 0 0,0 0 0,0 Juridiske problemer 0 0,0 0 0,0 3 1,5 Andet 5 3,1 0 0,0 5 2,6 161 163 194 Forklaring til kategorier: Voldsomme hændelser: Pludselig sygdom og dødsfald, ulykker. Eget/andres helbred. Egen sygdom, børns sygdom eller sygdom i den nærmeste familie. Relationsproblemer: Samlivsproblemer, problemer i relation til partner, egne børn eller forælder. Eksistentiel krise: Problemer med den menneskelige eksistens. Stress/lavt selvværd: F.eks. jalousi i forhold til partner, hvor det går ud over arbejdet. Angst/depression: Tristhed, har ikke lyst til noget. Er grådlabil. Har problemer med at sove om natten. Skilsmisse: Samlivsophør Kommentarer: Når det drejer sig om henvendelser af privat karakter, er relationsproblemer, dvs. samlivsproblemer og problemer i forhold til børn eller forældre, den hyppigste henvendelsesårsag. Billedet er dog knapt så tydeligt som ved de arbejdsrelaterede henvendelser, idet der er en mere ligelig fordeling mellem de øvrige henvendelseskategorier. 16