Biofaktor Begreb og beregning Karen Attwell landskabsarkitekt Hvorfor en Biofaktor? Byøkologi og friarealer Miljøindikatorer Grønt regnskab Biotopflächenfaktor (Domænenavn) 1
Anvendte Biofaktor-definitioner - et mål for den biologiske aktivitet af en given flade (GI og KK) - et mål for omfanget af et områdes grønne elementer set i forhold til dets størrelse (GI og KK) - et vigtigt redskab til at planlægge og vurdere de grønne overfladers betydning med ét tal på naturindholdet (DGH) - et udtryk for, hvor meget grønt der er på den del af grunden, der ikke er bebygget (Fremtidens Parcelhuse) - et nøgletal, der med en enkel værdi søger at karakterisere et anlægs biologiske indhold (FBBB) - er udtryk for den biologiske aktivitet, som en grund, et byggefelt, et boligområde eller en bydel levner plads til rent volumenmæssigt. (SBI) 2
Definitionen på Biofaktor - Et værktøj til beregning af byens udearealers miljøperformance (-ydeevne) - En miljøindikator for byens udearealer Formål med Biofaktor - at kvalificere udearealers miljøfunktion ved - at kunne regne ud, ikke blot regne med - at fokusere på enkle, målbare data - ikke subjektive holdninger og æstetik Og heller ikke: I en biofaktor kan forbedret mikroklima, luftkvalitet, jordforurening m.v. også indregnes 3
Biofaktorberegning Biofaktor bygger på opgørelsen af forskellige arealtyper (Forslagets/projektets/kortgrundlagets detaljering skal derfor muliggøre arealopgørelser) Delarealer af arealtyper opsummeres og vægtes i forhold til faktorværdi (mellem 0 og 2) Sum af vægtede arealer divideres med samlet areal Basisarealer Basisarealer Asfalt, fliser o.l. (m 2 ) 0,0 Grusarealer, græsarmering. (m 2 ) 0,3 Klippet græs/boldbaner (m 2 ) Krat og buske under to meter (m 2 ) Naturgræs (m 2 ) 1,0 Krat og buske over to meter (m 2 ). 1,5 Træ- og skovplantninger (m 2 ) 2,0 Vandareal, ikke permanent Søareal, permanent 1,0 4
Tillægsarealer Tillægsarealer Tag- og facadebeplantning (m 2 ) Enkeltstående træers kroneareal (m 2 ) 2,0 Regnvandsnedsivning fra belagt areal (m 2 ) Areal dækket af egen kompost (m 2 ) Nørre Kvarter, Kbh. Belægninger Vand Asfalt, beton Brosten, grusflade 0,0 0,2 Vandkunst Biologisk levende søareal 1,5 Piksten, armeret græs 0,4 Facadebeplantninger Tætklippet græs Fritvokset græs, staudebed 1,0 Facadebeplantning, tæt/klippet Facadebeplantning m. volumen 1,0 Beplantninger Facadebelantning m. stort volumen 1,5 Tagbevoksninger Buskads og hække 1,5 Træer, mindre 2,0 Træer, store 3,0 Tagplantning, sedum Tagplantning, langt, fritvokset græs 2,0 5
Faktorværdi græs De enkelte biofaktorer i regnearket er fastsat ud fra vurdering af den biologiske aktivitet i en given bevoksningstype. tætklippet græs (3 cm høj): Bladareal ca. 6 m²/m² græsplæne (5 cm høj): Bladareal ca. 9 m²/m² uklippet græs: Bladareal ca. 100 225 Faktorværdi facadebeplantning En rådhusvin vokser tæt langs muren og vil søge at udvikle et enkelt fuldstændigt dækkende lag af blade uden at skygge for sig selv. Der vil derfor være et bladareal på 2-3 m² for hver kvadratmeter murflade. En vildvin som lægger flere rankende lag ud over hinanden vil med 10 cm tykkelse have et bladareal på 3 m²/m² og med 20 cm tykkelse 5 m²/m². En vedbend vil med 25 cm tykkelse nå et bladareal på cirka 12 m²/m² (kilde: Minke & Witter). Vedbend kan med tiden udvikle en tykkelse på mere end 1 meter, så den udvoksede facadebeplantning kan have en ganske stor bladfladetæthed. 6
Malmø, Grønfladefaktor Vegetationstype Vægtet faktor Grønne områder med græs, urter, buske eller træer 1,0 Damme og regnvandskanaler 1,0 Bygninger med tagvegetation 0,8 Facadebeplantning 0,7 Køre- og parkeringsarealer med græsarmering eller grus 0,4 Kørearealer med asfalt, som afvandes til grønne arealer 0,1 Bebygget areal (uden tagvegetation) 0,0 Tæt befæstelse med afvanding til kloak 0,0 Tabel 1: Beregningsfaktorer til vægtning af forskellige arealanvendelser til opgørelse af en samlet grønfladefaktor/biofaktor for et givet område eller byggegrund (Malmø Kommune), 0. Seattle Green Factor 2010 Green Factor Update:The City has expanded Green Factor to multifamily residential zones. New developments must achieve a minimum score of 0.50 in Midrise and Highrise zones, and 0.60 in Lowrise zones. For specific code language, please see approved ordinance 123495. At the recommendation of the Urban Forestry Commission, the City also revised scoring to increase the credit awarded to trees and decreased the credit awarded to shrubs. Changes are reflected in the 2010 Score Sheet. 7
Anvendelse af Biofaktor 1. generations Biofaktor kan anvendes til: at sammenligne forskellige forslag til udearealer for samme byggeri at konsekvensvurdere renoveringsindsatser, hvor før- og eftersituationer kan holdes op mod de implicitte mål, at biofaktoren skal bibeholdes eller forbedres. at følge udviklingen i et givet område år for år at samle erfaringer/eksempler til videre udvikling Biofaktor i Lystrup I Boligforeningen Ringgårdens konkurrence om 130 miljørigtige boliger i Lystrup var der krav om beregning af biofaktor i forslagenes udearealer: Konkurrenceforslagene spændte - fra rimeligt seriøse forslag til en næsten manglende behandling af bygningernes omgivelser og vinderforslagene hørte desværre til i den ringeste del. (Arkitekten 28-2003) 8
Biofaktor i Halsnæs Kommune Biofaktoren skal anvendes ved større samlede nye boligbebyggelser, større enkeltprojekter (f.eks. en dagligvarebutik, en større erhvervsvirksomhed) og større renoveringsopgaver f.eks. af en boligbebyggelse - altså projekter, hvor der typisk er tilknyttet rådgivere og arkitekter, som har kendskab til de arealer, der skal benyttes. Biofaktor i Hjortshøj Biofaktoren skal ved nybyggeri og ved tilbygning/renovering og konvertering minimum være 0,6 i bymæssig bebyggelse (cityområder dog minimum 0,4) (Det Økologiske Råd) Biofaktoren for +huset i Hjortshøj er ikke beregnet endnu. Da byggegrunden er usædvanlig lille, og på kun 550 m2, er det tvivlsomt om vejledningen fra Det Økologiske Råd kan efterkommes. 9
Videre udvikling af Biofaktor Anvendelsesbredde: fra by- til parcelhusniveau - og skov? Basisareal: plus eller minus bygninger? Arealtypedifferentiering: få eller mange kategorier? Videre underbygning af faktorværdier? Forbedret præsentation af værktøjet med f.eks. udvidet brugervejledning? Anbefaling af faktormål for udvalgte anlægstyper? Andet? Konklusion Vi skal stille dokumenterbare miljøkrav til udearealer, men - Hensigten med at bruge biofaktoren er ikke, at der i hvert tilfælde skal udregnes en meget præcis biofaktor, eller at den angivne værdi skal umuliggøre enhver udbygning og fortætning. Hensigten er at få fokus på værdien af (det grønne element) udearealernes miljøfunktion. I forbindelse med lokalplanlægning skal der derfor foretages en mere konkret beskrivelse af, hvordan biofaktoren bruges i det konkrete område. Nogle steder vil den måske skulle bruges mere overslagsmæssigt, mens den andre steder vil skulle beregnes mere nøje. (Halsnæs) 10