Statsforvaltningens brev af 20. december 2007 til Sønderborg



Relaterede dokumenter
Statsforvaltningens brev af 19. maj 2008 til en borger

Statsforvaltningens skrivelse af 5. marts 2007 til en borger

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til en borger

Statsforvaltningens brev af til en journalist

Statsforvaltningens brev af 29. august 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune

Jubilæumsgratiale til ansatte i staten

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Jubilæumsgratiale til ansatte i staten

Karen Rødtnes Petersen Møllegyden 51 Nymark 5471 Søndersø

Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab

Statsforvaltningens afgørelse til Haderslev Kommune

Statsforvaltningens brev af 25. marts 2009 til en borger.

Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev af 16. maj 2007 til en kommune. Vedrørende Deres j.nr

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 13. august 2008 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr X

Løn - og arbejdsvilkår

Statsforvaltningens brev til en borger

Statsforvaltningens brev af 21. marts 2011 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 12. august 2008 til en borger

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 2. februar 2011 til et kommunalt fællesskab

Din henvendelse om aktindsigt mv. i forbindelse med behandling af udkast til lokalplan 1023

DR Bornholm Åkirkebyvej Rønne. Att.: Simon Oxby

Statsforvaltningens brev af 24. marts 2009 til en kommune

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem Klerkegade 10 B 1308 København K. Vedr. kommunaliseringen af Løgstrup Børnehave

Region Midtjylland Skottenborg Viborg. Region Midtjylland afslag på aktindsigt i sygesikringskontrolstatistikker

Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet.

Ringkøbing-Skjern Kommune Rådhuset Ved Fjorden Ringkøbing. Vedr. henvendelse om aktindsigt i modtaget af

Statsforvaltningens skrivelse af 14. juni 2007 til en borger

Vedr. Deres henvendelse om etablering af parkeringsplads ved OK-Centret Enghaven, Søvangen 1, Søvind 8700 Horsens.

Midttrafik Søren Nymarks Vej Højbjerg. Vedrørende Deres j.nr

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej Hørsholm

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet.

Statsforvaltningens brev til en kommune. Billund Kommune har den 2. juli 2010 anmodet statsforvaltningen

Gribskov Kommune Indkaldelse af stedfortræder til møde i kommunalbestyrelsen 15, stk. 2, i den kommunale styrelseslov

Statsforvaltningens brev af 18. november 2008 til en borger

Århus Byråd Rådhuset Rådhuspladsen Århus C. Vedr. Århus Kommunes sagsnr. MO/2007/01392.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 24. juli 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 10. februar 2009 til Kolding Kommune

Transkript:

Statsforvaltningens brev af 20. december 2007 til Sønderborg Kommune 20-12- 2007 Folketingets Ombudsmand har i brev af 12. oktober 2006 videresendt en anonym henvendelse om udbetaling af jubilæumsgratiale til kommunaldirektøren i Broager Kommune i anledning af dennes 40 års jubilæum. Statsforvaltningen Syddanmark har den 1. januar 2007 som følge af strukturreformen overtaget sagen og har nu afsluttet behandlingen af den. Det er statsforvaltningens opfattelse, at der ingen anledning er til at antage, at den daværende Broager Kommunes administration af retningslinier om udbetaling af jubilæumsgratialer har været i strid med lighedsgrundsætningen. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund : Følgende fremgik blandt andet af den anonyme henvendelse : Kommunaldirektøren har imidlertid ikke haft 40 års uafbrudt ansættelse i kommunen, men får i mod bedre vidende alligevel udbetalt gratiale m.m. Hvordan kan det lade sig gøre??? Det kunne en menig medarbejder i kommunen da ikke få udbetalt. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV 10 6200 AABENRAA JOURNAL NR.: 2007-613/98 SAGSBEHANDLER: SBSOE DIREKTE TELEFON: 7256 7982 TELEFON: 7256 7900 TELEFAX: 7462 8409 CVR- NR. 66-75- 07-28 EAN- NR. 5798000362291 syddanmark@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: 10.00-15.00 TORSDAG: 10.00-17.00 FREDAG: 10.00-13.00 TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: 10.00-14.00 TORSDAG: 12.00-17.00 FREDAG: 10.00-13.00 Følgende fremgår af Broager Kommunes besvarelse af 21. november 2006 : Tilsynsrådet har ved skrivelse af 25. oktober 2006 anmodet Byrådet om en udtalelse i forbindelse med, at en anonym person har rettet henvendelse til Folketingets Ombudsmand vedrørende udbetaling af jubilæumsgratiale til kommunaldirektør [A].

I henhold til Broager Kommunes retningslinier for afholdelse af jubilæer, fødselsdage samt fratrædelse fejrer Broager Kommune 40-års jubilarer for ansættelse i Broager Kommunes tjeneste ved blandt andet overrækkelse af en pengegave på p.t. 6.800 kr. (finansministeriets takster). Udgangspunktet er, at der er tale om 25, 40 eller 50 års ansættelse i Broager Kommunes tjeneste. Der står ikke noget om, at ansættelsesperioden skal være sammenhængende. [A]s 25-års jubilæum blev fejret i 1991. Retningslinierne, der er en del af Broager Kommunes overordnede personalepolitik, vedlægges. Retningslinierne er sålydende : RETNINGSLINIER for afholdelse af JUBILÆER, FØDSELSDA- GE samt FRATRÆDELSE JUBILÆER: Broager kommune fejrer 25 -års jubilarer for ansættelse i Broager kommunes tjeneste ved en lille uformel reception på rådhuset (såfremt ønskes)/eller arbejdsstedet samt ved en overrækkelse af en pengegave på 4.200 kroner (finansmin. takster). For lærere gælder ovennævnte, indtil videre, kun for "ansættelse i folkeskolen i 25 år". Læreres 25-års ansættelse ved Broager kommune markeres med en blomster-/vingave. 40-årsjubilarer markeres på tilsvarende vis, dog overrækkes en pengegave på 5.200 kroner (finansmin. takster). 50-års jubilarer fejres med uformel reception på rådhuset. Heri kan deltage kolleger, nærmeste familie og andre ifølge aftale i det enkelte tilfælde. Der overrækkes en pengegave på 6.200 kroner (finansmin. takster). I forbindelse med ovennævnte jubilæer overrækkes der desuden en blomsterhilsen. Løn- og personalekontoret meddeler mærkedage m. v. til jubilarens nærmeste foresatte og foranlediger, at der udfærdiges et jubilæumsbevis, samt at der udskrives en check på gratialets størrelse. Endelig sikrer Løn- og personalekontoret, at der foretages en indberetning til Told- & Skattestyrelsen. Løn- og personalekontoret sørger for, at 25/40/50 års jubilæer markeres med en annonce i Gråsten og Omegns Folkeblad/Jyske Vestkysten, også med billede, hvis jubilaren ønsker det. Følgende retningslinier følges: Nærmeste foresatte anmoder jubilaren om at fremsende 2 stk. vellignende fotos, som anvendes ved annonceringen. Udgifterne hertil afholdes af Broager kommune og regning fremsendes til Løn- og personalekontoret. Løn- og personalekontoret indrykker en annonce -under mærkedage -umiddelbart forud for jubilæumsdagen. Annoncetekst udarbejdes af medarbejderens nærmeste foresatte, i samarbejde med jubilaren. Jubilarer har tjenestefri på selve jubilæumsdagen. SIDE 2

FØDSELSDAGE: I forbindelse med ansattes 50/60/65-års fødselsdage gratulerer Broager kommune med en passende blomster-/vingave. FRATRÆDELSE: Fratræder en medarbejder ved Broager kommune efter mere end 10 års ansættelse, kan der på det enkelte arbejdssted afholdes en afskedsreception med et lille traktement i form af en uformel reception. Herudover medvirker Broager kommune ved en blomsterhilsen samt en passende vingave. Kommunen har den 29. november 2006 supplerende oplyst, at kommunaldirektøren har været ansat i Broager Kommune i perioden 1. juli 1962 til 30. juni 1965 og igen fra 1. august 1969, og at der i den periode, hvor kommunaldirektøren har været væk, også indgår aftjening af værnepligt. Statsamtet har af Kommunernes Lønningsnævn fået oplyst, at kommunerne selv fastlægger sin praksis omkring udbetaling af jubilæumsgratialer, og at det alene er forudsat en kontakt til nævnet, hvis der er tale om helt ekstraordinære beløbsstørrelser. Kommunernes Lønningsnævn har endvidere oplyst, at Finansministeriet på statens vegne har fastsat regler, hvorefter det ikke er nødvendigt, at ansættelsen har været i en sammenhængende periode, og at eksempelvis aftjening af værnepligt eller barsel medregnes som en del af ansættelsen, hvor man trods sit fravær bevarer kontakten til arbejdspladsen. Statsforvaltningens udtalelse : Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven - lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006, ændret ved 1 i lov nr. 510 af 6. juni 2007). Udtrykket lovgivningen forstås som gældende ret i almindelighed, det vil sige både skreven og uskreven ret, herunder offentligretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen fører således tilsyn med, at kommunerne blandt andet overholder lighedsgrundsætningen, ifølge hvilken lige forhold skal behandles lige. Følgende fremgår af 67, stk. 1, 1. punktum i styrelsesloven : SIDE 3

Bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste skal godkendes af det i stk. 2 nævnte lønningsnævn. Følgende fremgår blandt andet af punkt 2 i Finansministeriets cirkulære om jubilæumsgratiale til personale i statens tjeneste (cirkulære nr. 186 af 28. december 1989) : 2. Jubilæumsgratialet udgør 4.000 kr. ved 25 års tjeneste, 5.000 kr. ved 40 års tjeneste og 6.000 kr. ved 50 års tjeneste uanset beskæftigelsesgrad. Jubilæumsancienniteten regnes fra den første ansættelse i den danske stats tjeneste. Er der sket afbrydelse af tjenesten, sammenlægges ansættelsesperioderne. ( ) I punkt 6 i cirkulæret er der fastsat en bestemmelse om regulering af beløbets størrelse. Med henvisning til oplysningen fra Kommunernes Lønningsnævn, kan det ikke i sig selv antages at være i strid med lovgivningen, at en kommune udbetaler jubilæumsgratialer, heller ikke selvom den konkrete udbetaling ikke er blevet godkendt af nævnet, forudsat der ikke er tale om ekstraordinære beløbsstørrelser. Det er statsforvaltningen opfattelse, at udbetaling af et beløb, der ifølge kommunens retningslinier svarer til finansministeriets takster, ikke er at sidestille med en ekstraordinær beløbsstørrelse, hvorfor det ikke er i strid med lovgivningen, hvis udbetalingen i det konkrete tilfælde ikke er blevet godkendt af lønningsnævnet. Statsforvaltningen har noteret sig, at der for så vidt angår statsansatte ikke gælder et krav om uafbrudt ansættelse i en statslig myndighed som betingelse for udbetaling af jubilæumsgratiale. Statsforvaltningen har samtidig noteret sig, at Broager Kommune i sin besvarelse af 21. november 2006 giver udtryk for, at kommunens retningslinier ikke indeholder et krav om uafbrudt ansættelse. Statsforvaltningen forstår denne oplysning således, at den daværende Broager Kommune også ved beregningen af jubilæumsancienniteten har administreret sine retningslinier i overensstemmelse med finansministeriets cirkulære herom. Statsforvaltningen har samtidig dog noteret sig påstanden i den anonyme henvendelse om, at der ikke ville kunne ske udbetaling af jubilæumsgratiale til en menig medarbejder, medmindre der var tale om en uafbrudt ansættelse. SIDE 4

Da henvendelsen er anonym, er statsforvaltningen imidlertid afskåret fra at få uddybet denne påstand, herunder eventuelt konkretiseret denne med henvisning til hvilke menige medarbejdere, der ikke måtte have modtaget jubilæumsgratiale med den begrundelse, at der ikke har været tale om en uafbrudt ansættelse. På den baggrund finder statsforvaltningen ingen anledning til at bestride kommunens oplysninger og statsforvaltningen finder derfor heller ikke anledning til at antage, at den daværende Broager Kommunes administration af retningslinier om udbetaling af jubilæumsgratialer har været i strid med lighedsgrundsætningen. I øvrigt : Kommunernes Lønningsnævn og kommunaldirektøren i den daværende Broager Kommune har modtaget kopi af denne skrivelse. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet (www.statsforvaltning.dk). Med venlig hilsen Benedikte Holm kontorchef /Stella Bøttger specialkonsulent SIDE 5