Guide til praktisk stresshåndtering

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Guide til praktisk stresshåndtering"

Helena Michelsen
8 år siden
Visninger:

1 Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1

2 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress. Stress kan være en langvarig sygdom med enorme omkostninger, både for den enkelte og for arbejdspladsen. Brug guiden selv og/eller giv den til en kollega, der ser ud til at have brug for den. 1. FOREBYGGELSE Du har også et ansvar for at være med til at forebygge stress. Forebyggelse sker på tre niveauer, der skal virke sammen: Den enkelte tre vigtige strategier du selv kan bruge for at undgå stress: Nej! Du er nødt til Aat lære at sige nej. Påtag dig ikke mere ansvar, end du kan bære! Pyt Stop katastrofetænkning ved at sige til dig selv: Jeg kan ikke nå det hele. Hvad er vigtigst? Og hvad må jeg så undlade at udføre? Hjælp! Du skal bruge muligheden for at bede om hjælp og støtte; ledelsen og kollegerne er parate til at hjælpe og støtte. (Kilde: 2

3 Kollegerne hvordan kan Bvi hjælpe os selv og hinanden med at forebygge stress: Du skal være opmærksom på dine kolleger! Ændrede adfærdsmønstre kan tyde på stress. Vær opmærksom, hvis en kollega fx holder op med at gå med til frokost, får en kort lunte, virker opgivende osv. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. Ledelsen skal bidrage til Cforebyggelse af stress: Lederen skal være opmærksom på sine medarbejderes velbefindende og har pligt til at rette op på de forhold, som presser medarbejderen urimeligt. Lederen skal reagere, når en medarbejder henvender sig og beder om støtte i forbindelse med stress se mere under pkt. 2 Beredskab. 3

4 2. BEREDSKAB - hvad kan du forvente, at der sker, hvis du fortæller kollegerne om dine stress-symptomer hhv. kontakter din nærmeste leder? 1. Hvis du vil have hjælp, er du nødt til at sige til Sig det til dine kolleger, din leder eller din tillidsrepræsentant, så den rette hjælp kan sættes ind. 2. Når du kontakter din nærmeste leder Når du kontakter din leder, skal I drøfte de forskellige muligheder for at sætte ind omorganisering af arbejdet, prioritering af arbejdsopgaver, sygemelding om nødvendigt (evt. på deltid), psykologsamtaler m.m. Du kan også henvende dig til Ingrid Lindenborg Jensen i HR-afdelingen (lok. 7388, ilj@adm.aau.dk), hvis du føler behov for at tale med nogen. På baggrund af en kort drøftelse af din situation har Ingrid mulighed for at henvise dig til afklarende samtaler hos en psykolog. Din henvendelse til Ingrid er fortrolig og bliver ikke indberettet til din leder eller dine kolleger. 4

5 3. Hvis det ender med en sygemelding, vil det blive aftalt, hvordan kontakten med arbejdspladsen vedligeholdes. Husk, at det er vigtigt, at du sygemelder dig, så kollegerne ved, at du er syg. Hvis sygemeldingen bliver længerevarende, vil du blive kontaktet regelmæssigt. Formålet med kontakten er selvfølgelig ikke at overvåge dig, men at medvirke til, at du så hurtigt som muligt kan blive rask og vende tilbage på arbejde. Husk, at det er helt i orden under stressrelateret sygefravær, at du går ud, besøger venner, dyrker motion osv. Du skal bruge de midler, der hjælper dig til at komme ovenpå igen, så du kan vende tilbage til dit arbejde. 4. Når du er klar til at vende tilbage på arbejde, vil din leder drøfte med dig, hvordan du bedst kan vende tilbage. Formålet med samtalen er at afklare, hvad der kan gøres for, at du ikke igen bliver syg af dit arbejde. Samtalen kan bl.a. handle om følgende emner: a) Arbejdsmængde og arbejdstempo evt. optrapning over tid b) Arbejdets indhold og organisering c) Arbejdstid d) Samarbejdsrelationer 5

6 3. MULIGHEDER FOR HJÆLP Psykologsamtaler kontakt Ingrid Lindenborg Jensen i HR-afdelingen (lok. 7388, ilj@adm.aau.dk) Sygemelding meget gerne deltidssygemelding med få timers arbejde om dagen Kontakt din tillidsrepræsentant hhv. din faglige organisation Mere information kan også være en hjælp til at finde ud af, om man er ved at blive ramt af stress. Du kan læse meget mere på bl.a. disse hjemmesider: (AAU s stresspolitik) 6

7 Bilag 1: Symptomer på stress Fysiske symptomer på stress Hovedpine Hjertebanken Svedeture Nedsat immunforsvar hyppige infektioner Appetitløshed Svimmelhed Diarré Rysten på hænderne Trykken for maven Ændret hørelse Træthed og samtidig søvnproblemer Psykiske symptomer på stress Nedsat lyst til sex Hukommelsesbesvær Ulyst Anspændthed Koncentrationsbesvær Utålmodighed Irritabilitet Angst for almindelige problemer en uforklarlig angst Depression Adfærdsmæssige symptomer på stress Kritisk og irritabel Opfarende eller aggressiv Manglende overblik Ubeslutsomhed Kynisme og følelseskoldhed Øget brug af stimulanser (kaffe, cigaretter, alkohol) Manglende engagement Periodisk fravær At man isolerer sig Husk, at nogle af symptomerne på stress også kan være tegn på andre sygdomme. Derfor bør du altid tale med din læge, hvis du tror, at du er ved at udvikle stress. (Kilde: Mette Lohse m.fl.: Stresshåndtering i praksis. PsykiatriFondens Forlag 2006) 7

8 Revideret i april 2011 af en arbejdsgruppe under Fakulteternes Samarbejdsudvalg på SUND og TEKNAT Kontaktpersoner Merete Fredsgaard meretef@hst.aau.dk lokal 3707 Lars Brodersen lars@land.aau.dk lokal 7214 Kim Dremstrup kdn@hst.aau.dk lokal 8811 Lone Sarauw lsar@adm.aau.dk lokal

Relaterede dokumenter

Psykiske signaler på stress

Psykiske signaler på stress stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt