Fødsel og barsel på Kolding Sygehus

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fødsel og barsel på Kolding Sygehus Patientinformation www.koldingsygehus.dk

Du har valgt at føde dit barn på Kolding Sygehus, eller hjemme, med assistance fra jordemødre på Kolding Sygehus. I denne pjece har vi samlet en række vigtige oplysninger om tiden op til fødslen, selve fødslen, barselperioden og det nyfødte barn. Flere af de emner vi omtaler her, kan du læse mere uddybende om i afdelingens specielle pjecer. Dem får du udleveret efterhånden, som det bliver relevant. Du kan også finde alle afdelingens informationspjecer på www.sygehuslillebaelt.dk. under graviditet, fødsel og barsel. Åben Jordemoderkonsultation Region Syddanmark har udgivet pjecen Graviditet, fødsel og barsel, hvor de generelle tilbud om jordemoderkonsultationer og fødselsforberedelse er beskrevet. Ud over de generelle tilbud, har Kolding Sygehus et tilbud om åben jordemoderkonsultation. Du kan kontakte den åbne jordemoderkonsultation gennem hele graviditeten, hvis du har en aktuel problemstilling, som ikke kan vente til du har en tid hos din konsultationsjordemoder. Åben konsultation er åben mandag og fredag fra kl. 08.00-15.00 og er beliggende i Skovbrynet 2 i Kolding. Du skal ringe og aftale en tid inden du møder op. Se kontaktafsnittet til sidst i folderen. Den sidste del af graviditeten Fosterbevægelser I slutningen af graviditeten får barnet mindre plads at sparke på og bevægelserne ændrer karakter. Nogle børn sparker meget mere end andre, så det er svært at sammenligne med tidligere graviditeter eller med andre gravide. Det er vigtigt, at du mærker dit barn hver dag. Hvis du mærker barnet markant mindre end sædvanligt, skal du kontakte Fødeafsnittet. Kraftige plukkeveer De sidste uger inden fødslen får mange kvinder flere og mere intense plukkeveer. De kan gøre lidt ondt og kræver, at man lige standser op, hvis man er i gang med noget. Nogle kvinder mærker også jag op i skeden. Plukkeveerne modner og afkorter livmoderhalsen og hjælper barnet med at indstille sig i bækkenet.

Nogle kvinder bløder en lille smule op til fødslen. Det kaldes for tegnblødning. Så længe det bare er beskedent er det normalt, men bløder du mere, for eksempel svarende til en menstruation, eller har du smerter, bør du kontakte vagthavende jordemoder. Slimproppen, der sidder i livmoderhalsen, kan afgå når livmoderhalsen bliver blødere og kortere på grund af plukkeveerne. Det er sejt slim iblandet lidt blod. Nogle kvinder får diarré i dagene op til fødslen. Det kan være kroppens måde at sørge for, at der ikke sidder noget i vejen, når barnet skal passere. Fødslen Meget få føder nøjagtig på den dag de har termin. At føde til tiden vil faktisk sige et sted mellem tre uger før og op til to uger efter denne dato. Hvis du ikke har født inden uge 41+0, tilbyder vi dig en undersøgelse på fødestedet, hvor vi aftaler det videre forløb. At sætte en fødsel i gang kan være en langvarig proces, eventuelt over flere dage. Fødslens start En fødsel kan gå i gang på to måder: Fostervandet afgår Du får veer. Vandafgang Der skal veer til for at føde barnet, men fødslen kan godt starte med vandafgang. Ca.10-15 % af alle fødsler starter med at vandet går. Nogle kvinder er ikke i tvivl om, at vandet er gået. Det går måske med et smæld og vandet strømmer ud i en skylle og bliver ved med at sive. Andre kan være mere i tvivl, blandt andet fordi mange i forvejen har meget vandigt udflåd, eller fordi fostervandet kan sive stille og roligt. Fostervand er normalt en gennemsigtig væske og lugter fersk. Fostervand kan dog også være grønt. Vær opmærksom på fostervandets farve. Ring til Fødeafsnittet, hvis du mener, vandet er begyndt at sive. Veer De fleste fødsler starter med veer. En ve er en sammentrækning af livmoderen. De første veer ligner ofte menstruationssmerter og varer mellem 20-40 sekunder. Som tiden går, bliver veerne længere, de gør mere ondt og pauserne bliver kortere. Nogle fødende føler smerte i lænden, andre har smerter foran over skambenet, og andre synes også det trækker ned i benene. I løbet af veen accelererer smerten, topper, for derefter at aftage og forsvinde. Intervallet mellem veerne er fra den ene ve starter, til den næste ve starter.

Tegning af bækkenet, hvor barnets hoved er indstillet til fødsel og hvor livmoderhalsen ligger som en 2-3 centimeter lang tap ned i skeden, livmodermunden er fortsat lukket. Tiden derhjemme Fødslen styres af hormoner, og du kan ikke fremskynde fødslen ved f.eks. at gå omkring. Så længe veerne ikke er helt regelmæssige, og du føler dig tryg ved det, er der flere muligheder for at få tiden til at gå på en god måde derhjemme: Det er en god ide at hvile meget i disse timer. Prøv at sove imellem veerne. Brug en dyb vejrtrækning, hvor du trækker vejret ind igennem næsen, helt ned i maven og ånder stille ud igennem munden, når veerne arbejder i kroppen Et langt, varmt bad kan afspænde kroppen og lidt blid massage over lænden kan føles rart Husk at spise. Kroppen skal udføre et stort arbejde og har brug for brændstof Alle kvinder og alle fødsler er forskellige. En tommelfingerregel for, hvornår du skal kontakte vagthavende jordemoder er: Veer med ca. 4 minutters interval og varighed omkring et minut Når veerne er så intense, at du må koncentrere dig helt om dem og ikke kan tale med nogen, under veerne

Ved vandafgang eller tvivl om vandafgang Ved kraftig frisk blødning Ved konstante smerter Hvis du ikke mærker barnet, som du plejer Hvis du er utryg Det er vigtigt, at du ringer til Fødeafsnittet og aftaler din ankomst, så der er en jordemoder til at tage imod dig. Husk at medbringe: Vandrejournal Oplysningsseddel Evt. madpakke / forsyninger til ledsager Hvis ikke andet er aftalt, står du selv eller dine pårørende for transport til fødestedet. Fødslens forløb Fødslens forløb deles ind i forskellige faser. Det er forskelligt, hvor lang tid der går, før man er i aktiv fødsel, og overgangen til den aktive del er oftest glidende. Når du er i aktiv fødsel skal livmodermunden åbne sig til 10 centimeter og barnets hoved bevæge sig ned mod bækkenbunden. Når fødslen begynder, afkortes livmoderhalsen, så den fra at være 2-3 cm lang, forsvinder og går ud i et med livmoderen. Det kaldes også at livmoderhalsen er udslettet. Under fødslen åbner livmodermunden sig fra at være lukket til at være 10 cm åben og barnets hoved bevæger sig ned mod bækkenbunden. Arbejder veerne godt i kroppen, er tidshorisonten for førstegangsfødende ca. en centimeter over 1-2 timer, lidt hurtigere, hvis du har født før. Som tidligere nævnt er to fødsler ikke ens, og det er svært at forudsige, hvor lang tid en fødsel varer. Afgørende faktorer for fødslens forløb er, at du forbliver afspændt og føler dig tryg. Er du anspændt og opkørt, producerer kroppen adrenalin. Adrenalin hæmmer hormonet oxytocin, som får livmoderen til at lave effektive

veer. Det er én af forklaringerne på, at stress og anspændthed kan få fødslen til at vare længere. Jordemoderen vil være der for at støtte, vejlede dig og sikre, at du og barnet får den bedste hjælp undervejs. Presseperioden Når livmodermunden er helt åben og barnets hoved står helt nede på bækkenbunden starter presseperioden. Barnets fylde helt nede i bækkenet udløser pressefornemmelse og det føles på samme måde, som når du skal på toilettet. I presseperioden skal du give efter for den fornemmelse og presse aktivt, når veen er der til hjælp. I pauserne gælder det om at samle kræfter til næste presseve. Barnets hoved skubbes frem ved hjælp af veen og din presseteknik. Det er vigtigt, at du finder en god stilling at arbejde i. For de fleste fødende varer det fra en halv til en hel time at presse barnet ud. Jordemoderen hjælper til, så barnet fødes så sikkert og lempeligt som muligt. Efterbyrdsperioden Når barnet er født, er det stadig forbundet via navlesnoren til moderkagen, som fortsat er i livmoderen. Barnet afnavles og livmoderen trækker sig igen sammen for at afstøde moderkagen. Sædvanligvis fødes moderkagen 5-15 minutter efter barnet og føles som en varm klump. Når moderkagen er født, fortsætter livmoderen med at trække sig sammen for at lukke blodtilførslen til det område, hvor moderkagen har siddet. Derved mindskes blødningen. Moderkagen efterses. Det er vigtigt at sikre, at den er hel, fordi rester af moderkagen kan give blødning i barselsperioden. En del kvinder får bristninger i skeden og i området omkring skedeåbningen. Er det tilfældet, anlægger jordemoderen lokalbedøvelse, så det kan sys smertefrit. Den tråd, der bliver anvendt til syningen, opløses af sig selv og skal derfor ikke fjernes. De første timer efter fødslen tilbringes på fødestuen. Umiddelbart efter fødslen bliver dit barn lagt op på din mave. Her ligger det uforstyrret hos dig hud mod hud. Ofte vil barnet få lyst til at sutte i løbet af de første timer. På denne måde har I mulighed for at lære hinanden at kende og får de bedste betingelser for en god start på amningen. Undersøgelse af barnet samt vægt og mål kan fint vente, indtil barnet har suttet første gang.

Er din blodtype rhesus negativ, og er det i graviditeten konstateret, at dit barn er rhesus positivt, får du snarest og senest 72 timer efter fødslen en injektion med Anti-D. Barselsperioden Ambulant fødsel Hvis din graviditet og fødsel forløber normalt, og du og dit barn er sunde og raske efter fødslen, kan hjemmet danne ramme om barselsperioden. En ambulant fødsel er en kombination af trygheden ved at føde på en specialafdeling og at være hjemme i barselsperioden. Du kan udskrives 2-24 timer efter fødslen. Ved udskrivelsen får du udleveret tid til undersøgelse af barnet, hælblodprøve på barnet og evt. høreundersøgelse i Barselklinikken. Hvis du forventer at føde ambulant, er det en god idé at medbringe autostol og tøj til barnets hjemtransport. Jordemoderen ringer hjem til jer dagen efter fødslen for at høre, hvordan det går, og giver vejledning og råd, hvis I har brug for det. Hvis I har spørgsmål eller problemer er I velkomne til at ringe til afdelingen. Se kontaktafsnit. Barselsophold på sygehus Barselsopholdet vil enten finde sted i Barselafsnittet, på Storken eller på Hotellet. Hvilket afsnit du og dit barn bliver visiteret til, afhænger af fødslens forløb og dit og barnets behov for hjælp. På alle 3 afsnit har din partner mulighed for at indlogere sig sammen med dig. Fædre, der ikke er indlogeret, er velkomne hele dagen. Fædre og pårørende er velkomne til at købe mad i cafeteriet på Hotellet. Der er fri besøgstid, men ro og nærvær sammen med barnet bør prioriteres og det er vigtigt, at der ikke er alt for mange besøgende. Det er en god idé at aftale med de besøgende, hvornår de kan komme og hvor lang tid de kan blive. Udskrivningstidspunktet er inden klokken 12.00, med mindre andet er aftalt med personalet. Barselklinikken Hvis du har født ambulant eller hvis I efter et barselophold på sygehuset har brug for opfølgning inden sundhedsplejerskens første besøg, får I tilbudt en aftale i Barselklinikken.

Efterfødselssamtale I forbindelse med dit besøg i Barselklinikken eller under dit barselophold på sygehuset, får du tilbudt en efterfødselssamtale med en jordemoder. Her kan du få svar på spørgsmål i relation til fødslen. Godt at vide om amning At amme er den mest naturlige måde at give et spædbarn mad på. Fuld amning tilfører dit barn alle de næringsstoffer og vitaminer der er nødvendige i de første 6 mdr. Sundhedsstyrelsen anbefaler amning samtidig med opstart af anden supplerende mad op til 1 års alderen. Det er vigtigt for en god amning på sigt, at få startet godt op lige fra den første amning uanset om den første amning foregår på føde-, operations- eller opvågningsstue. Man ved fra flere undersøgelser, at de første amninger har stor betydning på sigt for både mor og barn. Det handler dels om tilknytningen mellem jer/udviklingen for mor og barn og om stimulationen af den mælkeproduktion barnet skal leve af og trives ved. Hvis du føder normalt vil personalet tilstræbe at lægge dit barn hud mod hud på dit bryst. Her vil dit nyfødte barn bruge sine medfødte instinkter og reflekser til at finde brystet. Disse reflekser og instinkter, som vi har tilfælles med andre pattedyr, er blevet udviklet inde i livmoderen. De er til stede hos barnet efter fødslen og det er nu klar til at vise dig vejen. Du kan se når instinkterne vækkes. Opgaven for dig er at hjælpe barnet i at nå frem til brystet i dets eget tempo. Det kræver ro og tålmodighed. Barnet kan have brug for at hvile sig undervejs til brystet. Det er normalt. Din stemme vil berolige barnet og det er en god følelse at se hvad barnet kan, og at opleve I er to om at amme. Med dig i en tilbagelænet ammestilling og med barnet liggende på maven, vil det være en fordel at dit barn har hovedet let bagover bøjet, så det får fat ind under vorten. Dermed kommer hagen godt ind i og masserer brystet og næsen er fri. Tænk på når du selv vil tage en bid af et æble, hvordan du åbner munden og også vil angribe æblet nedefra for at få et godt tag. Du vil ikke bruge spagettimund for så får du yderligt fat ovenfra. I denne stilling sikrer du også frie luftveje for dit barn og behøver ikke at holde næsen fri. Du kan måske amme i alle andre stillinger uden problemer, og så er det bare godt. Der må ikke være smerter forbundet med din amning.

Det giver god mening at styrke det, dit barn har med sig fra dig. Det er nemt at forstå, at når barnet ligger hos dig på dit bryst, mave mod mave, er der ikke nogen fysisk afstand imellem dig og barnet, som hindrer det i at få fat på brystet. Den tilbagelænede stilling mindsker risiko for at få stræk/træk på brystvorten og dermed også sår og revner på brystvorten. Det et faresignal, hvis der er smerter forbundet med de første amninger. Det er dog naturligt med en vis ømhed, når barnet skal lave vakuum mange gange i døgnet, for at kunne fastholde vorten og overføre mælk fra dit bryst. Ømheden topper på 3.-6. dagen efter fødslen. Du kan se på din vorte, om dit barn har rigtigt fat. Vorten skal være rund og hudfarvet, under hensyntagen til, hvordan din brystvorte er skabt. Er vorten lidt uregelmæssig og evt. to-delt, kan den ikke være rund efter amning. Vorten må ikke være hvid og spids. Det er tegn på, at barnet har fået fat lidt yderligt, og det kan give problemer med sår og revner allerede de første dage. Du kan muligvis høre synkelyde hos barnet de første levedøgn. Synkelydene bliver tydeligere og oftere, når der kommer mere mælk. Barnets første levedøgn Hvis dit barn har suttet godt efter fødslen, og du selv har følt, det har haft godt fat, er det helt naturligt at barnet vil sove i et antal timer derefter. Det kan være 6-8 timer ad gangen. Barnet vil gerne ligge på mors ellers ledsagers bryst. Dit barn har det bedst, hvis det kan mærke dig/jer. Barnets medfødte instinkter og reflekser vil skærpes, så det bliver stimuleret til at søge og sutte ved brystet, når det er hud mod hud. Der er mange trin fra søvn til gråd hos et spædbarn. Spædbarnet kan på et hvilket som helst trin fra let søvn til let gråd lægge sig selv til brystet. Gråd er et sent ammetegn. Du kan lade dit barn ligge hud mod hud og se, hvad det fortæller dig. Du/I bliver bedre og bedre til at tolke barnets signaler for hver time/dag der går. Der sker meget på kort tid. Man kan aldrig forkæle/give dårlige vaner til et spædbarn. Råmælk Du begynder allerede at producere råmælk fra din 22. graviditetsuge. Du kan opleve at der kommer lidt sekret ud af brysterne eller at du har små propper på/i vorten, hvor mælkegangene munder ud i selve vorten. Nogle gravide lægger ikke mærke til noget råmælk. Alle situationer er lige normale.

Uanset hvornår du føder, har råmælken den rette sammensætning af de nødvendige næringsstoffer, og vil passe til dit barn. Råmælken er til stede i varierende mængde fra kvinde til kvinde. Der kan være fra få ml. til flere ml. ad gangen. Råmælken gendannes i fuld mængde ca. hver 3. time ligesom ammemælken. Jo mere dit barn lægges til brystet og sutter, jo hurtigere danner du ny råmælk i større mængde til næste amning, og jo hurtigere vil din ammemælk løbe til. Du kan altså ikke spare op hverken af din råmælk eller af din ammemælk. Jo hurtigere efter fødslen barnet dier og jo mere du ammer, jo mere mælk får du. Også på sigt når barnet bliver ældre. Råmælk ligner smeltet smør og er fedtet. Amning de næste levedøgn Efter det 1. levedøgn vil barnet som regel være mere søgende og dermed mere krævende ved brystet. Det kan opleves bekymrende og anstrengende, at barnet vil være ved brystet det meste af tiden. Det er barnets måde at fortælle med sit sprog, at det vil die og være i kontakt. Barnets mavesæk er kun på størrelse med en hasselnød de første 3-4 dage, så derfor kan den ikke rumme så meget ad gangen. Derfor vil barnet hurtigt fordøje de få ml. den får ved brystet og derfor hurtigt have brug for mad igen. Barnet bruger af sine medbragte depoter fra sin mor (madpakken) de første døgn. I kan derfor forvente at barnet i starten taber 5-10 % af sin fødselsvægt, hvis det er født til tiden. Brystspænding Det er forskelligt hvornår brystspændingen kommer. Hos de fleste kvinder vil spændingen være størst mellem 3. og 5. dag. Nogle kvinder har voldsom spænding og andre næsten ingen. Det har ingen betydning i forhold hvor meget mælk, du producerer. Det er kendt, at jo hurtigere dit barn har været ved brystet og suttet af sig selv, jo nemmere kan det gå, når der kommer brystspænding. Der kan være en del spænding omkring det brune område på dit bryst, så det kan være svært for barnet at få fat. Derfor er det vigtigt, at du får startet godt op, så barnet har fået godt fat omkring vorten uden smerter for dig, inden brystspændingen starter. Så er der bedre mulighed for, at dit barn får fat uden de store problemer. Dit barn vil også hurtigere vænne sig til spændingen, hvis den har haft godt fat fra starten. Du kan få råd og hjælp til at mindske spændingen, så dit barn bedre kan få fat.

Amning de næste dage i etableringsfasen Du kan opleve, at du bliver lidt døsig, når du ammer. Det er helt naturligt og normalt. Der udskilles et hormon under amningen. Det hormon virker søvndyssende både på dig og dit barn. Derfor vil barnet måske falde lidt hen efter få minutters amning og se ud som om det er mæt og tilfreds. Det er barnet også når den falder hen. Måske vågner det op igen og vil have lidt mere bryst. Det anbefales at lade barnet lægge sig til igen. Lad det ligge hud mod hud, og lad det selv søge brystet. Når du lader dit barn lægge sig til igen, kan det gøres i den tilbagelænede ammestilling. Her vil dit barn reagere med sine medfødte reflekser og instinkter, begynde at søge ved at bevæge hovedet frem og tilbage for at finde brystet. Du kan afvente og se, hvad barnet nu fortæller dig, og guide det i den retning, det nu viser dig. Det er et samspil mellem dig og dit barn, som i den første amnings etableringsfase kan rumme udfordringer, du ikke er vant til/har kendt til før nu. Det vigtigste er, at det ikke er forbundet med smerte at amme. Barnet kommer godt ind under dit bryst, får godt fat nedefra, har nakken let bagover bøjet. Måske vil du høre fra andre, at det ser fint ud, når du ammer dit barn, og det er godt at vide; Det vigtigste er dog, at du føler, at det er rigtigt, når du ammer. En nybagt mor har som regel en god fornemmelse af, hvordan det står til med amningen. På denne måde vil du lære dit barn og dets signaler at kende og barnet vil lære dig/jer at kende. Jo mere ro og tålmodighed du/i har, jo større chancer er der for, at amningen kommer til at fungere på sigt. Først når mælken løber til, skal du tænke på at det ene bryst skal tømmes for mælk, før du tilbyder det andet. Et bryst vil aldrig være helt tomt, men det skal være u-ømt og blødt efter amning. Du kan altid mærke efter hele vejen rundt i/om brystet, at der ikke er hårde, ømme steder efter en amning. Er der ømhed, kan brystet varmes igennem et par minutter lige inden næste amning med en stor klud viklet omkring brystet. Derefter lader du barnet tømme brystet ved næste amning, mens du masserer let bag det område, der er spændt. Således tømmes det spændte område. Er det ikke muligt, kan du bruge en malkemaskine af god kvalitet. Rådfør dig altid med personalet på afdelingen, Barselklinikken eller sundhedsplejersken. Den fede mælk kommer til sidst og det er den mælk, der mætter mest og barnet tager på af. Den første mælk er den tyndeste og den, der slukker tørsten. Det kan høres på synkelydene, når brystet er ved at være tomt. Det kan her være tiden

at tilbyde det andet bryst, hvis barnet vil have mere mad. Ellers starter næste amning ved det andet bryst. Der kan ikke sættes noget fast minuttal på ammelængde og intervaller imellem amningerne. Du vil lære dit barn og dig selv at kende i hver jeres nye roller, og derved få en fornemmelse for, hvad der føles rigtigt for dig og dit barn. Hvis du har tvivlsspørgsmål, kan du kontakte Barselsklinikken frem til inden sundhedsplejersken har været på første besøg i hjemmet. Godt at vide om barnet Dit barn trives hvis det: er interesseret i at blive ammet og får mindst 6 måltider i døgnet tisser og har afføring sover roligt og er vågent og opmærksomt i forbindelse med måltiderne og ved bleskift virker veltilpas det meste af tiden og ikke sløvt har en lyserød hudfarve Det første døgn skal barnet helst have haft vandladning og afføring. Det kan være svært at se, om der har været vandladning, da det ofte sker i forbindelse med fødslen. Derfor er det en god idé at give barnet stof ble på indtil der er sikker 1. vandladning. Der kan de første dage være lidt orange/rødligt i bleen i forbindelse med vandladningen. Det kaldes urater og er helt normalt. Den første afføring er sort og klistret og kommer ofte i forbindelse med fødslen. Den kaldes mekonium og vil ofte skifte farve i løbet af de første dage, når der kommer lidt råmælk igennem tarmen. Farven bliver derefter grønlig og bliver mere tyktflydende og nemmere at udskille for barnet. Kønsorganer Den nyfødte pige kan bløde lidt fra skeden, og have lidt hvidligt udflåd. Det skyldes hormonpåvirkning og er helt normalt. Det er også normalt, at drengens pung er hævet. Det skyldes væske og hævelsen forsvinder af sig selv. Hos både drenge og piger kan brysterne være hævede, og der kan komme lidt væske ud, kaldet heksemælk. Det skyldes hormonpåvirkninger fra dig og forsvinder af sig selv.

Navlen Efter fødslen har navlesnoren afsluttet sin funktion og vævet i den nedbrydes ved en naturlig proces. Det kan lugte lidt, og er normalt. Der kan komme lidt væske og måske en anelse blod fra navlen, hvilket er helt normalt. Navlen skal holdes ren og tør og vippes/løftes flere gange dagligt. I forbindelse med bad vaskes navlen med rent vand. Navlen duppes tør efter vask. Det anbefales at bukke blekanten, så den ikke dækker navlen. Navlestumpen falder af efter 3-14 dage. Bad De fleste spædbørn nyder at blive badet. Det virker afslappende og beroligende. I de første 14 dage anbefales det, at dit barn kun bades 1 2 gange om ugen af hensyn til hudens ph-værdi, som i den periode er lavere og har en beskyttende effekt mod bakterier. Derefter kan dit barn bades efter behov og gerne dagligt. Undgå brug af sæbe, olie og cremer. Huden Nyfødte børn kan have forskellige slags knopper. Nogle opstår fordi barnet har det for varmt, andre kommer, uden der er en forklaring, og de forsvinder hurtigt. Hvis knopperne ligner små bumser med gult pus i, skal I kontakte jeres egen læge eller sundhedsplejersken. Det er normalt, at børns hud begynder at skalle nogle dage efter fødslen. Ofte begynder det ved anklerne, håndleddene og på maven. Det er ikke nødvendigt at gøre noget ved det. Negle De bløde negle nulres af. Når neglene efter tre til fire uger bliver hårde, kan de klippes med en saks. Neglene klippes lige over og ikke for kort. Øjnene Barnets øjenlåg kan være lidt hævede de første dage efter fødslen. Øjnene kan vaskes med lunkent vand. Brug et nyt stykke vat til hvert øje, så eventuelle bakterier ikke flyttes fra det ene øje til det andet. Ved rødme og betændelse i øjet, bør I kontakte egen læge. Gulsot Det er almindeligt, at det nyfødte barn bliver lettere gult i løbet af nogle dage, det aftager oftest på 3. 5. dagen. Du kan hjælpe barnet igennem ved hyppige amninger.

Hvis barnet sutter godt, virker kvikt og er vågen til måltiderne, betyder det ikke noget. Men hvis barnet er for sløvt til at sutte og sover meget, skal du kontakte personalet. Hjemme kontaktes sundhedsplejersken eller egen læge. Efter 2 uger bør gulsoten have fortaget sig. Hvis barnet fortsat er gult, kan en blodprøve vise, om det skyldes et stof i modermælken, og dermed ingen betydning har. Sovestilling Sundhedsstyrelsen anbefaler, at nyfødte børn sover på ryggen. Læg jeres barn til at sove med hovedet skiftevis til højre og venstre. Derved forebygges, at kraniet bliver skævt og halsmuskulaturen strammes. Soveunderlaget skal være fast. Undgå at jeres barn får det for varmt under søvn. En rumtemperatur på 16-18 grader er passende. Sørg for, at jeres barn sover i ren, frisk luft. Når jeres barn selv kan vende sig, vælger det selv sovestilling. Når jeres barn er vågent, har det godt af at ligge på maven, da det stimulerer den motoriske udvikling. Gør det spændende for jeres barn at ligge på maven ved f.eks. at have noget legetøj eller et spejl foran. Påklædning Nyfødte børns varmeregulering er kun svagt udviklet. Børns hænder og fødder vil i starten føles kolde. I kan altid mærke jeres barns temperatur i nakken og på brystet. For at undgå, at jeres barn får det for varmt, mens det sover, bør I ikke bruge lammeskind som soveunderlag. Barnevogn Jeres barn må komme ud med det samme, dog ikke i tæt tåge eller hvis det fryser mere end 10 grader. Tilpas påklædningen efter vejret. Mærk på barnets nakke, om den er varm og tør. Stil aldrig barnevognen i solen eller i direkte blæst. Blodprøve på nyfødte Det nyfødte barn skal have taget en blodprøve til undersøgelse for sjældne stofskiftesygdomme, der kan behandles. Hvor og hvornår aftales med personalet, inden I går hjem fra sygehuset.

Høreundersøgelse For at give barnet de bedste muligheder for en normal, sproglig udvikling, er det vigtigt, at en eventuel hørenedsættelse opdages så tidligt som muligt. Derfor tilbydes alle nyfødte en høreundersøgelse. Hvor og hvornår aftales med personalet, inden I går hjem fra sygehuset. Godt at vide i barselsperioden Blødning Det første døgn efter fødslen er det almindeligt, at du bløder noget mere end ved en almindelig menstruation, eventuelt med små blodklumper. De næste dage bliver blødningen som menstruationsblødning, og herefter bliver det mindre og mindre. Du kan have blodigt udflåd 2-6 uger efter fødslen. Hvis dette bliver ildelugtende, eller du får feber eller smerter i underlivet, bør du kontakte din egen læge. Undgå karbad eller havbad på grund af infektionsrisikoen, så længe du har blodigt udflåd. Ved samleje anbefales I at bruge kondom, så længe, du har blodigt udflåd. Efterveer I de første dage efter fødslen trækker livmoderen sig rytmisk sammen. Det kaldes efterveer. Det kommer især under amningen og kan gøre ondt. Bliver efterveerne for smertefulde, kan de afhjælpes med almindelige smertestillende tabletter. Følg brugsanvisningen på glasset. Vandladning Det første døgn efter fødslen kan det være svært for dig at mærke, om din blære er fyldt. Det er en god idé at gå regelmæssigt på toilettet for at komme af med vandet. Når din blære er tømt, mindskes blødningen. Syning Det er vigtigt at holde såret rent og skifte bind hyppigt. Skyl såret ofte med lunkent vand fra bruseren. Brug kun mild, uparfumeret sæbe en enkelt gang i døgnet. Ved hævelse, svie eller smerte kan et isbind lindre. Et isbind er et hygiejnebind med vand, som lægges i en plastpose i fryseren. Brug en blød pude at sidde på i starten. Trådene i syningen opløses af sig selv i løbet af 2-6 uger, og det er normalt, at det strammer i såret den første uges tid efter fødslen.

Kost og væske Det er vigtigt, at du spiser varieret. Ammemælk påvirkes ikke af det mad du spiser, heller ikke krydret mad, hvis bare du spiser moderate mængder. Husk at drikke, som du føler tørst til. Din væskeindtagelse har ikke effekt på, hvor meget mælk du producerer. Hvis du har mørk, kraftigt lugtende urin eller har forstoppelse, kan det være tegn på, at du trænger til væske. Rygning Børn af rygere bliver passive rygere. Spædbørn er meget følsomme overfor røg i lungerne. Hvis du/i ryger, har dit barn 5 gange større risiko for at få astmatisk bronkitis, mellemørebetændelse og andre infektioner i luftvejene, end hvis det ikke udsættes for passiv rygning. Ryg altid i et andet rum end der hvor dit barn opholder sig og sørg for at lufte tøjet grundigt eller brug en rygejakke uden over dit tøj. Nikotin udskilles i modermælken. Alkohol Alkohol udskilles i modermælk, og dit nyfødte barn har en større følsomhed overfor alkohol end en voksen. Derfor bør du begrænse dit alkoholforbrug, når du ammer. Efterfødselsreaktion Det er ikke usædvanligt, at der kommer en reaktion efter en fødsel. Det kan skyldes en fysisk reaktion på fødslen, træthed på grund af manglende søvn, og det nye ansvar og de nye arbejdsopgaver. Det er normalt. Ca. 80 % af alle nybagte mødre oplever tudeture i løbet af de første 14 dage efter fødslen, men som regel er de hurtigt overstået igen. Hvis du i en længere periode føler dig trist, ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, ikke har lyst til at spise, ikke kan sove og måske føler en uforklarlig angst og føler, at forældreskabet er for svært, kan det være en efterfødselsreaktion. Det findes i alle sværhedsgrader, og kan opstå hos både mor eller far. Der er mulighed for hjælp. Du kan tale med jordemoderen, sundhedsplejersken eller din egen læge om, hvilken støtte du har brug for, så du alligevel får en god barselsperiode. At blive far At blive far er en stor forandring i tilværelsen. Livet forandres med dit barns ankomst, og ansvar og prioriteringer i hverdagen er ikke de samme som før. Følelsen

af glæde og lykke kan afveksle med udmattelse og afmagt. Du kan ikke amme, men dit barn kender din stemme og kan være tryg hos dig. Du er lige så god til at give nærhed, trøste og berolige som mor, med mindre dit barn er sultent. Din støtte og opmuntring til amningen er meget vigtig for at det lykkes. Udnyt muligheden for at være meget sammen med dit barn. Du lærer dit barns signaler og behov at kende. Det er en proces at blive far og gradvis bindes der et følelsesmæssigt bånd imellem jer. Jo mere du er sammen med dit barn, jo bedre lærer I hinanden at kende, og din selvtillid som far vil vokse. Efterfødselsgymnastik Efter fødslen er dine muskler slappe og svækkede. Start så tidligt som muligt med knibeøvelser af hensyn til funktionen af din bækkenbund. Kroppens øvrige muskler har også brug for optræning. Tilmeld dig eventuelt et kursus med efterfødselsgymnastik. Samliv Lyst og overskud til at genoptage samlivet efter fødslen kan mangle. Dels fordi I kan være usikre i jeres nye rolle som forældre, og dels fordi I kan være meget trætte. Nogle par genoptager det seksuelle samliv ganske kort tid efter fødslen, mens andre par endnu ikke har fået etableret et seksuelt samliv 1 år efter fødslen. Fravær af sexlyst behøver ikke at betyde fravær af lyst til kærlighed, fællesskab og nærhed. Prævention Amning beskytter ikke mod en ny graviditet. Brug prævention når I genoptager jeres samliv, da du ikke kan vide hvornår du får ægløsning efter fødslen. Du kan tale med din egen læge om præventionsformer. Lægeundersøgelser Du skal selv bestille tid til undersøgelse hos din egen læge 8 uger efter fødslen.

Sundhedsplejerskeplejersken Jordemoderen sender besked om din fødsel til sundhedsplejersken i din kommune. Sundhedsplejersken kontakter dig og aftaler det første besøg inden for en uge efter fødslen. Lægeundersøgelse Barnet er undersøgt ved fødslen. Du skal selv bestille tid til første undersøgelse hos egen læge når barnet er 5 uger gammelt. Kontakt Hvis du har spørgsmål til tiden før fødslen eller til selve fødslen, kan du kontakte din konsultationsjordemoder. Du er også velkommen til at kontakte Åben Jordemoderkonsultation på hverdage og lørdage mellem kl. 08.00 og 15.15 på tlf. 76362404. Hvis du er i fødsel, kan du døgnet rundt kontakte Fødeafsnittet på tlf. 76362444. Hvis du har spørgsmål til tiden efter fødslen kan du kontakte Barselklinikken på hverdage og lørdage mellem kl. 08.00 og 15.15 på tlf. 76362404. Uden for Barselklinikkens åbningstid kan du kontakte Barselafsnittet på tlf. 76362440. Kommentarer, ris eller ros Hvis du har kommentarer, ris eller ros i forhold til dine oplevelser på afdelingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsledelsen skriftligt og gerne på mail. Kommentarerne indgår i en løbende evaluering og kvalitetsforbedring af afdelingens tilbud og behandling. Afdelingsledelsen: Ledende overlæge Kurt Klünder: kurt.klunder@rsyd.dk Oversygeplejerske Karen Hey: karen.hey@rsyd.dk Chefjordemoder Margit Iversen: margit.iversen@rsyd.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling, Kolding Sygehus, Skovvangen 2-8 6000 Kolding

Kolding Sygehus Skovvangen 2-8 6000 Kolding Telefon: 7636 2000 www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Folder nr. 104 februar 2012