Etablering af vådområder på Sydfalster, Bøtø Nor Teknisk forundersøgelse og projektforslag Guldborgsund Kommune Natur og Miljø Januar 2014 Udarbejdet af: Niels Riis Dato: 29-01-2014 Revision: 30-04-2014
INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 3 2. BAGGRUND 6 3. DATAGRUNDLAG 11 3.1 Opmåling 11 3.2 Højdemodel 11 3.3 Kortgrundlag 13 3.4 Oplandsforhold 13 3.5 Jordbundsforhold 15 3.6 Hydrologi 16 3.7 Afvandingsforhold 21 3.8 Vandkvalitet 24 3.9 Tekniske anlæg 25 3.10 Natur-, plan- og vandløbsforhold 27 4. OVERVEJELSER 32 4.1 Hydrologiske delområder 32 4.2 Muligheder for øget vandtilførsel 32 4.3 Natur- og vandkvalitet 35 4.4 Udvidelse af naturområderne 36 4.5 Afværgeforanstaltninger 40 4.6 Klimatilpasning 41 5. PROJEKTFORSLAG 42 5.1 Vandløbsforløb og dimensioner 43 5.2 Ændringer af bygværker og dræn 44 5.3 Gravning af to nye søer 45 5.4 Afværgetiltag 46 5.5 Arealforvaltning 47 6. KONSEKVENSVURDERING 48 6.1 Vandstandsforhold 48 6.2 Vandbalance 49 6.3 Afvandingsforhold 49 6.4 Bygninger og tekniske anlæg mv. 51 6.5 Natur-, plan- og vandløbsforhold 51 6.6 Nuværende tilskudsaftaler 51 6.7 Tilskudsmuligheder 52 7. LITTERATUR 55 NaturRådgivningen Side 1
BILAGSFORTEGNELSE Skala Bilag 1: Oversigtskort med vandløb og undersøgt område 1:25.000 Bilag 2: Vandspejle og oplandsgrænser 1:15.000 Bilag 3: Højdeforhold 1:15.000 Bilag 4: Tekniske anlæg og dræn 1:15.000 Bilag 5: Nuværende afvandingsforhold 1:15.000 Bilag 6: Projektkort 1:10.000 Bilag 7: Projektets afvandingsforhold 1:10.000 Bilag 8: Analyseattester, vandprøver Bilag 9: Tilskudsmuligheder - Bøtø Nor projektet Forside: Udsigt fra udsigtstårnet ved Trevlekronevej mod vest ud over den nordlige del af Reservatet med Østre Ringkanal i forgrunden, juni 2012. NaturRådgivningen Side 2
1. INDLEDNING Guldborgsund Kommune har ansvaret for at realisere de målsætninger og indsatser, som fremgår af statens naturplaner for Natura 2000-områderne i kommunen. Dette arbejde udføres på grundlag af kommunens Natura 2000 handleplaner. Det største af disse Natura 2000-områder omfatter Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Bøtø Nor er omfattet af Natura 2000 direktiverne som EF-habitatområde H152 og EF-fuglebeskyttelsesområde F82. Her har Guldborgsund Kommune indledt et samarbejde med Naturstyrelsen, Halsted Kloster Gods og flere andre private lodsejere omkring et projekt til sikring af levesteder for Plettet Rørvagtel, Trane og Engsnarre samt en klimatilpasning af området gennem vandstandsreguleringer i dele af Bøtø Nor og herunder det fredede Bøtø Nor Reservat. Det aktuelt omhandlede område i Bøtø Nor er vist på oversigtskortet i Figur 1 og i Bilag 1. Den sydlige del af Bøtø Nor med omgivelser udgør EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F82. Udpegningsgrundlaget omfatter rørhøg, plettet rørvagtel, engsnarre og trane samt de rastende fuglearter sædgås, grågås, bramgås og trane. Disse arter er alle knyttet til vand, og de registreres alle årligt i området, men yngleforekomsterne af plettet rørvagtel, engsnarre og trane er ustabile. De største forekomster af rastende og ynglende vandfugle i Bøtø Nor er knyttet til det 105 ha store Bøtø Nor Fuglereservat, som ejes af Staten, og hvor der ifølge Overfredningsnævnets kendelse af 05-05-1976 er forbud mod jagt og færdsel uden særlig tilladelse. Fredningen omfatter også en 68 ha stor randzone med jagtforbud. Guldborgsund Kommune og Halsted Kloster Gods har i 2012 udarbejdet hver sin rapport med naturvisioner for henholdsvis selve Bøtø Nor og for Bøtø Plantage. Udgangspunktet er, at det nuværende Bøtø Nor Reservat er for lille til at kunne skabe den optimale beskyttelse af dyre- og plantelivet mod forstyrrelser og eksterne påvirkninger. Reservatet er endvidere normalt udsat for sommerudtørringer, som begrænser fuglelivet. Bøtø Plantage ligger syd og sydøst for Bøtø Nor Reservatet, idet de to områder indgår i en hydrologisk sammenhæng. Visionen er her at skabe et større sammenhængende naturområde på 6-700 ha som en mosaik af afgræssede arealer, digeforlandet, søer, sumpskov og skovgræsningsområder. Der er her fokus på Bøtø Nors funktion dels som rasteplads for fugle på den ene af de to vigtigste trækruter gennem Danmark til og fra Skandinavien, dels som port for indvandring af sydøstlige dyre- og plantearter til landet og dels som levested for en række arter, der ellers i Danmark normalt forekommer i Vest- og Nordjyllands klitområder og nåletræsplantager. NaturRådgivningen Side 3
Figur 1. Oversigtskort med afgrænsning af undersøgelsesområdet vist med lys lilla streg. Det tilstødende skovområde i Bøtø Plantage er afgrænset med mørk lilla streg. Vist med vandløbsnavne i skala 1:35.000 på Kort25, Geodatastyrelsen. Firmaet Rambøll har i marts 2012 til Halsted Kloster Gods ved Skov- og Landskabsingeniørfirmaet Thyge Andersen og Naturstyrelsen Storstrøm samt 15. juni Fonden udarbejdet en rapport over hydrologisk undersøgelser af mulighederne for at hæve vandstanden i naturarealerne i Bøtø Nor. Denne rapport indeholder en skitse til et muligt løsningsforslag. NaturRådgivningen Side 4
Guldborgsund Kommune har efterfølgende modtaget midler fra Natur og Miljøprojektpuljen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med det formål at undersøge, om det er muligt at etablere et eller flere naturområder, som vil kunne bidrage til at fremme bestandene af engsnarre, plettet rørvagtel og trane på Sydfalster. I forlængelse heraf har Guldborgsund Kommune anmodet NaturRådgivningen A/S om at udarbejde et gennemarbejdet projektforslag til etablering af vådområder i Bøtø Nor, der vil kunne fremme bestandene af de tre arter. Ud over de modtagne midler fra Natur og Miljøprojektpuljen, som er bevilliget af NaturErhvervstyrelsen, er rapporten også finansieret af midler fra 15. juni Fonden. Denne rapport omhandler forholdene i det 432 ha store undersøgelsesområde, som er vist på oversigtskortet i Figur 1. Undersøgelsen er udført i forståelse med ejeren af det 163 ha store fredskovsområde i Bøtø Plantage, som også er vist på kortet. Figur 2. Græssende får på engen i Mølledybet med Bøtø Plantage i baggrunden. NaturRådgivningen Side 5
2. BAGGRUND Bøtø Nor var i middelalderen en 20 km lang bugt i Østersøen, der strakte sig fra Idestrup i nord og til Geddesby i syd. Bugten var et lavt og forholdsvist fladt område skabt under de sidste gletcherfremstød i slutningen af sidste istid, hvor der samtidig mod vest blev afsat en randmoræne af isranden, der kom til at fremstå som en smal halvø af lave morænebakker, der strakte sig fra det centrale Falster og helt ned til Gedser Odde. Figur 3. Bøtø Nor og det sydlige Falster vist på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1776 i skala 1:100.000 sammen med undersøgelsesområdet, Geodatastyrelsen. NaturRådgivningen Side 6
En sydgående materialetransport ned langs kysten skabte først tre lave øer Langø, Bøtø og Bøtø Fang langs kysten mod Østersøen, hvorved bugten blev til en fjord. Den fortsatte aflejring af materiale langs kysten forbandt efterhånden øerne, som blev til en 17 km lang landtange ud mod Østersøen, der omkring år 1700 efterlod Bøtø Nor som en ca. 15 km lang og 1-2 km bred, lavvandet kystlagune med udløb til havet sydøst for Geddesby, som vist på Figur 3. I 1861-65 blev Bøtø Nor inddæmmet ved bygning af diger mod Østersøen. Samtidig blev udløbet til Østersøen ved Geddesby lukket og erstattet af en pumpestation opført ved Marrebæk på vestsiden af Bøtø Nor og med afløb igennem en 2,2 km lang gravet kanal ud til Guldborgsund. Afvandingen blev afbrudt af den store stormflod i november 1872, hvor digerne blev gennembrudt og hele området oversvømmet med mange omkomne til følge. Søen Fårevasken i Bøtø Plantage står tilbage som et minde over havets gennembrud af de første diger. Digerne blev efterfølgende genopført og forstærket op til kote 4,0 m på en 19 km lang strækning fra øst for Elkenøre og mod syd til Gedser Odde. Den dampmaskinedrevne pumpestation ved Marrebæk blev opført i 1871, men kunne ikke afvande hele noret. I 1887 var der stadig ca. 470 ha vandflader i de laveste dele af noret omgivet af våde enge, som vist på målebordsbladet fra 1887 i Figur 4. For at afvande Mølledybet syd for det nuværende sommerhusområde var der opført en pumpemølle. Under den videre afvanding af de lavest liggende sydlige dele af Bøtø Nor området blev der i begyndelsen af 1900-tallet etableret en central afvandingskanal, Sydkanalen og dens sydlige fortsættelse Søndersøkanalen samt to ringkanaler mod henholdsvis øst og vest. De to ringkanaler opsamler afstrømningen fra det skrånende terræn mod øst og vest. Ringkanalerne har undervejs flere afløb (stík) til den centrale afvandingskanal. Herved har man opnået den bedst mulige afvanding af de lavest liggende områder omkring den centrale afvandingskanal, som de afvander til. På det lave målebordsblad fra 1901/1942 i Figur 5 ses det, at det nuværende afvandingssystem var etableret, men at undersøgelsesområdet stadig henlå som enge og/eller rørskov, og at Bøtø Plantage var plantet. I 1945 gav Landvindingsudvalget tilsagn om, at man kunne påbegynde den endelige afvanding af den tidligere 1325 ha store strandlagune i Bøtø Nor. Af US Airforces Basic Cover flyfotografering af Danmark fra maj 1954, der som ortofoto DDO1954 er tilgængelig på Danmarks Miljøportal, kan det ses, at Bøtø Plantage var etableret, at det nuværende fuglereservat og marken lige syd for lå udyrkede hen, mens de omgivende arealer enten var opdyrkede eller henlå drænede med græs. Inden for reservatet var der etableret dels et omfattende grøfteog grøblesystem til afvanding af Mølledybet og dels det ca. 13 ha store centrale felt med hævet terræn ud mod Sydkanalen, som er omgivet af lave volde. NaturRådgivningen Side 7
Figur 4. Undersøgelsesområdet i Bøtø Nor vist med lys lilla streg på de høje målebordsblade fra 1887 i skala 1:40.000, Geodatastyrelsen. Bøtø Plantage er afgrænset med mørk lilla streg. Fra at have været en fjern og øde egn af landet, er Bøtø Nor op igennem 1900- tallet blevet nabo til et af landets største sommerhusområder omkring Marielyst og mod syd Bøtø, der med over 6000 fritidshuse strækker sig langs en 10 km lang strækning af Falsters østkyst ned til og tæt ud mod Reservatet. Både engsnarre og plettet rørvagtel var i Danmark og resten af Europa almindeligt forekommende fugle indtil omkring år 1900. Intensiveringen i landbruget, og herunder indførelsen af effektive høstmaskiner, førte imidlertid til, at arternes bestande led en stor tilbagegang i hele deres udbredelsesområde. Engsnarren og plettet rørvagtel er nu sjældne danske ynglefugle, og de har i en årrække være NaturRådgivningen Side 8
konstateret som fåtallige ynglefugle i Bøtø regionen. Tranen er en dansk ynglefugl i fremgang, og den har forsøgt at yngle i Bøtø Nor siden 2007, som det eneste sted på Lolland-Falster. Figur 5. Undersøgelsesområdet i Bøtø Nor vist med lys lilla streg på det lave målebordsblad fra 1901 i den øverste del af figuren og målebordsbladet fra 1942 i den nederste del i skala 1:40.000, Geodatastyrelsen. Bøtø Plantage er afgrænset med mørk lilla streg. Engsnarre, plettet tørvagtel og trane er på bilag I i EU-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Engsnarre er ligeledes udpeget som en prioriteret art, hvilket betyder, at medlemslandene har et særligt ansvar overfor at beskytte og forbedre levevilkårene for arten. Alle arterne er ligeledes på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 173, hvoraf en del af Bøtø Nor er omfattet. I udkast til handleplan for Natura 2000-området er det påpeget, at man ønsker etablering af et vådom- NaturRådgivningen Side 9
råde i Søndersø-området for at tilgodese engsnarren. Et kommende projekt vil derfor bakke op omkring Natura 2000-handleplanerne for området. Engsnarre er omfattet af både Bern- og Bonnkonventionerne, som Danmark har tiltrådt. Engsnarre er her en art, som er opført i Bernkonventionen (beskyttelse af Europas vilde dyr og planter) som en art, der er strengt beskyttet, liste II. I henhold til Bonnkonventionen (beskyttelse af trækkende arter af vilde dyr) er engsnarre en af de arter, som der skal indgås internationale aftaler om at beskytte. Danmark har ligeledes underskrevet Biodiversitetskonventionen, hvorunder vi har forpligtiget os til at fremme genetableringen af truede arter. Et kommende projekt vil hermed bidrage til de danske forpligtigelser for alle tre konventioner. Figur 6. Tranen er vores højeste ynglefugl. Den formår alligevel at leve meget skjult i yngletiden. Tranen er samtidig sky og kræver derfor levesteder i form af store mose-, eng- eller sumpområder. Her er et ynglepar fra Lille Vildmose fotograferet af Flemming Ahlmann. NaturRådgivningen Side 10
3. DATAGRUNDLAG Der er foretaget en række forskellige forundersøgelser, hvis resultater er beskrevet nedenfor. Disse data danner grundlag for de efterfølgende analyser, projektering og konsekvensberegninger. 3.1 Opmåling NaturRådgivningen har den 6. april 2013 foretaget en opmåling af 160 punkter i undersøgelsesområdet. Og i dagene 30. juni til 1. juli 2013 er der yderligere opmålt 325 punkter i området. De to opmålinger er udført med Trimble R8 RTK- GPS/GLONASS tilknyttet kotesystemet Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90. Opmålingerne omfatter 200 koter til vandspejle i grøfter, kanaler og søer, bundkoter til grøfter og rør samt indmåling af koter på tekniske anlæg, diger og veje. De opmålte vandspejlskoter er vist på Bilag 2 i det omfang, der ikke er overlap. Vandspejlet blev 8 steder opmålt både i april og i juni-juli. Middelafvigelsen var 0,00 m, men med en variation mellem +0,11 m og 0,13 m. De to største afvigelser fandtes i Østre Ringkanal, mens alle andre afvigelser var under 0,05 m. De to vandflader i Reservatet var faldet henholdsvis 0,03 og 0,04 m. Ældre koteangivelser fra f. eks. vandløbsregulativer i kotesystem Dansk Normal Nul, DNN er omregnet til koter i DVR90 ved at fratrække talværdien 0,081 m, som er den gennemsnitlige afvigelse mellem de to kotesystemer i den tidligere Sydfalster kommune ifølge oplysninger fra Geodatastyrelsen. 3.2 Højdemodel Terrænforholdene i området er beskrevet ved hjælp af Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen. Denne digitale højdemodel er fremkommet ved en laserskanning udført af firmaet BlomInfo i 2007, hvor afstanden fra et fly til jordoverfladen måles med laserstråler fra et roterende spejl samtidig med, at flyets position løbende måles med GPS og en tredobbelt gyro. Målingerne kalibreres efterfølgende til det anvendte kotesystem, DVR90, med et antal kontrolmålinger til veldefinerede flader på jorden. Efter en bearbejdning af målepunkter med fjernelse af afvigende målinger og en udtynding af måledata, ligger højdemodellen med en terrænkote for hver 1,6 m i planen bestemt med en middelfejl på koter bedre end 0,10 m. Højdemodellen er hermed en meget detaljeret beskrivelse af terrænforholdene, som det kan ses på Figur 7. Laserskanning har den fordel, at en del af laserstrålerne når ned igennem bevoksningen og reflekteres på jordoverfladen. Laserskanning kan derfor måle terrænoverfladen i for eksempel skov. Til gengæld registreres vandflader som om, at det var terræn, og metoden kan ikke skelne mellem vandflader og jordoverflader. Nøjagtigheden af den anvendte højdemodel er kontrolleret ved landmåling af 9 kontrolpunkter på plane terrænflader til veje og pladser i og rundt om undersøg- NaturRådgivningen Side 11
elsesområdet. Resultatet af de 9 kontrolmålinger viste en middelfejl på 0,004 m, hvilket er en meget tilfredsstillende overensstemmelse. I 7 ud af 9 kontrolpunkter var den opmålte kote lavere end den laserskannede kote. Største afvigelse var 0,046 m. Figur 7. Den digitale højdemodel af den sydlige del af Bøtø Nor mellem Gedser og Marrebæk vist med en højdebestemt farvelægning i en regnbueskala fra mørkeblå i kote 4,16 m, lyseblå i kote 0 m, gul i kote 5,0 m og orange i kote 10,0 m samt med en indlagt 30 o belysning, der fremhæver terrænkonturerne. Udsnit af Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen vist i skala 1:80.000. Undersøgelsesområdet og Bøtø Plantage er fremhævet samlet med en pink streg. Højdemodellen er indledningsvist anvendt til beregning af 25 cm højdekurver, der er vist med konturering på Bilag 3. NaturRådgivningen Side 12
3.3 Kortgrundlag NaturRådgivningen har til opgaven anvendt sin brugsret til ortofoto DDO 2012. Ortofoto er et digitalt luftfoto, der er rettet for fejl, således at det er mål- og vinkelfast. Det anvendte ortofoto er leveret af COWI A/S og er optaget den 25. maj 2012. Ortofotoet foreligger med en pixelstørrelse/opløsning på 0,125 m. Der er endvidere anvendt tekniske korttemaer fra Danmarks Miljøportal, fra Miljøministeriets vand- og naturplaner, Kort10, Kort25 og Kort50 fra Geodatastyrelsen og oplandskort fra Guldborgsund Kommune/Storstrøms Amt. Figur 8. Indløbet til Landvindingslaget Bøtø Nors to pumpestationer med Nordkanalen til venstre og Sydkanalen til højre og adskilt af en betonmur med overløbsmulighed. 3.4 Oplandsforhold Oplandsgrænserne omkring Bøtø Nor er hentet fra Storstrøms Amts oplandskortlægning. Oplandskortet er efterfølgende suppleret med en opsplitning i deloplande ved hjælp af højdemodellen og de opmålte vandspejlskoter. De fremkomne deloplandsgrænser fremgår af nedenstående Figur 9 og af Bilag 2. NaturRådgivningen Side 13
Figur 9. Oplandet til Bøtø Nors sydlige pumpestation fremhævet med lilla farve og med oplandsgrænser i lilla streg vist i skala 1:80.000 på Kort50 fra Geodatastyrelsen. Oplandet til Bøtø Nors Sydlige Pumpestation er af Storstrøms Amt opgjort til 43,56 km 2, men oplandet er ikke entydigt afgrænset fra oplandet til den nordlige pumpestation, som har et beregnet opland på 35,02 km 2, da Østre Ringkanal krydser vandskellet et sted omkring Godthåbsvej og kommunevandløbet Godthåbsløbet, inden at Østre Ringkanal ender med udløb i Nordkanalen. Vandskellet kan dermed let flytte sig. Der kan også ske overløb ved pumpestationerne (Figur 8). Østre Ringkanal har et opland på 145 ha langs den sydlige del af undersøgelsesområdet mellem Bøtøgårdsløbet og Skelby Nakkevej. Der kommer yderligere tilløb fra deloplande på tilsammen 149 ha i Bøtø Plantage og Mølledybet til Østre Ringkanal med afløb til Forvaskstik. NaturRådgivningen Side 14
Den sydlige del af sommerhusområdet i Bøtø har afløb til pumpestationen ved Trevlekronevej, som dræner et 193 ha stort område med afløb til først Østre Ringkanal og videre til Grønnegårdsstik. Længere mod nord modtager Østre Ringkanal et opland på 96 ha, inkl. det rørlagte vandløb Peterdalsløbet, som har afløb dels til Grønnegårdsstik og dels til Kedelstik, idet der ikke er et klart vandskel i ringkanalen. Kedelstik modtager samtidig tilløb fra øst af Ødegårdsløbet med et opland på 233 ha. Længst mod nord i undersøgelsesområdet er der to deloplande på tilsammen 108 ha med afløb til den nordlige del af Østre Ringkanal og derfra til Grusgravstik. Af de nævnte sidegrøfter har Forvaskstik afløb til Søndersøkanalen, som sammen med Grønnegårdsstik, Kedelstik og Grusgravsstik alle har afløb til Sydkanalen. Reservatet omfatter to delområder på tilsammen 67 ha på hver side af Grønnegårdsstik, som tilsyneladende er uden egentligt afløb. Der er tydelige tegn på udsivning til den dybtliggende Sydkanal fra den sydlige sø, hvor der på en ca. 500 meter lang strækning står vand i jordoverfladen ned ad sideskråning samtidig med, at der flere mindre skred. Ved høj vandstand kan der ske overløb til Grønnegårdsstik, hvis vandspejlet kommer op omkring kote 1,45 m. Ved opmålingen i april 2013 stod vandspejlet i begge vandområder i kote 1,61 m, mens det var faldet til kote 1,64 og -1,65 m den 1. juli 2013. Sønnen af den tidligere ejer af området, Kjeld Hemmingsen, Bøtø har oplyst, at der ikke er forbindelse mellem søerne i de to delområder, som de ens vandspejlskoter ellers kunne antyde. Den resterende del af undersøgelsesområdet omfatter længst mod syd Gjedsergårds eng i Søndersø på 54 ha og nord for matr. nr. 98d på 13 ha, der begge har afløb til Søndersøkanalen. Endelig er der nord for Reservatet et opland på 54 ha bestående af en række forskellige matrikler, som hver især har afløb til Sydkanalen. Det samlede opland til Sydkanalen nedstrøms for tilløbet af Grønnegårdsstik er opmålt til 2646 ha. 3.5 Jordbundsforhold De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS har over en lang årrække udført en kortlægning af jordarterne i de øverste 1,0 m af Danmark. I hele undersøgelsesområdet er jorden kortlagt som saltvandssand (HS). Ved kysten nord og syd for undersøgelsesområdet findes områder med flyvesand (ES), mens der under den tidligere ø Bøtø og vest for Bøtø Nor findes moræneler. Der er i april 2013 foretaget en håndboring i terrænet på vestsiden af Reservatet umiddelbart syd for Grønnegårdsstikket og øst for arbejdsvejen langs Sydkanalen, som vist på Bilag 4. Boringen er udført til 2,4 m dybde med 50 mm Edelmann bor fra Eijkelkamp. Der er her fundet følgende lagfølge: NaturRådgivningen Side 15
0,0 m 0,2 m MULD, leret med rødder 0,2 m 0,4 m LER sandet, gråt/brunt med rødder 0,4 m 0,8 m LER kalkholdig med rødder 0,8 m 1,0 m SAND, finkornet/siltet, leret, lysegråt, vådt med rødder 1,0 m 1,2 m SAND, finkornet/siltet, leret, gråt, vådt 1,2 m 1,4 m SAND, finkornet/siltet, gråt, vådt 1,4 m 1,5 m SAND, groft med sten, vådt 1,5 m 1,7 m LER finsandet, lysegråt, vådt 1,7 m 2,4 m LER sandet med flintesten, lysegråt, vådt I GEUS boringsdatabase Jupiter findes der fra undersøgelsesområdet 8 boringer med en lagfølgebeskrivelse ned til mellem 19,5 m og 36 m dybde. I Bøtø Plantage ved en daværende feriekoloni nord for Fårevasken blev der i 1951 fundet først 9 meter sand, derunder 9 meter ler, 3 meter sand og nederst boret 1 meter i kridt/kalk. I Reservatet vest for Lævej er der fra årene 1950-2005 registreret 4 boringer i 19,5 m til 30,0 m dybde. I boringerne er der øverst fundet 0,75 m til 2,0 m sand og derunder 7-15 meter ler. Længere nede er fundet skiftende lag af grus, sand og ler ned til kridt/kalksten fra 22-23 meters dybde. I den nordlige del af undersøgelsesområdet er der i tre boringer under 3-4 meter sand fundet 10-14 meter ler og i de to af boringerne afbrudt af et tykt gruslag. Boringerne er afsluttet i kridt/kalk fra 18 m til 21 m under terræn. 3.6 Hydrologi De hydrologiske forhold er i det følgende nærmere beskrevet i form af afstrømningsforholdene i vandløbene, grundvandsforhold og områdets vandbalance. Afstrømningsforhold Der findes ingen langvarige måleserier af vandføringer fra vandløb på den sydlige del af Falster, som helt er domineret af de to store landvindingsområder i Bøtø Nor og Hasselø Nor. Der findes til gengæld to serier af dagligt beregnede målinger af den udpumpede vandmængde fra Bøtø Nors nordlige og sydlige pumpestation. Disse to måleserier er registreret under DMU Nr. 610010 og 610015. Vi har i det følgende valgt at lægge de daglige målinger fra de to serier sammen pga. usikkerheden omkring fastlæggelsen af vandskellet mellem de to deloplande. Den samlede måleserie på de to pumpestationer repræsenterer således et samlet opland på 78,6 km 2. For de to pumpestationer findes døgnmiddelvandføringer fra i alt 18 år fordelt på årene 1986-87, 1989-1996 og 1998-2005. De samlede daglige afstrømninger fra de to målestationer er vist for årene 2002 og 2004 i Figur 10 sammen med den midlede afstrømning for hver dag i året og en indhyllingskurve med det daglige maksimum i den anvendte 18 års periode. NaturRådgivningen Side 16
Det ses af Figur 10, at der er meget store variationer i afstrømningerne, som inden for et år kan variere med en faktor 100. Det generelle mønster er lange perioder med meget små afstrømninger på 1-3 l s -1 km -2 i månederne maj-september afbrudt af enkelte større afstrømningshændelser, som sandsynligvis ligger i forlængelse af kraftig nedbør. I vinterperioden, oktober-april inkl. er der store variationer i afstrømningerne, der responderer hurtigt fra et generelt niveau på 5-10 l s -1 km -2 og op til 30-80 l s -1 km -2 i forbindelse med kraftig nedbør. 80 Årsvariation i pumpet afstrømning fra Bøtø Nor Afstrømning (l/s/km²) 70 60 50 40 30 20 Maksimum 2002 2004 Middel 10 0 j f m a m j j a s o n d Dato Figur 10. Årsvariation i den pumpede afstrømning fra Bøtø Nor dels vist for årene 2002 og 2004, dels daglig middel og maksimum for den undersøgte 18 års periode. De karakteristiske afstrømninger for de 18 år er beregnet og fremgår af Tabel 1. Sommer median er den afstrømning eller vandføring, der overskrides/underskrides i halvdelen af tiden i månederne maj-september. Median minimum er den afstrømning eller vandføring, der underskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Tilsvarende er median maksimum den afstrømning eller vandføring, der overskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. De fremkomne vandføringer er påvirkede af den aktuelle drift af pumpestationerne. Under planlagte såvel som utilsigtede driftsstop vil vandføringen være nul. Dette ses f. eks. flere år den 1. januar. Tilsvarende vil målingerne under ekstremt store afstrømninger måske kun afspejle pumpestationernes samlede kapacitet, mens der måske opstuves vand i de opstrøms kanaler. Med disse begrænsninger i mente har vi bearbejdet måleserien svarende til en normal hydrometrisk målestation. Til en sammenligning med et ureguleret vandløb har vi bearbejdet 30 års målinger fra den hydrometriske målestation i Fribrødre Å ved Rodemark, som har et 52,1 km 2 stort opland på det centrale og nordlige Falster. Denne målestation har med start i 1980 været drevet af først Storstrøms Amt og siden Naturstyrelsen, som har leveret NaturRådgivningen Side 17
daglige vandføringsmålinger (døgnmidler) fra hele driftsperioden til og med 2012. De beregnede karakteristiske afstrømninger fremgår af den højre kolonne i Tabel 1. Tabel 1 Karakteristiske afstrømninger beregnet samlet for de to pumpestationer i Bøtø Nor i 18 år i perioden 1986-2005, ekskl. 1988 og 1997. Til sammenligning de beregnede karakteristiske afstrømninger fra Fribrødre Å på Nordfalster i en 30 års periode med årene 1980 og 1984-2012. Afstrømning Bøtø Nor, pumpestationerne DMU 610010 + 610015 Fribrødre Å ved Rodemark DMU nr. 610013 Opland (km 2 ) 78,6 52,1 l s -1 km -2 l s -1 km -2 Periode minimum 0,0 0,0 Median minimum 0,3 0,2 Underskredet 10 % af tiden 1,2 0,4 Underskredet 25 % af tiden 1,9 0,8 Sommer median V-IX 1,9 0,9 Årets median 4,0 2,6 Årsmiddel 7,7 5,8 Underskredet 75 % af tiden 9,0 7,1 Underskredet 90 % af tiden 19,6 15,7 Median maksimum 48,2 42,6 5 års maksimum 69,4 47,7 10 års maksimum 79,6 53,1 Periode maksimum 83,2 63,0 Til trods for reguleringen af afstrømningen fra Bøtø Nor på de to pumpestationer er de beregnede karakteristiske afstrømninger for de to vandløbssystemer forholdsvis ensartede. Begge vandløbssystemer kan tørre ud i ekstremt tørre somre. Afstrømningerne i Bøtø Nor er større end i Fribrødre Å, hvilket afspejles af en årsmiddelafstrømning på 7,7 l s -1 km -2 svarende til 242 mm/år fra Bøtø Nor mod kun 182 mm/år i Fribrødre Å. Det vurderes derfor samlet, at afstrømningsserien fra pumpestationerne i Bøtø Nor er den bedste beskrivelse af afstrømningsforholdene inde i Bøtø Nor til trods for reguleringen. Den tidsmæssige fordeling af alle de daglige vandføringer igennem de 18 år er beskrevet ved en varighedskurve, som er gengivet i Figur 11. NaturRådgivningen Side 18
Underskridelseshyppighed i % af tiden 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Afstrømning (l/s/km²) Figur 11. Varighedskurve for pumpestationerne i Bøtø Nor i årene 1986-2005, ekskl. 1988 og 1997. Grundvandsforhold Det primære grundvand under Bøtø Nor findes i magasiner i kalken og sand- og gruslagene her over. Det er adskilt fra det sekundære grundvand i de overfladenære sandlag af et 5-15 meter tykt lerlag. Guldborgsund Kommune oplyser, at det primære grundvand i undersøgelsesområdet er under tryk og har et potentiale tæt på kote nul, som medfører, at der i det afvandede Bøtø Nor generelt er artesiske forhold. Dette kan forklares ved, at det primære grundvand er i hydraulisk kontakt med grundvandet under bakkerne mod vest eller i det centrale Falster, og at der kun er begrænset tilstrømning (lækage) fra det primære til det sekundære grundvand. En indikation af, at der er en vis tilstrømning af primært grundvand til det sekundære grundvand ses af data i Tabel 1, hvor værdierne for alle de lave karakteristiske afstrømninger er 1-2 l/s/km 2 højere i Bøtø Nor end i Fribrødre Å. Naturstyrelsen har en grundvandsindvinding i Reservatet 150 m VSV for det sydlige fugletårn. Boringen er etableret i 2004 til erstatning for en ældre, tilslemmet boring. Boringen er placeret i terrænkote 1,37 m. Den var ikke i drift ved besigtigelsen den 6. april 2013, hvor der tydeligt var artesisk tryk i form af vandstråler ud af utætheder. Der er givet tilladelse til indvinding af 30.000 m 3 årligt med maksimalt 5 m 3 /t og med en højest tilladt sænkning af grundvandsspejlet med 10 m. Disse begrænsninger er begrundet i et ønske om at undgå indtrængning af salt vand fra dybere vandforekomster. Den seneste indvindingstilladelse er givet den 10. november 2009 og gældende til udgangen af 2013. Der er til GEUS Jupiter-database indberettet følgende indvindinger: NaturRådgivningen Side 19
2005-22.020 m 3 2008-22.860 m 3 2010-13.750 m 3 2011-25.680 m 3 2012-23.760 m 3 Grundvandsindvindingen sker alene for at opretholde et vandspejl i søerne i Reservatet. Der indvindes derfor kun i sommerhalvåret. Vandbalance Set over tid vil der være en vandbalance i et område, der kan beskrives ved vandbalanceligningen N = F + A + P + R, hvor N er den tilførte nedbør N, som udlignes af summen af den aktuelle fordampning F, den samlede afstrømningen i dræn og vandløb A, import/eksport af indvundet vand P og ændringer i grundvandsmagasinet R. Undersøgelsesområdet ved Bøtø Nor ligger centralt i DMIs 20 * 20 km klimagrid nr. 20160. Ifølge DMIs klimagrid er der i referenceperioden 1961-90 en målt middelnedbør i området på 591 mm/år (Scharling 2000). Den målte nedbør afviger fra den faktiske nedbør pga. vindeffekter og andre målefejl. Den årlige nedbør er derfor korrigeret til 717 mm (Scharling og Kern-Hansen 2000). Den potentielle fordampning svarer til fordampningen fra en åben vandflade, og den er opgivet til 574 mm. Den aktuelle fordampning omfatter såvel fordampningen fra planter som fra overflader, og den er vanskelig at bestemme præcist. Den aktuelle fordampning vil normalt være lidt mindre end den potentielle pga. nedbørsunderskud og dermed vandmangel i sommerperioden. Den aktuelle fordampning kan omvendt overstige den potentielle fordampning i skove og rørskove med et stort bladareal, og hvor planterne har konstant adgang til grundvand eller overfladevand. Hvis vi antager, at der ikke sker ændringer i grundvandsmagasinet, og vi ser bort fra vandindvindingen, så bliver fordampningen ifølge vandbalanceligningen lig med nedbøren minus afstrømningen. Med en målt afstrømning på 244 mm per år bliver fordampningen herved på årsbasis 473 mm. Helt så enkelt er virkeligheden ikke. Der sker muligvis en tilstrømning af grundvand fra de omgivende oplande ind i oplandet under Bøtø Nor. Nedbør, fordampning og afstrømninger er næppe ens i hele oplandet, og hen over året sker der ændringer i grundvandsstanden i såvel de primære som sekundære magasiner. Nøgletal fra vandbalancen kan opdeles på månedsbasis, som vist i Tabel 2. NaturRådgivningen Side 20
Tabel 2 Måneds- og årsdata til vandbalance for Bøtø Nor baseret på DMIs klimadata som middel for referenceperioden 1961-90 og middelafstrømninger fra de to pumpestationer i Bøtø Nor i 18 år i perioden 1986-2005. Nettonedbøren for en søflade er differencen mellem korrigeret nedbør og den potentielle fordampning. Endelig er vist den beregnede vandstand fra en teoretisk søflade uden anden udveksling med omgivelserne end nedbør og fordampning. mm J F M A M J J A S O N D Året Nedbør, målt 47 33 38 41 45 51 63 55 54 49 63 52 591 Nedbør korrigeret 66 47 51 51 51 57 69 61 60 56 77 71 717 Pot. fordampning 5 11 30 56 87 103 105 84 52 27 10 4 574 Målt afstrømning 44 34 33 18 10 7 6 6 12 15 24 35 244 Nettonedbør, sø 61 36 21-5 -36-46 -36-24 8 29 67 67 143 Vandstand, teori 61 97 118 113 77 31-5 -28-21 8 76 143 - Både nedbør og fordampning varierer som bekendt meget fra år til år. Rambøll har i deres rapport fra 2012 lavet en følsomhedsanalyse på baggrund af et lidt andet talsæt. Denne analyse viser en normal nettonedbør for en søflade på 103 mm, men at denne ved +/- 50% nedbør i 5 sommermåneder og +/- 25 % ændret fordampning kan variere fra et underskud på 134 mm til et overskud på 347 mm. 3.7 Afvandingsforhold Afstrømningen fra undersøgelsesområdet sker til de åbne vandløb, som alle ender i Sydkanalen. En oversigt over strømningsretninger bestemt ved opmålingen af vandspejlskoter fremgår af Figur 12. Det ses her, at strømningsretningen skifter flere steder i Østre Ringkanal med afløb til de etablerede tværstik og videre til Sydkanalen og Søndersøkanalen. Vandskellet for disse retningsskift er meget variable og kan let ændre sig med vandføringen og grødevæksten mv. Ved røroverkørslen for vestenden af Tidselvej var vandløbet helt tilstoppet, som vist med en sort firkant på Figur 12. Søndersøkanalen og dens fortsættelse mod nord i Sydkanalen er hovedvandløb igennem området. Disse to vandløb ligger med en regulativmæssig bundkote fra 3,33 m i Søndersøkanalen ved tilløbet af Bøtøgårdsløbet i den sydlige ende af undersøgelsesområdet og med ca. 0,2 fald til bundkote 4,49 m ved Stavreby Bro i nordenden af undersøgelsesområdet. Bundbredden øges på strækningen gradvist fra 1,0 m til 2,5 m. Vandspejlsfaldet på den 4,8 km lange strækning var ved opmålingen fra kote 3,06 m Rl 3,46 m. NaturRådgivningen Side 21
Figur 12. Oversigtskort med åbne vandløb i blå streg og strømningsretninger vist med pile i skala 1:25.000 på Kort25, Geodatastyrelsen. Østre Ringkanal løber øst for Søndersøkanalen/Sydkanalen og parallelt med denne. Østre Ringkanal har på strækningen skiftende fald mod de fem tværkanaler Bøtøgårdsløbet, Forvaskstik, Grønnegårdsstik, Kedelstik og Grusgravsstik, der alle har afløb mod vest til henholdsvis Søndersøkanalen og Sydkanalen. Den regulativmæssige bundbredde i Østre Ringkanal er på hele strækningen 0,60 m, mens bundkoten bølger mellem kote 1,83 m og 2,48 m. Vandspejlet i kanalen blev den 1. juli 2013 målt til mellem kote 2,02 m ved Bøtøgårdsløbet og til NaturRådgivningen Side 22
kote 1,99 m længst mod nord ved tilløbet af Skovlystløbet, men med fald ned til kote 2,49 m ved afløbene af Kedelstik og Grusgravsstik. De fire tværkanaler Forvaskstik, Grønnegårdsstik, Kedelstik og Grusgravstik ligger alle med en bundbredde på 0,6 m og henholdsvis 2,0, 0,5, 1,9 og 4,5 fald frem til hver sit overfaldsbygværk, der er opført inden udløbene i Søndersøkanalen resp. Sydkanalen. Overfaldsbygværkerne består alle af en kvadratisk 1,0 m betonskakt med afløb i et 0,6 m rør eller 1,0 m rør på en 10-14 m lang strækning frem til udløb i kanalen. I Grusgravstik er der en 33 m lang grøft inden udløbet i Sydkanalen. Bøtøgårdsløbet er et åbent vandløb med en bundbredde på 0,5 m og med afløb direkte til den øvre ende af Søndersøkanalen i niveau. Den nordlige del af undersøgelsesområdet er afvandet af Ødegårdsløbet, der starter som åbent vandløb med et 30 cm og et 50 cm rørtilløb på vestsiden af renseanlægget ved Bøtø Ringvej. Ødegårdsløbet har en regulativmæssig bundbredde på 0,9 m, som starter med en bundkote i 1,98 m og ligger med et fald på fra 0,1 til 1,1 de 1387 m frem til udløbet i Østre Ringkanal. En 592 m lang strækning har tidligere været rørlagt. Ødegårdsløbet modtager efter 243 m tilløb af Lupinvejløbet, der er en 1076 m lang 30 cm rørledning, som starter ved Bøtø Ringvej og ligger med i gennemsnit 0,7 fald. Længst mod nordvest er undersøgelsesområdet afgrænset af den 601 m lange grøft Skovlystløbet, der er optaget som offentligt vandløb i 1964, og som har et varierende fald på i gennemsnit 1,3 frem til udløb i Østre Ringkanal i regulativmæssig bundkote 2,05 m. Igennem den nordlige del af Mølledybet løber en grøft fra Hundeskoven og mod vest til udløb i Østre Ringkanal syd for Tidselvej. Grøften er dårligt vedligeholdt og der var ved besigtigelsen ingen vandføring ved udløbet, hvilket måske skyldes tab af vand til en afvandingsledning, K4328, der løber ind under grøften og omtales senere. Den nordlige del af Bøtø Plantage er afvandet til en gravet grøft med afløb fra søen Fårevask og til Østre Ringkanal og videre lige frem til Forvaskstik. Længere mod syd i skoven findes et grøftesystem med afløb til Østre Ringkanal ved Skelby Nakkevej. I og omkring Mølledybet såvel som i den nordlige del af Bøtø Plantage er der rester af tidligere grøfter og grøblerender, der er dårligt vedligeholdte og i dag kun bidrager til at aflede en overfladisk afstrømning. Der er indhentet drænoplysninger fra firmaet Orbicon, som driver Hedeselskabets arkiv. Her oplyser man, at der er kendskab til et større antal drænprojekter for landbrugsarealerne nord og syd for Reservatet. En række af disse drænprojekter er fremskaffet til denne opgave. Der er endvidere indhentet drænprojekter direkte hos to lodsejere og herved bl.a. fremkommet to nyere drænkort udarbejdet af statsaut. grundforbedringskonsulent Kjeld Morel. NaturRådgivningen Side 23
De fremkomne drænkort er digitaliseret, og drænsystemerne er vist på kortene i Bilag 4 og 5. Det skal her til bemærkes, at store dele af områderne nord for Reservatet har været detaildrænet mindst to gange, og at det derfor er vanskeligt at afgøre, hvilke dele af de udførte dræninger, som stadig er i funktion. De ældste drænkort er ikke anskaffet, og de viste drænsystemer er som udgangspunkt de nyest kendte. De fire marker nærmest Stavreby Bro (matr. nr. 98n, 98m, 98o og 98p Bøtø Nor) er alle detaildrænet, selv om kun det ene drænkort er vist på bilagene. Denne mark, matr. nr. 98o er drænet i 1990, men allerede senest i 2002 er dræningen omgjort ved etablering af to åbne afvandingsgrøfter. Tilsvarende er dræningen af marken nord for de fire marker, matr. nr. 46h, blevet delvist erstattet af åbne grøfter en gang før 1995. Den sydligste mark i undersøgelsesområde, matr. nr. 45a, 45d og 45e Bøtø Nor, tilhørende Gjedsergård har angiveligt også været drænet, men er siden grøftet, og afvandingssystemet er nu sat ud af funktion ved drænafbrydelse som led i en MVJ-ordning. Der er derfor ikke indhentet drænoplysninger fra dette areal. Rambøll (2012) omtaler et rørtilløb fra marken syd for Tidselvej til Østre Ringkanal. Dette rørtilløb består af en 40 cm rørledning med bundkote i 2,09 m. Denne rørledning er resterne af et større afvandingssystem, K4328, som blev etableret i 1946 til afvanding af den sydlige del af det nuværende sommerhusområde i Bøtø. Oplandet til rørledningen er siden afskåret til pumpestationen ved Trevlekronevej, således at den store rørledning i dag kun afvander den lille mark umiddelbart øst for udløbet med den nordligste del af Mølledybet. Samme drænprojekt, K4328, fra 1946 viser også et afvandingssystem længere mod nord fra områder under det nuværende sommerhusområde til det rørlagte vandløb Petersdalløbet. Dette omfattede også en 25 cm rørledning over den nuværende eng mellem sommerhusområdet og Østre Ringkanal på matr. nr. 7do Bøtø Nor. Den nuværende afvandingstilstand i undersøgelsesområdet er beregnet med udgangspunkt i de opmålte vandspejlskoter. Til trods for, at der ved den første opmåling i april måned stadig var sne tilbage, som ikke var smeltet, havde de tre foregående måneder været meget tørre. Opmålingen udført ved månedsskiftet junijuli viste praktisk taget de samme vandspejle. De to opmålinger vurderes derfor til samlet at repræsentere en typisk forsommer situation svarende til en sommer median vandføring. Med dette udgangspunkt er der fremkommet de resultater, som er vist på Bilag 5, idet beregningsmetode mv. omtales senere i afsnit 6.3. 3.8 Vandkvalitet Der er den 6. april 2013 udtaget 4 vandprøver i området fordelt som Vandprøve 1: Afløbet fra pumpestationen ved Trevlekronevej Vandprøve 2: Afløbet fra Fårevasken opstrøms udløbet i Østre Ringkanal NaturRådgivningen Side 24
Vandprøve 3: Grundvand fra indvindingsboringen i Reservatet Vandprøve 4: Østre Ringkanal nedstrøms afløbene fra Mølledybet Vandprøverne er analyseret på Højvang Miljølaboratorium for totalt fosfor, totalt kvælstof og nitrat-kvælstof. Resultaterne fremgår af Tabel 3. Tabel 3 Analyseresultater for fire vandprøver udtaget i undersøgelsesområdet mg/l Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Total-fosfor 0,71 0,67 <0,008 0,22 Total-kvælstof 2,4 2,7 1,9 2,0 Nitrat-kvælstof 0,060 <0,002 <0,002 0,050 Der er den 30. juni 2013 udtaget yderligere 4 vandprøver i området fordelt som Vandprøve 1: Udløbet af Ødegårdsløbet i Østre Ringkanal Vandprøve 2: Afløbet fra pumpestationen ved Trevlekronevej Vandprøve 3: Østre Ringkanal nedstrøms afløbene fra Mølledybet Vandprøve 4: Afløbet fra Fårevasken opstrøms udløbet i Østre Ringkanal Vandprøverne er analyseret på Højvang Miljølaboratorium for totalt fosfor, ortofosfat (opløst fosfor), totalt kvælstof og salinitet. Resultaterne fremgår af Tabel 4. Tabel 4 Analyseresultater for fire vandprøver udtaget i undersøgelsesområdet mg/l Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Total-fosfor 1,0 0,75 0,38 1,1 Orto-fosfat 0,38 0,59 0,20 0,34 Total-kvælstof 3,1 2,7 3,5 3,5 Salinitet, 0,12 0,16 0,20 1,3 3.9 Tekniske anlæg Der er indhentet ledningsoplysninger fra de ledningsejere, hvis anlæg vurderes at være mest sårbare for et projektforslag. SEAS NVE har et omfattende distributionsnet i hele sommerhusområdet. I selve undersøgelsesområdet er der nedgravet et 10 kv elkabel fra hjørnet af Lævej og Tidselvej og mod syd ned langs hele vestsiden af Østre Ringkanal. Guldborgsund Forsyning oplyser, at hele den sydlige del af sommerhusområdet NaturRådgivningen Side 25
er spildevandskloakeret med afløb til renseanlægget ved Væggerløse. En del af spildevandet passerer det nedlagte renseanlæg ved Bøtø Ringvej opstrøms for Ødegårdsløbet. Langs vejene i de lavtliggende vestlige dele af sommerhusområdet findes et separat dræn- og regnvandssystem med afløb til pumpestationen for vestenden af Trevlekronevej, der drives af Guldborgsund Forsyning. Pumpestationen afvander et opland på ca. 191 ha, der i fire ledninger (2 * 400 mm, 300 mm og 110 mm) er ført frem til en samlebrønd med bund i kote 3,06 m og gennem et 60 meter langt 1000 mm reservoirrør til pumpebrønden. Pumpestationen er etableret i en 3,0 m betonbrønd og bestykket med to stk. Lykkegaard 300 mm propelpumper, der er konstrueret til hver at yde 170 l/s ved 1,8 m løftehøjde. Afgangsrørene er 400 mm centreret omkring kote 1,20 m. Der pumpes op i et åbent betonbassin med en 20 cm bred betonstøbt afløbsrende med bund i kote 1,82 m. Vandspejlet under drift med en pumpe var i udløbet fra bassinet i kote 1,56 m. Figur 13. Indvindingspumpen i forgrunden omgivet af surt overdrev med den sydligste sø i Reservatet (Bøtø Nørresø). Naturstyrelsen har den tidligere omtalte grundvandboring med indvindingspumpe placeret i en betonbrønd 150 m VSV for det sydlige udsigtstårn (Figur 13). Pumpen er elforsynet af eget elkabel, der er ført frem nedgravet fra et kabelskab ved Lævej. Naturstyrelsen har også to udsigtstårne på østsiden af Reservatet henholdsvis vest for Trevlekronevej og vest for Tidselvej. NaturRådgivningen Side 26
Affald og kortlagte forureninger Region Sjælland og Guldborgsund Kommune kortlægger jordforureninger og affaldsdepoter. Ifølge oplysningerne på Danmarks Miljøportal er der ikke registreret forurenede grunde inden for undersøgelsesområdet eller dets direkte opland. 3.10 Natur-, plan- og vandløbsforhold Hele Reservatet i Bøtø Nor er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 bortset fra de skovbevoksede randarealer ind mod sommerhusområdet og mod nord og syd, som vist på Figur 14. Registreringerne omfatter henholdsvis eng, mose og sø, idet rørsump her regnes som mose. Græsarealet syd for Tidselvej og i den vestlige del af Mølledybet er registreret som naturbeskyttet eng, og det 3 registrerede moseareal i den østlige del af Mølledybet strækker sig mod øst ind på arealer i Bøtø Plantage. Længst mod syd er den centrale lavning i Gjedsergårds mark 3 registreret som naturbeskyttet mose. Nordvest for Reservatet er engen mellem sommerhusområdet og Østre Ringkanal 3 registreret som naturbeskyttet eng sammen med et lille areal af den nordligste af de smalle marker mellem Østre Ringkanal og Sydkanalen. Vandfladerne i Reservatet og søen Fårevask er sammen med to gravede vandhuller i henholdsvis Bøtø Plantage og nord for i Mølledybet registreret som søer omfattet af naturbeskyttelsesloven. Det samme er dels en gravet sø på Gjedsergårds mark længst mod syd samt to vandhuller på markerne i den nordlige del af undersøgelsesområdet. De åbne, offentlige vandløb: Søndersøkanal, Sydkanalen, Østre Ringkanal og Grønnegårdsstik er kortlagt som vandløb beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, som vist på Figur 14. Det samme er de næsten forsvundne grøfter fra Hundeskoven til Østre Ringkanal og fra den sydlige del af Mølledybet. De øvrige vandløb: Afløbet fra Fårevask, Ødegårdsløbet, Skovlystløbet, Bøtøgårdsløbet, Forvaskstik, Kedelstik og Grusgravstik er ikke registrerede. Der er tale om foreløbige registreringer, som vil blive nærmere undersøgt og afgrænset i tilfælde af en konkret ansøgning om en tilstandsændring. Langs Østersøkysten er der efter naturbeskyttelseslovens 15 en 300 m strandbeskyttelseslinje, hvor der ikke må ske tilstandsændringer. Strandbeskyttelseslinjen er reduceret til ca. 100 m ud for sommerhusområdet. Langs Sydkanalen er der en åbeskyttelseslinje på 150 m efter naturbeskyttelseslovens 16, hvor der ikke må placeres bebyggelse eller foretages tilplantning eller ændringer i terrænet. Omkring Bøtø Plantage er der efter naturbeskyttelseslovens 17 en 300 m skovbyggelinje, hvor der ikke må bebygges eller placeres campingvogne mv., idet sommerhusområdet er undtaget. NaturRådgivningen Side 27
Figur 14. Områder registreret som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3. Enge er vist med lysegrønt, strandenge med turkis farve, moser med brun farve og søer er vist med mørkeblåt, mens beskyttede vandløb er vist med lyseblå streg. Stenog jorddiger beskyttet efter museumsloven er vist med lys brun streg. Undersøgelsesområdet og Bøtø Plantage er markeret med lilla prikket omrids. I baggrunden ortofoto DDO2012, COWI i skala 1:35.000. Nord for Ødegårdsløbet er der i et nordgående skel registreret et jorddige som værende beskyttet efter museumslovens 29a (Figur 14). Det er det eneste steneller jorddige, som er beskyttet i undersøgelsesområdet. NaturRådgivningen Side 28
Det meste af undersøgelsesområdet er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven om international naturbeskyttelse på grundlag af en udpegning som både EF-habitatområde H152 og EF-fuglebeskyttelsesområde F82 efter Natura 2000 direktiverne. Afgrænsningen er vist på kortet på Figur 15, hvor det ses, at ud af undersøgelsesområdet er den nordøstligste mark ind mod Savavej ikke omfattet. Den østligste del af Bøtø Plantage er heller ikke omfattet. Natura 2000 området er omfattet af Statens naturplan for Natura 2000-område nr. 173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand samt af Guldborgsund Kommunes handlingsplan herfor. Udpegningsgrundlaget for dette store Natura 2000-område er meget omfattende, og kun en del af habitatnaturtyperne og udpegningsarterne forekommer i undersøgelsesområdet. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet omfatter rørhøg, plettet rørvagtel, engsnarre og trane samt de rastende fuglearter sædgås, grågås, bramgås og trane, som alle er relevante for undersøgelsesområdet. Blandt udpegningsgrundlaget for habitatområdet er der i undersøgelsesområdet fundet Strandeng (1330), Surt overdrev (6230) og Rigkær (7230) foruden de generelt almindeligt forekomne habitatnaturtyper: Næringsrig sø (3150), Tidvis våd eng (6410) og Urtebræmme (6430). Surt overdrev er en særligt prioriteret naturtype. Den registrerede forekomst af de mindre almindelige habitatnaturtyper er vist på Figur 15. Den centrale del af undersøgelsesområdet på i alt 124 ha er fredet sammen med 49 ha vest for ved Overfredningsnævnets kendelse af 05-05-1976. Fredningen har til formål at bevare fuglelivet i området og dets særprægede karakter med jagtforbud, forbud mod yderligere afvanding og tilplantning, samt begrænset færdselsret. Det 105 ha centrale område er udlagt som et forstyrrelsesfrit reservat, hvor til der kun er adgang med ejeren, Naturstyrelsens tilladelse. Fredningen erstattede et tidligere statsreservat på arealet. Undersøgelsesområdet ved Bøtø Nor er ikke omfattet af nogen lokalplaner, men det støder mod nordøst tæt op til det nye sommerhusområde ved Godthåbs Allé og Bøtø Ringvej omfattet af Lokalplan nr. 69 fra Sydfalster Kommune vedtaget den 20-06-2006. Storstrøms Amts regionplan 2005-2017 er pt. gældende for planlægningen af vandmiljøet. Sydkanalen og Østre Ringkanal nord for Grønnegårdsstik har en lempet målsætning C - afledning af vand. De øvrige vandløb i området er ikke målsatte. NaturRådgivningen Side 29
Figur 15. Natura 2000-områder vist med rød skravering sammen med de registrerede habitatnaturtyper Strandeng (1330) vist med grønt, Surt overdrev (6230) vist lyseblåt og Rigkær (7230) vist med gult. Den to-farvede skravering angiver, at begge naturtyper forekommer på arealet. Korttema fra Naturstyrelsens og DMUs DEVANOkortlægning. Undersøgelsesområdet og Bøtø Plantage er begge vist med lilla prikket omrids på baggrund af ortofoto DDO2012, COWI i skala 1:35.000. I det foreliggende forslag til Vandplan 2010-2015 for Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5., som pt. ikke er gyldig, er Sydkanalen og den nordlige del af Østre Ringkanal registreret som kunstige vandløb og målsat til god økologisk potentiale svarende til et krav om DVFI på 4 eller bedre. Den nuværende tilstand er fauna- NaturRådgivningen Side 30
klasse 3 i Sydkanalen og faunaklasse 2 i Østre Ringkanal. Målsætningen er derfor ikke opfyldt. Der er ikke planlagt nærmere tiltag i vandplanens indsatsprogram. Søen i den sydlige del af Reservatet er i vandplanen målsat til god økologisk tilstand. Søen omtales i vandplanen under navnet Bøtø Nørresø som en lavvandet, fersk, klarvandet og kalkrig sø. Kravet til målopfyldelse er max. 30 µg Klorofyl a. Der er opstillet støtteparametre for vandets indhold af Total-fosfor på 0,070 mg/l og af Total-kvælstof på 0,96 mg/l. Den aktuelle økologiske kvalitet er vurderet til 30% af referencetilstanden. Det kan ikke vurderes, om målsætningen vil være opfyldt i 2015, da den nuværende tilstand er ukendt. Det fremhæves, at der ikke planlægges en indsats for søen i den første planperiode frem til 2015, men at tilstanden ikke må forringes. Figur 16. Gjedsergårds eng længst mod syd i undersøgelsesområdet set mod nord. NaturRådgivningen Side 31