1) Præsentation af: 1) Faget 2) Underviser Dagsplan 2) Forventningsafstemning 1) Jeres forventninger til forløbet og mig 2) Mine forventninger: tværfagligt samarbejde i kollaborativ konsultation 3) Stress og stresshåndtering Præsentation af faget Praktiske oplysninger: Slides: www.odontologi.au.dk/sp/profil Link til psykologi Undervisningsmateriale Generelle krav: 10 % fravær fra konferencer eller forelæsninger accepteres, hvis fraværet er begrundet i sygdom Aktiv deltagelse er et krav Videooptagelse af en patientsituation, kort fremlæggelse efterfulgt af supervision Præsentation af faget fortsat Formål: Den studerende skal erhverve viden og færdigheder, der sætter hende/ham i stand til på hensigtsmæssig måde at begå sig dels i patient behandlerrelationen, dels som medlem af det odontologiske team (Studieordningen) Se også studieordningen Efterårets temadage & forelæsninger D. 1/2 september: temadag, kl. 8 14 (SamMed) Introduktion og forventningsafstemning til psykologiundervisningen Stress og stresshåndtering på FK og tandlægestudiet generelt D. 17 september: temadag, kl. 10 14 (SamMed) Kommunikation, aktiv lytning samt anerkendende og inkluderende pædagogik på FK D. 8 oktober: forelæsning, kl. 8 9.30 (Aud 4) Anerkendende og inkluderende pædagogik på FK
Efterårets temadage & forelæsninger fortsat D. 27 oktober: forelæsning, kl. 14.30 16 (Aud 4) Anvendelse af kontraktforhandling og tydelig kommunikation med særlige patientgrupper herunder: patienter med manglende motivation til tandbørstning, patienter med koncentrationsbesvær og hyperaktivitet samt kontaktsøgende patienter D. 12 november: forelæsning, kl. 11 12.30 (Aud 2) Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Kontinuumsforståelse af angst fra adaptiv til patologisk, angstkurven, vedligeholdende faktorer Balancen mellem at anerkende og forstå patienten, og hjælpe patienten til at lære at udholde angsten og bekæmpe den. D. 26 november: forelæsning, kl. 10 11.30 (Aud A) Opsamling på værktøjerne til patientkontakt og kommunikation samt introduktion til videoprojektet/videosupervisionen. Præsentation af underviser Line Engedal Psykologistuderende på kandidatdelen, er i praktik og mangler speciale CV: Pædagogisk/undervisnings erfaring Terapeutisk erfaring Jeg har god erfaring med anvendelsen af psykologisk viden og samtaletekniske værktøjer i praksis. Jeg ønsker at give jer mulighed for at skabe jeres egne og forhåbentlig ligeledes gode erfaringer med de psykologiske redskaber. Forventningsafstemning Jeres forventninger: summegrupper samt opsamling på plenum: Hvilke forestillinger og forventninger har du til den kommende psykologiundervisning? Hvordan ser den optimale psykologiundervisning ud for dig? Hvordan skal psykologiundervisningen bygges op, hvis du skal finde den interessant og få noget konstruktivt ud af den? Hvilke krav stiller det til underviseren og de studerende? Forventningsafstemning fortsat Mine håb og forventninger til psykologiundervisningen: Tværfagligt samarbejde i kollaborativ konsultation Min psykologiske viden skal blandes og tilpasses jeres ekspertviden om miljøet på FK og i det fremtidige arbejde som tandlæge For at I kan få gavn af de psykologiske redskaber, skal I gøre dem til jeres egne, prøve dem af og tilpasse dem til de personer, I er. Ovenstående nødvendiggør en aktiv deltagelse fra jer konstruktiv kritisk aktivitet er ligeledes velkommen.
Stress og stresshåndtering Relationel og kontinuumsforståelse af stress Stresshåndtering/forebyggelse af langvarig stress: 1. Kend dine signaler 2. Emotionsorienteret coping 1. Realistisk tænkning, kognitiv omstrukturering 2. Mindfullness 3. Afspændingsøvelser 3. Problemorienteret coping 1. Kend dine belastninger prioriter og eliminer 2. Kontraktforhandling og rammesætning 3. Planlægning og struktur i hverdagen 4. Dyrk det, der giver dig glæde 5. Fast søvnrytme og bedre søvn 6. Fysisk aktivitet Stress, begrebsafklaring Stress er en individuelt oplevet belastningstilstand, som kroppen og psyken reagerer på dvs. en reaktion på en overbelastning (www.sst.dk) Stress er de forandringer der opstår i organismen, som følge af en ydre og/eller indre påvirkning (sallykommunikation.dk) En stresssituation defineres som en situation, hvor kravene vurderes til at overstige individets ressourcer (Agervold, 1998) Coping, begrebsafklaring Coping forstås som de konstant skiftende kognitive og adfærdsmæssige anstrengelser, der har til formål at håndtere specifikke eksterne og/eller interne krav, som vurderes at udfordre eller overskride personens ressourcer. Problemorienteret coping har til formål at fjerne den oplevede ubalance mellem kravene og ressourcerne ved enten at mindste kravene eller øge ressourcerne. Emotionsorienteret coping har til formål at bearbejde de ledsagede ubehagelige følelser. (Agervold, 1998) Relationel forståelsesramme, transaktion Transaktion; interaktion mellem to parter over tid, hvor begge parter forandrer sig. En fremadskridende proces, hvor ethvert afsendt budskab påvirker modtageren dvs. at ethvert svar er et produkt af de budskaber og svar, der tidligere er sendt. Interaktion; vekselvirkning ml. de to parter en beskrivelse af aktion her og nu. (Sommer, 2003)
Relationel forståelsesramme, resiliens Resiliens kan forstås som individets fleksibilitet, elasticitet, smidighed og tilpasningsevne. Resiliens er en dynamisk proces mellem individet og omverdenen. I resiliensbegrebet er kontekstualisme en væsentlig faktor. Resiliens er ikke blot indre kvaliteter og ressourcer, men deres samspil med omgivelserne. Resiliens er ikke blot robusthed, men derimod relativt skiftende forhold mellem følsomhed overfor miljøpåvirkninger og evnen til at kompensere for relativt belastede opvækstforhold. (Sommer, 2003) Relationel forståelse af stress Belastning/krav fra omgivelserne: Pykosociale arbejdsmiljøbetingelser Psykosociale arbejdsmiljøbetingelser Oplevet belastning: Transaktion mellem individ og arbejdsmiljøbetingelserindividets vurdering deraf. Ressourcer og resiliens: Individuelle faktorer i samspil med evt. støttende faktorer fra omgivelserne Copingprocesser, stresshåndtering: Emotions- og problemorienteret coping: Stress/sundhed: Velvære eller stresssymptomer (afhængig af proces) Opdigtet case p.b.a. GENEREL info fra konferencerne angående miljøet på FK Belastning/krav fra omgivelserne: Psykosociale arbejdsmiljøbetingelser, forstået som den del af arbejdsmiljøet som ikke omhandler det fysiske arbejdsmiljø, og som sammen med personens vurdering Belastning/krav deraf skaber de psykosociale fra omgivelserne: faktorer. Høje kvantitative krav Høje krav om kvalitet fra patienter af arbejdsmiljøet som ikke omhandler det fysiske arbejdsmiljø, og som sammen med personens vurdering deraf skaber de psykosociale faktorer. Oplevet belastning: a Oplevet ubalance mellem krav og ressourccer. Utilstrækkelighedsfølelse på trods af meget hårdt slid. Frygt for ikke at få kursusattest.f arbejdsmiljøet som ikke omhandler det fysiske arbejdsmiljø, og som sammen med personens vurdering deraf skaber de psykosociale faktorer. Ressourcer/resiliens: Høj intelligens, perfektionistisk personlighed, svigtende selvtillid, rolleuklarhed (behandler/studerende), både ros og kritik fra gr-lærer og god støtte fra medstuderende.. Coping og stresshåndtering: Hvordan kunne man cope i en sådan kontekst? Copingstrategier uddybes senere. Stress/sundhed: af arbejdsmiljøet som ikke Stresssymptomer gennemgås i følgende slides. det fysiske arbejdsmiljø, og som sammen med personens vurdering deraf skaber de psykosociale faktorer. Fra positiv og kortvarig til negativ og langvarig stress Negativ stress: Karakteriseres ved lang varighed, hvor kroppen udsættes for store mængder stresshormon, hvilket er usundt for krop og psyke og gør os uarbejdsdygtige. Positiv stress Et optimalt kortvarigt stressniveau giver os et adrenalinkick, som er energifrembringende og øger præstationen. Positiv kortvarig stress Negativ langvarig stress
Stressens komponenter Kend dine signaler Øvelse: Gå sammen 2 3 personer fra jeres behandlergruppe på FK og fortæl hinanden om, hvilke(n) tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner I har, når I er stressede/har lidt for meget om ørene I kan anvende hinanden i grupperne som fremtidige stressmakkere. Som stressmakkere kan I hjælpe hinanden med at opdage eventuelle signaler, det kan være hensigtsmæssigt at tage højde for De mest almindelige stresssymptomer Tanker/kognition: Hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, negative tanker og forestillinger om andres syn på én og om egne evner, bekymringstendens. Følelser: Utålmodighed, dårligt humør, energiløshed, lavt selvværd, irritabilitet, nervøsitet. De mest almindelige stresssymptomer Adfærd: Tilbagetrækning fra socialt samvær (manglende lyst og overskud), mindre humor, glemsomhed, manglende planlægning, kan ikke træffe beslutninger, let til tåre og vredesudbrud, spiser for lidt el. for meget, udskyder aftaler el. deadlines, søvnløshed. Kropslige reaktioner: Træthed, kvalme, hudirritation, tørhed i hals og mund, rysten.
De mest almindelige stresssymptomer Kropslige reaktioner fortsat: Hovedpine på grund af muskelspændinger Svimmelhed på grund af træthed Muskelspændinger, specielt i nakke og skuldre Tendens til svedeture Åndedrættet bliver hurtigere og mere overfladisk Hjertebanken med uregelmæssig rytme. Stikkende smerte i hjertet Problemer med fordøjelsen: Kvalme, halsbrand, svien i maven og diarré. Eller forstoppelse og appetitløshed Sexproblemer: Mænd kan blive impotente, og begge køn kan miste lysten til sex Nedsat immunforsvar, som fx medfører hyppige forkølelser, forsinker sårheling mv. Test din stress Øvelse: Gå sammen i grupperne igen, tilføj evt. yderligere stressreaktioner efter gennemgangen. Lav testen og drøft den med hinanden. Emotionsorienteret coping Realistisk tænkning, kognitiv omstrukturering (KO) 1. Realistisk tænkning, kognitiv omstrukturering 2. Mindfullness 3. Afspænding Hændelse Følelser og kropslige reaktioner Negative tanker Alternative tanker Resultat
KO et eksempel fra FK Kognitiv omstruktureringsøvelse Hændelse Følelser Negative tanker Alternative tanker Resultat En behandling på FK er Nervøsitet Nu når jeg helt sikkert Sålænge jeg gør mit Bliver mere rolig og får blevet forlænget grundet ikke at få min bedste for at nå de øvrige mere energi og tro på, at småfejl og Lavt selvværd kursusattest, og jeg behandlinger, så skal det han/hun nok skal klare komplikationer. kommer et halvt år nok gå det. Dette skubber til resten bagefter på studiet af kalenderen og Det plejer at løse sig i udfordrer den Jeg kan heller ikke finde den sidste ende studerendes mulighed for ud af noget at opnå de kvantitative det værste der kan ske krav. Jeg bliver aldrig er, at jeg får betinget tandlæge, når jeg ikke kursusattest og indhenter engang kan finde ud af de behandlinger på næste den behandling semester Det var en svær og kompliceret behandling, og jeg klarede det fint under omstændighederne Prøv at anvende skemaet på en bekymret tanke du kan have gerne i forbindelse med det fremtidige forløb på FK. Forhold jer kritisk til jeres bekymrede tanke find beviser for og imod og find dermed alternative tanker Gå sammen i grupperne og udveksl erfaringer med skemaerne kom gerne med ideer til yderligere alternative tanker til hinanden. Mindfullness Mindfullness er defineret som en selvregulering af opmærksomheden mod oplevelsen i nuet. En ikkedømmende opmærksomhed på, hvad end der opstår her og nu uden at tillægge det noget. Mindfullness er øvelse i at acceptere og tillade ens indre oplevelser i modsætning til at dømme dem og prøve at eliminere dem. Jeg er for svag, når jeg er så nervøs. Jeg bliver nød til at tage mig sammen og stoppe med at være nervøs < Jeg kan mærke, at jeg bliver nervøs nu, og det er okay jeg lader følelsen være og forsøger at koncentrere mig om det, jeg er i gang med Forsøg på at undgå ens indre oplevelser kan paradoksalt øge oplevelsen af negative følelser og begrænse arbejdsdygtigheden og tilstedeværelsen. Afspænding Afspændingsteknikker har vist sig at kunne modvirke negative effekter af stress på bl.a. hormon, immun og hjertekar systemet. Afspændingsøvelser har vist sig at give en følelse af velvære. Afspændingsøvelser kan være teknikker som meditation, visualisering og yoga Det er forskelligt fra person til person hvilken teknik, der er foretrukken.
Afspændingsøvelse Prøv at give jer hen til øvelsen og gør, hvad der bliver sagt ogsåselvom det kan virke fjollet og langhåret I finder kun ud af, om det er noget for jer ved at prøve det af! Læg mærke til jeres kropsfølelse (spændinger, summen, træthed, varme) før og efter er der sket en forandring? (Zachariae, B. Stresskompetance Øvelsesbog og cd. Rosinante 2007) Problemorienteret coping 1. Kend dine belastninger prioriter og eliminer 2. Kontraktforhandling og rammesætning 3. Planlægning og struktur i hverdagen 4. Dyrk det, der giver dig glæde 5. Fast søvnrytme og bedre søvn 6. Fysisk aktivitet Typiske arbejdsrelaterede belastende forhold Lav indflydelse Følelse af meningsløshed/manglende indblik i procedure Følelse af uforudsigelighed Dårlig social støtte fra ledere og kolleger Manglende anerkendelse for indsats For høje eller for lave krav Kend dine belastninger prioriter og eliminer Stressorer opstår som nævnt imellem mennesker, løsninger må derfor ofte involvere flere parter og findes i fællesskab med arbejdspladsen gør din arbejdsplads/uddannelsessted opmærksom på de belastende forhold! MEN du kan også selv gøre noget for at forebygge langvarig stress du har også selv indflydelse på dit miljø og din oplevelse deraf.
Kend dine belastninger prioriter og eliminer Lav en liste over dine gøremål og opgaver både på arbejdet/studiet og derhjemme Vurder, hvad der er belastende skriv ned præcist og konkret, hvad, du synes, er belastende i din dagligdag. Vurder, hvad der er virkelig vigtigt, og hvad du kunne lade være med at gøre spørg dig selv, hvad du ville miste ved at lade være, hvad er det værste, der kan ske ved det? Sammenhold dette med belastningens omkostninger. Kontraktforhandling og rammesætning Det kontraktstyret samvær i behandler patient forholdet sker indenfor bestemte rammer og på grundlag af en fælles forståelse af, hvordan behandlingen og interaktionen herunder skal foregå. Tydeliggør dine rammebetingelser som behandler: f.eks forhold på FK (læringsmiljø) eller personlige og faglige grænser (eks.: hvor meget tid og fokus kan anvendes til snak, og hvor personlig og intim kan snakken være, fysiske grænser) Tjek af hos patienten og få bekræftelse på kontrakten. Spørg ind til patientens rammebetingelser (eks. ift. bedøvelse, pauser) Når den psykologiske kontrakt er dannet tidligt i forløbet, kan der altid vendes tilbage til den i en genforhandlingsproces ( vi aftalte første gang vi mødtes, at ) Kontrakten giver tryghed og klarhed i interaktionen samt tager et evt. oplevet pres om at skulle leve op til rollen som tandlæge væk fra den studerende. Planlægning og struktur i hverdagen 1 Tidsoptimisme tidsrealisme Tidsoptimisten: er lystbetonet, planlægger stramt, tager ikke højde for uforudsete afbrydelser, arbejder med urealistiske to do lister, kommer nemt for sent/bagud. Tidsrealisten: sammenligner opgavemængde med tid og ressourcer, finder en balance mellem ting han/hun vil og den tid, der er til rådighed, undgår at planlægge 100% af sin tid, prioriterer og fravælger. Planlægning og struktur i hverdagen 2 Prioritering af opgaver To store udfordringer: Hasterfælden: alting haster eller gør det egentlig? Hvem bestemmer tempoet? Tidsfælden: ville det egentlig hjælpe, hvis der var flere timer i døgnet? Hvor meget tid skal du bruge?
Planlægning og struktur i hverdagen 3 Prioritering i hverdagen hvorfor? Giver overblik Reducerer stress og overbelastning Forbedrer din hukommelse Frigør energi og ressourcer Giver ro i sindet Planlægning og struktur i hverdagen 4 Prioritering af opgaver: Minianalyse af prioritering af tid. Formålet er at skabe klarhed over tidsanvendelsen og sikre tid og kræfter til opgaver, som er vigtige. Opdeling af opgaver/aftaler i 4 kvadranter 1. Kvadrant: Meget vigtige & haster meget: Brandslukning, presserende problemer dem SKAL du lave NU. 2. Kvadrant: Meget vigtigt & haster ikke: reservering af tid i kalenderen til vedligeholdelse og forebyggelse for 1. Kvadrant (tage tingene i opløbet), afslapning, socialt netværk. 3. Kvadrant: Ikke vigtige & haster meget: afbrydelser, telefonsamtaler, mails, uventede opgaver. 4. Kvadrant: Ikke vigtige & haster ikke: Irrelevante telefonsamtaler og e mails, overspringshandlinger, tidsrøvere. Ikke vigtige Planlægning og struktur i hverdagen 5 Prioritering af opgaver: Meget vigtige 1. Kvadrant Brandslukning, presserende opgaver 3. Kvadrant Afbrydelser, mails, telefonsamtaler Haster meget 2. Kvadrant Forebyggelse, planlægning, socialt netværk, afslapning 4. Kvadrant Irrelevante telefonsamtaler & mails, tidsrøvere Haster ikke Planlægning og struktur i hverdagen 6 Øvelse: Find din kalender frem og Prioriter den næste uge vha. minianalysen Hvor bruger du mest tid? Hvilke ændringer kan du lave for at øge din prioritering af indholdet i 2. Kvadrant. Lav en realistisk plan for, hvad du skal nå i løbet af en travl dag, hvor du er på FK, i næste uge. Gennemgå indledningsvist dine to do lister for dagen og indsæt en kolonne til tidsestimering. Husk: undgå at planlægge 100 procent af din tid, indlæg små pauser spring ikke over frokostpausen, prioriter er der noget, du kan eliminere, kig også på din fritid er der balance mellem de ting, du vil og din tid til rådighed.
Dyrk det, der giver dig glæde Når man har lidt for travlt kan det grænseløse arbejde/studie ofte flyde ind i fritiden overvej hvornår du egentlig har HELT fri Opprioriter det, der giver dig glæde Tid til samvær er vigtigt, når du skal forebygge stress Tal evt. belastninger og løsningsmuligheder igennem med personer, du har tillid til Sæt tid af til det i kalenderen Glæde giver ny energi ogsåtil arbejdsopgaver Jf. opprioritering af 2. kvadrant i tidl. øvelse Fast søvnrytme og bedre søvn Søvnproblemer er et af de vigtigste stress signaler, og omvendt er god søvn en af de bedste måder forebygge stress på. Sov i en god seng i et køligt værelse med frisk luft, hvor du undgår lys og lyde Få en fast søvnrytme gåi seng og stå op på ca. samme tidspunkter hver dag Slap af i de sidste timer før, du går i seng. Undgå arbejde, e mails, konflikter og stærke oplevelser i dette tidsrum. Mange oplever, at sex før sengetid giver bedre søvn. Spar på mad og drikke op til sengetid specielt koffeinholdig drikke og alkohol Stå op, hvis du ikke kan sove. Læs, hør rolig musik eller lignende en halv times tid, før du lægger dig igen. Ha papir og blyant ved sengen, så tankemylder kan skrives ned og dermed komme ud Vær fysisk aktiv i løbet af dagen, ikke de sidste timer, inden sengetid Fysisk aktivitet Man opnår større psykisk velvære og får oplevelsen af at have flere kræfter, når man er fysisk aktiv. Find ud af, hvordan du kan lide at bevæge dig Bestem dig for faste tider i ugen, som du vil bruge til fysisk aktivitet. Vær aktiv sammen med andre det øger motivationen og sandsynligheden for, at det bliver gjort Få motion under transport (cykel, løb) planlæg hvilke transporter i løbet af ugen, du kan gøre til fysisk aktivitet.