Referat af ordinær generalforsamling i FN Museet. Frøslevlejren d. 29 marts 2008 kl. 10.30.



Relaterede dokumenter
Referat af ordinær generalforsamling i FN Museet. Frøslevlejren d. 28 marts 2009 kl

REFERAT GENERALFORSAMLING. 8. marts 2019

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i FN Museet

Generalforsamling. indkaldelse og referat 2009

Referat fra den ordinære Generalforsamling

Referat fra Generalforsamlingen onsdag den 24.februar 2010 kl. 19:00, i Bræddehytten, A.D.Vedels Plads, Holmen.

(CP). 1. (30 MAR 31 MAR

Referat - Minutes of Meeting

Referat fra Generalforsamlingen torsdag d. 20. februar 2014 kl. 19:00, i Foreningslokalerne i Bunkeren i Kastellet.

Ekstra ordinær generalforsamling.

Ringkøbing amts Husflid. Vedtægter

Årets beretning er ikke lang særlig lang denne gang.

Referat fra bestyrelsesmøde før ordinær generalforsamling Mandag d. 20. Februar 2017.

De Blå Baretter København Generalforsamlingen

Referat nr. 41. Referat fra LVA Seniorklubbens generalforsamling d. 21. oktober 2008, kl på Vitus Bering, Vejlevej 150, 8700 Horsens

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

METTE KLINGSTEN ADVOKATFIRMA

HORNSVED GRUNDEJERFORENING ORDINÆR GENERALFORSAMLING SØNDAG DEN

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

1 Stk. 1. De Blå Baretter Næstved & Omegn. Stk.2. Næstved kommune

Kalleruphuse Grundejerforening

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR»

2. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab med påtegning af intern revisor.

Grundejerforeningen Grønningen. Referat fra. Generalforsamling

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Referat af ordinær generalforsamling i FN Museet. Frøslevlejren d. 31. marts 2012 kl

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

Formandsberetning

Medlemskab kan opnås af grønlandske foreninger, hvis formål og vedtægter ikke strider imod Fællesforeningens formål.

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand

Grundejerforeningen i Lodshaven

Referat af bestyrelsesmøde i FN Museet d. 25. juli 2011, kl Til stede var: Jens Søndergaard (JS), Gert T. Knudsen (GTK), Knud Spangsø (KS),

Referat fra stiftende generalforsamling

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen K irsebærhaven, Mogenstrup torsdag 12. april 2012 kl i fælleshuset, Brinken 35.

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den

Referat af bestyrelsesmøde i FN Museet d. 19. januar 2013, kl Mødet blev afviklet i FN Museet, Frøslevlejren.

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015

FN Museet er vært ved næste møde den 25. april 2012 C) Andre: JFP har undersøgt blankvåben tilladelse til Museet vi vil modtage noget inden længe.

REFERAT. Distrikt Fyn generalforsamling torsdag, den 6. maj 2010 kl Formanden Preben Mohr bød velkommen til generalforsamlingen.

Højer Andelsboligforening. Referat fra generalforsamling den 21. november 2018, afholdt på Højer Hus

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN TOFTDAHL TIRSDAG D. 29. NOVEMBER 2011

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

GENERALFORSAMLINGEN 2007

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Danske Hærhistoriske Museer Referat Ordinær generalforsamling 17. marts 2018 Nymindegablejren.

GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN

Generalforsamling i Husejerforeningen Horsbred (HH) tirsdag den 26. februar 2019 kl. 19:30

Generalforsamling 25. februar 2015

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk

VEDTÆGTER. For. Særslev Forsamlingshus. Vestergade 22 Særslev Søndersø

Hvidovre Lokalhistoriske Selskab

Højer Andelsboligforening. Referat fra generalforsamling den 15. november 2017, afholdt på Højer Hus

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

VEDTÆGTER MC HEDETROLDENE 2015

Referat af ordinær generalforsamling i FN Museet. Frøslevlejren d. 30. marts 2019 kl

Vedtægter for Langeland Svømmehalsforening

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro.

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Generalforsamling den 20. marts 2013, kl. 19 i Kerteminde Skoles festsal.

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015.

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: , CVR nr:

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

GRUNDEJERFORENINGEN ASEN v/formand Jan Sørensen Dværghøjen 3, 4700 Næstved Tlf Internet: .:

Referat af ordinær generalforsamling i FN Museet. Frøslevlejren d. 23. marts 2015 kl

Grundejerforeningen Åstrupskrænten Bestyrelsens beretning 2000

Referat fra generalforsamlingen tirsdag den 16. februar 2012 kl på Hotel Maribo Søpark

Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

Grundejerforeningen Vejlby Strand

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 28. februar 2019 kl

SAMMENSLUTNINGEN AF SOMMERHUSEJERFORENINGER I JAMMERBUGT KOMMUNE

TJERNESKUDDET. Er det en supernova? EDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. December ØAA-medlemmer ude i det fri.

CISV Fyn Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 2014.

L O V E F O R V I B O R G K O R E T

Formandsberetning April 2011 marts 2012

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING MANDAG D. 22. MAJ 2018, SKELGÅRDSKIRKEN

Referat af ordinært repræsentantskabsmøde i Boligselskabet Baldersbo, afholdt den 22. maj 2018 kl i mødelokalet, Præstevænget 46, Ballerup

Beslutningsreferat fra Dansk El-Forbund Midtjylland stiftelsesgeneralforsamling, afholdt tirsdag den 7. april 2015 Tinghallen, Tingvej 2, Viborg.

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse fremlagt af Tetra Moss

Fyns Militærhistoriske Samling Kragsbjerggård Kragsbjergvej Odense M

KL PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

Referat af generalforsamlingen den 14/ kl på Hotel Viking

VEDTÆGTER for BJERRINGBRO ATLETIK & MOTION

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

Referat af generalforsamling

Referat af klubbens ordinære generalforsamling tirsdag den kl på Østvilsund Færgekro.

Dirigenten konstaterede, at der er indkaldt rettidigt til generalforsamlingen via annonce i Stevnsbladet.

Referat ordinær generalforsamling 2016

G/F Egemosegård Referat fra Generalforsamling på kursuscenter Smålandshavet. Søndag 3. juni 2018 kl

Transkript:

Referat af ordinær generalforsamling i FN Museet. Frøslevlejren d. 29 marts 2008 kl. 10.30. Formanden Per B. Krogh bød velkommen til de fremmødte. 1. Valg af dirigent. Formanden foreslog OB N.F. Jøhncke som dirigent - OB N.F. Jøhncke blev valgt. Dirigenten takkede for valget. Han konstaterede generalforsamlingen for rettidig indkaldt og dermed beslutningsdygtig. 2. Aflæggelse af beretning. Formanden aflagde årsberetningen. (Se bilag 1). Der var følgende spørgsmål til beretningen: Vagn Hove Takkede for en god beretning. Ang. hans bemærkninger om bladet DBB var det ikke ment som en kritik, men en opfordring til museet om at skrive lidt mere i bladet. Svend Erik Jensen Sidste år ville Vagn Hove finde 70.000 kr. til museet har han fundet ud af hvor han kan skaffe dem?? Vagn Hove Han troede de kunne hentes på vareslaget, men da det ikke er en intrigeret del af museet kan det ikke lade sig gøre. Leo Petersen Takkede for en god beretning, var det ikke en ide at få den bragt i bladet DBB?? Hvordan ser museet ud om 10 år?? (Her fik han svaret i formandens beretning). Hvad er der blevet af planerne om et museum i Værløse?? Har man forsøgt at få Kulturudvalget ned og se museet, de kan jo evt. presse Ministeren?? Hører man noget fra vores protektor?? Formanden svarede: Planerne om et museum i Værløse er nedlagt, der var bl.a. ikke penge til det. Hærmuseet i Oksbøl har indtil videre 4 mio. kr. Kulturudvalget vil vi overveje, men i sidste ende er det jo Ministeren der træffer beslutningen om hvad kultur midlerne skal bruges til. Ang. protektoren, så er vi på jule- og fødselsdagskort de sidste par gange har det dog været hans adjudantstabschef, som har svaret for ham!! Derudover har vi ikke haft en anledning til at invitere ham til at besøge museet. Leo Petersen Hvis Museet engang skal flyttes til Oksbøl, kan man så ikke være bange for at besøgstallet falder pga. beliggenheden?? Formanden Det tror jeg ikke de militære museer som allerede ligger i området er godt besøgt. Beretningen blev godkendt af generalforsamlingen. 3. Aflæggelse af årsregnskab. Kassereren (Thorkild Kay) gennemgik årsregnskabet (se bilag 2). Årets resultat før afskrivning og renter blev et flot overskud på ca. 18.500 kr. Thorkild kunne fortælle at Museets indestående i Sydbank bliver forrentet med 4%, så der var en pæn renteindtægt på ca. 5.000 kr. Årets resultat efter afskrivning og renter et overskud på 2.620 kr. Der var følgende spørgsmål til regnskabet: Vagn Hove Har man forsøgt at indhente tilbud på forsikringer andre steder?? Hvorfor afskriver Museet, det er ikke lovpligtigt??

Thorkild Nej det har vi ikke, forsikringerne har vi ved et firma som har indgået af tale med Museum Sønderjylland, så det fås nok ikke billigere desværre. Ang. afskrivning, så slides og forældes vores udstyr jo, derudover er det en god ting når vi skal søge fonde m.v. 4. Forelæggelse af budget. Kassereren gennemgik budgettet for år 2009 (se bilag 3). Der var ingen spørgsmål til budgettet. Generalforsamlingen godkendte budgettet for 2009. 5. Godkendelse af de af bestyrelsen fastsatte kontingenter. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent. Dette blev godkendt. Per Hj. havde derefter en orientering omkring vareslaget. Varesalget havde en omsætning på ca. 100.000 kr. i 2007, heraf udgør issalget ca. en tredjedel. Ved jubilarstævnet i Antvorskov og sommerstævnet i Holstebro var der samlet et salg på ca. 10.000 kr. Varesalget har derefter ca. 30.000 kr. på bogen og et varelager der ca. udgør 73.000 kr. Varesalget kunne igen i år uddele lidt af overskuddet til Museet 10.000 kr. som skal øremærkes til nye skjorter til kustoderne samt noget elektronik som kan bruges til at ind scanne alle Museets gamle dias. 6. Indkomne forslag. Der var modtaget et forslag - Se vedlagte (bilag 4). Dirigenten oplæste en del af 9 (Vedtægtsgodkendelse/vedtægtsændringer) i museets vedtægter: Vedtægterne kan ændres med godkendelse af fem bestyrelsesmedlemmer og efter beslutning på ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. På ordinær generalforsamling skal 2/3 del af de tilstedeværende, som ikke må være under halvdelen af forenings medlemmer, stemme for, idet ellers ændringer kan ske ved en derefter afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning om ændringer af vedtægterne kan træffes med alene den majoritet af de tilstedeværende, men alt under forbehold af fondsmyndighedernes godkendelse, idet alternativet er museets nedlæggelse ved ophør af den selvejende institutions virke. Dirigenten oplæste derefter det indkomne. Dirigenten konstaterede at der ikke var nok af foreningens medlemmer til at træffe en afgørelse. En evt. afgørelse skal derfor træffes på en evt. ekstra ordinær generalforsamling, men dirigenten syntes vi skulle diskutere forslaget også var det jo optil bestyrelsen om de vil gå videre med sagen i det der jo også skal være min. 5 bestyrelsesmedlemmer som syntes om forslaget. Dirigenten efterlyste herefter personer som havde været med til at udarbejde forslaget, så det kunne blive yderligere uddybet. Svend Erik Jensen, DBB Nordvestjylland Vores lokalforeningen er også medunderskrivere af forslaget og jeg kan uddybe det lidt nærmere. Vi mener at FN Museet vil stå stærkere hvis det har en valgt formand. Leo Pedersen Jeg syntes vi skal forsætte som hidtil. Per B. Krogh Jeg kan på bestyrelsens vegne sige at der ikke er 5 i bestyrelsen som kan Side 2

bakke op om dette forslag. Personligt vil jeg ikke sidde i en bestyrelse hvor formanden vælges Da FN Museets bestyrelse er en arbejdende bestyrelse er det vigtigt at alle i bestyrelsen bakker op om og støtter formanden. Dirigenten sluttede med at konstatere at forslaget blev afvist. 7. Valg af bestyrelse samt suppleanter. På valg til bestyrelsen er følgende: Per B. Krogh, Thorkild E. Kay og Bent Johansen. På valg som suppleanter er Per Røn, Gert T. Knudsen og Jørgen Hegelund Knudsen. Formanden fremlagde bestyrelsen forslag til valg af bestyrelse: Per B. Krogh ønsker ikke genvalg til bestyrelsen. I stedet for foreslås Per a. Rasmussen. Thorkild E. Kay og Bent Johansen ønsker begge genvalg. Dirigenten spurgte om de fremmødte havde andre forslag. Der var ingen forslag. Formandens forslag blev vedtaget. Formanden fremlage bestyrelsens forslag til suppleanter: Gert T. Knudsen, Jøgen Hegelund og Per Røn ønsker alle genvalg. Dirigenten spurgte om de fremmødte havde andre forslag. Der var ingen forslag. Formandens forslag blev herefter godkendt. Thorkild E. Kay gjorde forsamlingen opmærksom på at det var hans sidste periode i bestyrelsen så om 2 år skal der findes en afløser. 8. Valg af revisorer samt suppleant. På valg som revisorer er AKM Revision og Viggo Frederiksen, Horsens, som suppleant er Vagn Hove. Alle var villig til genvalg Dirigenten spurgte om de fremmødte havde et forslag. Der var ingen forslag. Herefter blev alle tre valgt. 9. Valg af fanebærer samt fanevagt. Bestyrelsen bemyndiges til at vælge fanebærer samt fanevagt efter behov. 10. Eventuelt. Fru Hegelund Kan konerne ikke også få sit navn på skiltet som kustode og kan vi ikke også få skjorte m.v.?? Svar Jo det vil der blive kigget på. Erik Sennels I kustodeinstruksen/orienteringen mangler der oplysninger om at man godt må medbringe konen m.v. som hjælper/med kustode. Svar Det vil blive indføjet i kustodeinstruksen. Leo Petersen Det var en stor overraskelse for mig at Per B. Krogh ikke ønskede genvalg. Kan det ikke skrives i indkaldelsen til generalforsamlingen, hvem der ønsker genvalg m.v.?? Svar Det vil blive rettet til næste år. Maja Kan der ikke indkøbes nogen større skjorter?? Svar Jo der vil blive indkøbt større skjorter. Side 3

Jan Bech Andersen Hvad er rygepolitikken i museet?? Svar Der må ikke ryges i soverum og udstillingen. Gæster/besøgende må ikke ryge i museet (der henvises til bænken udenfor). Kustoderne må ryge i vagtstuen (husk at lufte godt ud) I tørre perioder er der rygeforbud i lejren. Jørgen Hegelund overrakte protokollen fra DBB Grønlandsforening til museet. Per Hj. takkede Per B. Krogh for hans store arbejdsindsats som formand. Han tilbød Per Krogh en plads en præsidiet. Per Krogh sagde ja tak til at blive en del at museets præsidium. OB P.K. Pedersen overrakte effekter fra Eritrea til museet. En CD med billeder fra mission, flagstanderen fra Generalens bil, samt det Dannebrog der vajede i den danske lejr. Per Hj. overrakte 1.200 kr. til museets kasserer dette var fra en privat indsamling i forbindelse med hans fødselsdag. Per Krogh kunne oplyse at Fodfolks Pionerforeningen fra Søgaard, har fået indføjet i deres vedtægter, at den dag foreningen nedlægges tilgår dens midler FN Museet. Dirigenten takkede for god ro og orden. Per B. Krogh takkede for fremmødet. Viborg, d. 25. april 2008, Jens F. Søndergaard. Bestyrelsen konstituerede sig således efter generalforsamlingen: Formand: Per Hjortshøj Jakobsen Næstformand: Jørgen Fried Pedersen Kasserer: Thorkild E. Kay Sekretær: Jens F. Søndergaard Kustodeleder: Knud Spangsø Bestyrelsesmedlem: Per A. Rasmussen Bestyrelsesmedlem: Bent Johansen Suppleanter: Jørgen Hegelund Knudsen Gert Thisted Knudsen Per Røn Tilsynsførende: Arne Christensen Præsidium. Formand: Oberst P.K. Pedersen Rigspolitichefen Torsten Hesselbjerg Oberst Kurt Bache Oberst P.B. Krogh Oberst Bjarne Hesselberg Oberstløjtnant C.B. Brockmeyer Oberstløjtnant R.K. Jacobsen Oberstløjtnant O.A.B.C. Hansen Oberstløjtnant Jørgen Storm Major Lorenz Asmussen Major Bent Agger Bestyrelsen afholder næste bestyrelsesmøde d. 15. maj 2008 i Museet. Side 4

Bilag 1 Formandsberetning ved FN Museets generalforsamling 29. marts 2008 Generalforsamling 2007: På sidste års generalforsamling var der specielt to emner, der vakte diskussion. Først Vagn Hoves kritik af, at Museet ikke udnyttede muligheden for at skrive om Museet i bladet Den Blå Baret. Denne kritik har vi taget til os, og i årets løb har Knud Spangsø i bladet oplyst om hvilke støttemedlemmer, der i de enkelte uger ville forrette kustodetjeneste på Museet og i de seneste numre om, hvilke uger der i 2008 var ledige. Tilsvarende har Per Hjortshøj indrykket servicemeddelelser om nye bøger i udsalget der evt. kunne have interesse for Soldaterforeningens medlemmer, og selv har jeg berettet om årets gang på Museet og om fremtidige tiltag. Dermed mener jeg, vi har udnyttet den spalteplads, bladet har stillet til rådighed for os. Det andet emne var ligeledes rejst af Vagn Hove nemlig spørgsmålet om at tilbyde gæster gratis adgang, for derved at øge besøgsantallet. Dette forslag blev afvist med den begrundelse, at et eventuelt mersalg i udsalget næppe ville kunne dække vort økonomiske behov. Til gengæld har vi rettet henvendelse til såvel Forsvarsminister som Kulturminister om økonomisk dækning for en indtægtsnedgang, hvis vi fjernede entréen. Vort argument var, at vi syntes, at flere af landets borgere skulle få et indblik i, hvor stor en indsats Danmark i virkeligheden yder til fredsstøttende operationer rundt om i verden. Resultatet var desværre negativt, da Forsvarsministeren ikke må støtte kulturelle formål, og Kulturministeren ikke mente at have råd til et sådant formål. Heldigvis viste det sig, at besøgende, der ellers ville have vendt rundt i døren var mere villige til at tage pungen op når kustoderne fortalte, at så havde de også betalt for alle museer! Resultatet vil vi erfare, når kassereren aflægger beretning. Generelt: Der har i årets løb været tilløb til uoverensstemmelser mellem De Blå Baretter og Museet. Det har skabt rygter om, at forholdet mellem Bjarne Hesselbjerg og mig, har været skyld i miseren. Dette rygte vil jeg gerne tilbagevise. Bjarne og jeg har, som de fleste ved, haft en fælles fortid i Hæren. Jeg har oplevet Bjarne som forhandlingsleder under hans chefvirke i Kroatien, og både der og ved Hærens chefmøder har jeg oplevet hans store faglighed og saglighed. Senere har Bjarne som chef for DANILOG og formand for Museets Præsidium været en stor hjælp for Museet. At vi så har et forskelligt syn på forholdet mellem Museets og Soldaterforeningen er en anden sag. Det er korrekt, når Bjarne hævder, at FN Museet er skabt af De Blå Baretters medlemmer, og at det var dem, der i begyndelsen stillede effekter til rådighed for Museet, og det er også rigtigt, at halvdelen af vore støttemedlemmerne også er medlemmer af DBB. Omvendt må jeg fastholde, at dette museum er et museum for alle de langt over 100.000 soldater fra alle værn, politifolk, læger, sygeplejersker, præster og andre, der har været udsendt i fredsstøttende operationer altså mange flere end DBB har organiseret. Det er blandt andet derfor, vi retter en stor tak til Bent Agger, der har påtaget sig den vanskelige opgave, at udvide observatør-udstillingen til at beskrive alle de missioner, danske observatører har deltaget i. Ikke mange forestiller sig, at det drejer sig om 37 missioner på lokaliteter, hvis eksistens vi næppe før har hørt om. Den grundlæggende uenighed går dog på et forskelligt syn på Museets forhold til omverdenen. DBB ser gerne Museet knyttet nærmere til Soldaterforeningen, evt. som en lokalafdeling, hvorved vi kunne modtage et tilskud i lighed med de øvrige lokalafdelinger.

Omvendt ser vi gerne, at Museet knyttes til den øvrige museumsverden, som jeg skal omtale om lidt. Det vil ikke være muligt, hvis vi bliver en underafdeling af De Blå Baretter. Bjarne og jeg har drøftet disse nuancer i vores opfattelser, men vi er enige om, at vi har en fælles interesse i dette museums fremtid, og vil derfor bestræbe os på ikke at komme til at grave grøfter. Fra Museets side har vi som sagt et stærkt ønske at knytte os til den del af den danske museumsverden, vi har et geografisk eller fagligt fællesskab med. Det er lykkedes for os at blive optaget som associeret medlem af det Museum Sønderjylland, som blev en realitet fra årsskiftet. Museum Sønderjylland omfatter alle de store museer i landsdelen og har flere af de mindre, men selvstændige museer, tilknyttet ved hjælp af en associeringsaftale. Dette indebærer at vi kan hente både faglig og økonomisk bistand hos denne paraplyorganisation. Det kan som kuriosum tilføjes, at DBB og Museum Sønderjylland har fælles protektor, da HKH Prins Joachim i slutningen af januar også påtog sig at være protektor for Museum Sønderjylland. Den faglige tilknytning søger vi desuden i en, måske kommende, nytænkning på museumsfronten. Man har i forsvaret langt om længe indset, at fortiden skal bevares, og der er hertil nedsat en museumskommission, der skal klarlægge hvor forsvaret er i dag og hvor man vil hen, idet bl.a. historikken om hærens opbygning, virke og indsats skal bevares for eftertiden. Kommissionens indstilling er nu afleveret i Forsvarskommandoen til Tim Slot Jørgensen, der som bekendt er den kommende forsvarschef.. Det ser ud til, at planerne skal udmønte sig til en opdeling i tre niveauer med Det Danske Forsvarsmuseum (det tidligere Tøjhusmuseum) i spidsen. Herunder skal være de tre værnspecifikke museer, der skal levendegøre forsvarets hverdag. Der eksisterer i dag et Orlogsmuseum, der dækker Søværnet og et flymuseum i Karup. For hærens vedkommende kunne dette museum hedde Hær Museet. Herunder skal så indplaceres de lokale museer og centre, hvoraf vi jo er en naturlig del. Fælles for planerne er, at det skal være en helhed, hvor man arbejder sammen om at præsentere forsvaret før, nu og i fremtiden. En mulig placering af et sådant museum kunne blive Oksbøl. Her har man pladsen og er miljømæssigt ikke hæmmet af byzoner, der ofte lægger begrænsninger på et arbejdende museums handlemuligheder og på positivsiden fremhæves også, at man her har værkstedskapacitet, der spænder fra 1. 4. echelon, hvilket vil sige at man her kan foretage hovedreparationer og genopbygning af køretøjer. Tænk, hvilke muligheder, det kunne byde os: Opstilling af observationsposter, vejspærringer, sandsækkestillinger og lignende samt muligheden for eksempelvis at kunne beholde Elefanten, som vi måtte levere tilbage til det tidligere Tøjhusmuseum af pladsmæssige hensyn. FN Museet deltog den 1. februar i en stiftende generalforsamling for denne nyskabelse, og mødte stor imødekommenhed for vores interesse i at deltage i dette arbejde, da det jo er vort museum, der frem for noget andet museum beskriver Hærens nuværende hovedopgave de fredsstøttende operationer. Samarbejde: Til dette punkt kan jeg heldigvis påvise nogle positive tiltag mellem Museet og De Blå Baretter. Sidste vinter blev det tidligere bibliotek indrettet til orienteringsrum for DBB og specielt for Kammeratstøtteordningen. I denne vinter er sket en yderligere udbygning af dette rum, idet Familienetværket, som er en del af KSO, har tilbudt i forbindelse med åbningen at ophænge Partiet Venstres Frihedspris 2006, som er værket Spring af kunstneren Simone Side 6

Aaberg Kærn. Ved åbningen af museet for et år siden overdrog en delegation af Cypern veteraner, anført af Erik Hansen, ved en smuk ceremoni det mindekors over sergent Niels V. H. Larsen, der i skiftende udformninger har stået på det sted, hvor sergenten i 1965 blev dræbt. Den 1. november afleverede Lokalafdeling Fyn ved Egon Aaskov og Leif Dannerfjord en smuk antik krukke, som hold 1 i 1964 hjembragte fra Cypern. Med krukken fulgte en montre i moseeg, fremstillet af den tidligere nævnte Erik Hansen. Vi takker for begge de nævnte gaver. Der har mellem kustoderne fra vort museum, Hjemmeværnsmuseet og Beredskabsstyrelsens Museum været meget fine relationer sæsonen igennem. Man har besøgt hinanden, og flere kustoder er efter fyraften mødtes over en øl eller lignende for at udveksle erfaringer eller bare hygge sig. Desuden har vi mødt stor hjælpsomhed fra specielt Hjemmeværnsmuseet, der lige som os er associeret medlem af Museum Sønderjylland. Fra Efterskolen har vi sæsonen igennem fået og udnyttet invitationer til at overvære skolens forskellige arrangementer og elevforestillinger. Dette gode forhold afspejler sig også i dag, hvor skolen lægger lokaler til denne generalforsamling og leverer den frokost flere af os herefter skal nyde. Jeg skal også igen nævne Museum Sønderjylland, som i år har givet os et tilskud på 10.000 kroner. Udvikling af Museet: Af denne vinters udvikling af museet skal først og fremmest nævnes den visualisering af vort billedmateriale ved hjælp af PC-styrede fladskærme. Dette er blevet muligt ved et tilskud fra Danske Spil (Tipstjenesten) på 60.000 kroner og et stort installationsarbejde af Knud Spangsø og Bent Johansen. Det var bestyrelsens håb, at vi kunne have vist inventar fra Briefing-rummet ved den danske bataljon i Irak indrettet i Museets PREFAB. Inventaret fra dette rum er hjemtaget af det tidligere Tøjhusmuseum og befinder sig i øjeblikket på Forsvarets depot i Brørup. Vi kan låne dette inventar, og en museumsinspektør fra Tøjhusmuseet vil gerne arrangere udstillingen, men har desværre ikke haft tid til at yde os denne service inden denne dag, men vi håber, dette kan ske i løbet af året. Dernæst vil jeg gentage, at observatørstanden er ført up-to-date med beskrivelser af og billeder fra de enkelte missionsområder. Den udskiftning af skillerum, der blev påbegyndt sidste år, er fortsat i resten af udstillingsområdet. Med andre ord er der sket en del i denne vinter, som jeg håber, de fleste tilstedeværende vil gå over og se efter denne generalforsamling. Herefter vil jeg overlade beretningen til forsamlingens bemærkning Per B.Krogh Side 7

Bilag 2 Side 8

Side 9

Side 10

Bilag 3

Bilag 4 Viborg, den 08. marts 2008 Til Formand Per B. Krogh, Berberisvej 16, Egeskov 7000 Fredericia. E-mail: perbkrogh@nrdc.dk Emne: Ændringsforslag til behandling på FN-Museets ordinære generalforsamling d. 29. marts 2008. Ref..: Vedtægternes 2, 4, 5 og 9. Under De Blå Baretters formandsmøde d. 1. marts 2008 i Odense, blev hovedbestyrelse og formandskabet enige om at slutte op om FN Museet i Frøslevlejren, med udgangspunkt i det af Per Kofoed udarbejdede dokument Idégrundlag og visioner, opdateret i november 2004. Formandsmødet konstaterede, at bortset fra nogle få lokalforeninger, var Landsforeningen og lokalforeningerne alle 600,- kr. støttemedlemmer, ligesom det konstateredes, at ca. 68% af museets støttemedlemmer udgøres af medlemmer af De Blå Baretter. Landsforeningen og formændene for lokalforeningerne, i deres egenskab af støttemedlemmer, besluttede i enighed, at fremsætte nedenstående forslag til ændring af FN Museet i Frøslevlejrens vedtægter: Ændringsforslag til FN-museets vedtægter 4, hvor vi ønsker indsat et 4. afsnit ( ny line) med teksten: Formanden (vælges for 2 år af gangen på generalforsamlingen). I 5. afsnit slettes formanden: Hvorefter afsnittet hedder: Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand, kasserer og sekretær. Begrundelse: Det er De Blå Baretters generelle og klare opfattelse, at formanden skal vælges på museets ordinære generalforsamling og ikke ved konstituering! Forslagsstillere er enkeltpersoner og støtteforeninger ved: De Blå Baretter, Sønderjylland, Viborg og Omegn, Østjyderne, Fyn, Kronjylland, København, Midtjylland, Midtsjælland, Næstved, Nordsjælland, Sydøstjylland, Sydvestjylland, samt Bjarne Hesselberg, Poul Erik Schroll, Niels Anton Nielsen, Jens Hougaard. Herning, d. 8. marts 2008 Poul Erik Schroll. Side 12