LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER
|
|
|
- Merete Pedersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER
2 AGENDA Hvorfor havre? Lidt om dyrkning Landsforsøg 2015 Afskalning af alm havre Fjerkræfoder Kvægfoder Spørgsmål 2...
3 HAVRE SUVERÆN ØKOLOGISK AFGRØDE Høj ukrudtskonkurrence God kvælstofoptagelse over en længere periode Kan dyrkes på alle jordtyper Høj proteinkvalitet Højt fedtindhold Nye sorter har stivere og kortere strå Sundt blad Økologi
4 HAVRE - UDFORDRINGER Priser svinger Hektolitervægt til gryn (Dårligt foder?) Havrecystenematoder Manganmangel Bladlus 4...
5 NEMATODER REDUCERES MED SÆDSKIFTET -havre -vårhvede/vårtriticale -vårbyg, modtagelig -vinterbyg/vinterhvede -rug -majs -rajgræs -svingel -andre græsser Ikke græsser Mindre modtagelig Antal æg pr. kg jord Sædskifte Før Efter Vårbyg (resistent sort) Markært + efterafgrøder Kartofler Vårbyg (resistent sort)
6 UDBYTTE I ØKOLOGISK VÅRSÆD 35 FORSØG
7 ha Vårsædsarealer år Vårbyg Vårhvede Havre Andre kornarter, vårsået Miljø-og Fødevareministeriet, Naturerhvervstyrelsen
8 Såtidsforsøg i havre 5. maj 5. april 20. april
9 Udbytte, hkg pr. ha SÅTID I HAVRE Tab: 80 kg pr. dag/ha Forfrugt: Kløver Korn Såtid, antal dage efter først mulige dato Oversigten , 21 forsøg
10 GRYNHAVRE = HEKTOLITERVÆGT Største kerner dannes på mange mindre toppe. Kløvergræs eller forfrugt korn med gødning. Min 400 planter pr. m 2, skal beregnes hver gang! Så tidligt. Høst, tør og opbevar optimalt < 15 % vand. Sorter: Canyon, Ivory (Dominik, Poseidon, Symphony, Gry)
11 11... ilar Martinez Martin*, Irene Griffiths, Sandy Cowan, Catherine Howarth nstitute of Biological Environmental & Rural Sciences (IBERS), Gogerddan, Aberystwyth University, SY23 3EB, Wales,
12 Pilar Martinez Martin*, Irene Griffiths, Sandy Cowan, Catherine Howarth Institute of Biological Environmental & Rural Sciences (IBERS), Gogerddan, Aberystwyth University, SY23 3EB, Wales, UK.
13 KVÆLSTOF OG KERNEKVALITET
14 Pilar Martinez Martin*, Irene Griffiths, Sandy Cowan, Catherine Howarth Institute of Biological Environmental & Rural Sciences (IBERS), Gogerddan, Aberystwyth University, SY23 3EB, Wales, UK.
15 Pilar Martinez Martin*, Irene Griffiths, Sandy Cowan, Catherine Howarth Institute of Biological Environmental & Rural Sciences (IBERS), Gogerddan, Aberystwyth University, SY23 3EB, Wales, UK.
16 PROJEKT AFSKALLET HAVRE TIL ØKOLOGISKE HUSDYR Formål: Ved at dyrke og afskalle alm. havre bevarer man gode dyrkningsegenskaber og får værdifuldt foderkorn. Særligt ved havre: Højt indhold af fedtsyre, mættet og umættet. Højere indhold af svovlholdige aminosyrer (Met 1,7% rp, cys 3,1% rp). Lys 4,1 % rp. Sorter i forsøg: Sorterne er udvalgt efter potentiale for fedt- og proteinindhold. Sverige, Tyskland Wales
17 17... AFSKALNING AF HAVRE
18
19 MASKINE OG KAPACITET Ca kr. 2 ton/h Skaller har også værdi: Brændsel? Strøelse? Foder? Kompost?
20 RESULTATER FRA ØKOLOGISKE LANDSFORSØG 2015 Stor spredning i fedtindhold 6,7-15,1 % TS (afsk) Spredning i hl-vægt 50,1-54,7 kg/hl Spredning i skalprocent 25,5 30,1% Stor spredning i udbytte 64,5-41,2 hkg Høj rumvægt tyder på lav skalprocent Proteinindhold stiger sammen med fedt 20...
21 Udbytter før/efter afskalning Dominik Rocky Canyon High Oil Bison Glamis Ivory Husky Belinda Conway Afskallet udbytte hkg pr. ha Råudbytte hkg pr. ha SW Fatima low lignin Lennon(nøgen) Energie Matilda hkg pr. ha
22 pct. pr. kg TS 16 Fedt og protein afskallet havre Råfedt, pct. TS Råprotein, pct. TS 4 2 0
23 FEDT, PROTEIN OG STIVELSE HÆNGER SAMMEN 15,5 15,0 y = 0,2902x + 10,512 R² = 0,648 14,5 14,0 % Protein 13,5 13,0 12,5 12,0 5,0 7,0 9,0 11,0 13,0 15,0 % Råfedt
24 70,0 68,0 y = -1,1712x + 74,619 R² = 0, ,0 64,0 % Stivelse 62,0 60,0 58,0 56,0 5,0 7,0 9,0 11,0 13,0 15,0 % Råfedt
25 FEDT I HAVRE Fedt i kim og frøhviden C 16:0, C 18:1 n-9, C 18:2 Kimen kan udnytte fedtet ved spiring
26 Tabel 10. Landsforsøg med økologisk dyrkede havresorter til afskalning, (P13) Havre forsøg Havrebladplet 1) pct. dækning Rumvægt, kg pr. hl Pct. afskallet vare 2) Skaller i pct. vægt af råvare Udbytte, hkg pr. ha Fht. for udbytte Råfedt, pct. TS Råprotein, pct. TS Stivelse, pct. TS Afskallet vare Aminosyrer pct. af råprotein Lys Met Cys Foderværdi fjerkræ, MJ pr. kg Kerner, hkg pr. ha Dominik 0 51, , ,5 13,8 64,0 4,16 1,68 3,04 15,1 43,1 100 Rocky 0 51, ,8 64, ,9 12,5 65,1 4,30 1,67 3,16 14,5 47,6 110 Canyon 0,4 54, ,6 64, ,5 12,5 62,4 4,39 1,75 3, , High Oil 0,02 50, ,2 65, ,1 12,9 64,7 4,36 1,71 3,25 14,9 46,6 108 Bison 0, , ,7 13,0 67,8 4,15 1,69 3,05 14,3 46,2 107 Glamis 0 53, ,4 63, ,4 12,5 64,1 4,30 1,67 3,07 13,9 45,5 106 Ivory 0,08 52, , ,0 12,7 63,0 4,09 1,65 3, ,4 105 Husky 0,02 54, , ,5 13,3 66,0 4,13 1,65 2,98 14,4 45,2 105 Belinda 0,3 51, ,1 62, ,0 13,5 64,0 4,15 1,71 3,01 14,9 44,7 104 Conway 0 52, ,4 60,5 98 9,9 13,1 65,6 4,45 1,76 3, ,4 103 SW , ,4 59, ,2 14,0 61,2 4,25 1,73 3,23 14,9 42,8 99 Fatima 0,2 51, ,5 54, ,1 14,7 57,9 3,96 1,64 2,99 15,7 39, low lignin 0,3 51, ,8 55,4 90 8,4 13,3 66,6 4,38 1,82 3,47 14,7 39,3 91 Lennon 3) 0,1 58, ,5 43,5 71 9,9 12,5 61,9 4,30 1,67 3,16 14,4 38,6 90 Energie 0 50, ,7 53, ,7 14,6 59,6 3,83 1,58 2,78 14,8 38,2 89 Matilda 0,01 50, ,1 41, ,9 14,6 56,8 4,29 1,73 3,16 14,8 28,7 67 LSD 1,7 1 3,4 4,4 7 4,0 9 1) Ved skridning. 2) Laboratorieafskalning, 2 min. ved 6 bar lufttryk. 3) Nøgen havre. Fht. Kerner, hkg pr. ha Oversigt over landforsøgene 2015
27 FODERVÆRDI KORNARTER Protein g/kg TS Fedt g/kg TS Stivelse g/kg TS Hvede Rug Byg Havre Afsk. Havre Afsk. Fatima FEsv pr kg ,7 83, FEso pr Kg NEL 20kg ts, MJ/kg TS MJ/ kg fjerkræ 113,4 108,4 105,6 87, ,82 7,54 7,21 6,27 7,72 8,22 12,6 X 11,3 10, ,7 Kilder: VSP, LandbrugsInfo, Landsforsøg
28 HAVRE TIL ÆGLÆGGERE Alm havre har for lavt energiindhold. Afskallet havre har højere energiindhold end hvede. Aminosyrer sammensætning er den bedste i korn. Havre synes at have en god virkning på fjerdragten. Praksis afprøvning med høner ser lovende ud. Afsk. Havre** Hvede** Byg** Majs** havre Dominik* Energi, MJOE/kg 15,1 10,2 12,6 11,3 13,2 Råprotein, % (85 % TS) 11,7 8,7 9,5 9,2 8,4 Fedt, % 8,9 4,5 2,1 2,6 4,0 Stivelse, % 54,4 40,0 60,0 51,0 60,0 Methionin, % i 1,7 1,6 1,6 1,6 2,1 råprotein Cystin, % af råprotein 3,0 2,7 2,4 2,2 2,2 Lysin, % af råprotein 4,2 4,2 3,0 3,6 2,9
29 AFSKALLET HAVRE I FJERKRÆFODER FASE ægstart Fase I Pris, kr./100 Uden af- Med af- Uden af- Med af- kg skallet havre skallet havre skallet havre skallet havre Tilskudsfoder 591,00 37,0 % 32,0 % 22,0 % 20,0 % Kornblanding* 215,00 56,0 % 36,0 % 70,0 % 47,0 % Afskallet havre 211,00*** 0,0 % 25,0 % 0,0 25,0 % Luzernemel 300,00 3,0 % 3,0 % 4,0 % 4,0 % Foderkridt** 80,00 4,0 % 4,0 % 4,0% 4,0 % Blandingens pris, kr./100 kg 351,27 331,37 295,72 287,20
30 HAVRE TIL KVÆG Havre klarer sig fuldt på højde med andre kornarter med hensyn til foderoptagelse og mælkeydelse, mens fedtprocenten i nogle tilfælde er lavere. Havre indeholder flere fedtsyrer og flere tungfordøjelige kulhydrater i skaldelen end de øvrige kornarter. Inden for normer giver det dog ingen begrænsninger i fodring med havre Havre har en høj smagbarhed for kvæg, og blandinger med havre kan øge trafikken i systemer med AMS Stivelse i havre er hurtig nedbrydelig i vommen. Stivelsen er hurtigere end i alle øvrige kornarter. Høje mængder stivelse fra havre skal derfor vurderes i forhold til vombelastning Havre indeholder umættede fedtsyrer, og fodring med havre øger indholdet af umættede C18:1 fedtsyrer i mælken, mens indholdet af kortkædede mættede fedtsyrer (C12:0 C16:0) falder. Havre skal valses eller formales for at sikre fuld udnyttelse og undgå stivelse i gødningen. En undtagelse er opfodring til kalve, hvor der er gode resultater ved fodring med hel havre i kalvestartere LandbrugsInfo
31 HAVRE I KVÆGFODER 20 gram fedtsyrer pr kg tørstof Ration med: Sojakage Havre Kg pr ko pr dag Pris Kr./kg Sojakage 5,50 1,4 Alm. Delvist afskallet Helt afskallet Nøgen Byg 2,25 7,2 4,5 4,7 4,6 3,8 Almindelig havre 1,80 2,3 0,5 Delvist afskallet havre 2,17 1,7 Helt afskallet havre 2,28 2,0 Nøgen havre 2,28 2,5 Varmebehandlede hestebønner 3,40 2,9 2,5 2,4 2,5 Rationspris Kr pr ko pr dag 41,36 41,00 40,84* 40,20* 39,99*
32 HAVRE I KVÆGFODER II 28 gram fedtsyre pr kg tørstof Ration med: Sojakage Havre Alm. Delvist afskallet Helt afskallet Kg pr ko pr dag Pris Kr/kg Kan ikke opfylde normern e Nøgen Sojakage 1,7 Byg 2,25 2,8 0,8 Almindelig havre 1,80 5,5 1,4 3,7 Delvist afskallet havre 2,17 5,4 Helt afskallet havre 2,28 6,2 Nøgen havre 2,28 4,0 Varmebehandlede 3,40 2,5 2,5 2,4 hestebønner Rationspris Kr pr ko pr dag 42,49 41,04 40,05 40,54
33 33...
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI
HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI INDHOLD Havre Afskalning af havre Landsforsøg 2015 Foderværdi afskallet havre 2... HAVRE STYRKER Høj ukrudtskonkurrenceevne
MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016
MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk
HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
6. December 2016 Møde for nye økologer: Behandlet korn og hestebønner til foder BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Kirstine Flintholm Jørgensen Kvægkonsulent SEGES Økologi [email protected] Støttet
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed
VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Ny dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd 219 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som
forsøg 12,5 cm rækkeafstand 0 16,1 23,0 25 cm rækkeafstand 0 16,3 22,0 37,5 cm rækkeafstand 0 14,2 21,3 LSD ns ns
ØKOLOGISK DYRKNING Vintertriticale dyrkning > > LARS EGELUND OLSEN, SEGES ØKOLOGI Højt kvælstofniveau og tidlig tildeling af gødning har øget angrebet af gulrust, mens rækkeafstand og udsædsmængde ikke
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk
ØKOLOGISK DYRKNING. Vintertriticale dyrkning
ØKOLOGISK DYRKNING Vintertriticale dyrkning > > LARS EGELUND OLSEN, SEGES Højt kvælstofniveau ved tidlig tildeling giver mere gulrust Valg af gødningsstrategi har betydning for angrebsgraden af gulrust
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: [email protected] Næringsstofindhold
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Nye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S
Vårsæd 216 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både danske og udenlandske malterier efterspørger.
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1
MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016
PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VALG AF VÅRBYG Sortsvalget
HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013
Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,
Foders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Konsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent
Konsum afgrøder tørring og salg 2019 Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent Disposition: Kalkule konsumafgrøder 2019 konsum rapsolie. Eksempel på maltbygafregning Skal der arbejdes på faste aftaler
Gødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Kvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160
PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017
PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VÅRBYG VALG AF VÅRBYG
Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:
Formål fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Øget dyrkning af bælgsæd Forarbejdning af proteinafgrøder Øget selvforsyning og sikring af foderforsyningen Mindre afhængig af import
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
vårsæd og efterafgrøder
vårsæd og efterafgrøder produktinformation 2015 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014 Evergreen Unik sundhed
ØKOLOGISKE HESTEBØNNER I MARK OG STALD
NY VIDEN OG NYE MULIGHEDER ØKOLOGISKE HESTEBØNNER I MARK OG STALD Økologi ØKOLOGISKE HESTEBØNNER I MARK OG STALD er udgivet af SEGES Økologi Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Proteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Formler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Optimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle
Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.
Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering
