Redegørelse for fysio- og ergoterapeutisk træning til børn med fysiske handicap på almenområdet



Relaterede dokumenter
Muligheder for træning af børn i København

Terapeuten udarbejder i samarbejde med barnet/den unge, familien og andet relevant fagpersonale mål for træningen.

Lovgivningsmæssige muligheder for vedligeholdelsestræning samt for udredningsog kortvarigt træningsforløb.

Fysioterapeutisk og ergoterapeutisk bistand

Møde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Københavns Kommunes Handicapråd d. 13. marts 2013.

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn juni 2013

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn maj 2013

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Kvalitetsstandard Servicelovens 86, stk. 2 (børnetræning)

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for træning

Bornholms Regionskommune

1 Træning. 1.1 Genoptræning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Kvalitetsstandard for træning

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d

Kvalitetsstandard for træning

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Træningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandarder træning Center Sundhed, Kultur og Fritid

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Kvalitetsstandarder for genoptræning

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI TIL BØRN OG UNGE

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandard og ydelseskatalog. Fysio- og ergoterapeutisk bistand For børn og unge i alderen 0-18 år i Vallensbæk og Ishøj kommuner

Gentofte Kommune 2015


Side 2

Genoptræning og vedligeholdende

Case 1: Overgangen fra barn til voksen (18 år) for unge med særlige

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

Præsentation af Træning & Aktivitet. Mette Noble Udvalget for Sundhed og Forebyggelse Mandag den 14. januar 2019

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1

KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140

Bornholms Regionskommune

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts

KVALITETSSTANDARDER 2018

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

Kvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed

Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 1.b Genoptræning. Den 6. april 2006 Dragør j.nr A.09

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

Kvalitetsstandard Træning

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven

23 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

Kvalitetsstandarder for træning

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Notat. Forord Generelle oplysninger

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven.

Organisering af fysioterapeutiske og ergoterapeutiske ydelser i samspil med lovgivningen. Præsentation ved Maja Wolf Hanne Christensen

Kvalitetsstandarder for træning

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

Særlig dagtilbud efter servicelovens 32

Tilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Træning i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard for Genoptræning

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Træning i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard for genoptræning

Lov om Social Service 86

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 2 Genoptræning. Tårnby dok.nr

Personlig pleje og praktiskhjælp (SEL 83)

Kvalitetsstandarder på træningsområdet 2018

Kvalitetsstandard for genoptræning 2017

Kvalitetsstandard: Træning

Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/1 2017

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 i Morsø Kommune

Kvalitetsstandard for træning /vedligeholdende træning i Guldborgsund Kommune

Træning. Ydelsestype Træning (10) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2

Praksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 26-11-2012 Sagsnr. 2012-98345 Redegørelse for fysio- og ergoterapeutisk træning til børn med fysiske handicap på almenområdet Problemstilling På Børne- og Ungdomsudvalgets møde med Handicaprådet den 21. marts 2012 (2012-29411) rejste Handicaprådet den problemstilling, at børn med fysiske handicap, der inkluderes i folkeskolen, skal bruge tid om eftermiddagen på at blive transporteret til fysioterapi. På specialskolerne får børnene deres træning på skolen. På mødet blev det besluttet, at Børne- og Ungdomsudvalget får forlagt en indstilling med oplæg til drøftelse af om - og i givet fald hvorledes - fysioterapi for børn med fysiske handicap kan finde sted på den almenskole, hvor børnene i forvejen går. Dokumentnr. 2012-858173 Sagsbehandler Anna Faber Hansen Det blev præciseret, at der af oplægget til drøftelse bl.a. skal fremgå historik og baggrund bag Børnecenter København, herunder hvor mange børn Børnecenteret træner, hvad de trænes for og hvorledes visitationsproceduren finder sted. Eventuelle erfaringer fra andre kommuner skal inddrages og Børne- og Ungdomsforvaltningen blev anmodet om at tage kontakt til Københavns Kommunes Handicapråd med henblik på om rådet kender til eksempler på afvikling af fysioterapi på almenskoleområdet. Det blev aftalt, at Københavns Kommunes Handicapråd får mulighed for foretræde, når drøftelsessagen forelægges for Børne- og Ungdomsudvalget. Løsning På baggrund af den rejste problemstilling har Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet nedenstående redegørelse for den fysio - og ergoterapeutisk træning til børn med fysiske handicap på almenområdet. Eftersom at Socialforvaltningen har overtaget myndighedsfunktionen for den længerevarende træning, jf. beslutning i BUU/SUD den 12. september 2012, jf. Servicelovens 52 stk. 3 nr. 9. (2011-43640) er redegørelsen koordineret med Socialforvaltningen i forhold til den længerevarende træning. Redegørelsen i dette notat er godkendt af Handicaprådet. Handicaprådet er tilfredse med ordningen, som den er beskrevet i redegørelsen. Børne og Ungdomsforvaltningen anbefaler derfor, at forslaget fra BUUs møde med Handicaprådet i marts måned ikke behandles yderligere og at BUU orienteres med redegørelsen i dette notat på aflæggerbordet (sager til efterretning). Specialområdet Gyldenløvesgade 15, lokale 407 1502 København V Telefon 3366 4086 E-mail annaha@buf.kk.dk EAN nummer 5798009682055 www.kk.dk

Redegørelse for den fysio - og ergoterapeutiske træning til børn med fysiske handicap på almenområdet Overordnet set kan fysio - og ergoterapi til børn med fysiske handicap på almenområdet gives på forskellige måder, alt efter hvilke behov det enkelte barn har: 1. Såfremt der er tale om behov for korterevarende træning (i en tidsbegrænset periode der som hovedregel er under et halvt år) eller afklaringsforløb, gives dette efter Servicelovens 11 stk. 4 i Børne og Ungdomsforvaltningen. Målgruppen er børn og unge med lettere motoriske vanskeligheder eller børn med træningsbehov, hvor der er behov for at afklare træningsbehovets omfang. 2. Er der tale om behov for længerevarende træning gives dette efter Servicelovens 52 stk. 3 nr. 9. Det er Socialforvaltningen der visiterer til ydelsen og Den Ambulante Børneterapi der forestår træningen. Ydelsen forudsætter en børnefaglig undersøgelse, der peger på, at der er behov for særlig støtte i form af træning og at der udarbejdes en handleplan, hvori der sættes mål for træningen. Målgruppen er børn og unge med motoriske vanskeligheder af mere varig karakter, så som Cerebral Parese. 3. For børn og unge, som har været hospitalsindlagt og hvor der er udarbejdet en genoptræningsplan ud fra lægefagligt begrundet behov, gives der genoptræning efter Sundhedslovens 140. 4. For børn og unge med svære fysiske handicap eller funktionsnedsættelser som følge af progressive sygdomme er der mulighed for at modtage vederlagsfri fysioterapi jf. Sundhedslovens 140a. Vederlagsfri fysioterapi kræver en lægehenvisning og forudsætter, at barnet eller den unge opfylder en række betingelser 1. Ydelserne 1-3 leveres af Den Ambulante Børneterapi. Vederlagsfri fysioterapi leveres af privatpraktiserende fysioterapeuter. Fokus for dette notat er ydelserne i Den Ambulante Børneterapi. Den Ambulante Børneterapi en del af Børnecenter København I Københavns Kommune har elever med fysisk handicap på almenområdet (fx Cerebral Parese, muskelsvind og syndromer), mulighed for at modtage træning i Den Ambulante Børneterapi. Den Ambulante Børneterapi er en del af Børnecenter København der har til huse på Kastelsvej 60. Her er der egnede lokaler og specialudstyr til test og træning. Historik og baggrund bag Børnecenter København Børnecenter København blev oprettet efter beslutning på møde i Børne- og Ungdomsudvalget den 24. juni 2009. Børnecenter København er den Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR) på specialområdet og dermed målrettet de mest handicappede børn og unge indenfor 1 For yderligere information om kriterierne henvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi, herunder den dertil hørende diagnoseliste. Side 2 af 10

Børne- og Ungdomsforvaltningens område. Formålet med at oprette Børnecenter København var bl.a. at sikre én indgang og sammenhængende tilbud for de mest handicappede børn/unge samt deres familier. Derudover var formålet også at ensarte og kvalitetssikre ydelserne på tværs af kommunen. Det faglige personale på Børnecenter København er psykologer, tale/hørekonsulenter samt fysio - og ergoterapeuter. Fysio - og ergoterapeuterne i Børnecenter København betjener samlet set: Kommunens specialskoler. Her tilbydes der træning i henhold til folkeskolelovens 20 og servicelovens 44 (vedligeholdende træning). Træningen finder sted på de enkelte skoler. Børn og unge på almenområdet via Den Ambulante Børneterapi. Her tilbydes, som allerede nævnt, træning i henhold til servicelovens 11 stk. 4 (korterevarende træning), servicelovens 52, stk. 3. nr. 9 (længerevarende træning) og sundhedslovens 140 (genoptræning efter endt hospitalsophold). Undersøgelse, rådgivning/vejledning og træning finder sted i Den Ambulante Børneterapi. Den Ambulante Børneterapi tilbyder dog også at komme ud på almenskolerne (herunder privatskoler) og rådgive og vejlede lærere og andre relevante voksne omkring børnene. Den Ambulante Børneterapis ydelser, herunder antal børn der modtager træning samt visitationsprocedurer Korterevarende træning Lovgivning Korterevarende træning herunder undersøgelse, rådgivning og afklaringsforløb jf. Servicelovens 11 stk. 4 Målgruppe Målgruppen for den korterevarende behandling er børn og unge med adfærdsvanskeligheder samt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Hvem indstille? kan Genoptræning efter 11, stk. 4 gives til børn og unge med problemer af forbigående karakter (børn med sansemotoriske vanskeligheder og/eller forsinket motorisk udvikling) eller i forbindelse med udredning af træningsbehov. Læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter på hospitaler (i tilfælde, hvor barnet ikke er berettiget til en genoptræningsplan jf. snitfladekataloget) Sundhedsplejersker i Københavns Kommune Eksempler på diagnoser Forsinket motorisk udvikling Fladt/ skævt hoved Side 3 af 10

Forsinket sansemotorisk udvikling Sagsbehandlingstid Ventetid Ydelsen Fra indstilling er sendt til der træffes afgørelse går der fra 1 dag til en uge. Fra beslutning er truffet til træningen går i gang går der ca. 6-7 måneder. Ydelsen er korterevarende træning herunder undersøgelse, rådgivning og afklaringsforløb (tidsbegrænset og som hovedregel maksimalt et halvt år). Træningen kan foregå både individuelt og på hold. Træningen er målrettet funktionsnedsættelsen så barnet får mulighed for at deltage i dagligdagens aktiviteter. Behandlingen fokuserer på bl.a. barnets sansemotoriske udvikling, dvs. evnen til at sanse/føle og bevæge sig. Det sker bl.a. gennem grov - og finmotorisk funktionstræning, balance og koordinationstræning, konditionstræning og specifik styrketræning. Desuden træning af daglige aktiviteter, stimulering af visuel perception, dvs. evnen til at tolke de synsindtryk man får. Nogle børn modtager træning en gang om ugen andre kommer til råd og vejledning ca. en gang om måneden. Hvis en skole ønsker det tilbyder Den Ambulante Børneterapi at komme ud på skolen og rådgive og vejlede. Lærer og pædagoger inviteres desuden til at deltage i træningen, der finder sted på Den Ambulante Børneterapi. Varighed Træning af kortere varighed eller afklaringsforløb af tidsbegrænset varighed (som hovedregel maks. et halvt år). Antal børn I 2012 er der 29 skolebørn der har afsluttet et behandlingsforløb, 43 skolebørn, der aktuelt er i et forløb og 47 skolebørn, der står på venteliste. Årsværk Der er pt. ansat ca. 2,5 årsværk til hele 0-18årsområdet. På baggrund af beslutning på BUU den 2. november 2011 er der for perioden 1. august 2012 1. januar 2015 tilført 2 ekstra årsværk til ned- Side 4 af 10

bringelse af ventelisten. De angivne årsværk er målrettet hele 0-18års området. Maksimalt halvdelen af årsværkene går til skolebørnene. Længerevarende træning. Lovgivning Målgruppe Længerevarende træning jf. Servicelovens 52, stk. 3 nr. 9. Træning efter 52 forudsætter problemer af mere varig karakter og kan gives i et længerevarende forløb. Målgruppen er således handicappede børn (fx CP, muskelsvind eller syndromer) med behov for længerevarende træning. Hvem kan indstille? Hvis terapeuten i Den Ambulante Børneterapi, i løbet af den korterevarende træning, vurderer, at der er behov for længerevarende træning, sender terapeuten ansøgning til Socialforvaltningen. Forældrene kan også selv ansøge. Iværksættelse af disse træningsforløb forudsætter en vurdering af barnets behov for støtte i en børnefaglig undersøgelse. Hvis den børnefaglige undersøgelse peger på, at der er et særligt behov for støtte, så udarbejder sagsbehandleren en handleplan der evt. peger på at barnet ville have gavn af længerevarende træning, jf. servicelovens 52, stk. 3, nr. 9. Eksempler på diagnoser Sagsbehandlingstid Ventetid CP Muskelsvind Syndromer Fra ansøgning er sendt til beslutning er truffet går der maksimalt 4 måneder. I denne tid udarbejder SOF en 50 undersøgelsen og vurderer barnets behov. Fra beslutning er truffet til træningen går i gang, går der makismalt en uge. Ydelsen Ydelsen er individuel træning eller holdtræning. Børnene kan have behov for 2 gange træning om ugen i længere tid nogle frem til de bliver 18 år. Behandlingen sigter efter mål, som opstilles i samar- Side 5 af 10

bejde med barn og forældre. Målene nedskrives i handleplanen og der foretages genopfølgning hvert halvår, hvor målene vurderes og der tages stilling til om der er grundlag for ændringer i mål eller træningen. Målet med træningen er at afhjælpe motoriske vanskeligheder. Derved fremmes barnets daglige færdigheder, så barnet bliver så selvhjulpen som muligt. For nogle børn vil det være nødvendigt med kompenserende hjælpemidler, for at sikre selvstændig funktion. Den motoriske træning foregår med barnet i stillinger og bevægelser så tæt på den normale motoriske udvikling som muligt. Dette gøres bl.a. for at fremme normal vækst af knogler og muskler samt at forebygge kontraktur (indskrænket bevægelighed af led pga. forandringer i leddet). For nogle børn kan det være nødvendigt med udspænding. Træningen fokuserer bl.a. på barnets sansemotoriske udvikling, dvs. evnen til at sanse/føle og bevæge sig. Det sker bl.a. gennem fin- og grovmotorisk træning, balance og koordinationstræning, konditionstræning, specifik styrketræning, udspænding af enkelte muskler samt stimulering af den visuelle perception og kognition. Målet er at fremme barnets funktionsevne i dagliglivet og give barnet de bedst mulige forudsætninger for selv at klare dagligdagens aktiviteter. Varighed Der skal foretages en revurdering halvårligt, dog foretages den første genopfølgning efter ny bevilling allerede efter 3 måneder. Antal børn Årsværk I 2012 er der pr. 1. august 21 skolebørn, der har været igennem et længerevarende træningsforløb. Der er 40 børn som er på venteliste. Pt. er der 2 årsværk til hele 0-18årsområdet. I forbindelse med udarbejdelsen af samarbejdsaftalen mellem Børne og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen om længerevarende træning af børn i Den Ambulante Børneterapi, så kigges der nærmere på budget og de økonomiske rammer for det fremtidige samarbejde. Da længerevarende træning ikke tidligere har været løftet i Københavns Kommune og børnene derfor Side 6 af 10

tidligere har været omfattet af regionale tilbud, så er der pt. ikke mulighed for at anslå den præcise volume for omfanget af længerevarende træning i Københavns Kommune. Det er dog anslået, at der er behov for i alt 6 træningsårsværk. Genoptræning efter endt hospitalsophold til børn og unge Lovgivning Genoptræning efter Sundhedslovens 140 Målgruppe Hvem kan henvise? Eksempler på diagnoser Sagsbehandlings- og ventetid Ydelsen Børn med et lægefagligt begrundet behov (funktionstab) for genoptræning efter udskrivning fra sygehus Efter hospitalsindlæggelse vurderer en læge fra hospitalet behovet for genoptræning og udfylder en genoptræningsplan, som sendes til Sundhedsforvaltningen (SUF). SUF sender genoptræningsplanen videre til DAB. Det er lægen på hospitalet, der har beslutningskompetencen (lægefagligt begrundet behov). (se snitfladekatalog) Amputationer Brud OE/UE (træning i ca. et par måneder) Seneforlængelser Osteotomier Calve Perthes (rådgivning og vejledning) Botox Børnereumatologi (børnegigt) Fra beslutning er truffet til genoptræningen går i gang går der maksimalt 15 hverdage jf. ventetidsgarantien. Ydelsen er undersøgelse og vurdering, instruktion og vejledning, individuel genoptræning og holdtræning. Børnene har meget individuelle behov alt efter hvilken diagnose de skal genoptrænes for (brækket ben eller tumor i hjernen). Der er aftalt standardforløb med SUF. Formålet med genoptræningen er at opnå samme funktionsniveau som tidligere eller bedst mulige funktionsniveau. Side 7 af 10

Varighed Svarende til standardforløb som den enkelte kommune har udarbejdet eller til samme grad af eller bedst mulige funktionsevne er opnået. Antal børn 28 skolebørn er indtil videre blevet genoptrænet i 2012. I 2011 fik 112 skolebørn genoptræning. Årsværk Der er afsat 2 årsværk Tilrettelæggelsen af træningen i Den Ambulante Børneterapi I forbindelse med planlægning af træningen tager Den Ambulante Børneterapi flest mulige hensyn, så træningen til børn i den undervisningspligtige alder så vidt muligt tilrettelægges udenfor undervisningstiden. I 2011 og 2012 har samtlige børn, der har modtaget længerevarende træning i Den Ambulante Børneterapi, fået træningen uden for skoletiden - med undtagelse af ét barn, der har fået træning i idrætstimen, fordi barnet ikke kunne deltage på lige fod med sine kammerater. Det var forældrenes ønske, at træningen foregik på dette tidspunkt. Udover at der tages hensyn til at træningen finder sted udenfor undervisningstiden tages der flest mulige hensyn til børnenes mulighed for at passe øvrige fritidsaktiviteter. Ydelsen er individuel træning og/eller holdtræning. For børn med fysisk handicap tilrettelægges træningen så vidt muligt i hold, hvor børn med lignende diagnoser på tværs af byen og i samme alder modtager træning (fx holdtræning af fem drenge med Cerebral Parese i alderen 14-15 år). Erfaringerne fra Den Ambulante Børneterapi er, at styrketræning organiseret som holdtræning har stor effekt og er en motiverende træningsform. Derudover er erfaringerne, at børnene her kan være mere ligeværdige og spejle sig i hinanden på en anden måde, end de har mulighed for på almenskolen. At børnene går til træning, som ligner det andre børn går til i deres fritid, vurderes også at have stor betydning for børnenes motivation. Børnene kommer enten sammen med forældrene eller transporteres med taxa/offentlige transportmidler. Børnecenter København forsøger at motivere forældrene til at deltage i træningen for at give forældrene mulighed for at træne barnet derhjemme og dermed opnå større effekt af træningen. Forældrenes deltagelse er dog frivillig. Den Ambulante Børneterapi har generelt et meget tæt forældresamarbejde og deres erfaringer er, at hvis ikke forældrene træner med barnet i hjemmet, udvikler børnene sig ikke tilstrækkeligt. Side 8 af 10

Udover forældrene inviteres også lærere til at deltage i træningen og Den Ambulante Børneterapi tilbyder endvidere at komme ud på skolen og rådgive og vejlede lærere og andre relevante voksne omkring børnene fx i forhold til, hvordan børnene kan deltage i idræt eller i aktiviteterne i frikvarteret på lige fod med de andre børn. Skolerne gør dog kun i begrænset omfang brug af dette tilbud. Erfaringer fra andre kommuner Børne og Ungdomsforvaltningen har kontaktet Københavns Kommunes Handicapråd med henblik på at få viden om, hvorvidt rådet har kendskab til eksempler på afvikling af fysioterapi på almenskoleområdet. Handicaprådet har svaret, at de ikke har kendskab til eksempler herpå. Børne- og Ungdomsforvaltningen har indhentet erfaringer fra Århus, Odense og Ringsted. Den overordnede konklusion er, at kommunerne har valgt at organisere området meget forskelligt. I Århus henvises børn med fysiske handicap på almenområdet til vederlagsfri fysioterapi. Hvis barnet har behov for ergoterapi visiteres barnet til Institution for kommunikation og handicap, der yder rådgivning, vejledning og træning i henhold til Servicelovens bestemmelser. Konsekvensen af denne organisering er, at børnene kan have forskellige terapeuter, da der tages udgangspunkt i de enkelte lovgivninger. I Ringsted ydes der via PPR rådgivning og vejledning til forældre og professionelle i forhold til børn med motoriske vanskeligheder på almenområdet. Såfremt der er behov for et længerevarende behandlingsforløb håndteres dette via egen læge (vederlagsfri fysioterapi) eller bevilges særskilt via Børne- og familieafdelingen, som ligeledes kan købe ydelsen i de specialiserede tilbud. I lighed med Århus er konsekvensen af denne organisering at børnene risikerer forskellige terapeuter alt efter problemstilling (fysioterapeutisk- eller ergoterapeutisk problemstilling) og hvilken lovgivning der kan bevilges efter. I Odense har de, i lighed med København, valgt at samle fysio - og ergoterapeuterne, så børnene ikke oplever at skulle have forskellige terapeuter alt efter hvilken lovgivning der er tale om. I Odense tilbydes fysio - og ergoterapeutisk rådgivning, vejledning og træning i henhold til Servicelovens 11 stk. 4 og 52 stk. 3 nr. 9 til børn, der har så tungtvejende grov - og finmotoriske problemer, at det har væsentlig indflydelse på deres mulighed for aktivt at kunne deltage i eget hverdagsliv. Ydelsen tilbydes i barnets egen kontekst (fx på skolen eller i hjemmet). Argumentet er at træning i barnets egen kontekst sikrer en form for overførselsværdi. En ulempe ved denne ordning er dog, at terapeuterne bruger en del tid på at transportere sig rundt i byen. Der Side 9 af 10

arbejdes desuden i retning af at få et center med egnede lokaler til træning og testning af børn. Børne- og Ungdomsforvaltningens vurdering af nuværende organisering Den lovgivningsmæssige ramme for fysio - og ergoterapi til børn med fysiske handicap er komplekst. Som det fremgår af ovenstående betyder det bl.a., at børn i nogle kommuner trænes af forskellige terapeuter afhængig af, hvilken lovgivning der muliggør træningen. I Københavns Kommune har vi med Børnecenter København skabt et helhedsorienteret træningstilbud til børn med fysiske handicap, således at børnene modtager træning i vante omgivelser på Børnecenter København uanset om der er tale om træning i henhold til Servicelovens 11 stk. 4, servicelovens 52 stk. 3 nr. 9 eller Sundhedslovens 140. Det er forvaltningens indtryk, at såvel børn som forældre er glade for at modtage træning i Den Ambulante Børneterapi. Her kan børn træne sammen med og på lige fod med andre børn med lignende diagnoser. At træningen finder sted i Den Ambulante Børneterapi sikrer samtidig ressourceoptimering i forhold til terapeuttimerne, idet terapeuterne kan undersøge, rådgive og træne flere børn, end hvis de skulle rundt på de enkelte skoler. Terapeuternes tid bruges således målrettet på børnene og kun i begrænset omfang på transport. Endelig er specialtræningsudstyr og -testmaterialer tilgængelig i Den Ambulante Børneterapi, hvilket er en forudsætning for høj kvalitet i tilbuddet. Ifølge Den Ambulante Børneterapi kan ingen af skolebørnene, der modtager træning i henhold til Servicelovens 52 stk. 3, nr. 9 trænes uden specialudstyr på almenskolen. Side 10 af 10