Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Transkript

1 Guf og søde sager til højtydende malkekøer?

2 De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd

3 Forskel mellem de bedste 25 pct. og de dårligste 25 pct. 5 2 Øre pr. kg EKM. 7 Omkostninger foder Merpris mælk 30 Omkostninger dyrlæge Merudbytte i kød og præmier Produktionsøkonomi Kvæg, 2002

4 Til omkostninger medregnes Stykomkostninger evt. tilskud Energi- og maskinomkostninger Egen arbejdsindsats Forrentninger og afskrivninger Jordleje

5 Omkostninger pr. FE Kl. græs i omdrift Majs Vårhelsæd Vårbyg til modenhed 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 Kr. pr. FE Produktionsøkonomi Kvæg, 2002

6 Kl. græs i omdrift Majs Vårhelsæd Vårbyg til modenhed Omkostninger pr. FE 0 0,5 1 1,5 2 Kr. pr. FE 25 pct. fraktil 50 pct. fraktil 75 pct. fraktil Produktionsøkonomi Kvæg, 2002

7 Tilpasning på bedriften Kløvergræs og grønafgrøder giver protein og mange fordøjelige cellevægge Majs giver energi og en del fordøjelige cellevægge Kornhelsæd giver energi og få fordøjelige cellevægge.

8 Hvordan skal græsset være? Produktion Vækstform Over for kløver Total udbyttet Fordøjelighed Slættyper Stor i foråret Åben og opret Tolerant Høj Høj Afgræsningstyper Moderat i foråret Tæt med god jorddækning Tolerant Høj Høj

9 Ved 1. slæt Alm. rajgræs Målebl FE pr. ha 1,06 kg ts. pr. FE Rajsvingel Felopa 3900 FE pr. ha 1,12 kg ts. pr. FE Oversigten s. 291

10 Sukkerindhold i kløvergræs, 2002 Pct. sukker /5 27/5 10/6 24/6 8/7 22/7 5/8 19/8 2/9 16/9 30/09 14/10 Dato 0 C Ugenlig minimum 0 C Middelt. bl. AberExcel Oversigten s. 295

11 Konklusion Sukker i græs øger køernes ædelyst Sukker i græs øger græssets ensilerbarhed Anvend sukkerige sorter i blandinger, hvor der først tages slæt Der er forsat fokus på sukkerige sorter til afgræsning.

12 Hvorfor al den snak om NDF? Neutral Detergent Fiber (cellevægskulhydrater = grovfoder) % NDF = indhold af NDF i tørstof (indhold af grovfoder) FK NDF = fordøjeligheden af NDF (fordøjeligheden af grovfoderet)

13 Hvorfor al den snak om NDF? Foderoptagelsen og mælkeydelsen stiger voldsomt med fordøjeligheden af NDF International analyse Større international fokus på NDF Central i ny nordisk vurdering af fodermidler i 2004

14 Begrundelse for grønafgrøder Stor interesse for fordøjelige cellevægge (kvalitet frem for kvantitet) Mere sikker etablering af kløvergræs Nye græsarealer til afgræsning når produktionen falder i de overvinterende græsmarker Dyrkning af majs står stærk i konkurrencen med helsæd.

15 Strå- og stængellængde i relation til FK NDF i grønbyg og bygærteblandinger FK NDF R 2 = 0,99 Lux Cicero Landora Danuta Bygærtebl. (100*/50) cm * Hhv. kerner/frø pr. m 2 Bygærtebl. (50*/50) Oversigten s. 300

16 Konklusion Stor sammenhæng mellem strålængde og FK NDF Vårbygsorter, der er gode til helsæd er antagelig også anvendelige til grønbyg Vårbygsorten Cicero har haft den bedste kombination af foderværdi og udbytte Blandinger af byg og ært er ikke interessant, hvis der høstes, når vårbyggen skrider på vækstadium 51.

17 Kvalitet og udbytte i grønbyg og i helsæd Sort Dyrkningsår Vækststadium FK NDF Kg ts. FE FE pr. ha 2002 Grønbyg ,1 1, Cicero 2001 Helsæd ,5 1, Oversigten s. 300

18 FK NDF Stængellængde og FK NDF i R 2 = 0,57 ærter til helsæd Athos Javlo Baccara Hardy Målebl. Algave Bastille Comos cm Oversigten s. 302

19 Sortsvalg til ærtehelsæd Fravælg sorter med lange stængler til helsæd Vælg middellange sorter, hvor der forventes kraftig græsvækst Javlo, Algave, Baccara, Bastille og Cosmo har den bedste kombination af et højt udbytte og en høj foderværdi Athos, med den korte stængel anvendes kun, hvor der er udlæg af hvidkløvergræs.

20 Dyrkning af majs v. landskonsulent Martin Mikkelsen

21 Majsvarmeenheder ved Jyndevad Majsvarmeenheder Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

22 Majsvarmeenheder ved Jyndevad Majsvarmeenheder Minimum til ensilering Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

23 Majsvarmeenheder ved Jyndevad Majsvarmeenheder Minimum til CCM Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

24 Majsvarmeenheder ved Jyndevad Majsvarmeenheder Minimum til modenhed Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

25 Landsforsøg med majs 2002 Sorter Etablering Gødskning Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Høsttider Oversigten s. 302

26 Afprøvning af majssorter sorter afprøvet i alt 26 nye sorter Apostrof, LG 3214 og Topper bedste nye sorter Oversigten s. 305

27 Majssorter Forholdstal Avenir (33) Vernal (15) Crescendo (14) Tassilo (5) Cameron (4) Nescio (2) Banguy (1) Manatan (0) 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 Kg tørstof pr. FE Fht. FK NDF Kg tørstof pr. FE Fht. udbytte af a.e. Oversigten s. 309

28 Sortsvalg - Majs Tørstofprocenten er vigtigere end udbyttet Vælg 2-3 sorter

29 Majs - sortsvalg Manatan Tassilo Avenir Cresendo Vernal Polaire Banguy Nescio Cameron Oversigten s. 309

30 Etablering af majs Pløjefri dyrkning Plantetal i typer af majssorter Plantetal og rækkeafstande

31 Pløjefri dyrkning af majs Sparer arbejde Sparer brændstof Sparer maskiner Modvirker sandflugt Oversigten s. 310

32 Pløjefri dyrkning af majs Tørstofprocenten lidt højere Foderværdi uændret Udbyttet uændret på JB 3 Udbyttet stærkt reduceret på JB 4 og JB 5 Oversigten s. 310

33 Pløjefri dyrkning af majs Aktuel på let sandjord! Oversigten s. 310

34 Plantetal i typer af majssorter 3 typer af sorter: Avenir tidlig Manatan middeltidlig Banguy sildig Oversigten s. 311

35 a.e. pr. ha Majs plantetal middelgode forhold, ,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 Kg ts. pr. FE Avenir Manatan Banguy Pl. pr. m 2 Udb. og nettomerudb. Kg ts. pr. FE Oversigten s. 311

36 a.e. pr. ha Majs plantetal meget gode forhold, Avenir Manatan Banguy 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 Kg ts. pr. FE Pl. pr. m 2 Udb. og nettomerudb. Kg ts. pr. FE Oversigten s. 311

37 Majs Plantetal Middelgode til gode forhold 9 planter pr. m 2 i alle sorter = frø pr. ha Meget gode forhold 11 planter pr. m 2 i tidlige og middeltidlige sorter = frø pr. ha

38 Majs - bredsåning Usikre plantetal og uens fordeling af planterne Pneumatiske tand- eller skiveskærssåmaskiner bedst Bredsåning giver lavere udbytter i nordtyske forsøg Oversigten s. 311

39 Gødskning af majs Kvælstof Placering af gylle Vækststimulatorer Næringsstoffer til majs i dårlig vækst

40 Kvælstof til majs Oversigten s. 311

41 Afgrødeenheder pr. ha Kvælstof til majs, 3 forsøg Norm 144 N Optimal 162 N Opt. N Kg N pr. ha Oversigten s. 313

42 Majs - Vækststimulatorer Terralyt Plus Foto: Hans Jørgen Madsen, Landbrugsrådgivning Nord Foto: Hans Jørgen Madsen, Landbrugsrådgivning Nord Agri-Gro Grain-set Oversigten s. 314

43 Majs - Vækststimulatorer Foto: Hans Jørgen Madsen, Landbrugsrådgivning Nord Foto: Hans Jørgen Madsen, Landbrugsrådgivning Nord Lidt højere indhold af stivelse Lidt højere foderværdi Ingen signifikant forskel på udbyttet Oversigten s. 314

44 Majs efterafgrøder Oversigten s. 320

45 Majs efterafgrøder Alm. rajgræs Første halvdel af juni Langfingerharve med frøsåkasse Normal ukrudtsbekæmpelse Oversigten s. 320

46 Majs efterafgrøder Alm. rajgræs primo november 19 kg N pr. ha i overjordiske plantedele N-min reduceret med 18 kg N pr. ha Oversigten s. 320

47 Majs efterafgrøder Kr. pr. ha + 15 kg N - 10 kg alm. rajgræs - Såning Nettoudgift = + 70,00 = - 180,00 = -150,00 = - 260,00 Oversigten s. 320

48