Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Første gang, Danmarksgade 2 officielt dukker frem af historiens glemsel, er i 1892, hvor enkefru Petrine Jacobine Kjærulff står som ejer. Fra andre kilder ved vi dog, at der har stået huse på grunden i hvert fald siden 1810. Kommunens byggesagsarkiv påstår ligefrem, at huset er et af byens oprindelige fra 1600 tallet. Det kan sagtens være rigtigt. I 1670érne deltog Danmark i den Skånske krig. Ved den Huset Danmarksgade 2, som det så ud omkring 1960. Dengang rummede huset både en barber, en tøjforretning, en urmager og et forsikringsselskab.
lejlighed byggedes Søndre Skanse, som i 1684 udvidedes til at være et egentligt citadel. Ved den lejlighed blev det første hus på nabogrunden mod nord bygget til skole for byens ungdom. I 1810 rasede englandskrigen. Flådens matroser og de lokale statsautoriserede sørøvere, kaperne, kæmpede mod både englændere, svenskere og sygdomme. Englænderne havde taget flåden og bombarderet København, og engelske krigsskibe og svenske kapere gjorde det svært at opretholde forbindelsen til den norske del af det danske kongedømme. For blot at gøre noget for at genere englænderne udrustedes små åbne kanonbåde med én eller to kanoner. Officererne på Fladstrands fæstning beklagede sig under hele den 7 år lange krig over det store antal matroser, som blev syge af at sejle rundt i de åbne både i al slags vejr. Sygehuse var der ikke, sølle syv sengepladser kunne der stilles Danmarksgade i begyndelsen af 1930 erne.
til rådighed i Fladstrand. Og da byen ikke var købstad, kunne der heller ikke skaffes medicin, fordi en uddannet apoteker kun måtte slå sig ned i en privilegeret købstad. Imidlertid ser det ud som om, at apoteker Ancher Chr. Hansen, der ejede apoteket i Hjørring, flyttede sit apotek til Fladstrand. I hvert fald fik han kongelig bevilling til at åbne et apotek i byen den 31. august 1810. Apoteket lejede sig ind i huset, der i dag er Danmarksgade 2, som dengang lå i den sydlige ende af byen på havnevejen. Danmarksgade kom gaden først til at hedde omkring 1890. Det var en fin placering, apotekeren havde valgt. Tæt på byens markedsplads på det nye torv og på vejen mod Castellet Fladstrand og den nye havn, hvor Den Nørrejyske Robådsflotille havde slået sit hovedkvarter op. Det gik strygende for apoteker Hansen. I 1820 havde han købt den store ejendom Constantia lige uden for byens bomhus i Vestergade, hvor Barfredsvej i dag mødes med Vestergade. Det gik dog ned ad bakke efter krigen, og apotekeren gik fallit i 1833. Apoteker Hansen gav dog ikke op så let. Han genrejste tilliden og endte som teglværksejer i Frederikshavn. En af hans sønner blev flådeofficer og vendte tilbage til byen, hvor han startede Frederikshavner Sodavand med en fregat som varemærke. Næste apoteker var Hans Harald Sthyr, der flyttede apoteket i Storegade, hvor det blev til Løveapoteket og i 1898 Hvis man tør tro billedteksten skulle billedet være fra ca. 1858. By- og herredsfogedkontoret var flyttet fra Frydenstrand i 1844. Det blev Kgl. Bygningsinspektør Frederik F. Friis som fik opgaven med opførelsen af det nye hovedsæde for byens styre. I 1918 udvidedes det kommunale demokrati, og borgerne fik selv lov til at vælge borgmester. Det betød en udvidelse af administrationen der nu fik overført flere opgaver fra staten, og bygningen blev udvidet i 1919, for at kunne rumme noget af byens administration samt byens politi og retsvæsen. Ved den lejlighed forsvandt sprøjtehuset, der lå bag den sydlige port. Interessant er det også at man tydeligt kan se det oprindelige hus, hvor Mettes Klipperi i dag har til huse.
flyttede til Danmarksgade 46. Sthyr selv solgte apoteket videre og tog til København, hvor han var medstifter af købmandsengrosvirksomheden Sthyr og Kjær, der i dag er Dagrofa A/S. Efter apoteket har der været mange forretninger i huset. At det skiftevis kaldes både nummer to og fire i Danmarksgade er kun med til at øge forvirringen omkring, hvilke butikker der har ligget i huset. Mens huset var lejehus, tilhørte det Albert Abels købmandsgård, hvor Heile i dag er møbelforretning. Efter Abel blev det farver Reincke, der købte ejendommen og opførte den gamle fabriksbygning Phønix som farveri. Omkring 1850 begynder fotograferne at komme til Frederikshavn. En af dem, der slår sig ned i byen, er malermester og fotografen Niels Carl Johan Julius Kjæruff. Han blev født i 1812 i København og døde i 1883 i Frederikshavn. Han havde størst Et farvelagt postkort fra omkring 1910. Et dejligt billede med ganske meget liv. Læg rigtigt godt mærke til påklædningen. De to kunder hos handelsgartner C.M. Thomsen i deres lange kjoler, og ekspeditricen med det hvide forklæde.
succes som maler, mens hans fotografiske protrætter gik for 5 mark og 8 skilling inklusive ramme. Fotografen havde også et borgerligt hverv som byens brandchef og leder af politikorpset på 24 mand. Meget praktisk var den søndre længe i nabohuset, købstadens tinghus, indrettet som sprøjtehus og politiet holdt til i tinghuset, så adressen var velvalgt. Det er hans enke, som sælger huset til urmager Marquard Christensen, hvorved der startes en lang urmagertradition i huset. En tradition der sluttede med at Erik Urmager Christensen købte nabohuset og flyttede sin forretning. Huset har levet en omskiftelig tilværelse og er blevet udvidet adskillige gange. På et tidspunkt var der hele tre forretninger og et forsikringskontor i ejendommen. Det var barber Arnold Danmarksgade i begyndelsen af 1900tallet. Ernst Kjærsgaard havde fået to efterfølgere, nemlig Kongsbak & Larsen i 1903. Tårnet i baggrunden er Afholdshotellet Taarnborgs karakteristiske spir. I den nye bygning fra 5 på hjørnet af Nytorv, havde bogbindermester L. Sander sin papirhandel. I det lave hus Danmarksgade 2, ses det tydeligt, at her boede en urmager.
Christensen, tøjforretningen Stjerne Dress og urmager Erik Christensen. På første sal havde forsikringsselskabet Danske Phønix, Hafnia liv kontor. Men der har været mange forskellige forretninger og indehavere gennem tiderne. Som noget af det sidste var det Helge Madsen der solgte forskellige typer af sten i alle farver, former og faconer og ejendomsmægler Mik Hatting, der havde kontor i huset, der efterhånden var kommet til at se ualmindeligt brugt ud. En hurtig brand havde dog heller ikke pyntet på det slidte gamle hus. Da den norskfødte frisør Mette Espelin faldt for ejendommen i 1994, var det ikke på grund af bygningens udseende, men nok mere placeringen og de muligheder, hun så i det store hus. Mette Espelin havde efter endt uddannelse i Oslo været på valsen og var endt i Frederikshavn, hvor hendes drøm om at gå solo efterhånden tog form. Hun købte i 1987 salon Gitte i Vestergade og kaldte den Mettes Klipperi. Det gik godt, og hun fik hun blod på tanden til noget mere. Mette havde fået en rolle som teaterklipper, og her fik hun lov til at udfolde sig. Hun eksperimenterede med de stilleskruer, som farver, tøj, makeup og hår giver, for at skuespilleren kan træde lige ind i rollen. Ideerne tog hun med i den nye forretning, hvor der ikke kun skulle klippes. Hendes kunder skulle have mulighed for at finde deres egne farver og deres egen stil. I 1983 forsvandt et markant hjørne af byen. Ikke kun det karakteristiske hjørnehus forsvandt, men også baghusene til Nytorv 1 og Danmarksgade 2. I denne bygning lå Søren Sørensen Foldens bryggeri indtil 5.
Mettes hus skulle også se ordentligt ud. Det slidte gamle hus skulle have en ansigtsløftning. Arkitekterne Lasse og Jørgen Andersen ønskede ikke at føre huset tilbage til dets oprindelige stil. De valgte at få styr på den knopskydning, huset havde været udsat for. Løsningen blev derfor indenfor de eksisterende rammer, men med et mere harmonisk udtryk i facaden gennem mindre vinduer, der stod i forhold til husets højde og drøjde. Desværre er hele kvarteret omkring det nye torv, der engang var byens centrum, blevet godt og grundigt ødelagt af velmenende politikere, der på trods af tusindvis af borgeres underskrifter satsede på den gennemkørende trafik frem for en pæn og harmonisk by. Alligevel er der mange flotte bygninger i kvarteret. Heiles ejendom overfor med sine barokke indfald og funkishuset fra 30érne står sammen med Vogelius bogtrykkeris ejendom og det gamle tinghus som flotte repræsentanter i en ellers misligholdt bydel. Kø ved Mettes uddeling af biletter til boy-bandet C21.