Sandefjord. Kjobstaden Saudefjord har omtr. 2b00 Inrlbyggere og ligger i en af det sydlige Norges snrukkeste Egne, i Jarts_ bergs og Laurvigs Amt, under bg 0 8, nordlig Bredde, ved llunden af' Sandefiordsfjorden, sorn lsber i omtrent 1l Km.s Lrengde, paa begge Sider begrrcndset af Fjelde, lige {ra det aabne Hav inc. til [3yen. paa Vestsitlen af FJorden ligger Vigsfjord, lidt vestligere Laurvigsfiord og endnu nog-et lrenger mod. Vest passel'er man Fredriksvrern og dernrest Langesund, der danner Indlobet til Skiensfiord. ved hvis Bund ligger Byen Skien, hvorfra Veien gaar til det naturskjonne Telemarken. Ast fur Sandedortl strakker sig Midtfjord, Lahellefjord, Tonsbelgfjord, som fsrer ind til tlel gamle bistorisk bekjendte Tonsberg og Christianiafjord. Sandefjord er en smuk liden By, med brede Gader og pyntelige smaa Trahuse, omgivne med Haver og Anlag-. I Byen findes udnrrerkede Logier samt flere Hoteller og Restanrationer. Omegnen udmmrker sig smrlig ved sin yn.-. tligt vexlende Natur, sin rige Flora, flere anseelige t ieide nred de herligste Udsigter over Land og Hav, samt for_ skjellige Oldtidsminder; lige ved Byen udgroves i 1gg0 det verdensberomte,vikingeskib4. Der er rig Anledning til Seilads samt til Jagt og Fiskeri. Fra Byen forer til alle Kanter de ypperligste Landeveie, og ved Dampskibsfart og Jernbane staar Stedet daglig i livlig Rapport med Udenverdenen. Man kommer med Jernbanen paa? Timer til Skien og ligesaa paa omtr. 4 Timer til Kristiania. Vresentlig bekjendt er Byen som Badested og blandt de af Kur-
4 gjresterne mest yndede Udflugtstedel i Ome6;nen kan navnes: Kamfjordvarden, Mokollen, Huvikeu, Hap;a, Vindaleu, Jettegryderne - ude i Fjorden, og ved H,fertnres - Stub, Randviken, Sorbyoelne og den fiskerige Gogsjo. Sandefjords Badeanstalt. Badeanstalten har, som bekjendt, siden l8t6undergaaet en total Restauration. Varrnbadehuset for Svovlbadene er ombygget og omhyggelig indrettet med lune, kom{brtable Baderum, hvis Antal iaar ytlerligere lbroges som Folge af den stigende Frekvents. Ssbadanstalten er bygget tranyt med lukkede og aabne flaclerum samt Svsmmebasin. Societets- og Restaurationslokalerne, hvoriblandt ny Kursal med Theater, ny tidsmmssig Spisesal etc., er beliggende i et smukt Parkanlreg og omgives i umiddelbar Narhed af Logierne i Byens private Huse. Sandefjords Svovlbad. Eller Prol'essor Adolph Btreckers Analyse indeholder Sandefjords Svovlvand paa 1000 Vegtdele Mineralvand 21,8187 faste Bestanddele, nemlig: Chlornatriuur Chlormagnesium. Brommagnesium Svovlsur Kali Svovlsur Kalk Kulsur Magnesia Kulsur Kalk Kulsurt Jernoxydnl. Kulsurt Manganoxydul Lerjord. Kieselsyre. Olganisk Materie 16,887 7 2,2149 0,0639 0,5282 0,5821 0,6914 0,5446 0,0466 0,0080 0,0068 0,0274 0,2271
5 1000 Volum Vand indeholder ved Normalbarometerstand og ved Kildens Temperatur, 10,8 Celsius, 1 Volum fri Kulsyre og af Svovlvandstofgas 12,017 Volum. Sandefjordskilderne horer altsaa blandt de naturlige Mineralvande til Gruppen Svovlkogsaltvancle og lrar paa Grund af sin betydelige Indflydelse paa Stofskiftet og den deraf folgende oplosende og fordelende Virkning paa Organismen sin stsrste Rakkevidde paa Rheumatismens og Skrofulosens Gebet og fremdeles i alle Sygdomme, der er forbundne med sygelige Afsmtninger, udvendig eller i forskjellige indvendige Organer, som Folge af Betrendelse eller en generet Blodcirkulation. Derbos kommer Svovlvirknin_ gen i Betragtning ligeoverlbr Hudsygdomme og den kroniske Katarrh, navnlig i Respirationsveiene. Rheumatismus. Den overveiende stolre Part af Behgget ved Sande_ liords Bad leverer hidindtil de rheumatiske patienter, som stadig for hvert Aar i stsrre og storre Mrengde lrekventerer Badet, og hvad specielt angaar Behandlingen af de artritiske og rheumatiske Sygdomme, da foregaar den saa_ ledes med Hensyn til Brugen af Badene, at man begynder i Regelen med en Temperatur i Karret af Bb ell. ao Gra_ d9r C., hvorpaa folger en motlereret Af kjoling ved lljalp af Dusch, 2--3 Grader nnder Badevandets Temperatur, og tlerefter en kortere Styrt, som atter, efter Omstandighederne-, er 3-4 Grader koldere end Duschen. I enkelte Tilfakle kommer ikke engang Styrten til Anvendelse i Begyndelsen af Kuren. Det er denne varmere Badning uden strax paa_ folgende voldsom Af kjoling, jeg ved Behandlingen af disse Syge tilskriver en vasentlig og f'undamental tsetydning. Bermed fortfarer man saalange den vmrste Smertel.uldheh og Stivhed er tilstede, bvorefter man, idet Temperaturen i Karret i Regelen beholdes uforandret, ligesaa i Duscben,
6 med Folsigtighed gradvis gaar nedover med Styrtens Temperatur, med 5-8 Dages Mellemrum, e{'ter Omstandighe_ derne. At i Regelen de almindelige bekjendte procedurer foretages unt'ler Badniugen nred Ris, Borste, Indgnidning af varm Gytje og universal Massage, er en Selvf'slge, ligesom efter fuldeudt Badning bver Dag enkelte Lenmer eller hele Legemet, paa de gamle Grmkeres og Romeles Vis, indgnides med Provenceolie, hvilket gjor Legemet mygt og bekvemt, frembringer en behagelig Fornenrnrelse af Lethed samt sikrel Patienten mod Forkjolelse. Det anbefales de Syge at ligge paa uldne Tapper, og. imod Aftenen opyarures, i Tilfrelde, deres Senge ved Hialp af Varmekrukker. Paa denne Maade v&rger vi stadig de nrevnte Syge, isrerdelesbed i Begyndelsen af Kuren, imod en pludselig strerkere Af kf oling ved betydelige Temperatursprang under Badet, og forst imod Slutningen af Kuren er man efterhaanden kommen ned til de lavere Grader i Styrten, men dog sjelden ander 24-22 Grader C. Ligesaa advares enhver rheumatisk Kurgjrest ved Afreiseu imod at indlade sig paa kolde Bade, kold A{rivning eller kold Styrt efter H.iem. komsten, da det er min bestemte Formening, saalangt miu Erfaring strrekker, at intet mere tjener til at vedligeholde de rheumatiske Lidelser, end netop stmrk Af kjoling af Huden, selv om der fremkaldes Reaktion bagefter, hvilket forresten er usikkert i lljemmet, hvor en opovet og paalidelig Badebetfening vel vanskelig under alle Forhold er at beregne. Dette skal varc sagt med al Respekt forovrigt {br den af hrerdende Behandling, som ellers i saa mange Tilfrelde kan vrere paa sin Plads. Foruden Badene anveodes ogsaa i Regelen daglige Kataplasmer af varrn Gytje paa de vrerst afficerede Deie. Applikationen foregaar paa Gytjestuerne - sarskildt indrettede Lokaler med afdelte Rum -, som er fuldkommen trakfri og forsynede med udmarket Ventilation, og hvor Patienterne gjerue henligger 1 Time daglig, umiddelbar f'sr Badet. I mange Aar har jeg ved Behandlingen af rheu-
7 matiske Ledaffektioner, kroniske Exsudater af anden Aarsag, Lymfomer og andre Svulster forsogsvis anveuclt Vaskninller af det syge Parti med en almindelig Oplosning ai Jodkalium ved Applikationen af Gytjeomslagei og ligesaa oversprengt selve Omslaget med den samme Oplosning, udeu at ieg deraf har seet stsr.re eller raskere VirkninE end af Gytjen alene, og nogen Opsugnir.;g af' Jodsalteni gjennem lluden havde jeg formentlig ogsaa kunnet udelukke paa Forhaand I saaofte derfbr Brugen af Jodmidler har vreret iudiceret ved Siden af den o"rig. Bebantlling, har ieg sener.e forordnet dem i de gamle, sikr.e Doser ind_ vendig. Et margtigt Kurmiddel, som der.hos ofte hommer til Anvendelse i Sandeljord ved Bebandlinsen af arthritrske og rheumatiske Patienter, er Slambadene- - en lllanding af' prmpareret Gytie og Svovlvand, af Konsistensom en tynd Glod, Slambadene horer til vor.e mest her.oiske Kur_ midler og maa anvendes med stor Varsomhed og Kritik, navnlig med llensyn til tilstedevaiende Abnormitetaf Hjer_ tet eller hos store, robuste Individer med Tilbsieriched tit Lunge- eller Hjernekongestioner. Et eodt Middei til at forebygge disse sidste uuder Ophoklet i Badet er imidlertid Applikationen af kold Gytje paa Hoverlet. Slambadenes al_ nindelige Tenrperatur er 38 Gr. C., stigende gratlvis til 40-42 Gr., og anvendes med 80-45 Minuttersbphold i Ba. det, hvorefter Patienten gaar over i et Skylle'bacl, som i Regelen holder 3-4 Grader under Slambailets Temperatur. Almindelig anvendes de i 2-3 Repriser, i B_6 puu liouo_ den 1'olgende Dage, saaledes at der stadig tages Heusyu til Patientens Krref'ter og me.e eiler mindre verbefindenhe under tsrugen af samme. Naar Slambadene afnoeen Grund maa suspenderes, benyttes de almindelige Svovlbade inridlertid, naar ikke lirldstrentlig Afholdelse fra al Badning en Dags Tid ansees nodvendig. Efter Slambadet fblfsier patienten sig, ifort Vinterhabit, suarest muligt - naar ikke et Ophold i den varme Korridor paa Grund af. Veirliget ansees nodventiigt - til sit Hjem, hvor han paa sin Seng
8 afventer Svedningen, og holder sig da flere Timer hjemne, eller efter Omstrendighederne Resten af Dagen. Sandefjordsgytjen, tler navnlig er rig paa organieke Stoffe - paa 1000 Dele Gytje 99,2 (Strecker) - er i de senere Aar gjort yderligere virksom ved lengere Tide Behandling i Forveien i en dyb, omhyggelig isoleret og overtakket Cisterne, ved Overpumpuing og idelig Omblanding. metl Svovlvand fra en af yore starkeste Svovlkilder. Dette er den saahaldte prreparerede Gytje, der benyttes til Slambadene, foruden til Indgnidning, Omslag og sonr Tileatning til Svovlbadene. Den indvendige Brug af Svovlvandet som Kurmiddel tillmgger jeg entlelig en stor og vresentlig Betydning, idet jeg tilskriver Syovlvandet en serlig og virksom Indflydelse paa saavel den artbritiske som rheumatiske Diathese, og,en lang Erfaring peger i den bestemte Retning, at Patienter, som samtidig vil finde sig i en gjennernfort methodisk Brondkur, baade' sikrere og i kortere Tid opnaar Helbredelse. Det er en bekiendt Sag med flelsyn til de kroniske Sygdommes Forekomst, at Rheumatikernes Antal i Verden er legio, og at de Midler, som aubel'ales dem til Helbredelse, i Regelen er ligesaa frugteslose som madge. F.orkjolelse regnes som en vresentlig Aarsag til Sygdommen og navnlig stadigt Ophold i kolde, fugtige, trakl'ulde Boliger, og det er altsaa ikke at undres over, at ogsaa vi, i vort kjere Norge, bar faat vor Rem af Huden. At den kronis\e Rheumatisme spiller en stor og udbredt Rolle i vort Land, er ogsaa noksom bekjendt; i de aarlige Indberetninger til Medicinalstyrelsen danner den stadig en af de sterkeet reprresenterede Sygdomsgrupper, og fra flere Distrikter berettes, at kun faa voxne Inriivider kan siges fri Ibr samme, eller at man sjelden vil finde et Menneske over 30 Aar, uden at han plages af rheumatiske Lidelser. Dette maa synes baade rimeligt og naturligt, naar man betanker Landets Beliggenhed og veirbaarde 4arakter., i Forbindelse
I med Vilkaar og Leves*t i de lavere Lag af Samf'undet; Forkjolelse efter anstrrengende Stlabadser og forskjellige Slags Ondtliden paa Fjeld og Fjord er olte daglig Kost, medens smal Kost lbrresten, byppis Mangel paa ulden Beklmdning narnest Legemet, Uveir og strerke Temperatursplang i den nrevote Henseende danner magtige Faktorer. At uldne Underklader breres af de frerreste, er tlesvrerre altfor vist, og yar der ikke Tale om en saa kostbar Vare, hvormed den fattigere Del af Befolkningen vanskelig kan bolde sig stadig, kunde man otrske lialfakl Uldtroien paabud t ved Lov. i Lighed med Vaccinationen og andre For- {oininger i den offentlige Sundbedspleies Tjeneste. Megen Sygeligbed, navnlig rheumatiske Tilfrelde og Brystsygdomme o i rxegen Nod vilde derved lbrebygges. Uld paa Krop. pen fra Barn af og Gymnastik paa Skolerne kunde trygt regnes blandt Samlundets Stotter'. Som nrevnt og som Sygdomsstatistiken gjentagende viser, er det Rheumatismen, som i overveiende Grad leverer' -Ilovedkontingenten af Kurgjaster ved vort Batl, og endda er det, beklageligt nok, kun en ringe Broktlel af de lidendes Mangfoldighed, som fbrstaar at benytte eller laar Anledning til at underkaste sig en nethodisk giennemfort Kurbehandling, der gjennemgaaende l'srer til Seier selv over de graveste Former af denne pinelulde, olte livsvarige Sygdom. I de lbrssmte og invetererede Tilfrelde konmer vore kraftige Slambade, som er etrestaa nde i vort Land, i serlig Betragtning, nen om Betimeligbeden og Nytten af tidligst muligt at komure under kurmrssig Bebandling vil fbrovrigt den Syge hr,s sn5t.r k1'ndig og erl'aren imge kulne hente fuld Oplysning og Veiledning. A, F., Skibskaptein, 44 Aat gamxrel, blev angreben Hssten 1879 paa Reisen, af akutrheumatisme, kom ilard ifrankrige, behandledes i langere Tid af franske Lieger merl Salicyl i stor- lvlaeng{e., }om syg hjem og tilbragte nu, stiv og smertefuld, lange 6t/z lvlaaned i sin Seng. Han var i rlen Grad liilentle, at hans Lage var i Uvishecl, om han i sin hjrelpelose Tilstand kunde udsattes for Besvarlighederne af T"anlport og
l0 idetliele- egneile sig fbr eu Batlekur'; rri ge. indfanrit sig da ved Batlet ftrr personlig at koniferere med mig our Sagen, "sou, jeg "transpor ubetinget tilraarlecle, og }landen kom. Hatr var teret tillantls og tilvaucls, uedpakket i sin Seng, og var verl Aukomsten ternmelig afkrreftet. Han var stiv, iseer i Kn*.rn., IIofte.ne, Skuldrene og Hettle*nel Appetite. claarlig, Sovneri ofte forstyrret af Surerter,. Han utlsiod-sin Kur rned"svouf ug slnrnbecie i fulde 2 n'iaa'eder, rnen val' se'gelig.ge'de,le' trei" Tid og mailtte beres i og.d af Ratret. Han laa freurtleres tilsengs indtil et P.r }laauecler efter }ljernkorusten fi'a Badet og dn hoklt lloo_d: Seugen i 12 }lnaneder) lnen saa begyndte ogsai Red'ing at indfiude sig, st*dig og successivt som'' aimintlelig, ikke saa, at rle' er rnerkbar f.a Dag til a,ilen,,ren ilerirnid paatagelig, naal' rtlan sam'renligner,i,ilsta'cien f. Ex. rneti et Par ugers eile' e' Ifaanecls Meileurrum. Det er traditio'elt. at Kurgjesterue knytter Haabet orn si' rrelbredelse til riden omkring Jnl. og det er ikke uden Gruntl; efter det fbrattlrede ved lladet l..u9l*t og de betydelige Inclgreb i Legernets tbr_ skjellige tr'u.ktioner tiltranger organis'ren e' Tid til at indrette sig ptral de garnle Vilkaar. og der er da i Regelen hengaaet saa lang Tid efte' Badekurerr. at de' i almi'derige tittnta. ialfakl er indtraadt Helbredelse eller en betydelig n"earing, Vor. Patient frernstillede sig atter veil Tladet i l gg I, i Ilitlten af.juni, urecl den Bernrerkning, at han,forrnoilentlig ikke var til at gjenkjendeo. hvilket rreller ikke var Tilfrcrdet. rroi.e rlaarid k.'de ikke rigtig rettes, venstre Hnanrl ikke fuldstandig k,yttes; uncler!'lexiou af Kuaer'e hortes knagende Lyd, Fsdderne var hovne, lidt omme og stive, Hofterne fri. urrder Be'mgelse af r{ovedet ligesaa -t'orriernmerse af Knage, l Klager over liclt Klenr for Brystet, har et blegt, loget opduristei IJdseende, men er forresten frish og rorig og ved godt-hurnor. \rrcgt 161 Pund. I{an badede i 7 Uger. og brugte i tlen Titl. foruden Svovl_ baile og den ovrige Behandling, 15 Sla,mbade og befandt sig ved Afreisen vel i alle Henseencier, ingen Folerse af lrathedkun lfalrderne og haire tr'od lidt stive, forresten fri og bevagelig. Legemsvagten sorn verl Ankomsten 161 pund. Han tilraadedes atter at komme tilbage clet falgencie Aal for at gjentage Kuren og gjenvincle sin fulde Helbled vetl Badet, men uclover Vaaren frrlte han sig saa fuldstandig restitueret, at han gjenoptog siu tidligel,e virksomhed som Skibs_ forer og tog tilsos.
H. L., 47 Aal garnrnel. lila ved lladet i lggl. Han fik sine forste rheunratiske S'rerter fbr. 10 Aar sideu, laa tbr 4 Aar side' i Gigtfeber og lia' f.a deu Tid live' vinter 'aret sengeliggende rned lsedring otn Somriierel; forrige Sorntrerkurrile hau enrlda gaa ved Hjalp af Stok, uren hal senere holclt Seu_ gen ligetil Ankornsten til Badet tlen lste Juli. Han val bleg og yderst e'racieret. der 'itr bertyclelig Kontt,rrktur i,g A'kylose a.f begge -Knreled, isar af venstlt, rned begynden,l. Soblu*utio,,, ligesan af hoire Albuled og hoi'e Hiia'ds -Fi'gre. ured svulst af Leddene rnelleur disse og Metacllpns: veustre skultler var stiv, Nakken ligesria og Rygsoilen ster,kt tblovelboiet. Hau nraatte statlig kjores og bzeres. Etter I llaaneds Badnirg kunile han gaa lidt ved Hjelp af Klyklier. Affektioneu af venstr.e K'e va' hairrdnakket, rue. hrn af.eiste etter fulde'ilt Kur i betydelig 1)edliug. H_19r'for jeg. saerlig hul villet frr:ste Opurarksourheden paa dette^ 'l'ilf'relde, er de. onst.*ndig'hed, nt det r..r. efter fbrnuftig. L-regfo]]rs 'Iilskyndelse og Raad og efter!.orespargsel tra ig efte' Korrespondance rneile'r rrig og' r)r'resten i pairenie's H;ern"- byg_d at den ynkelig nedbrudte Marrri sogte Iledrring veri Badet, tuecle.s vedko'mende Lrege drrimod, elter patienteiis Beretniug, var rien, sour havdc ti'araadet hans Baclereise sorn formentlie unyttig og overflodig. Det er havet over.ivi.r,l, at, olr I\fanl deu vrtr sendt til Radet flere Aal i li.orveieu. ja selv om han fsrst var kortutet Aaret f'or, mede's han endda Ln'tle gaa, vilile Oltancen for' hans Helbredelse have vu,et meget storre, om end Kuren havde lnaattet gjentages, hvilket nu r]raatte ansees eniltnet'e nadve'digt.!'orssurt Behandliog af rilfelde af clenne Art er forst og fi'ernst til Jarnmer og lllykke lbr patieuten selv, og, hvad derr itlbeitlende Klasse "ug-o"r, til liden Glretle for. tr'attigvteserlernel soru de ofte maa fjae tit Byrde for sit ovrige Lir'. Deformerende Led betandelse. Under Rheumatisme henregnes ved Badet en Sygdom, som vel ikke egentlig horer hertil, nemlig den aetormerende l,edbetandelse, den saakaldte Artbritis deformans eller notlosa. Af denne Sygdom forekommer aarligaars vetl Badet ikke faa Tilfalrle og i forskjellige Statliel tra
12 den begyndeude Synovit til de graveste Former, med stprkt opsvulmede Led, Kontrakturer, Defornriteter af Lemmerne og mere eller nrindre ophrevet l-unktion af samme. Med Hensyn til Kurresultatet i disse Tilfselde, som maa ligge enbver samvittighedsfuld Lage paa Hjertet, har den gunstige Virkning af Svovlbadene, i Forbindelse med Slambade og daglig Anvendelse af varme Gytjeomslag paa de syge Dele, i Sygdommeus Begyndelse varet paatagelig, f'srend endnu Deformiteten og Funktionsforstyrrelsen har udviklet sig i nogen betydeligere Grad, navnlig om Kuren har vreret gientaget i flere Aal i umiddelbar Folge. Sygdomsprocessen er oiensynlig bleven forsinket og standset, og selv ikke ubetydelig opsvulmetle Led er reducerede, om ikke fuldstrendig til sit naturlige Omfang, ligesonr al Omfindtlighed eller tiaarhed er lbrsvunden. saa den Syge har faat sin Forligbed tilbage, og har kunnei gjenoptage sin daglige Gjerning. I invetererede Tilfrelde, i de strcrkt fremskredne Stadier af Sygdommen er vistnok Prognosen mala, rnen ogsaa her er undertiden opnaaet Smertefrihed og storre Bevregelighed og Kraft i de syge Lemmer, og teg har seet det sjeldne Tilfrelde, at en.l6aarig Frue, som i 19 Aar havde vpret ubebjrelpelig frengsletil sin Rullestol, efter 1 Sasons Badning drev det til at gaa alene et Par Gange over Gulvet. In 30aarig'Iamurerrnaud kour t'orste Gang i 1876 tit Badet. I Lsbet af 2 Aar havde eftelhaanderr udviklet sig Omhed og Stivhed i Hrenrleme, nred sukcessiv Opsvuhnning af de forskjellige Fingerled; ligesaa med Hensyn til Tmerne, samt af og til Saarhed i Knaerne. Samtlige Fingre paa begge Hanrler mecl Uncltagelse af Tommelfingeren. var devierede imotl Ulnarsiden, forresten alt vel. Patienten. der var Familieforsorger og en sarcleles ordentlig og dygtig Arbeider, havde i lang Tiil varet alcleles uile af Stantl til at arbeide, fordi det var ham en Umulighed mecl sine saare og svulle llrender at haancltere Oxen. IIan n,freiste efter gjennemgaaet fuld. Kul omttent smertefri og i goil Bedling, nen kom atter til Badet i 1877. IIau havtle cla havt 3 Smerteaufald i Vinterens Lsb fsr Jul og hver Gang holdt Sengen i 3-8 Dage. rnen efter den Titl var Tilstanilen
13 stadig bleven beclre, og hvad der var vesentliest. han havcle daglig kunnet arbeide, siclen han forlod Baclet, rned Undtagelse af de fha Dage, hvori han havcle varet sengeliggelde. De ieste Led paa begge Hender var frerncleles svnlne og Deviationen af l'ingrene den sammel ligesaa Saarhed os Stivh;d tilstede i Ta_ ernel rlerimod var al sygelighetl i Knreleddene forsvunclenl forovrigt var han frisk og ved gocle Krrefter. Han gjenuerngik paany sin Kur'. som forrige Aar, og forlod atter Badet melet bedre enrt ved Ankornsten. men endda var Handernu,uoiir., isar_ ilen hoire. Legernsvagten var tiltaget fra 122 til 12g Pund. For 3die Gang kom han uncler Kuibehandling i lg7g, enclskjont han den hele Ticl havde vmret saa frisk som aldrig, il<ke ligget eu eneste Dag og stadig veret arbeidsfsr. Endnu var Ifrendeme svulne 0g svage ; folresten vel. Efter I Maa_ neds Kur forlod han Badet, Iidt stiv i Haanilreililene. nen forovrigt frisk i alle l)ele. Legemsvregten var denne Gang steget fta 120 til 128 Pund. Med de i rleslige Tilfrekle opnaaede gunstige Resultater fbr Aie er der fbrmentlig ful<l Opfbrrlring til at be_ nytte den nrevnte Behandlings virksornme Hjmlp jo for jo hellcr og allerbelst i den allerforste Begyndelse at'-en Sygdom, der saa let kan bli skjrebnesvangei fo, aeo Syge, o"m deu faar Lov til at gaa sin vanlige langsomme, slrebende Gang, og al' hvis Behandling i lljemmet man vel i de fleste Tilfalde hsster saare liden Glmde. G igt. Badets. heldbringende Vilkning i den rene Gigt. Arthritis, er ligesaa forlmngst konstateret. Oplosningen uf Au b.- kjendte Al'smtninger i denne Sygdom maa tilskrives Svovlvandets stmrke alkalisk-salinske Beskaffenherl, forutlen den indeholdte svovls heklige Iurlflyderse paa Hudens Funktion, i Forbindelse med den strrengt regulerede Diret. Stofskiftei paaskyndes under Kuren, Urinsekretionen foroges, og den naturlige Omsretning af,oggebvidestoffene gjeniprettesl Der har vreret gamle Arthritiker.e i Sandefjord, som efter
14 gjenoptaget Kur i 3 paafolgende Aar har {brvundet sin Stivhed og Smer.tefuldhed og er befriet for sine Uratkonkrementer fra Nyrerne fbr stedse. Enkelte patienter har i en Rrekke af Aar med Held benyttet vor Badekur 1 Maaneds Tid hver Sommer som Pr*servativ imod de onde Tilboieligheder, og det hal vist sig, at, har Iladet vreret for_ somt en enhelt Sommer, har Insultelne indfundet sig clen paafolgende Vinter. Kronisk Katarrh. En Svgdom, som bar vist sig taknemmelig at behandle i Sandefjord, er den Kroniske Katarrh, isrer af Respirationsveiene. Det har ofte vmret Tilf mldet, at patienter, som er komne til Badet for andre Sygdomme, under Kulen tillige er blevne bef'rieile for sin Katarr.h ; mer og$aa som selvstrendige Svgdomme kommer de til Behandling til Batlet med udm:erket Effekt. Som samvirkende!'aktorer ved Behandling'en af' disse Sygdomme maa r.egnes Svovlnridlernes anerkiendte Indflydelse paa Slimhindeafsondringen, Badenes afledende Virkning paa Fluden, 'samt nedstemmende og beroligende Vilkning paa Nervesystemet, lbruden den topiske Virkning paa Slimhinden i Luftveiene ved Inhalationen af den under Badningen fordampede Svovlvandstolgas. Vert Disposition til Forhjolelse, som hyppig er tilstede, blir tidlig i Kuren anvendt sokold Styrt efter Batlet samt desuden kold Extrastyrt daglig. Sonr et kraftigt underststtende Middel til at bef'crdre Slimhindeafsondringen {ra Lungerne anvendesundertideri en begrandset Manreterindstrygning paa Brystxassen hver 2den Dag eller sjelduere efter Omstandighederne. En 34aarig l)'okurist laa ved Brtd.et i l87b i I Sason. Han havde i 2 Aar stadig Iidt af Brystkatarrh med volclsour Forsiirning. isar our iliolgenen oe udover Dagen; nndertiderl lss llave I forresten vel. Efter vel 8 Dages Kur var Katarrhen hetydelig af'tagdn. efter 14 Dage staar anfort, at Hoste og heftig Slimafsondring opstod efter Apptihationen af llanreter: