Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde



Relaterede dokumenter
Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Samvirkende Menighedsplejer BASISKURSUS 2012

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

appendix Hvad er der i kassen?

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/ Haderslev Domkirke / Dette hellige evangelium skriver

Studie. Ægteskab & familie

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.


Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Skærtorsdag B. Johs 13,1-15. Salmer: Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Skrtorsdag Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Program for efteråret 2015

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

BAUNEPOSTEN. April & maj

Konfirmand i Mølholm kirke

REFERAT GENERALFORSAMLING i IM Hjørring

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Gl. ager Kære Brevduevenner.

Diakoni aktivisme eller følgagtighed?

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Karneval i Aalborg Øst

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Dukketeater til juleprogram.

Landsstævne for voksne

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Billedet fortæller historier

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Information om medlemsweekend år Lørdag den 9. oktober kl og søndag den 10. oktober 2010 kl

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Studie. Den nye jord

Transskription af interview Jette

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Samvirkende Menighedsplejer BASISKURSUS 2014

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl i Engesvang

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

inspiration Idéer - til liv og vækst i menighedens diakoni

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Transkript:

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2009 Tema: Frivillighed og sognediakoni er tæt forbundet Frivillig i Houlkær Frivillig rejseleder Frivillig og ung Sammen OM MENIGHEDSPLEJE 1

SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon 36 46 66 66 Fax 36 13 06 20 Giro nr. 9541-700 - 1797 smp@menighedsplejer.dk www.menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl. 10-15 Fredag kl. 10-12 Telefon 36 46 66 66 FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen 36 13 06 21 e-mail: kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Christian Smedegaard 36 13 06 34 cs@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Rita Bjerregaard 36 13 06 23 Eva Nørregaard 36 13 06 22 Anne Marie Kær Hornung 36 13 06 35 Elinor Rasmussen 36 13 06 46 Lone Sørensen 36 13 06 46 Joan Bencke Olsen 36 13 06 38 Uffe Grønbæk Laugesen 36 13 06 37 UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Lise-Lotte Nielsen 86 60 37 66 e-mail: lln@menighedsplejer.dk Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg 66121312/ 2680705 e-mail: jb@menighedsplejer.dk Gl. Kongevej 59, 6920 Videbæk HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Bitten Petersen 36 13 06 26 e-mail: bp@menighedsplejer.dk Inge Marie Garde 36 13 06 41 e-mail: img@menighedsplejer.dk Nina Baun 36 13 06 39 e-mail: nb@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun 36 13 06 39 BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen 36 13 06 40 Træffetid: tirsdag kl. 9.30-13 INFORMATION Kirsten R. Laursen 36 13 06 21 Anne Dorte Schwarz-Nielsen e-mail: ando@mail.dk HJEMMESIDE KirkeWeb e-mail: info@kirkeweb.dk RECEPTION Merethe Jægergaard 36 46 66 66 SERVICEMEDARBEJDER Anja Trolle-Hansen FONDEN DE STILLE STUER Fælleskontorets åbningstid INDHOLD Frivillighed i Folkekirken side 3 Frivillig i Houlkær side 4-5 Frivillig i Folkekirkens Feriehjælp side 6-7 Årsmøde 2009 side 8 Gemmesider: Guds nærhed og kærlighed - konkret - ord til eftertanke side 9-10 Velkomst til nye menighedsråd side 11-12 Frivillig, ung ven side 13 På ferie som rejseleder side 14 Nyt om navne side 15 Landet Rundt side 16-17 Inspirationsog annoncesider side 18-19 Sandheden gør fri - fri og villig bagsiden FRIVILLIGE Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Merete Faurholdt, Palle Højland, Anne Olesen, Inga Kleist, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen KIRKENS GENBRUG Et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer og Danmission. Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst Bjørn Clausen, Genbrugskonsulent Vest tlf. 22 91 52 12 tlf. 40 96 96 95 Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med glæde ting og sager. De bliver omsat til penge til gavn for omsorg og mission. FORSIDENS FOTO: For Ellinor og Judy er der ingen tvivl om, at det er sjovt at være frivillig. De arbejder begge i Kirkens genbrug i Skibby. Foto: Rune Hansen 2

Frivillighed i Folkekirken Frivilliges medvirken ved kirkens opgaver er blevet et aktuelt emne med målsætningen om Mere kirke for pengene. Menighedsrådene yder i forvejen en stor frivillig indsats; men hvad kunne frivillige i øvrigt udføre til gavn for kirkens liv og vækst - uden at motivet alene skal være at spare? Rigtig meget! Faktisk burde så meget som muligt ved kirken gøres af frivillige, for det er det frivillige engagement, der er kirkens vigtigste drivkraft - næstefter Helligånden naturligvis. At mennesker går ind og gør et stykke arbejde, fordi de er taknemmelige over at være til, taknemmelige over syndernes forladelse i Kristus, taknemmelige over fællesskabet i kirken, det giver kirken de bedste vækstbetingelser i sognet. Af praktiske årsager er det klogt at have nogle dygtige, veluddannede præster til at stå for forkyndelsen og mennesker med administrative evner til at tage sig af lønninger m.m. Det vil også være rimeligt, at nogen får løn for at vaske gulv i kirken m.m. og passe kirkegården. Fra Samvirkende Menighedsplejer synes vi også, det er fint at ansætte sognemedhjælpere til forskellige funktioner. Det skal imidlertid gøres i en bevidsthed om, at en del af det, sognemedhjælpere gør, kan udføres sammen med frivillige. Sognemedhjælperes arbejdstid kan hurtigt blive brugt op. Men kan man ved kirken organisere frivillige indsatser med sognemedhjælperne som tovholdere og også gerne sammen med præsterne og med uddelegering af ansvar til frivillige, så vil man opleve kirkelivet spire, grønnes og blomstre. Samvirkende Menighedsplejer er den fælles organisation for Folkekirkens frivillige sognediakoni. Her hjælper vi hinanden med at få sat ting i gang ud fra menighedens egne drømme, tanker og ønsker om, hvad det er bedst at gå i gang med. Vi bringer gode idéer videre fra det ene sogn til det andet. Vi laver erfaringsopsamling, vi søsætter nye initiativer i samarbejde med sognene og støtter fagligt op om sognemedhjælpernes arbejde og de frivilliges engagement med konsulenthjælp, møder, kurser og publikationer, f.eks. dette blad, diverse hæfter, hjemmesiden. Vi er glade for at konstatere, at stadig flere sogne ønsker at gå ind i det fælles arbejde. 2008 blev rekordår for tilmeldinger af nye sogne. Vi har derfor besluttet at gøre temaet Frivillighed til et hovedtema for vort arbejde i 2009 ikke mindst den vigtige facet: Hvordan finder kirken sine frivillige? Det afgørende er, at der er nogle mennesker i sognet, som har behov for hjælp, og som ikke får den fra familien eller fra det offentlige. Her har kirken en evangelisk forpligtelse til at hjælpe. Vi skal protestere, når det offentlige svigter, men det er ikke nok. Det væsentlige er det menneske, der lider, og hvor du og jeg som frivillige, og vi som kirke kan gøre noget. Her skal vi med selvfølgelighed og konsekvens lade handling følge af evangeliets klare budskab. Held og lykke med sognediakoni og frivillighed i de danske sogne. Vi vil gerne hjælpe jer! Kirsten R. Laursen, generalsekretær AKTUEL KOMMENTAR 3

Frivillig i Houlkær en brik i et større fællesskab eller flere! Af Lotte Martin Jensen Agnes Bak er frivillig i Houlkær. Hun ser ud til at nyde at tilberede maden. Foto: Lotte Martin Jensen Houlkær sogn i den nordøstlige del af Viborg er et forholdsvis nyt sogn. Efter nogle år som kirkedistrikt fi k sognet i 1992 sin egen kirke med rigtig gode faciliteter af enhver art. Sognet er et udpræget nybyggersogn præget af to store sociale boligbyggerier, men også med mange andelsboliger og et stigende antal villaer. Vi er lige i underkanten af 5.000 beboere, heraf en god del nydanskere. Sognet er en del af Viborg Menighedspleje. FRIVILLIGHED SOM DRIVENDE KRAFT I KIRKEN Allerede inden vi fi k vores egen kirke, var det frivillige arbejde godt i gang. Der blev holdt børneklub i kælderen under en af de mange boligblokke og fællesspisning i den lille vandrekirke. Nogle var betænkelige ved, hvordan det skulle gå i de fi ne nye lokaler ville det falde fra hinanden, fordi det blev for let? Sådan gik det langtfra. Lige fra starten har det frivillige engagement været en drivende kraft i den måde, der er tænkt kirke på i Houlkær. Når vi har gæster udefra og de begynder at kikke i vores forskellige foldere, er den sædvanlige reaktion undren. Hvordan kan det lade sig gøre at lave så meget og så forskelligt? Svaret ligger lige for: Det kan det, fordi der er tilstrækkeligt mange, der VIL. Altså VIL med stort, vil så meget, at de også gør. Tager ansvar for aktiviteterne, planlægger og udfører det rent praktiske evt. sammen med en eller fl ere af kirkens ansatte og naturligvis mange fl ere frivillige. Og selvfølgelig fordi menighedsrådet og de ansatte er 4

enige om, at det er vigtigt at give plads for de frivillige. Jeg vil komme med et par eksempler: GOSPELKONCERT En menighedsrod var vild med gospel. Han havde hørt om en fantastisk dirigent. Vi kunne lave en lørdagsworkshop! Folk kunne komme om morgenen, og vi kunne holde koncert om eftermiddagen! Det var ærligt talt - måske ikke lige det, hverken organisten eller præsten eller de andre i menighedsrådet havde drømt om den nat, men der var almindelig enighed om, at det kunne menigheden jo ikke gøre for, så hvis den pågældende kunne få det op at stå, uden at bringe sognet på fallittens rand, så ville det da være fint. Nu er der gospel-lørdag den sidste lørdag i januar hvert år. Der kommer 125-150 mennesker og synger, og kirken er fuld til koncerten. Det sker, fordi han VILLE! Og fordi der er en god håndfuld andre frivillige, der hjælper ham! NYTÅRSAFTEN Hver 2. fredag samles mellem 35 og 50 mennesker til Åben Familie (hos os kommer primært ældre og/eller psykisk syge). Det er frivillige, der laver maden og står for underholdningen. For nogle år siden kom lederne på, at det ville være skønt at kunne samles nytårsaften, hvor de vidste, at mange sad alene. Så nu holder vi nytårsaften i kirken hvert år med skiftende menuer alt efter, hvem der laver mad, og hvor mange kræfter de har. Det gør vi, fordi de VIL! At VILLE! At nogen VIL det er vel selve det, der er overskriften over frivilligt arbejde. Det er fordi der er nogen, der virkelig vil, at vi kan sende besøgsvenner ud ikke bare til de hyggelige gamle, men også til dem, der på grund af fysisk eller psykisk sygdom og anden Lotte Martin Jensen. Foto: Peder Hansen modgang er en noget større udfordring. Det er, fordi nogen VIL, at vi kan være en del af Viborg Menighedsplejes aflastningstjeneste, der hjælper pårørende til alvorligt syge og døende. Det er, fordi nogen VIL, at vi kan holde det forårsmarked, der ud over at give små 30.000 kr. til forskellige nyttige aktiviteter også er et socialt højdepunkt for både ydere og nydere. KIRKEN EN DEL AF SAMFUNDET Nogen VIL og nogen GØR i kirken og ud fra kirken, på biblioteket og på vores lokale plejecenter. De frivillige er nemlig ikke kun vores. Kirken er ikke en ø, vi er en del af samfundet. Det betyder at vores gode naboer i boligselskabet selvfølgelig kan låne borde eller lokaler hos os, når de mangler plads til deres integrationsprojekt for kvinder. Det betød, at en af vores frivillige, som de jo så kom til at dele køkken med, blev frivillig i deres projekt. Og lige pludselig stod alle disse fremmede kvinder så i vores køkken og lavede mad til vores Åben Familie og det var så god en oplevelse for alle parter, at vi har aftalt en ny aften. Helt frivilligt! Fordi der er nogen, der VIL. Nogen, der TØR og nogen, der GØR! Lotte Martin Jensen, sognepræst i Houlkær og præst i psykiatrien i Viborg 5

Frivillig i Folkekirkens Feriehjælp Indlæg ved Lisbet Jensen, formand for Nykøbing Falster Sogns Menighedspleje Fotos: Finn Pilgard Beyer Frivillig i Folkekirkens Feriehjælp For at Folkekirkens Feriehjælp kan blive en succes i sognene, er det en forudsætning, at sognet stiller en kontaktperson til rådighed for samarbejdet mellem sognets frivillige, sognet og Samvirkende Menighedsplejer. Desuden er det altafgørende, at der melder sig 2 frivillige hjælpere, kaldet rejseledere, til hver sognekvote på 3 familier. I GANG I NYKØBING FALSTER I foråret 2008 kontaktede jeg Samvirkende Menighedsplejer for at spørge til et ferieprojekt, som udviklingskonsulent Finn Pilgaard Beyer havde startet året før for børnefamilier, der ikke har råd til at tage på sommerferie. Han fortalte om ferieprojektet, og hvis vi var hurtige, havde han endnu nogle kvoter i 2008, som ikke var blevet besat endnu. Jeg var hurtig. Bestilte den ene kvote og lovede at melde tilbage, så snart jeg havde talt med resten af bestyrelsen. Vi blev enige om at takke ja til kvoten. Det betød, at vi nu skulle ud og finde 2 frivillige rejseledere og 3 børnefamilier. Alle i bestyrelsen blev spurgt, om de ville med som rejseleder, men ingen havde mulighed for det. Jeg selv havde tænkt mig om i flere dage, og hvis ingen andre kunne tage med, så ville jeg og min mand Jørgen meget gerne tage med. Vi havde ikke prøvet en ferie på denne måde før og havde ingen forudsætninger for at være rejseledere. Vi er begge pensionister, men har i mange år arbejdet med mennesker i alle aldre og samfundslag, derfor tog vi udfordringen op med åbent sind. KONTAKT MED FAMILIERNE Det næste var at finde nogle familier, der godt kunne tænke sig at komme med på en dejlig 7-dages ferie væk fra den daglige trummerum. Jeg kontaktede de lokale sundhedsplejersker, 2 skoler og et krisecenter, men fik ingen respons. Derefter gennemgik jeg ansøgningerne til vores juleuddeling i menighedsplejen året før, og ud fra disse ansøgninger kontaktede jeg familierne. Først troede de, det var en joke, når jeg sådan kunne tilbyde en ferie, der intet kostede. De fik udleveret pjecen fra Samvirkende Menighedsplejer, hvor projektet er beskrevet, og kunne der læse om ferietilbuddet. De blev meget glade og taknemlige over, at netop de var de heldige, der fik tilbudt denne ferie. HVAD GIK FORUD? I foråret blev der holdt et møde for kontaktpersoner for ferierne under Folkekirkens Feriehjælp hos Samvirkende Menighedsplejer i Valby, hvor også de frivillige rejseledere deltog. Her blev der udvekslet erfaringer fra året før, og mange praktiske og sociale emner blev vendt. Det blev pointeret, at det at være frivillig rejseleder betød, at man skulle være til stede, være opmærksom, være åben 6

og holde ferie. Det blev også pointeret, at det var familiernes ferie, og at de måtte holde ferien, som de havde lyst. Hjemme i vort eget sogn tilbød vores sognemedhjælper at deltage i det omfang, han kunne. Vi planlagde en komsammen, hvor vi samlede de familier, der skulle med på ferien. Vi lånte vores sognehus og hyggede os i fællesskab med at bage pizza og spise sammen. Medens vi hyggede os, talte vi om, hvilke forventninger feriefamilierne og vi som rejseledere havde til ferien. Vi talte også om, hvilke meninger man havde om, og hvordan man forholdt sig til euforiserende stoffer og alkohol. Der blev stillet nogle praktiske spørgsmål fra feriefamilierne, og vi aftalte de store rammer for ferien. Det var godt at være sammen og se hinanden an og lære hinanden at kende inden ferien. HVORDAN GIK DET? Selve ferien var pragtfuld og forløb næsten uden problemer. Vi boede i 4 huse ved siden af hinanden og havde en god kontakt både til de voksne og børnene. På ferieområdet var der udendørs swimmingpool, der var legeplads og dyrehold, og feriefamilierne benyttede sig af faciliteterne. Vi var så heldige, at vejret var fint hele ugen, så al leg foregik udendørs. Hjemmefra havde vi aftalt, hvordan ugen skulle forløbe praktisk, hvilken dag vi skulle i Bonbonland og til Holmegård glasværk osv. Nogle dage samledes vi til eftermiddagskaffe hos hinanden, og på feriefamilierne foreslag grillede vi sammen nogle aftener. En enkelt familie havde en feriegæst på besøg nogle dage, og gæsten var med i samværet i det omfang, hun kunne. Feriefamilierne imellem kendte hinanden lidt og hyggede sig sammen, men umiddelbart blev der ikke knyttet andre venskaber. En del af opgaven for os rejseledere var også at lytte, især til feriefamilierne med de mange børn. Vi hørte på deres problemer og fik ved at lytte deres tillid. De brugte os meget som buffere i deres børneopdragelse eller mangel på samme. Børnene var forældrenes ansvar, men vi stod til rådighed, hvor vi kunne. Flere gange i ugens løb gav feriefamilierne udtryk for deres taknemlighed for denne dejlige ferie, og det lyste ud af dem, at de nød det. Vi selv som frivillige rejseledere fik nok årets bedste ferie. Det at være noget for andre, at være sammen med andre, at se andre vokse med opgaven, at kunne bidrage til et godt samvær. Sidst men ikke mindst, er vi blevet en hel del rigere på minder og har fået feriefamilierne som nye venner. Vores sognemedhjælper og hans kone kom og besøgte os i 2 dage og fik også en meget fin kontakt til familierne. EFTERFØLGENDE KONTAKT Efter ferien har et par af mødrene kontaktet os pr. telefon for at fortælle om, hvordan de havde det. Og ved juletid arrangerede vores sognemedhjælper en eftermiddag i vores sognehus, hvor vi sammen med feriefamilierne bagte julesmåkager og snakkede sommerferieminder. Hver familie fik en CD med billeder fra ferien og småkager med hjem til julen. 2 af familierne er efterfølgende rejst fra sognet, men ved småkagebagningen fik vi kontakt med en ny familie, som kan tage med på sommerferie i 2009, hvor vi i sognet har været så heldige at få 2 kvoter. 7

Årsmøde 2009 Årsmødets tema er: Folkekirke og Frivillighed. Samvirkende Menighedsplejers ordinære årsmøde samt efterfølgende kursusdag med workshops afholdes fra fredag d. 17. april kl. 16.00 til lørdag d.18. april kl. 16.00 på First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Det ordinære årsmøde holdes fredag d. 17. april, med beretning, aflæggelse af regnskab, valg m.m., og om aftenen er der sat god tid af til samvær og dialog mellem deltagerne. Lørdag d. 18. april indledes med synspunkter om frivillighed fra Samvirkende Menighedsplejer og efterfølgende hovedindlæg ved lektor ph.d i sociologi Anders la Cour, der har frivillige organisationer som et specialområde. Hans emne bliver Dilemmaer i frivilligheden. Indlæggene debatteres efterfølgende i plenum. Samme tema behandles i dets forskellige aspekter i workshops om eftermiddagen. Hver menighedspleje har i henhold til vedtægterne ret til at sende tre repræsentanter, hvoraf én har stemmeret. Desuden kan menighedsråd med samarbejdsaftale være repræsenteret af to personer uden stemmeret, og personlige medlemmer kan deltage uden stemmeret. Derudover har man fra Kirkens Genbrug mulighed for at deltage med to personer pr. butik (uden stemmeret) samt formændene for Genbrugsrådene (uden stemmeret). Som gæster inviteres endvidere formænd for selvejende institutioner med samarbejde/tilknytning til SMP. Prisen er kr. 800,00 pr. deltager, incl. overnatning og forplejning, ekskl. drikkevarer til aftensmad/middag og frokost. Kostpris pr. deltager for personlige medlemmer er kr. 1.500,00 for enkeltværelse (heri er alt inkluderet, dog ikke drikkevarer til aftensmad/middag og frokost). Forslag, der ønskes behandlet under dagsordenspunktet Indkomne forslag, samt forslag til valg af medlemmer til Fællesudvalget 8 skal være Fælleskontoret i hænde senest én måned før årsmødets afholdelse, dvs. senest mandag den 16. marts 2009 kl. 12.00. Forslagene skal være underskrevet af den pågældende menighedsplejes formand på bestyrelsens vegne. Som medlemmer af Fællesudvalget afgår efter tur: Ellen Gylling, Margaret Lodberg og Arne Kolsum. Ellen Gylling og Arne Kolsum modtager genvalg. Margaret Lodberg modtager ikke genvalg. Der skal således vælges tre kandidater til Fællesudvalget. Vi skal hermed opfordre menighedsplejerne til at opstille kandidater til Fællesudvalget for at sikre organisationens demokratiske basis. Foreslåede kandidaters samtykke må forinden være indhentet. Det bemærkes, at årsmødet vil få forelagt anmodninger fra lokale menighedsplejer om optagelse i Samvirkende Menighedsplejers fællesskab samt blive orienteret om indgåede samarbejdsaftaler med menighedsråd. Dagsordenen vil blive udsendt ultimo marts sammen med formandens og generalsekretærens årsberetning og årsrapport 2008. Inden da vil forskelligt materiale vedrørende årsmødet foreligge på www.menighedsplejer.dk. Vi modtager tilmeldinger til årsmødet på telefon 36 46 66 66 eller pr. e-mail: smp@menighedsplejer.dk. Seneste frist for tilmelding er mandag d. 16. marts. Vi skal gøre opmærksom på, at tilmeldingen er bindende fra og med mandag d. 30. marts. Faktura vedr. betaling af deltagergebyr samt kontingentopkrævning for 2009 vil efter årsmødet blive fremsendt til kassereren eller kontaktpersonen. I lighed med tidligere år vil der være mulighed for, at deltagerne kan udstille foldere m.m. om deres lokale sognediakonale arbejde. Vi håber, at årsmødet vil give deltagerne ny inspiration og mulighed for indbyrdes erfaringsudveksling. Ole Foldberg, formand Kirsten R. Laursen, generalsekretær

Guds nærhed og kærlighed - konkret Ord til eftertanke GUDS INDGRIBEN TIL FRELSE Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast. Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte, og de skal stole på Herren. Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren og ikke vender sig til løgneguder. Store ting har du gjort; Herre, min Gud, dine underfulde handlinger og planer er til gavn for os: ingen står mål med dig! Salmernes Bog 40, vers 2-6 AT LEVE I HERRENS NÆRHED Ingen af os lever for sig selv, ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over døde og levende.guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. Den, der tjener Kristus sådan, er Gud til behag og bliver agtet af mennesker. Romerbrevet kap. 14, vers 7-8 og vers 17-18 UTRÆTTELIG GODHED Han begynder igen og igen, han kan ikke standses. Han er grøn og munter og ukuelig i godhed. Helligånden. Jan Stolt GUDS NÆRHEDS STEDER Når den tvesindede opmuntres til at rense sit hjerte (Jakobs Brev 4,8), så betyder det, at et menneske opmuntres til at søge i Guds retning. Ikke alle mulige og umulige andre retninger men i Guds retning. Jamen, hvor skal jeg søge hen, spørger én måske. Svaret er enkelt: I den retning vor Herre Jesus viser os. Det er bønnens retning eller Fadervors retning, kunne vi sige. Det er barmhjertighedens retning i ansvar for de fattige og bange. Det er i fællesskabets retning for at bryde de ensomme og ængsteliges forladthed. Sommetider er det også i kampens retning. Dér hvor der er opgør med løgn og bagtalelse, eller dér hvor de store vil lade de små smage, at magt er ret. Alle sådanne steder er Guds nærheds steder. Her er ikke tåge og tvesind, men lyst som den klare dag. Her er vejen banet, og jeg indbydes til at gå den. Guds nærheds steder er med til at hele det sårede i menneskelivet og give kraft til at bære de slag, man uundgåeligt får i Jesu følge. Tidligere generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer, sognepræst Jens Chr. Nielsen, 2007 Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, 36 46 66 66 www.menighedsplejer.dk 9

Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, 36 46 66 66 www.menighedsplejer.dk DU Du fylder mig med glæde, For glæden er fra dig, DU Gud, der helt vil give, så glæden bor i mig DU løfter op min smerte, Så smerten er hos dig, DU Gud, der kender sorgen Og deler den med mig. Du bærer mig i livet, Hvor alt kan ske med mig. GUD lad mig altid vide, At jeg tilhører dig. Holger Lissner KÆRLIGHEDENS GENSVAR I den kristne tro bliver vi næsten væltet omkuld af Guds kærlighed, den er så overvældende, at vi ikke kan begribe den, men vi kan blive grebet af den, og Gud vil gerne se kærlighedens gensvar. Gud kan nok klare sig uden vores hjælp, men det hører med til kærlighedens væsen, at den omsættes i handling. Hvad skal vi gøre for at elske Gud? Her er Jesus praktisk og konkret. Vi kan jo begynde med at elske vores næste. Bjørn Ellerbek, 2007 KRISTI NÆRHED STILLER KRAV Du satte dig selv i de nederstes sted. Du satte dig op mod de stores fortræd. Du satte dig ind i de yderstes nød. Du satte dig ud over dødsangst og død.. Du sender os ned i de nederstes sted. Du sætter os op mod de stores fortræd. Du lever i os i de inderste lag. Vi lever i dig på den yderste dag. Hans Anker Jørgensen, Den danske Salmebog nr. 260, vers 1 og vers 4. Foto Anne Dorte Schwarz-Nielsen AT LEVE I KÆRLIGHEDEN Hvordan er det overhovedet muligt for os mennesker at elske, som Gud vil det? Hvordan skal vore kolde hjerter dog kunne blive varme og komme til at elske? Det under kan alene ske, når vi får at vide og når vi tror, at vi selv er elsket. Som blomsterne kaldes frem af den kolde jord ved solens lys og stråler, sådan kalder Guds kærlighed i Jesus Kristus kærligheden frem i vore hjerter. Gennem sit ord og ved sin Ånd lyser Gud for os og ånder på os, så vi får nyt liv og vi forvandles. Vi skal med andre ord ikke overanstrenge os. Det bliver forholdet til Gud og til vores næste bare anstrengt af. Nej, lad os leve i kærligheden som himlens fugle: frie og ubekymrede. Gud er med os. Han bærer os og elsker os. Som det hedder i 1. Johannesbrev: Vi elsker, fordi han elskede os først. Biskop Steen Skovsgaard, 2006 10

Velkommen til Danmarks nye menighedsråd til et samarbejde om diakoni i sognet: Lad diakonien være en del af et levende menighedsliv! Samvirkende Menighedsplejer er paraplyorganisation for sognenes diakonale (kirkeligsociale) arbejde. Vi har over 100 års erfaring med diakonalt arbejde og samarbejde. Det kan være: Drøftelse i sognet om diakoniens rolle idéelt og konkret. Klarlæggelse af behovene for en diakonal indsats i sognet. Sammenhæng mellem diakonien og kirkens øvrige arbejde og prioritering af ressourcerne. Prioritering af diakonale indsatsområder. Organisering af indsatsen. Rekruttering af frivillige. Vi står parat til at yde en konsulentindsats sammen med jer og indlemmer jer gerne i flokken af godt 350 samarbejdende medlemssogne på landsplan. Vi har rabatordninger for medlemssogne og giver disse sogne særlige muligheder for hjælp til diakonien i sognet. Vore konsulenter tilbyder rådgivning og indlæg, hvis man i sognet ønsker f.eks. en visionsdag om sognediakonien. Eksempler på Samvirkende Menighedsplejers konsulenttilbud er: To foredrag ved udviklingskonsulent, lærer og demenskoordinator Lise-Lotte Nielsen, Viborg: DIAKONI - EN INTEGRERET DIMENSION I FOLKEKIRKENS LIV KIRKEN I HVERDAGSTØJET Vi har en kirke, og vi er en kirke - I foredraget lægges hovedvægten på at være kirke, at være kirke i diakoni. Diakonirapporten lægger op til, at alle menigheder tager den diakonale forpligtelse på sig. I foredraget gives konkrete eksempler på hvordan. DIAKONI OG MENIGHEDSPLEJE I Danmark har vi traditionelt haft to typer diakoni, institutionsdiakoni og sognediakoni og der er brug for begge dele. Der er brug for både professionelle og frivillige. Som frivillige kan vi tænde et lys for andre ved at møde dem med varme og nærvær. Lad os komme i gang. Hvert foredrag varer ca. 2 timer eller efter aftale. Pris pr. foredrag for medlemssogne kr. 2.000 + kørsel efter statens højeste takst. Andre kr. 3.500 + moms + kørsel efter statens højeste takst. Henvendelse til Lise-Lotte Nielsen, Samvirkende Menighedsplejer Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg. Tlf.: 86 60 37 66. E-mail: lln@menighedsplejer.dk. To oplæg ved ældrekonsulent, sygeplejerske og demenskoordinator Nina Baun, Valby: ERINDRINGSGRUPPER PÅ PLEJEHJEM At være besøgsven på et plejehjem kan godt være en tung og udfordrende opgave. Hvis man er to eller flere om den fælles opgave, kan der skabes liv, glæde og aktivitet for både plejehjemsbeboere og besøgsvenner. Få inspiration til at opstarte erindringsgrupper på plejehjem. At høre de ældres livshistorie er utroligt berigende og giver den fortællende ældre en oplevelse af værdi, respekt og identitet. Varighed 1 time Pris for medlemssogne: kr. 1.500 + kørsel, andre: kr. 2.500 +kørsel + moms. ÅRSMØDEOPLÆG I MENIGHEDSPLEJEN Sammen evaluerer vi den frivillige diakonale indsats og deler tanker og idéer til vedlige- 11

holdelse og udvikling af menighedsplejens aktiviteter. Vi kan tage pulsen på, hvordan I samarbejder, kommunikerer, beslutter samt giver hinanden omsorg. Vi kan også forholde os til, om der en afmatning i forhold til hvervning af nye frivillige, og kan der gøres noget ved det. Årsmødeoplægget kan tilpasses den enkelte menighedsplejes behov ved forudgående aftale. Varighed 1½ time Pris for medlemssogne: kr. 1.500 + transport. Henvendelse Nina Baun, Valby Tingsted 7, 2550 Valby, tlf. 36 46 66 66. E-mail: nb@menighedsplejer.dk Se mange flere oplæg fra disse to medarbejdere samt fra øvrige konsulenter og generalsekretæren på www. menighedsplejer.dk. Nyt hæfte med emner vil foreligge til bestilling i forbindelse med årsmødet i april. Søster Kathinkas feriehus er et besøg værd. Sommerferie for demente og pårørende Samvirkende Menighedsplejer arrangerer sommeren 2009 to ferieophold for demente og pårørende, samt pensionister der ikke er i stand til at rejse selv SOMMERFERIEOPHOLD PÅ KURSUSCENTRET LAUGESENS HAVE I VESTJYLLAND Fra mandag den 15. juni til fredag den 19. juni. Pris 4.800 kr. pr person. I prisen er indregnet fuld forplejning, ture, entréer samt transport til og fra Herning Banegård i forbindelse med ud og hjemrejse. Der ydes hjælp til bestilling af togbillet fra og til Herning, således at der etableres grupperejse, hvori de 2 frivillige hjælpere deltager. Pris for eventuel togrejse tillægges turens pris. Under opholdet vil der være 2 halvdagsture og én heldagstur, hvor man vil opleve den vestjyske natur, besøge byer som Ringkøbing, Thorsminde, Lemvig og Viborg. SOMMERFERIEOPHOLD I SØSTER KATHINKAS FERIEHUS, VOERSÅ VED SÆBY Fra mandag den 10. august til lørdag den 15. august. Pris 4.600 kr. pr person. I prisen er indregnet fuld forplejning, ture, entreer samt transport fra og til Aalborg Banegård i forbindelse med ud og hjemrejse. Der ydes hjælp til bestilling af togbillet til og fra Aalborg, således at der etableres grupperejse, hvori de 2 frivillige hjælpere deltager. Pris for eventuel togrejse tillægges turens pris. Under opholdet vil der være udflugter til blandt andet Skagen og Læsø. Program for turen tilsendes ved henvendelse til udviklingskonsulent Jens Bilberg på tlf. 26 87 07 05, eller kan ses på www.menighedsplejer.dk. 12

Frivillig, ung ven At være besøgsven giver mere, end det kræver Jeg kom ind i Besøgstjenesten sådan lidt ad bagvejen. Jeg havde vikarieret for kirketjeneren i Højdevang Kirke (Amager), og gennem det arbejde havde jeg mødt nogle af de mennesker, som var besøgsvenner i sognet. Da Inge Marie Garde, som er sognemedhjælper i Højdevang, første gang foreslog mig at blive besøgsven, var jeg lidt skeptisk, for størstedelen af de besøgsvenner jeg havde mødt var pensionister og desuden havde jeg jo slet ikke tid til det! Det virkede uoverskueligt, så jeg sagde nej. Men Inge Marie er ikke sådan at vippe af pinden, og efter lidt overtalelse stod jeg en dag foran Toves dør. Det var lidt specielt og lidt skræmmende at kaste sig ud i at blive ven med et menneske, man aldrig før havde mødt. Hvad nu, hvis vi slet ikke ville synes om hinanden? Jeg havde aldrig før prøvet at skulle arbejde som ven, og tanken om at skulle være en del af Projekt Ven lød egentlig besværligt. Heldigvis viste det sig, at min frygt var stærkt overvurderet. I dag besøger jeg Tove cirka en gang om ugen til et par timers snak om alt mellem himmel og jord. Det er overraskende, så meget vi kan tale om, taget i betragtning, at der er en alderskløft på næsten 40 år. VEN MERE END BESØG At være besøgsven lægger mere vægt på ven end på besøg. Og ven er måske endda for fattigt et ord i hvert fald for Tove og mig. At være ung og besøgsven betyder dog ikke nødvendigvis, at man bliver adopteret som barnebarn. Men det er anderledes end at være jævnaldrende med den, man besøger. Jeg tror, at der for Tove og mig ligger en stor styrke i, at vi begge er i vores bedste alder. Vi kan snakke om det at være ung (for ældre mennesker ved trods alt også et og andet om dét) og om at ældes med ynde. General Douglas MacArthur har engang sagt, at alder ikke er et spørgsmål om år, men om sindstilstand. Tove og jeg kan i hvert fald godt finde ud af det trods aldersforskellen. PLIGTEN SOM GAVE At være besøgsven betyder også, at man forpligter sig til at være der for et andet menneske. Men pligt skal gerne blive til noget andet end det, vi til daglig forbinder med ordet. Når jeg tænker på pligt i forbindelse med besøgstjenesten, tænker jeg ikke på sure pligter, man helst ville være foruden her er pligten for mig en gave. Jeg startede som besøgsven, fordi de mennesker, jeg havde mødt, der var involverede som besøgsvenner, syntes at stråle af en helt særlig form for overskud. Ikke den slags, som giver sig udtryk i sportsvenlige sko, designerhjem og økologiske morgenmadsprodukter, men snarere en form for overskudskærlighed. For det er sandt, hvad de kloge hoveder siger: Kærlighed løber man ikke sådan lige tør for. Og jo mere man giver, jo mere får man igen. På mange måder er det mig, der har vundet mest ved at være besøgsven, tror jeg. Anne-Katrine Buch Venskab på tværs af aldersgrænser. Modelfoto: Anne Dorte Schwarz-Nielsen 13

På ferie som rejseleder I foråret 2008 blev vi (Kristian 28, Marianne 23, Marius 16 måneder) spurgt, om vi kunne tænke os at være frivillige for Samvirkende Menighedsplejers projekt Folkekirkens Feriehjælp for udsatte børnefamilier. Vi sagde ja, med forventningerne om en fantastisk tur med dejlige mennesker, og forventningerne blev indfriet tifold Foto: Finn Pilgard Beyer Et par uger, inden vi skulle af sted til Vigsø Feriecenter, mødtes vi alle i Holstebro. Her fik alle mulighed for at møde hinanden og snakke om, hvad vi havde af forventninger til turen i feriecenter sammen. Selv om de fleste ikke havde mødt hinanden før, blev vi vist hurtigt enige om, at det vigtigste var at slappe af og bare gøre det, man havde lyst til. Ingen skulle lægges i spændetrøje for at være sammen med andre. Generelt sydede og boblede det af lyst til at komme afsted og til at geare helt ned fra hverdagen. Ved ankomsten til Vigsø blev hytterne for- delt, én til hver familie. Hytterne lå dog tæt på hinanden, så man skulle ikke gå langt for at møde de andre familier. Inden længe legede børnene på kryds og tværs, og man gik på ture rundt for at hilse på de andre. Der var rigtig feriekoloni-stemning. På feriecentret var der forskellige aktiviteter såsom bolchekogning, lav-din-egen-t-shirt, motocross og lignende. Der var noget for enhver smag. Vi med lidt mindre børn arrangerede, at de kunne lege sammen, så mor og far også kunne få lidt fri. PLADS TIL ALLE Folk var utroligt gode til at give plads til hinanden. Man kunne mærke, at familierne nød turen, for eksempel var der en af mødrene, som havde 5 dejlige unger. Hun kom og fortalte, at dette var den bedste ferie, de nogensinde havde haft. Der var aktiviteter for ethvert alderstrin, og det var noget de kunne samles om og hygge sig med. Hun var utrolig lykkelig for, at de ikke skulle bekymre sig om det økonomiske aspekt i at holde ferie, og der kun var lommepengene. Dette gav også et større socialt overskud til, at man havde lyst til at prøve forskellige aktiviteter. Vi havde ikke lagt nogen specifik plan for, hvad der skulle ske. Familierne fandt individuelt ud af, hvad de havde lyst til. Onsdag havde vi dog sat af til Fårup Sommerland, og det var en kæmpesucces. Vi havde dejligt vejr. Børnene og de voksne fik prøvet en masse aktiviteter, og vi mødtes til frokost, det var en god opsamling, så vi også fik set hinanden. Vi spiste sammen et par gange i løbet af ugen, og det var rigtig hyggeligt. Det var en rigtig dejlig oplevelse, og det at være frivillig vil vi helt sikkert anbefale andre. Man giver lidt af sig selv, og man får det flere gange igen. Det at være frivillig er noget, vi har lyst til at gøre en anden gang. Kristian og Marianne Uglevig 14

Nyt om navne Omsorgsgruppen takker af Med udgangen af marts siger omsorgsleder og leder af besøgstjenesten Irma Tonnesen farvel til Samvirkende Menighedsplejer. Det samme gør hendes to kolleger i Omsorgsgruppen Birthe Johnsen og Birthe Nielsen. Københavns Kommune har fra årsskiftet opsagt samarbejdet med Samvirkende Menighedsplejer om professionelle omsorgsbesøg, og derfor er der ikke mere økonomisk grundlag for at have tre medarbejdere ansat. De tre har alle ydet en stor og trofast indsats for Samvirkende Menighedsplejer i mange år. Derfor er der grund til at sige dem stor tak for et fl ot udført arbejde. Det er med vemod, vi siger farvel til tre gode medarbejdere. Velkommen i Samvirkende Menighedsplejer FORRETNINGSFØRER Den 1. februar er Samvirkende Menighedsplejers nye forretningsfører blevet ansat. Det er Christian Smedegaard, der er 34 år gammel, gift og har 3 børn. Han er bosiddende på Frederiksberg. Christians erfaringer med økonomi og ledelse har været indenfor boligbranchen og den kommunale sektor. I den kommunale sektor har Christian både fra centralt og decentralt økonomikontor arbejdet som økonomisk konsulent, med fokus inden for de sociale områder. Tillige har han været leder på ældreområdet, hvor han var i berøring med alle områders opgaver. Endelig har Christian i de seneste 4 år været projektleder i et boligudviklingsfirma, hvor han havde ansvaret for alt fra projektets start til aflevering til boligernes slutbrugere. KOORDINATOR AF FERIEHJÆLPEN Samme dato har SMP ansat ny familiekonsulent og overordnet koordinator for det store projekt Folkekirkens Feriehjælp. Det er bachelor i teologi Bitten Petersen. Hun er 48 år, bor på Vesterbro og har både børn og børnebørn. Bitten kommer fra en stilling som sognemedhjælper i Haraldskirken i Høje Gladsaxe, og hun har også en fortid som lægesekretær og sygehjælper. Der ligger store udfordringer og venter på Bitten, da Samvirkende Menighedsplejer sommeren 2009 kan sende ikke mindre end 180 udsatte børnefamilier på ferie i samarbejde med Arbejdsmarkedets Feriefond. BESØGSTJENESTELEDER Den 1. marts har SMP ansat Helle Engelsborg Olsen som ny besøgstjenesteleder og omsorgsmedarbejder. Helle er 51 år, gift og har tre børn og bor i Ringsted, og hun er uddannet sygeplejerske, med speciale i psykiatri. Desuden har Helle taget Kirkefaglig Videreuddannelse på Diakonissestiftelsen og har godt et år derefter arbejdet samme sted som frivilligkoordinator. Helle skal overtage ledelsen af Samvirkende Menighedsplejers centrale besøgstjeneste og skal endvidere forestå professionelle omsorgsbesøg hos særligt udsatte borgere på Frederiksberg og enkelte i København. REGNSKABSMEDARBEJDER Samme dato er der ansat en ny 30 timers regnskabsmedarbejder i SMP. Det er Lone Sørensen, som er 43 år og bor i Tune. Lone har erfaring fra fl ere forudgående jobs, bl.a. fra en institution for anbragte unge. Lone skal primært arbejde med regnskab for nogle aktivitetscentre og Folkekirkens Feriehjælp. Læs mere om afgående og nye medarbejdere på www. menighedsplejer.dk. Kirsten R. Laursen Fotos: Palle Højland, ando, privatfotos. Birthe Johnsen Birthe Nielsen Irma Tonnesen Bitten Petersen Christian Smedegaard Helle Engelsborg Olsen Lone Sørensen 15

Landet rundt fra Samvirkende Menighedsplejers medlemssogne Fuld fart i Grøndal Grøndals Sogns Menighedspleje i Vanløse har eksisteret siden 1930 erne. Vi har gennem årene haft mange forskellige aktiviteter, tilpasset sognets behov. FREDAGSCAFÉER I dag har vi et godt ældrearbejde med 30 40 deltagere. Vi har caféer hver fredag fra kl. 14-16 i kirkens krypt. Hveranden fredag er der foredrag med en taler udefra, og hver anden fredag står vi selv for underholdningen. Der bliver serveret kaffe, te og kager hver gang. HELDAGSBUSTUR Når vi kommer til slutningen af maj, holder vi én måneds ferie, men inden slutter vi af med en heldagsbustur. Sidste år var vi en tur til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Her kan man se, hvordan andelsbevægelsen startede. Mange af vore ældre har en fortid på landet og kunne erindre mange af de ting, vi så, fra deres barndom. Den største oplevelse var måske at komme ind i Brugsen og handle. Her kunne vi få alle de forskellige ting, som ikke findes i almindelige forretninger mere. F.eks slikkepinden skovsnegl, lakridspiber, Richs blanding, klipfisk osv. Mange minder blev sat i gang, og vi fik en god snak. Selvfølgelig kan vi ikke tage på tur uden at få en god middag. Den blev også indtaget i restauranten på Nyvang. Efter en lang og begivenhedsrig dag kom vi hjem og kunne nu holde lidt pause i juni. SOMMERTURE OG LYSFEST I juli og august har vi sommerture. Vi tager ud og ser forskellige steder såsom museer, udstillinger eller naturen. Her har vi selv madpakker med, og vi bruger offentlige transportmidler. Hidtil har vores ture været på 5 6 timer, men fremover vil de blive lidt kortere, da mange ikke kan klare at være væk hjemme fra i så mange timer uden hvil. I løbet af vinteren har vi en dag, hvor vi mødes til en lille festlig sammenkomst med middag. I år skal vi have en lysfest. Det bliver med god mad og vin. Bagefter er der underholdning og konkurrencer, som alle sætter pris på. GODT FOR DE ÆLDRE Vore ældre kommer trofast til alle vore arrangementer. Vi har observeret, at mange af de ældre ikke har en ret stor berøringsflade og derfor er blevet afhængig af samværet i vore caféer. De har fået et godt og solidt netværk igennem bekendtskaber i cafeerne. Det kan f.eks. være telefonkæder o. lign. Som en af de ældre sagde til mig, da jeg var ude og give hende en blomst i anledningen af julen: Når jeg nu er blevet 98 år, er der jo ikke nogle af dem, der lever, som jeg har kendt fra gamle dage. Alt i alt har vi et godt og sundt ældrearbejde, der hjælper til at få knyttet nye bånd også i alderdommen. VISIONER FOR FREMTIDEN Vi går også med nye planer om, hvad menighedsplejen kan beskæftige sig med, men vi mangler yngre hjælpere. En af de ting, vi gerne vil komme i gang med, er søndagseftermiddage for enlige mødre/fædre med børn. Det kan godt være svært at få overskud til det sjove, hvis man er enlig med mindre børn. Desværre har vi svært ved at få yngre med i dette arbejde, og indtil da ligger projektet i venteposition. Vi står nu over for en større udfordring i sommer og efteråret. Vores kirke skal renoveres og lukker i et halvt år. Selv om vi har fået muligheder for at holde vores møder andre steder, bliver det svært at få alle de daglige ting til at fungere. Vi vil jo helst ikke miste medlemmer på denne konto, men heldigvis er udfordringer til for at overvindes. Jeg håber, andre menighedsplejer har lyst til at prøve noget af det, vi går og laver. Grøndals Sogns Menighedspleje Inge Lise Ek, formand 16

Erritsø sogn har i januar 2009 tilmeldt sig fællesskabet i Samvirkende Menighedsplejer. Vi bringer nedenfor et indlæg af sognepræst Tamira Mariann Jørgensen, Erritsø. Ingen fødes alene, og ingen bør dø alene! Sådan stod der i Kristeligt Dagblad, som omtalte en voksende bevægelse af frivillige i USA, der holder ensomme døende med selskab de sidste timer. Sådan et samfund får vi måske i Danmark en gang. Lige nu er der, efter min mening, alt for mange, der dør alene. Samfundsudviklingen har medført, at båndene til familie og venner ikke altid er så stærke i hverdagen. Når døden nærmer sig, er der så både fysiske og psykiske afstande, der gør, at vigtige øjeblikke bliver forpasset. En del mennesker vælger i dag at blive besøgsven for syge og ældre mennesker, hvor livets afslutning nærmer sig. At være hos syge og ældre mennesker er ofte blufærdigt i starten, men når kemien og rammerne er der, bliver det hurtigt til gensidig gavn og glæde. Jeg er blevet bedre til det ved, at jeg tog arbejde som plejer på et plejehjem og som døgnvagt hos syge mennesker og fik kyndig supervision i kontakten med døende og deres pårørende. Mest har jeg dog lært ved at sidde og holde i hånd, bede i mit stille sind og åbne mig for de døendes forsøg på at formidle, hvad der rører sig i dem. TÆT PÅ DEN DØENDE Det kræver noget særligt at være tæt på syge og ældre mennesker med eller uden kendt livstruende sygdom. Både i relation til den syge og også med de nærmeste pårørende. Mennesker med en livstruende sygdom kan nå at forberede sig på at dø, og ofte sker det ved, at de frasorterer mange af de aktiviteter og interesser, der før fyldte deres hverdag. Personen bliver mere indadvendt og sanselig og åbner sig måske for en større grad af gudsnærvær end tidligere. Noget nyt presser sig på, når der skabes plads til det, og når der er nogen at dele det med. Ofte mangler både den døende og de pårørende et fælles sprog i den sidste tid. Her kan en besøgsven gøre underværker. Her kan skabes ritualer og et rum at være i, når man ikke kan være andre steder med meningsløsheden eller fortvivlelsen over, at livet nu er til ende. JESUSBØNNEN Et ritual kan blive den fastlagte, genkendelige handling, der skaber orden i en kaotisk situation. Vigtigt at huske, når man er sammen med livstruede mennesker, er at forsøge at rumme den døende, at lytte og være til stede, i stedet for måske at foreslå forhastede løsninger. Noget, der har hjulpet mig til at kunne være stille og lyttende sammen med syge og døende, er, at jeg bruger Jesusbønnen. Det er en enkel meditativ praksis, hvor sindet fokuserer på sætningerne: Herre Jesus Kristus Forbarm dig over mig (eller os) Det er godt at knytte disse to sætninger til åndedrættet, således at Herre Jesus Kristus tænkes under indåndingen som en påkaldelse og Forbarm dig over mig, siges under udåndingen som en bøn. Man kan gøre det hvor som helst og når som helst. Sætningerne lægger sig ligesom i rygraden og dukker op af sig selv, når der er et behov for dem. Som besøgsven kan jeg varmt anbefale at bruge Jesusbønnen, især under pauserne, hvor man kan fornemme, at Gud trænger sig på og forsøger at få en plads. Tamira Mariann Jørgensen Den sidste tid... har vi kaldt vores nye folder fra december 2008. I folderen sættes ord på nogle af de erfaringsmæssigt vigtige spørgsmål, der opstår, når døden nærmer sig. Med eksempler på emner, vi kan være i dialog med beboere og pårørende om, håber vi, at folderen kan bidrage til åbenhed og dermed de bedste forudsætninger for god pleje og omsorg i det terminale forløb / den sidste tid. Hvis man ønsker folderen tilsendt, fås den hos vores paraplyorganisation Samvirkende Menighedsplejer, eller man kan se dens indhold på www.caspershus.dk Henning Clausen, leder på plejecentret Caspershus, Frederikshavn 17

Kursus på Diakonhøjskolen Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg lørdag den 7. marts kl. 9.15-16.30: Kirkens Liv og Vækst Diakoni i sognet Kurset er blevet til i et samarbejde mellem Diakonhøjskolen, Stiftsudvalget for Diakoni og Sjælesorg, Århus Stift, og Samvirkende Menighedsplejer. Det tilbydes præster, sognemedhjælpere, menighedsrådsmedlemmer, menighedspleje-aktive og andre interesserede. PROGRAM: Morgenandagt ved Jens Maibom Pedersen, forstander på Diakonhøjskolen Oplæg ved biskop Kjeld Holm: Kirkens liv og vækst Derefter frit valg mellem 8 værkstedsgrupper: 1. Visioner for kirke og menighed - inspiration til målsætningsdebat og handleplaner hvordan får vi diakonien på dagsordenen? Ved Lise-Lotte Nielsen, lærer og udviklingskonsulent i Samvirkende Menighedsplejer 2. Kirke-skole-kultur samarbejde - gennemgang af KK44 projektet i Silkeborg og konkrete idéer til kirke, skole og kultursamarbejde ved Annette Kortegaard, sogne- og korshærspræst, formand for KK44 3. Børn og unge, sogn og kirke - konkrete idéer til, hvordan sognets arbejde med børn og unge kan gribes an. Ved Jacob Zakarias Larsen, præst og forbundssekretær i FDF 4. Menighedsrådet som arbejdsgiver - idéer til, hvordan menighedsrådets daglige ledelsesansvar kan gribes an. Ved Jens Maibom Pedersen, forstander tidl. menighedsrådsformand 5. Sjælesorgen og besøgstjenesten i sognet hvordan gribes det an? Ved Ele Bonde, cand.phil i musik og diakon i Hasle 6. Samarbejde på tværs af sognegrænserne I Århus Vestre Provsti er der indledt et samarbejde henover sognegrænserne m.h.b. på at styrke den diakonale indsats. Ved Esben Andersen, provst i Århus Vestre Provsti 7. Dialog i byen på tværs af grænser. Bydialog i Skanderborg var en kæmpesucces, som IKON-Danmark og lokale menigheder var involveret i. Hør hvordan de greb det an. Ved Louise og Lars Buch Viftrup, teologer og henh. generalsekretær i Økumenisk Ungdom og konsulent i IKON-Danmark 8. Diakoni på landet hvilke forhold i den danske landbefolkning begrunder, at der er brug for menighedspleje også i landområderne, og hvordan gribes opgaven an? Ved Kirsten R. Laursen, teolog og generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer Der bliver mulighed for at deltage i 2 værkstedsgrupper Plenumdiskussion ved Lise-Lotte Nielsen Pris incl. kaffe og frokost 250 kr., som indsættes på konto 2318-8479821772. Se udførligt program og elektronisk tilmeldingsblanket på www.menighedsplejer.dk. Yderligere oplysninger og tilmelding til Samvirkende Menighedsplejer ved udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen, Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg, tlf. 86 60 27 66 eller e-mail lln@menighedsplejer.dk Bladet udkommer meget tæt på tilmeldingsfristen til dette kursus. Når man ikke at tilmelde sig, har sognene her nogle gode idéer til emner og indlægsholdere til en senere lejlighed. 18

Samvirkende Menighedsplejer inviterer sognemedhjælpere, koordinatorer og besøgsvenner, nye og igangværende, til inspirationsdag fredag den 13. marts i Gistrup Kirke, Zentavej 1A, 9260 Gistrup Kirkens besøgstjeneste - Tænd et lys for andre Kurset blev omtalt i Sammen 2008, nr. 4. Udførligt kursusprogram på www.menighedsplejer.dk Tilmelding sker til Lise-Lotte Nielsen, Sct. Leonis Stræde 1 b, 8800 Viborg tlf.: 86 60 37 66 eller e-mail: lln@menighedsplejer.dk senest den 6. marts 2009. Pris: 250 kr., som vedlægges i check eller indbetales på konto 8075 2018699 mærket Kirkens besøgstjeneste og deltagerens navn. Deltagerne kan ansøge kirkekassen om at betale udgifterne. Stiftsudvalg for Diakoni Viborg Stift og Samvirkende Menighedsplejer inviterer menighedsrådsmedlemmer, frivillige i menighedsplejer og andre interesserede til en inspirationsaften mandag den 20. april 2009 kl. 19.30 i Sortebrødre-kirkens Menighedshus Sct. Mikkelsgade 12, Viborg. Diakonal fokusering - hurtig hjælp er dobbelt hjælp Som sognekirke eller sognemenighed og almindelige kristne har vi et helt naturligt ansvar for de mennesker, der er omkring os. Omsorgen for udsatte og svage grupper kan ikke alene overlades til offentlige institutioner eller diakonale organisationer. I sognene bør vi være dem, der aktivt ser og møder mennesker i nød. Det kan være den sorgramte, den ensomme, én, der er ramt af sygdom eller økonomisk krise, f.eks. arbejdsløshed. Hurtig hjælp er dobbelt hjælp, brugte Falck en gang som slogan, og det gælder stadig. Diakoni er aktiv livshjælp diakoni er livreddende førstehjælp, noget som enhver bør kunne. Oplægsholdere er stiftspræst for diakoni Søren Tholstrup Christensen og udviklingskonsulent i Samvirkende Menighedsplejer Lise-Lotte Nielsen Pris for kaffe/te: 20 kr. - Tilmelding senest 14.4.2009 til Søren T. Christensen på e-mail: diakoni@hvam-hvilsom.dk eller tlf. 98 64 80 11. Ændrede telefonåbningstider på Valby Tingsted fra d. 1. marts 2009: Hovednummeret 36 46 66 66 er herefter åbent mandag torsdag kl. 10.00-15.00 og fredag kl. 10.00-12.00. Døren er som hidtil åben for besøgende mandag torsdag kl. 9.00-16.00 og fredag kl. 9.00-13.00. I sidstnævnte åbningstid kan man evt. træffe medarbejderne telefonisk via deres direkte telefonnumre (ses på bladets s. 2), selv om hovednummeret er lukket. 19

ID-Nr: 46375 UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST Sandheden gør fri fri og villig Begrebet Frivilligt arbejde er igen kommet på mode, og regeringen anerkender det frivillige arbejde som en ressource og støtter udbredelsen af det! Vi har fået en International Frivilligheds Dag i december og en Diakoniens Dag i februar. Over 1 million danskere udfører frivilligt arbejde i deres fritid - i sportens verden, kulturelt, socialt osv. Tænk, hvis de pludselig stoppede i morgen! En foruroligende tanke! En stor del af de mennesker, der udfører socialt arbejde, gør det i kirkelige organisationer eller ud fra menighedsplejen. Det kalder vi også DIAKONI. Sognets dagligstue, kirkens besøgsvenner eller sorggrupper for mennesker, der har mistet en nærtstående, er gode eksempler på diakoni. Gør det nogen forskel, kunne vi spørge, om det er en humanitær organisation eller kirken, der står bag besøgstjenesten eller sorggruppen? I høj grad, vil jeg mene. Det kristne værdigrundlag må skinne tydeligt igennem i det daglige og i oplæringen af de frivillige, og håbets dimension må ikke mangle i kirkens sorggruppe. Sandheden ligger i handlingen, skrev Søren Kierkegaard, - vel at mærke den sandhed, der er båret af kærligheden. Det er den sandhed, der gør fri, og ikke de sandheder, vi slynger i hovedet af hinanden i vrede og afmagt. Frie er vi, frisatte af den kærlighed, der tror alt, håber alt og udholder alt. En sandhed, der forener! Kristus kalder os ind i fællesskabet om sandheden. I det fællesskab råder kærligheds og sandheds ånd. Sandheden gør fri, har jeg kaldt overskriften og tænker naturligvis på den sandhed, vi fi nder i evangeliet som f. eks. hos Johs. 14,35: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf skal alle vide, at I er mine disciple, at I har kærlighed til hinanden. At have den holdning, at have kærlighed til hinanden, må gøre dig fri - fri til at handle. Fri og villig til at lave frivilligt arbejde, diakoni. Det er sandheden, der gør fri. Fordi kærlighed og sandhed er et og det samme. For mange mennesker er frihed ensbetydende med slet ikke at være bundet af nogen eller noget. Men er det ikke i virkeligheden tomhed? Med frihed er det som med en drage, der bliver sat op i blæsten. Den fl yver højt og frit, hævet over jorden, båret af luften; men hvad nu, hvis vi klipper linen over? Ja, så falder dragen til jorden. Den har netop sin frihed i kraft af bundetheden i kraft af linen. Som det er med dragen, er det også med os mennesker. Vi har vor frihed i kraft af vor bundethed. Bundet med livline til Gud og mennesker i kærlighed. Så ved vi, hvor vi hører til. Det er sandheden om friheden. Den største frihed har vi, når vi er bundet til de medmennesker, vor Herre vælger at sende os i møde. Måtte vi blive et lys for dem! Lise-Lotte Nielsen, udviklingskonsulent i Samvirkende Menighedsplejer Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf. 36 46 66 66 Fax. 36 13 06 20, www.menighedsplejer.dk Giro nr. 700-1797, Netbank +73 85923277 Send sms til 1277. skriv kollekt SMP og giv dermed en gave på 50 kr. (+sms-takst). Udbyder: FKOF c/o Kirkefondet Peter Bangsvej 1F, 2000 Frb. 33730033 Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Anne Dorte Schwarz-Nielsen (journalistisk bearbejdning, lay-out) Tryk: BORDING A/S ISSN - Nr.: 1396 88803 20