TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE VÅRSÆD2 009 Bestil din vårsæd nu
FORÆDLING AF SORTER - en nødvendighed for landbruget Ældre sorter mister pusten og går ned i udbytte Det er vigtigt, at der til stadighed forædles nye sorter til markedet. Det er grundlaget for, at det bedst mulige udbytte opnås i landbruget. Årsagen til gamle sorters udbyttenedgang er, at sygdommene tilpasser sig til de sorter, der dyrkes. Jo større sorten er, jo større er denne tilpasning og dermed risikoen for, at sorten bliver angrebet af sygdomme, og derved mister noget af sit udbytte. Det ses ofte at nye sorter, der er modstandsdygtige overfor sygdomme, f.eks meldug, bladplet og rust senere bliver mere modtagelige for sygdommene, når de får større udbredelse. 115 110 105 100 95 90 85 80 Relativ udbytte 2004 2005 2006 2007 2008 Keops Power Prestige Det er kendt i landbruget, at når nye sorter introduceres på markedet, har de et højt udbytte, men deres udbytte falder over årene. Figur 1. viser tydeligt denne tendens. Figur 1. Prestiges, Powers og Keops relative udbytte i landsforsøgene fra 2004 til 2008. Kilde: Sortinfo, landsforsøgene 2008. NYE SORTER FASTHOLDER et højt udbytteniveau Høje omkostninger og lovmæssige begrænsninger for anvendelser af gødning og pesticider i landbruget gør, at vore planter ikke bliver udnyttet optimalt. Dette i kombination med nogle årlige meget varierende klimatiske dyrkningsforhold har bevirket, at vårbygudbyttet er faldet de seneste år. Det ses af figur 2, at vårbyg i landsforsøgene siden 2005 har ydet 3,3 hkg mindre per år, men især 2008 trækker meget ned. Forbedrede dyrkningsforhold for planterne samt et fornuftigt sædskifte vil modvirke det tab. Valget af den rigtige sort er den mest afgørende faktor til at fastholde et højt udbytte. Det ses at de 2 gamle sorter Prestige og Class udbytte er faldet til 50 hkg/ha i 2008, medens den nye sort Varberg har ydet 61 hkg/ha - altså et plus på 11 hkg i 2008. De nye sorter fremkommer ved den intensive planteforædling, der udføres både i Danmark og i mange andre lande. Planteforædlingen finansieres af den forædlerafgift, som er pålagt al udsæd. Forædlerafgiften er forædlernes væsentligste indtægt. Uden denne forædlerafgift vil fremtidig planteforædling ikke være økonomisk rentabelt og må opgives. Når du køber certificeret sædekorn er forædlerafgiften indeholdt i prisen. Dermed er du automatisk med til at 75 70 Udbytte i hkg 65 Varberg 60 Quench Lineær (Middel) 55 Henley Middel 50 Class 2005 2006 2007 2008 Figur 2. Udbytte i hkg per ha for sorter Quench, Varberg, Henley, Class, Middel udbytte af disse sorter og lineær gennemsnit af sorterne. Kilde: Sortinfo, landsforsøgene 2008. betale for udviklingen af nye sorter, der til stadighed udvikles til gavn for landbruget. Ved at købe certificeret sædekorn sikrer landmanden sig sædekorn med de højeste certificeringskrav i Europa. Udsæden er desuden bejdset mod spirehæmmende svampe, samt de udsædsbårne sygdomme stribesyge i byg og stinkbrand i hvede. Endvidere er certificeret sædekorn garanteret fri for goldhejre og flyvehavre. Er uheldet ude, er der automatisk erstatningspligt på certificeret sædekorn Kun i Danmark! Tekst: Chefforædler Hans Haldrup, Nordic Seed 2
CERTIFICERET DANSK SÅSÆD er Europas bedste Garanti og tryghed for et bedre dækningsbidrag De danske kvalitetsnormer for certificeret såsæd er højere end EU-normen. Dermed er du sikret kvalitetsudsæd, når du køber dansk certificeret udsæd. Alle kvalitetsnormer kontrolleres af Plantedirektoratet. Dansk certificeret sædekorn er din garanti for: Ingen udsædsbårne sygdomme (bejdsning eller bejdsebehovsanalyse). Høj tusindekorns vægt. Automatisk indbetaling af forædlerafgift og dermed nye sorter også i fremtiden. Erstatning til dig, hvis normer ikke er overholdt. Spireevne Byg Dansk norm 95% EU norm 85% Renhed Byg Dansk norm 99,9% EU norm 98 % Indhold af anden kornart og frø fra andre planter Byg Dansk norm max. 7 frø/kerner pr. kg. EU norm max. 14 frø/kerner pr. kg. Kontakt os og få et godt tilbud på certificeret såsæd 3
VÅRBYG MALT Efter et år med kvalitetsproblemer i maltbygavlen må vi se tilbage på året som et unormalt år, hvor proteinprocenten toppede efter mange år med en lav spireprocent. Det nye år vil byde på samme gode grunde til at så maltbyg, som vi kender. Oven i det har vi nu maltbygsorter, der yder et udbytte fuldt på højde med selv de bedste foderbygsorter. PUBLICAN Er nu fuldt accepteret som maltbygsort af maltindustrien Publican har i årene vist sin styrke med en særdeles høj sortering og et godt udbytte. Publican har et godt strå og har vist særdeles gode udbytter og høj sortering på selv de lidt lettere jorder. Publican har dobbelt nematoderesistens samt Mlo resistens mod meldug. Dette sammen med den gode stråstyrke gør Publican til en særdeles dyrkningssikker og attraktiv sort. QUENCH Højt udbytte og gode maltegenskaber Quench har i alle afprøvningsårene ligget meget højt i udbytte og kan måle sig med de bedste foderbygsorter. Quench er nu anerkendt af de europæiske malterier og har en stor udbredelse i det meste af Nordeuropa. Quench har gode dyrkningsegnskaber, hvor de eneste minuser er sortering og en lidt høj angrebsgrad af bygrust. HENLEY God udbyttestabilitet og sikre maltegenskaber Henley har vist gode og sikre maltegenskaber alle år. Henley har med sine gode dyrkningsegenskaber klaret sig igennem svære år med gode resultater. Vi oplevede i 2008 en større godkendelsesprocent af Henley sammenlignet med andre sorter. Dyrkningsegenskaber for maltbyg Målte dyrkningsegenskaber Sygdomme Dyrkningsegenskaber (Fra udbytteforsøg) (Observationsparceller) (Observationsparceller) Råprotein Stivelse, Sortering, Meldug Bygrust Skoldplet Bladplet Strå- Nedknækn. Nedknækn. i ts. pct. af kerner dækning dækning dækning dækning længde aks strå tørstof over 2,5 mm (%) (%) (%) (%) (%) (%) (%) (cm) (kar.0-10) (kar.0-10) 2008 2008 2008 2008 2008 2005 2007 2008 2008 2007 Publican 12,1 62,0 99 0,01 11,0 0,8 0,00 55 3,5 1,5 Henley 12,4 61,0 99 0,01 22,0 17,0 0,90 52 6,0 0,5 Quench 11,8 61,9 98 0,01 20,0 0,3 0,10 51 3,5 0,5 Iron 12,0 62,2 99 3,20 1,1-0,01 52 6,0 1,5 Calcule 12,4 60,9 99 0,50 1,3-0,01 49 6,5 1,0 Kilde: Landsforsøgene 4
Maltbyg - udbytter 2006-2008 Kilde : Landsforsøgene Publican Henley Quench Iron Calcule 2008 2007 2006 Gns. Sortering - procent kerner over 2,5 mm Kilde : Landsforsøgene Publican Iron Calcule Henley Quench 2008 2007 2006 Gns. 5
VÅRBYG MALT Nordic Seed forædler og afprøver til stadighed nye maltbygsorter, som både kan opfylde landbrugets krav til gode dyrkningsegenskaber og højt udbytte. De nyeste sorter, som skal i fremavl og i opformering til malterierne er sorterne IRON, CALCULE og TAM TAM. IRON Nye maltbygsorter Ny maltbygsort med højt udbyttepotentiale Iron har i afprøvningerne vist et højt udbytte. Iron har en god sortering og et godt strå. Samtidigt har Iron gode resistensegenskaber og nematoderesistens for race 1 og 2. Iron deltager i afprøvninger i flere europæiske lande. Iron vil til kommende sæson kun blive udbudt til fremavl og en mindre mængde på maltbygkontrakter. CALCULE Ny lovende maltbygsort med internationale perspektiver Calcule har gode malt- og særdeles gode dyrkningsegenskaber med en stærk resistens mod alle tabsgivende sygdomme. Calcule er under afprøvning i de fleste europæiske lande og forventes at slå igennem de kommende år som en af Europas nye store maltbygsorter. Calcule vil kun blive udbudt til fremavl og en mindre mængde på maltbygkontrakter. TAM TAM Ny maltbyg med international klasse Tam Tam er højestydende maltbyg i Landsforsøgene 2008. Den er nummer 1. i F, D, PL og DK. Altså den nye nr. 1" i Europa. Tam Tam har gode dyrkningsegenskaber og en særdeles god sygdomsresistens, samt nematoderesistens mod race 1 og 2. Sorten viser meget fine maltningsresultater. Der vil kun være udsæd til fremavl i meget begrænset mængde. 6
Nordic Seeds forædlingsstation i Dyngby ved Odder. 7
VÅRBYG FODER Flest mulige foderenheder til svin/ha må være det betingelsesløse mål, når der skal vælges foderbygsort og kornet skal fodres op i egen besætning. VARBERG Danmarks nr.1 (min. 450 FE mere pr ha end Simba) Varberg er både den bedste foderbygsort når det gælder FEsv/ha og når det gælder Hkg kerneudbytte/ha. Altså det ultimative valg når der skal sættes navn på årets foderbygsort. Varberg har gode dyrkningsegenskaber med stærk resistens mod ramularia, bygrust og skoldplet. Varberg har i alle afprøvningsårene ligget blandt de højestydende sorter målt i FEsv/ha. Foderværdi i bygsorter FHT FEsv FEsv pr. 100 kg. pr. Ha 2008 2007 2007 Varberg 105 106,4 7118 Ingmar 95 107,4 7142 JB Flavour 101 105,2 7038 Simba 104 103,7 6668 Keops 101 102,4 6840 Kilde: Landsforsøgene 8
JB FLAVOUR Højt udbytte kombineret med særdeles gode dyrkningsegenskaber JB Flavour har nu været i landsforsøgene de sidste 2 år med et gennemsnit udbytte på 103 samt en høj foderværdi. JB Flavour har unikke dyrkningsegenskaber samt en god stråstyrke. Sammen med udbyttestabiliteten er JB Flavour et godt valg, når det gælder foderbyg. INGMAR Højeste foderværdi målt i FEsv /hkg Ingmar har god resistens mod meldug og er dobbeltnematoderesistent. Ingmar har i afprøvningerne vist den højeste foderværdi i FEsv/hkg. Dog har Ingmar ikke opnået et tilfredsstillende udbytteforholdstal i 2008. Årsagen tilskrives de dårlige vækstbetingelser vi havde i 2008 og vi håber at se Ingmar tilbage på forholdstal 103 igen i 2009. SIMBA Højt stabilt udbytte - velegnet til helsæd Simba har de seneste 7 år givet et højt udbytte. Simba har gode strå- og resistensegenskaber. Simba er Mlo resistens mod meldug, samt dobbelt nematoderesistent. Simba er velegnet til helsæd. Foderbyg Udbytter 2006-2008 Kilde : Landsforsøgene Varberg Simba JB Flavour Ingmar Keops 2008 2007 2006 Gns. Dyrkningsegenskaber for foderbyg Målte dyrkningsegenskaber Sygdomme Dyrkningsegenskaber (Fra udbytteforsøg) (Observationsparceller) (Observationsparceller) Råprotein Stivelse, Sortering, Meldug Bygrust Skoldplet Bladplet Strå- Nedknækn. Nedknækn. i ts. pct. af kerner dækning dækning dækning dækning længde aks strå tørstof over 2,5 mm (%) (%) (%) (%) (%) (%) (%) (cm) (kar.0-10) (kar.0-10) 2008 2008 2008 2008 2008 2005 2007 2008 2008 2007 Varberg 11,6 62,1 98 1,70 1,8 0,4 0,08 51 8,5 0,5 Simba 12,2 60,9 99 0,01 1,2 2,0 2,10 45 4,0 2,0 JB Flavour 11,9 61,7 98 0,40 0,5-3,50 50 4,5 6,5 Ingmar 12,6 60,8 99 0,00 7,0-0,50 56 5,5 5,0 Keops 11,9 61,3 97 0,00 14,0 2,1 0,40 44 2,5 0,0 Kilde: Landsforsøgene 9
HAVRE Havre Udbytter 2006-2008 DOMINIK Danmarks eneste dobbeltnematoderesistente havresort En kombination af højt udbytte, gode dyrkningsegenskaber og samtidigt dobbelt nematoderesistens gør Dominik til det suverænt bedste sortsvalg i havre. Dominik er den eneste dobbeltnematoderesistente sort i landsforsøgene og bør derfor vælges, hvis der er den mindste tvivl om, at der er nematoder i marken. Dominik har ligeledes et højt indhold af FEsv/hkg, hvilket gør den attraktiv i foderblandingerne. IVORY Bedste industrihavre Ivory er særdeles attraktiv som havre til gryn, da sorten er nem at afskalle og har en meget lav skalprocent. Ivory har ligeledes den højeste foderværdi til svin, hvilket løfter udbyttet 4-5% målt i FEsv/ha. Ivory er nematoderesistent for race 1. Kerneudbytter og dyrkningsegenskaber Dominik Ivory Duffy 2008 2007 2006 Gns. DUFFY Kilde : Landsforsøgene Høj hektolitervægt Duffy har i forsøgene vist den højeste hektolitervægt og har de seneste år givet et godt udbytte. Dog var udbyttet i 2008 ikke tilfredsstillende sammenlignet med de foregående år. Resultatet kan formentlig i en vis grad tilskrives de dårlige vækstbetingelser vi havde i 2008 for vårsæden. Dyrkningsegenskaber Sygdomme Kerneudbytte Hektolitervægt Strå- Lejesæd Meldug Bladplet længde dækning dækning (hkg/ha) (kg/hl) (cm) (kar. 0-10) (%) (%) 2008 2008 2008 2007 2008 2007 Dominik 52,8 57,7 64 1,8 19 10 Ivory 50,7 57,5 69 3,7 12 12 Duffy 48,8 57,5 70 4,8 7 7 Kilde : Landsforsøgene 10
VÅRHVEDE TRAPPE Topudbytte år efter år Trappe har igen i år været blandt de højestydende vårhveder i landsforsøgene med et udbytte forholdstal på 115. Trappe har særdeles gode resistensegenskaber og en god stråstyrke. Trappe er modtagelig for gulrust og bør derfor behandles mod dette. AMARETTO Højt udbytte og god kvalitet Amaretto har igen givet et højt udbytte i landsforsøgene på forholdstal 108. Sammen med Amarettos gode kvalitets- og dyrkningsegenskaber er Amaretto et godt valg. Amaretto vårhvede sælges ofte med gode tillæg i prisen som brødhvede. Vårhvede - udbytter og dyrkningsegenskaber Udbytteforsøg Dyrkningsegenskaber Sygdomme Kerneudb. Kerneudbytte Hekto- Strå- Lejesæd Meldug Septoria Gulrust Brunrust Hvedebladplet, forholdstal litervægt længde dækning dækning dækning dækning dækning (fht) (hkg/ha) (kg/hl) (cm) (kar.0-10) (%) (%) (%) (%) (%) 2008 2008 2008 2008 2008 2007 2008 2005 2007 2006 Trappe 115 63,9 81,5 73 1 1,90 2,2 10,00 2,4 0,5 Amaretto 108 60,0 80,8 76 1 0,50 1,4 0,10 10,0 2,0 Vinjett 100 55,5 79,1 76 1 0,01 7,0 0,01 4,3 2,0 Kilde : Landsforsøgene ÆRTER Til modenhed, konsum og helsæd Der er mulighed for fremavl af Javlo. Ring og hør nærmere... JAVLO Danmarks bedste helsædsært Javlo er med sin høje fordøjelighed det bedste valg, når der skal vælges ærter til helsæd. Enten i blanding med byg eller som grønært. Javlo giver ligeledes et højt udbytte til modenhed. VÅRRAPS Hunter Højt udbytte Hunter har i gennemsnit af afprøvningsårene givet et forholdstal på 102. Hunter er kort og godt Danmarks bedste vårrapssort. 11
MAJS Nordic Seed sortimentsoversigt 2009 Meget tidlige sorter Forholdstal for udbytte Udbytte stivelse Tørstof % Kg tørstof pr. FE FK NDF Plantehøjde 2008 2007 2006 2008 2007 2006 2008 2007 2008 2007 2006 2008 2007 2006 2008 Kaspian (KXA6005) 99 100 108 123 41,8 42,1 1,10 1,15 62,4 60,3 220 LG3181 102 96 99 111 107 106 39,9 36,3 1,12 1,23 1,14 61,1 56,9 58,7 230 Chalice 102 99 102 104 106 108 35,5 34,8 1,17 1,25 1,12 61,6 57,7 61,1 233 MAS09A 98 101 95 100 107 99 37,8 36,8 1,16 1,21 1,16 60,5 58,3 58,3 219 Adept 103 106 102 109 115 107 37,3 34,5 1,09 1,19 1,11 63,7 61,2 61,4 216 Treasure 98 102 97 102 115 99 36,0 36,0 1,14 1,21 1,16 61,1 59,5 60,2 231 ES Regain 104 104 99 109 112 101 38,4 35,7 1,12 1,22 1,15 60,6 57,5 57,6 225 Hawk 100 95 99 103 103 106 37,0 35,1 1,13 1,26 1,13 60,2 57,5 58,8 233 Destiny 97 93 98 102 103 105 37,0 36,5 1,15 1,25 1,14 59,1 55,9 58,8 228 Tidlige sorter Forholdstal for udbytte Udbytte stivelse Tørstof % Kg tørstof pr. FE FK NDF Plantehøjde 2008 2007 2006 2008 2007 2006 2008 2007 2008 2007 2006 2008 2007 2006 2008 Beethoven 108 107 106 108 111 105 34,4 32,3 1,17 1,25 1,15 59,2 57,4 59,1 242 Pavarotti 104 107 101 104 110 101 34,5 32,4 1,13 1,20 1,14 62,8 59,9 61,4 219 Patrick 104 104 108 105 108 110 34,2 31,7 1,16 1,27 1,17 59,2 56,9 58,2 229 Katy 110 108* 110 109* 34,0 33,2* 1,16 1,23* 60,7 57,4* 237 Podium (KXA 5311) 109 111 35,5 1,14 59,5 217 Beacon 104 102 105 110 35,3 34,0 1,16 1,22 60,0 57,7 230 Anvil 109 112 107 113 120 111 34,1 32,8 1,14 1,21 1,14 59,7 57,8 58,8 236 Claxxon 105 105 100 105 104 103 34,8 32,3 1,12 1,22 1,12 60,9 57,7 60,1 214 * Lovbestemt værdiafprøvning 2007 Middeltidlige sorter Forholdstal for udbytte Udbytte stivelse Tørstof % Kg tørstof pr. FE FK NDF Plantehøjde 2008 2007 2006 2008 2007 2006 2008 2007 2008 2007 2006 2008 2007 2006 2008 Ravenna 101 96 100 104 102 104 33,5 31,9 1,12 1,21 1,11 62,8 60,0 61,8 223 Saludo 111 110 104 112 110 104 32,9 31,2 1,13 1,23 1,16 60,3 57,5 58,7 244 NK Bull 110 112 104 108 116 103 32,7 30,8 1,11 1,19 1,12 60,7 57,9 59,1 212 NK Jasmic 111 107 109 104 33,6 30,8 1,15 1,23 59,6 57,8 234 Tiberio 111 107 32,7 1,17 58,1 242 Dualto 108 102 32,8 1,15 60,5 224 Rosalie 102 103 101 105 106 102 33,0 31,3 1,14 1,23 1,14 61,6 59,2 60,2 224 Tassilo 103 102 99 100 102 97 34,0 31,7 1,15 1,22 1,14 59,5 58,5 59,2 223 Sildige sorter Forholdstal for udbytte Udbytte stivelse Tørstof % Kg tørstof pr. FE FK NDF Plantehøjde 2008 2007 2006 2008 2007 2006 2008 2007 2008 2007 2006 2008 2007 2006 2008 Ambrosini (KXA 6301) 108 111 107 114 33,6 31,0 1,18 1,25 57,4 55,8 232 Formula 108 108 107 105 106 102 32,9 30,8 1,10 1,20 1,12 62,8 59,5 61,6 217 Cerruti 101 103 101 104 110 102 33,0 31,0 1,12 1,18 1,14 64,0 61,2 61,1 218 Banguy 102 104 102 102 103 101 31,0 29,7 1,15 1,20 1,15 60,7 58,6 59,9 218 12 Kilde : Landsforsøgene
Anvendelse og bejdsning Majs til Kolbemajs/ Kerne-/ Standard Mesurol Ubejdset ensilage (CCM) modenhed bejdset bejdset Meget tidlige sorter Kaspian (KXA 6005) LG3181 Chalice MAS09A Adept Treasure ES Regain Tidlige sorter Beethoven Pavarotti Patrick Katy Podium (KXA 5311) Beacon Middeltidlige sorter Ravenna Saludo NK Bull NK Jasmic Tiberio Dualto Rosalie Anjou 209 Sildige sorter Ambrosini (KXA 6301) Formula Cerruti CCM- og kernemajs Interessen for CCM- og kernemajs blev aktuel, da priserne på korn tog en himmelflugt i høsten 2007. Dette kombineret med at 6-8 tons kernemajs eller 8-10 tons CCM majs pr. ha er en stærk konkurrent til 3,5-4 tons vårbyg pr. ha på de lettere jorde. Flere og flere udnytter den mulighed, at de udover majsensilage supplerer med kolbeensilage eller dyrker så mange majs, at der de gode år bliver et overskud af majs, som kan høstes som kernemajs. For at en sort egner sig til CCM majs, skal den kunne stå noget længere i marken, have et lukket svøb og kunne opnå en tørstofprocent på min. 50% i kolben. En sort til kernemajs skal kunne stå endnu længere i marken uden at vælte og kunne tærskes med et tørstofindhold på ca. 70%. I skemaet har vi angivet, hvilke sorter der egner sig til CCMog kernemajs. 13
Gødningsoversigt 2008/09 Typebetegnelse Oprindelse Kvælstof (N) Fosfor (P) Total N NO3-N NH4-N Citrat- og vandopl. P Total K % % % % % N-gødninger Flydende ammoniak Yara 82,2 82,2 NS 24-7 m/mg Yara 24,0 12,0 12,0 NS 27-4 m/k, Mg, B, Se Yara 27,0 12,5 14,5 1,0 NS 27-4 m/mg Yara 27,0 13,5 13,5 NS 26-14 m/mg Yara 26,0 7,5 18,5 Entec NS 26-13 Compo 26,0 7,5 18,5 NS 27-5 Litauen 27,0 13,5 13,5 NS 27-4 Polen 27,0 13,5 13,5 Kalkammon 27 + Mg. Polen/Litauen 27,0 13,5 13,5 N 34 Litauen 34,4 17,2 17,2 Svovlsur ammoniak Polen 21,0 21,0 Kalksalpeter Yara 15,5 14,4 1,1 Bor - Kalksalpeter Yara 15,4 14,1 1,3 NP-gødninger MAP 12-23-0 Rusland 11,6 11,6 22,6 DAP 18-20-0 Rusland 18,0 18,0 20,0 NP 20-10-0 m/s, B mek.bl. DLA Agro 19,7 9,9 NP 20-5-0 m/s, Mg, B mek.bl. DLA Agro 19,6 4,6 NK-gødninger NK 18-0-16 m/s mek.bl. DLA Agro 18,0 9,0 9,0 16,0 NK 20-0-15, m. Mg, S, B, Zn Yara 20,0 8,9 11,1 15,0 NPK-gødninger NPK 5-8-20 m/s, Mg Polen 4,6 4,6 7,6 19,6 NPK 6-9-25 Polen 5,6 5,6 8,6 24,6 NPK 12-4-14 m/mg, S Polen 11,6 11,6 3,6 13,6 NPK 13-3-12 m/s Holland 13,0 4,2 8,8 3,0 12,0 NPK 17-3-12+S Rusland 17,0 3,0 14,0 2,5 11,5 NPK 18-4-14 m. Mg, S, B Yara 18,0 7,2 10,8 3,6 13,6 NPK 20-2-12 m. Mg, S, B, Se Yara 20,0 9,5 10,5 2,0 12,0 NPK 21-3-10 m/mg, S, B Yara 20,6 9,0 11,6 2,6 9,6 NPK 22-3-8 m/s Yara 21,6 9,5 12,1 2,6 7,6 NPK 26-2-7 m. Mg, S Yara 25,6 11,6 14,0 1,8 6,6 NPK - klorfattig Entec NPK 14-3-14 m/s, Mg, B, Zn Compo 14,0 5,5 8,5 3,0 14,0 NPK 14-3-15 m/s, Mg, B, Cu Yara 14,0 5,7 8,3 3,0 15,0 NPK 22-3-6 m/mg, S, B, Mn, Zn, Se Yara 22,0 9,9 12,7 3,0 6,0 P-, K- og PK gødninger PK 0-4-21 m/s, Mg Holland 4,0 21,0 PK 0-4-21 m/s, Mg, Cu Holland 4,0 21,0 PK 0-3-20 m/mg + S Holland 3,0 19,6 Tripelsuperfosfat 18 Polen 17,5 Tripelsuprfosfat 20,8 Holland 20,8 Kali 50 Tyskland 49,8 Patent Kali Tyskland 24,9 Korn Kali Tyskland 33,2 Kiserit 15, granuleret Tyskland Kaliumsulfat 41, granuleret klorfattig Tyskland 41,5 14
Kalium (K) Sekundære- og mikronæringsstoffer Selen Kornstyrke Rumvægt Storsække Total S Total Mg Total Cu Total B Total Mn Total Zn total Na Total Se Min. Kg Kg/liter Vægt % løsvare 6,5 0,5 5,0 1,05 750 kg 4,0 1,0 0,02 0,0015 5,0 1,05 750 kg 3,7 0,5 5,0 1,05 750 kg 14,0 0,3 5,0 0,96 750 kg 13,0 4,0 0,96 750 kg 4,5 4,0 1,15 500 kg 4,0 5,0 0,96 500 kg 2,4 2,5 0,96 500 kg 1,4 0,98 500 kg 24,0 6,0 1,01 750 kg 5,0 1,10 750 kg 0,30 5,0 1,10 750 kg 2,3 6,0 1,02 650 kg 2,3 6,0 1,03 650 kg 8,9 0,10 4,0 650 kg 8,6 2,0 0,10 4,0 650 kg 4,0 4,0 650 kg 3,6 1,0 0,02 0,10 5,0 1,05 750 kg 3,0 2,0 4,0 0,95 500 kg 3,6 4,0 0,95 500 kg 10,0 1,0 4,0 0,95 500 kg 6,0 4,0 650 kg 12,0 4,0 1,05 500 kg 3,0 1,0 0,02 5,0 1,05 750 kg 2,0 0,5 0,02 0,0015 5,0 1,05 750 kg 3,6 1,0 0,02 5,0 1,05 750 kg 2,6 5,0 1,05 750 kg 2,6 0,6 5,0 1,05 750 kg 10,0 1,2 0,02 0,01 5,0 1,10 750 kg 10,0 2,5 0,09 0,02 5,0 1,05 750 kg 6,0 1,0 0,05 0,3 0,05 0,0015 5,0 1,05 750 kg 5,7 1,2 3,6 1,08 750 kg 6,6 1,2 0,1 4,6 1,18 750 kg 13,8 4,0 4,0 1,19 750 kg 4,0 4,0 1,02 750 kg 8,0 1,04 600 kg 17,0 6,0 8,0 1,14 600 kg 4,0 3,6 3,0 8,0 1,08 600 kg 20,0 15,0 5,0 1,28 600 kg 18,0 5,0 1,25 600 kg 15
VÅRSÆD2 009 For yderligere information, kontakt da venligst en af nedenstående: www.himmelblaa.dk 191108 Color Print Danish Agro, tlf. 7215 8000 S.A.B. Landbrugets Andel, tlf. 6385 2200 Vestjyllands Andel, tlf. 9732 1011 Nordjysk Andel, tlf. 9667 0200 Hindrichsens Eftf., tlf. 7478 2303 LH Foder, tlf. 8694 9277 Næsbjerg Foderstofforening, tlf. 7526 7166 Salling Grovvarer, tlf. 9757 6088 Vejrup Andels Grovvareforening, tlf. 7519 0054 Nordvest Foder, tlf. 9794 1844 Hedegaard Agro, tlf. 9936 1717 HC Handelscenter, tlf. 4759 4700 J.B. Møller, tlf. 7477 7217 NAG, tlf. 4879 5000 Nielsen & Smith, tlf. 4329 8888 Mollerup Mølle, tlf. 9774 4311