EU & Energy Efficiency 15.09.2010 Seminar om BR10 Susanne Dyrbøl, Public Affairs Manager Rockwool International A/S
Agenda EU s målsætning EU lovgivning EPBD recast hvad fik vi og hvor er der fortsat udfordringer? Best practise eksempler Policy development Udvikling af energikrav i bygninger Støtteordninger
EU s målsætning EU i tal: 500 mio. indbyggere i 27 meget forskellige lande EU lovgivning: Hovedsagelig ramme direktiver fleksibilitet i national implementering (min. direktiver) 2050 mål: Begrænse global temperaturstigning til 2 C ~ 85% GHG reduktion i 2050 2020 mål: 20-20-20% (CO 2 ; Renewables og energy saving) Eksisterende initiativer vil kun levere 11% reduktion i energiforbrug i 2020
EPBD recast Nye bygninger All nye bygninger skal opføres som nearly zero energy buildings (NZEB) fra 2021/2019 - (Generic definition: VHEP, with remaining energy need met by renewables) Alternative energi systemer baseret på fornybar energi skal vurderes og anvendes hvis muligt MS skal nationalt definere energikrav for 2015 der afspejler kravene til NZEB fra hhv. 2021 og 2019 Cost-optimal beregningsmetode udvikles af Kommissionen (juli 2011) & MS skal dokumentere energikrav (30. juni 2012 og derefter hvert 5. år) MS informere om uddannelse og akkreditering af energikonsulenter og inspektører samt etablere register. Sikre at regler overholdes og indføre sanktioner i tilfælde af misligholdelse skal rapporteres til COM 2013 Implementering medio 2012 and medio 2013
EPBD recast Eksisterende bygninger Minimums energikrav til alle eksisterende bygninger, bygningsafsnit og bygningsdele som gennemgår en hovedrenovering Minimums energikrav til bygningsdele (fx væg, loft, gulv, fundament) i tilfælde af renovering eller udskiftning Minimums energikrav til bygningsdele skal sættes så mindst cost-optimalt niveau opnås Krav til forbedret kvalitet og promovering af energimærker Kontrolsystem for energimærker og inspektion af kedler og AC; sanktioner for misligholdelse ¹Removal of 1000 m² threshold increased scope 29% 100%.
Udfordringen år 2050 - løsning deep renovation i stor skala! Bygninger - det største potentiale Behov for at adressere eksisterende bygninger : Nye bygninger udgør ca. 1% af de eksisterende bygninger årligt Lav renoverings rate: Gennemsnitlig renoveringsrate 1,2%- 1,4% årlig behov 3X Lav standard for energirenovering: Typisk reduktion af energiforbrug 15% - 20% ved renovering; cost-optimal (LCC) er 60% - 90% ( deep renovation ) Missed chances : Sub-optimal renovering fastlåser et stort besparelsespotentiale Det bliver dyrt MEN vi kan godt finansiere det: Finansiering er tilgængelig hvis vi bruger offentlige midler til at understøtte private midler Behov for øget lovgivning: Recast EPBD adresserer ikke deep renovation
Hvad mangler vi efter EPBD recast? En bindende plan for hvordan vi får energirenoveret alle vores eksisterende bygninger inden år 2050. (Renoveringshastighed, niveau for deep energirenovering) Fælles forståelse/definition af omfang og niveau for deep energirenovering Etabler høj grad af motivation til holistisk (integreret design) renovation Etabler smart lovgivning for renovering (fx udnyt info fra energimærke, krav om renovering af kommercielle bygninger) Alle støtteordninger skal designes til KUN at støtte deep energirenovering og ikke enkelt initiativer Investment grade kvalitets energimærke; uddannelse, udannelse & uddannelse
EU processen fremadrettet EU s Energy Efficiency Action Plan (EEAP) EP report EAAP: Input from 3 EU Institutions Commission communication Council endorsement ESD recast? Other Policy Initiatives? Timeline Nov 2010 Dec 2010 Jan 2011 Feb 2011 Q2 2011? End 2011
Eksempler til inspiration Policy development (Frankrig) Høj grad af stakeholder involvering formål at designe en bæredygtig udviklingsplan Holistisk tilgang: Alle identificerede barrierer er adresseret inkl. uddannelse og finansiering Resultat en ambitiøs plan med specifik målsætning for både nybyg og renovering fx: Plan for udvikling af energikrav til 0-energi huse fra 2020 alle bygn. Overordnet mål: Primær energiforbrug i bygninger skal reduceres med 38% inden 2020 Renoveringsraten skal fordobles startende med de dårligst bygninger Renoveringsplan for offentlige bygninger Alle offentlige bygninger skal renoveres inden 2020 startende i 2012 (~ 12% af eksisterende bygninger) Energi performance gennemgang af alle bygninger Etablering af forskellige økonomiske støtteordninger rettet mod ambitiøs energirenovering
Norge Indspil til handlingsplan for energieffektivt byggeri Mål reducer energiforbruget I bygninger fra 80TWh til 70TWh pr år inden 2020 og halvering inden 2040 I 2040 vil 37% af bygningsmassen være bygget i perioden 2010-2040 Behov for: Lovgivning, økonomiske støtteordninger (1,4-2 mia. Nkr/år), kompetenceløft og adfærdsændringer Hovedelementer: Udvikling af robuste løsninger Økonomiske tilskudsordninger (langsigtet, entydige kriterier, linkes til energimærke og rådgivning) Skærpede krav til nybyg (Passiv hus fra 2016) tilskud i overgangsfase Renovering krav om lavenergi i 2015 og PH I 2020 ved total renovering Systematisk efter-/ videreuddannelse lovkrav om minimum kompetencer Samordning af virkemidler Det offentlige skal vise vejen Markedseffekt: Nyt marked på 80 mia. momsindtægt til staten på 15 mia. (2010-2020) Forventet job effekt 80.000 nye job i bygge & anlægssektoren
Plan for udvikling af energikrav Country /year 2009 2010 2012 2013 2015 2016 2020 Denmark - 25 % - 50 % - 75 % Finland -30-40% -20% LEB - PB (PH) France LEB 2) E+ Germany - 30 % - 30 % 3) NFFB Ireland -60% NZEB Netherlands - 25 % - 50 % (PH) ENB Norway 20-25% LEB (PH) United Kingdom -25 % (PH) - 44 % NZEB 1) Percentage of the 2006 minimum level, 2) Effinergie standard, 3) Percentage of the 2009 minimum level, 4) Passive House level. LEB: Low Energy Buildings. E+: Energy positive buildings. NFFB: Buildings to operate without fossil fuels. ENB: Energy Neutral Buildings. NZEB: 0 net. CO2, incl. heating, lighting domestic hot water and all appliances
Danmark Erfaring fra introduktion af fremtidige energikrav i BR06 Danmark Antal opførte huse i perioden 2007-2009 Standard klasse 2 klasse 1 Total antal Enfamiliehuse Rækkehuse 21.583 2.004 (8,4 %) 227 (1,0 %) 23.814 14.769 1.929 (11,5 %) 17 (0,1 %) 16.715 Number of houses completed 2007-2009 (~ number of energy certificates issued) divided into energy performance levels based on combining data from the Energy Certificate Database and Statistics Denmark. For each building category the numbers in parenthesis indicate the percentage of the total number of houses completed, i.e. the rightmost column.
Kommunale initiativer 67 ud af 98 kommuner har en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening (www.dn.dk ) Reduktion af CO 2 udslip fra egne aktiviteter med 2% pr år Stort antal kommuner (~50%) har fokus på energikrav til bygninger og har sat mere ambitiøse krav end staten fastsætter fra 1. januar 2011 fx: Aalborg: alment byggeri klasse 1 Århus: eget og støttet byggeri klasse 1 (krav til renovering undersøges) Albertslund, Ballerup: alt nybyggeri klasse 1 klasse 1 foreskrives i lokalplaner og nye boligområder samt hvor kommunen er bygherre eller bruger EU initiativ: Borgmesterpagt (www.eumayors.eu) Implementere mere ambitiøse reduktioner af CO 2 emission end EU s mål om 20% i 2020 Tilslutning fra 18 danske byer ud af 1934 tilmeldte
Tyskland Eksempler på støtteordninger KfW program for nybyg & renovering Lav udlånsrente (garanteret i 10 år) & mulighed for tilskud ved passiv huse niveau støtten øges med forbedret energistandard Krav til standard eller kombination af løsninger Har eksisteret siden 1996/2005 og skabt 220.000 nye jobs Med udgangen af 2006 har mere end 2,5 mio. boliger modtaget tilskud
UK Eksempler på støtteordninger Land (næst efter Belgien) med flest støtteordninger for forskellige målgrupper! Fuel poverty 5 mio. familier (x 3 siden 2001) Energiselskaberne har stor besparelsesforpligtigelse (CERT) Energiselskaberne leverer ikke gennemgribende energirenoveringer men altid billigste løsninger Gennemgribende energirenoveringer for dyrt hvis alle dele byrden Ny Pay As You Save model testes baseret på: Third party financing Lån følger ejendom og ikke ejer i tilfælde af salg Lån tilbagebetales over eksisterende opkrævningssystemer (fx ejendomsskat, el- eller vandafgift) Tilsvarende model kendes fra USA finansieres fx ved at by/region udsteder obligationer
Norge Eksempler på støtteordninger Husbanken (statsejet) tilbyder en kombination af lån, tilskud, information og rådgivning inden for bæredygtigt byggeri Resultat: Nye bygninger energibesparelse 40% eller mere energi besparelse i renoveringsprojekter 20-40% Vigtige demoprojekter med højt ambitionsniveau kan modtage støtte der dækker op til 80-90% af omkostningerne Se også EuroACE.org Making money work for buildings for flere eksempler
Build-up