Beboernes hverdag - På hjemmebane i livet Aktiv og social vs. ro og fred hver passer sit Når det er sommertid, så tager jeg min harmonika med ned på terrassen og spiller I (personalet) skal lave bordplanen, som den skal være Jeg vil gerne have flere aktiviteter for mænd! Jeg har så meget at se til, at jeg næsten aldrig er hjemme Vi klarer os selv Det er min søn, der synes, jeg skal gå op i cafeen for det sociale : Måltid i plejebolig I fællesrummet (spisestuen) i en plejeboligafdeling er der et langt bredt bord. De, der sidder inderst, kan vanskeligt komme ud. Det viser sig, at der lige er blevet lavet om på bordenes placering - fra et lille og et stort bord til ét stort fælles. I forbindelse med, at beboerne ankommer til fællesrummet, er der en livlig snak og spørgen ind til beboerne fra personalet om, hvor de vil sidde. Flere beboere ved meget præcist hvor og specielt hvor, de ikke vil sidde. Efter at alle har sat sig, præsenteres maden af personalet, der bydes rundt, alle får noget på tallerkener og i glas. Der er stilhed ved bordet, der spises. De ord der veksles under måltidet er få - og er fx er der mere brød?. Beboerne starter ikke en samtale indbyrdes. Det er primært en enkelt borger, der svarer på medarbejdernes indbyrdes samtale, enkelte andre kigger op. De to medarbejdere, der er til stede fra måltidets start, har travlt med at hjælpe. De har en glad tone mellem sig - og der er mange venlige bemærkninger til beboerne. Ingen af medarbejderne spiser, før beboerne er færdige. Det er ikke sikkert, jeg taler med nogen, når vi spiser, men så hører jeg, at de andre taler sammen Det kan godt være svært at finde på noget. Jeg læser meget. Der sker jo ikke så meget, men hvor meget skal der egentlig ske? Pårørende til beboer i plejebolig Jeg er ikke så alene mere, for personalet kommer hele tiden Jeg synes, at de godt kunne gøre sådan, at man kunne sidde sammen ude på gangen. Så kunne man jo selv tage kaffe og kopper med. Det er dejligt at spise sammen jeg har spist alene i 17 år, inden jeg kom her Ældre hjælper ældre tage ansvar og føle at der er behov for en Involveringen af den ældre, familien og netværk fra det første møde på nye måder : Hverdagen i ældrebolig Oda er 80 år og er glad for at bo i ældrebolig på Bøgeskovhus. Når der skal ske noget, så prøver hun at gå ned i cafeen for at komme lidt ud og tale med nogen. Hun ønsker mere samvær med naboerne, fx ønsker hun sig, at de kunne sidde sammen ude på gangen og drikke en kop kaffe. Oda kan godt li at hjælpe Gerda, der er blind. Som Oda siger det: Gerda er så glad for, at jeg hjælper hende. Jeg skal passe på, hun ikke kommer noget til. Det er jo et vist ansvar. Hun skal have lidt opmuntring ind i mellem. Oda er ked af, at der kommer så mange forskellige hjælpere, og der er særligt en hjælper, hun er meget glad for. Hun har også en veninde, der kommer og hjælper hende med at handle. Hendes børn besøger hende sjældent. Hun har to fugle, som giver hende selskab og glæde. Når der sker noget, så prøver jeg at gå ned i cafeen for at komme lidt ud og tale med nogen
Bygninger og faciliteter rammen om det gode liv Liv i cafeen skaber liv på Bøgeskovhus det er så dyrt at spise i cafeen Bøgeskovhus er så dejligt et sted at bo, fordi her er så mange forskellige aktiviteter Vi vil gerne sidde alene om aftenen og se fjernsyn Hjem vs. institution Jeg har det fantastisk, fordi alting fungerer Men man er noget lukket inde, når det er koldt udenfor Jeg flyttede hertil, fordi jeg allerede dengang var blind og der var børn, der bankede på min dør i tide og utide. Så blev jeg bange. Jeg turde ikke bo der længere. Men jeg føler mig spærret inde her. Jeg vil meget hellere bo ved jorden. Jeg kan ikke finde rundt på de lange gange og elevatorerne Puha Har det lidt som om, det er ingenmandsland her. Jeg kan ikke finde rundt ikke engang hen til kontoret. Det er forfærdeligt. Maden smager bedre, når jeg spiser den sammen med andre Bedre muligheder for et ældrevenligt udeliv Jeg har en ledsager en gang om ugen. Hun er en herlig dame. Vi tager som regel til Viby centeret og handler ind. Her kan jeg købe min mad til aften. Jeg spiser færdigretter. Jeg har til to dage i en ret. Jeg spiser ikke så meget. Så koster det mig fem kr. pr. dag. Det er for dyrt i cafeen - vist nok 70 kr. for en middag. Jeg kunne godt tænke mig, at lejligheden var delt lidt mere op. Det er ikke til at finde rundt herinde, når der ikke er nogle døre. Og badeværelset det er jo en hel balsal. Man kunne holde stor fest derude. Jamen altså Cafeen som samlingssted Træningsredskaberne udenfor bliver kun brugt af børnene fra børnehaven, og træningsredskaberne indenfor bliver mest brugt af dem udefra
Den private afsked i et professionelt miljø Sjælen flyver ud, når vinduet åbnes (fortælling fra medarbejdere og beboere) Det er vigtigt at informere de pårørende give ro på og få afmystificeret døden. Fortælle om hvad der fysisk sker, når man dør. De skriger, når de dør (fortælling fra naboer i det omgivende kvarter) Det er noget med selv at kunne være i den situation, det er. Hvad det er at dø. Ekstern sygeplejeske Vi har en holdning til, at man ikke skal dø alene Alene vs. selskab Det må være min fornemmeste opgave at vise, at det ikke er slemt at se en død At være naturlig og åben omkring døden både over for beboerne, de pårørende og kollegerne - herunder at have en faglig og systematisk tilgang Jeg føler mig magtesløs og frustrereret. Jeg føler skyld over, at jeg ikke har tid og det går ud over nogle andre. Når en beboer kommer i den terminale fase, prøver vi at være der så meget som muligt. Ingen skal dø alene. Vi dækker hinanden ind via vagter, så vi kan holde i hånden, synge og drikke kaffe med den døende. Vi har også brug for at sige farvel, og vi vil gerne være nærværende til det sidste. Det er i orden at tude Det er ikke længere naturligt, at døden er en del af livet Vi taler ikke om døden med de ældre Lukkethed vs. åbenhed Man kan mærke på gangen, når en beboer kommer i den sidste fase Den professionelle proces vs. den private død for den døende, de pårørende og medarbejderne Man går og rydder op lige efter kisten er lukket. Støvet må gerne lægge sig. Det behøver ikke være så effektivt. Det er trods alt et menneskeliv. Det er trods alt et eftermæle
Indflytning - Den nødvendige nye start Når det nu skulle være, er det et rart sted at være Pårørende til beboer i plejebolig Jeg var bekymret for at flytte ind, men det må være bedre end at sidde derude og ikke kunne passe nogen ting Der er jo ingen, der ønsker at flytte på plejecenter Jeg har endnu ikke været så meget rundt, men jeg lærte naboerne at kende næsten med det samme. Beboer i plejebolig, boet på Bøgeskovhus i fire mdr. Jeg har ikke snakket med personalet om indflytningen Det man har bygget op, hænger man ved. Man bliver jo hevet op med rod. fra ældrebolig Gerda på 80 år har boet i ældrebolig på Bøgeskovhus i fire måneder og føler sig stadig ikke rigtig hjemme. Hun har ikke været så meget rundt i huset endnu. Det er også svært at komme ud at handle - og hun ønsker sig en crosser. Naboerne er søde, men ellers synes hun mange af beboerne virker udslukte. Selve indflytningsdagen kan hun slet ikke huske, dog husker hun, at personalet kun hjalp med det, de nu skulle. Hun glæder sig til at sætte blomster på altanen, dog er den for smal til at komme ud på. Potentialet i at guide den ældre og de pårørende til det nye liv på Bøgeskovhus så det opleves som et nyt livskapitel. Jeg kan ikke huske indflytningsdagen Dejligt, når der er nogen man kender fra tidligere, når man flytter ind i plejeboligen Opstart vs. afsked Jeg blev taget anstændigt og objektivt i mod. Pårørende til beboer i plejebolig
Medarbejdernes hverdag om at give og få Uddelegering af praktiske opgaver til rette personale Jeg har meget travlt om aftenen, når der kun er en på arbejde særligt i spisesituationerne Det eneste vi hører centralt fra er: spare, spare, spare Det er vigtigt at have en god leder, som anerkender og respekterer en i hverdagen Jeg kommer på arbejde, fordi jeg ønsker det og føler glæde ved det Jeg er her ikke for pengenes skyld Medarbejder Vi fordeler borgerne mellem os på en måde, så vi sikrer, at kemien passer Afmålt tid vs. uendelig tid Det er for få weekender i mit liv til at nå alle ledelsesopgaverne Teamleder Ledelse som katalysator En kollega er en fra mit team, de andre er samarbejdspartnere Medarbejder De to sosu-assistenter var travle og lidt stressede, da planen var skredet pga. mange sygemeldinger og vikarer. Men de var positive og glade og tog travlheden med godt mod. Begge assistenter var af anden etnisk baggrund end dansk. Den ene bar tørklæde. De er glade for deres job og for deres uddannelser. Første besøg var præget af fart og målrettethed. Opgaven var i fokus, men den gode stemning var hele tiden med dem. Det er ikke alle, der er egnede til at passe gamle mennesker. Men så siger jeg til mig selv, at det er en trøst, at de snart går igen. De stille medarbejdere med anden etnisk bagrund Man kan mærke på gangen, når en beboer kommer i den sidste fase Arbejdspres vs. nærvær Assistenternes el-biler udfordrer med mange problemer. Fx er de så kolde, at medarbejderne får lungebetændelse, halsbetændelse eller bliver forkølede. Assistenterne takker af for endnu en stresset aften på et arbejde, som de elsker. Hjemmeplejen
Relationer til lokalområdet og mellem generationer fra plejeboligerne For en tid siden var der en annonce i Bøgeposten. I annoncen efterspurgte personalet på Bøgeskovhus en hundeejer med en sød hund, fra lokalområdet. Det vigtigste var, at både ejer og hund havde lyst til besøge de ældre. Der var desværre ingen lokale hundeejere, som vendte tilbage. Til gengæld henvendte en lokal dame sig, som stolt berettede om sin godmodige racekat. Hun mente bestemt, at den ville være interesseret i at få kærlige klap og lidt ekstra beundring. Svage netværk og afhængighed af pårørende Jeg har en sød veninde. Hun har været hjemmehjælper for mig. Hun handler for mig. Hun hjælper mig med meget. Man bliver aldrig for gammel til at lege Frivillig Kvinden og hendes kat er siden da kommet på besøg jævnligt. De ældre beundrer den og glæder sig til at tale med den. Under et af besøgene udbrød en senil ældre dame uventet: Kan I huske, hvordan det var at have kat? Og kan I huske, hvor dejligt det var at varme sine tæer i den tykke pels, når vi spiste morgenmad i det kolde køkken. Besøg af børnehave De frivillige kommer af andre årsager end de pårørende. De giver tid til det kærlige. De frivilliges indsats Medarbejder
Samspil mellem plejeboliger, fritvalgsområdet og lokalcenter Større organisatorisk sammenhæng Cafeens åbningstider Mange naboer, men for lidt samvær Observation Under opdagelserne på Bøgeskovhus var der ikke konkrete eksempler på et samspil mellem fritvalgsområdet og plejeboligerne. Derudover kommer langt de fleste frivillige i lokalcenteret, mens kun få kommer i ældreboliger og plejeboliger på Bøgeskovhus. Friske ældre hjælper svage ældre Fælles koordinering på tværs Vi mødte en frisk kvinde med rollator, som hentede mad i lokalcenteret. Både hovedret og dessert. Hun transporterede det selv, og var på vej tilbage til sin lejlighed for at spise med sin mand. Samvær omkring fælles interesser Manden var for nyligt komme hjem fra hospitalet efter en operation. Kvinden fortalte os, at han heldigvis får masser af hjælp og pleje hele døgnet rundt i sin hospitalsseng. Hun fortalte også, at hun var meget træt. De mange besøg i deres lille lejlighed vækker hende, så hun har svært ved at få den søvn, som hun behøver.
Ny teknologi genveje til velfærd? Tablets i stedet for PDA er Digitalisering af samarbejdsbogen Teknologi der bidrager til tryghed Robotstøvsugning og vask Luna er ligesom bamses veninde Man vænner sig til meget man vænner sig til alt Beboer PDA er kun til kørelister, vi kan også se daglig plejeplan, men vi bruger det ikke. Det tager meget lang tid, hver gang man klikker Samtaleanlæg og nødkald Medarbejder, hjemmepleje Mange ældre bryder sig ikke om at blive liftet Sænkeborde og bøjler Det er tid til at stå op for ægteparret Egon og Ida, som bor i plejebolig. De er begge afhængige af hjælp til at komme ud af sengen og til den personlige hygiejne. Egon kan godt lide at sove længe, men vil gerne vænnes og have vand, når personalet kommer. Ida er glad, frisk og klar til at komme i bad. Hun snakker ivrigt om sin drøm, hvor hun var flyttet til en stor lejlighed. Sosu-assistenten siger venligt, at hun jo bor på Bøgeskovhus nu og hun skal i bad. Det glæder Ida, for så kan hendes hår krølle igen og sidde pænt. Hun skal også have rent, pænt tøj på. Sosu-assistenten gør sit bedste for at finde det rigtige tøj: Det var jo ikke pænt nok i går, siger hun med et smil på læben. Ida liftes af Luna og taler venlig om Luna. På badeværelset får Ida opgaver, fx at godkende vandets temperatur og putte shampoo i håret. Personalet er meget involverende og positive og skaber glæde, fx ved at huske på kaffetåren, der venter.