9/2007 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND HENNING LARSEN I ALBANIEN SMYKKEKUNSTNER, CAND.ARCH. TEMA: ARKITEKTERNES TILLIDSMÆND M/K
Arkitekternes Pensionskasse Rentesatser i AP 2007 Pensionsordninger: Livrenter 5 % Satser er excl. gruppeforsikring Opsparingsordninger: Ratepension 5 % Kapitalpension 5 % Arkitekternes Pensionskasse Søholm Park 1 2900 Hellerup Telefon: 39626566 Fax: 39400706 e-mail: pension@soeholmpark.dk www.soeholmpark.dk MASTER i Bygherrerådgivning og Værdidesign Arkitektskolen Aarhus inviterer nu til 2. forløb af Master i Bygherrerådgivning og Værdidesign med start 1. september 2008. Ansøgningsfrist 1. maj 2008. Uddannelsen henvender sig til arkitekter, ingeniører, byggeøkonomer og bygningskonstruktører m.fl. med minimum fem års relevant erhvervserfaring. Uddannelsens centrale fokus er værdiskabelse i projekter og projektporteføljer. Der lægges vægt på såvel den enkelte deltagers faglige og personlige udvikling, som på virksomhedens udvikling af kernekompetencer. Studiet tager afsæt i konkrete cases, heriblandt cases fra deltagernes virksomheder. Uddannelsen er toårig på deltid (60 ECTS-points) og baseret på, at den masterstuderende skal kunne varetage et job sideløbende. Der vil generelt være to undervisningsdage pr. måned. Hertil kommer en studietur á ca. 1 uges varighed. Den resterende del af undervisningen er e-learning, selvstudier samt gruppearbejde. Der afholdes informationsmøder Tirsdag den 4. december 2007 kl. 15:00-16:00 Sted: Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Kristianiagade 8, 2100 København Ø Onsdag den 5. december 2007 kl. 15:00-16:00 Sted: Aalborg Erhvervsakademi (Noea), Porthusgade 1, 9000 Aalborg og Torsdag den 6. december 2007 kl. 15:00-16:00 Sted: Arkitektskolen Aarhus, Nørreport 20, 8000 Århus C Læs mere på www.aarch.dk/efteruddannelsen/masteruddannelser The Royal Library Søren Kierkegards Pl. 1 Chr. Brygge 5 Dk 1219 Cph. K Tel. +4533474947 Info@diamantboghandlen.dk www.diamantboghandlen.dk Tilmelding og yderligere information hos Arkitekt MAA Elsebeth Terkelsen, Efteruddannelsen, Arkitektskolen Aarhus tlf. 89 36 01 57 eller pr. e-mail til Elsebeth.Terkelsen@aarch.dk
Ledelse af planlægningen midt i Trekantområdet Kolding Kommune søger en leder til Planafdelingen Med sine mere end 87.000 indbyggere og beliggenheden midt i Trekantområdet, er Kolding først og fremmest indbegrebet af en kommune i vækst. Der er fart over feltet og udfordringen er ikke om der sker udvikling, men i langt højere grad hvordan udviklingen skal ske. Udviklingen skal planlægges, så der sikres både bæredygtige og optimale betingelser for nuværende og kommende generationer, i et spændende og attraktivt miljø. Koldings vækst er en naturlig konsekvens i en kommune, der råder over mangfoldige kvaliteter. Og heller ikke i Kolding kommer tingene af sig selv, der skal arbejdes for det, og det bliver der. På de ydre linier er Kolding Kommune naturligt en væsentlig del af motoren i udviklingen af Trekantområdet, og på de indre linier er kommunen helt i front, når det gælder om at samtænke miljø- og energiperspektiver med den fysiske udformning af kommunen. Ved kommunesammenlægningen har kommunen fået yderligere muligheder og ansvar i form af flere bycentre og et stort åbent land, der skal integreres i en hel og sammenhængende ny kommuneplan. Der er alle forudsætninger for at fortsætte og udvikle det dynamiske vækstcenter. Stillingen Planafdelingen hører til i Teknisk Forvaltning som den ene af to afdelinger under Udvikling, Planog Bygområdet. Afdelingen er normeret til 18 medarbejdere, der alle har direkte reference til afdelingslederen. Som en konsekvens af kommunens hastige vækst, er der pres på at få tilvejebragt det nødvendige plangrundlag, således at der sikres og prioriteres ressourcer til at sætte den proaktive dagsorden såvel lokalt, men også nationalt i forbindelse med nye landsdækkende planlægningsinitiativer. Der efterspørges en leder med et fagligt fundament, der sammen med medarbejdere og den øvrige ledelse kan udvikle, organisere og lede den fysiske planlægning i Kolding Kommune, i et stærkt samspil med blandt andet borgere, professionelle eksterne samarbejdsparter, Byråd og alle forvaltninger i kommunen. Job- og personprofil Der er udarbejdet en uddybende job- og personprofil med angivelse af lønindplacering m.v., der kan rekvireres på www.lundgaard-konsulenterne.dk Er der behov for uddybende oplysninger, kan der ske henvendelse til partner Ole Bladt-Hansen på tlf.7542 4233/4034 8304 eller plan- og udviklingschef Inge Stage på tlf. 7979 1610. Ansøgning mailes til Lundgaard Konsulenterne på post@lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest tirsdag den 27. november 2007 kl. 09.00. KONTINGENTNEDSÆTTELSE Som medlem af ARKITEKTFORBUNDET kan du søge om nedsættelse af kvartalskontingent, hvis du har været ledig eller på orlov. Du skal have været ledig eller haft orlov i mindst 10 uger inden for et kvartal for at kunne opnå kontingentnedsættelse. Kontingentnedsættelse søges hvert kvartal. Denne ansøgningskupon sendes til: ARKITEKTFORBUNDET Arkitekternes Hus Strandgade 27A 1401 København K Kuponen kan også faxes på nummer: 32 96 81 12. Den skal være ARKITEKTFORBUNDET i hænde senest den 11. december 2007. Undertegnede ansøger hermed om kontingentnedsættelse Navn Adresse CPR-nummer Jeg er fuldtidsledig Jeg er ansat på deltid og modtager supplerende dagpenge Jeg er ansat med løntilskud i det offentlige Jeg er i virksomhedspraktik Jeg har barselsorlov eller børnepasningsorlov Andet Undertegnede erklærer på tro og love at være tilmeldt det lokale Jobcenter som jobsøgende i 4. kvartal 2007. Dato Underskrift NB: Kontingentnedsættelse gælder ikke medlemmer på dimittendsatsen (kr. 400,- pr. kvartal).
INDHOLD: ARKFOKUS 3. årgang, november 2007 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Arne Ennegaard Jørgensen Strandgade 27A 1401 København K T (+45) 32 83 69 90 E sekr@arkitektforbundet.dk www.arkitektforbundet.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen og Claus Padkær, informationskonsulenter i ARKITEKTFORBUNDET. E amg@arkitektforbundet.dk Grafiker Jesper Lind Jans Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Bjarne Rieckmann, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kirstine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard Forsiden Gadebillede fra Tirana, Albanien Foto: Klaus Holsting Abonnementsservice Oxygen Media Service Postboks 865 2400 København NV T (+45) 70 25 12 22, kl. 9-16 E arkfokus@oxygen.dk Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Arkitektens Folag, T 32 83 69 70 Tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: 1604-8164 Medlem af Dansk Fagpresseforening Oplag: 5000 Udkommer med 10 numre årligt Abonnement: 490 kr. årligt Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, 1. 1415 København K T 32 83 69 70 www.arkfo.dk Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 DEBAT: TILLIDSMÆND M/K EFTERLYSES Hvorfor står medarbejderne ikke i kø for at blive valgt til tillidsmand? spørger ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstad. 4 HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE PÅ ALBANSK ARKFOKUS har besøgt Albaniens hovedstad Tirana. 12 SMYKKEKUNSTNER, CAND.ARCH. Grydeskeer, håndtasker og andre dagligdags ting får nye drejninger i arkitekten og smykkekunstneren Katrine Borups univers. 18 ZOOM Hakon Lunds bog om arkitekten C.F. Harsdorff og Steen Estvad Petersens øjenåbner Arkitektur uden grænser. 22 NEWS TEMA: TILLIDSREPRÆSENTANTEN 24 KARRIEREBOOSTER Hvervet som tillidsrepræsentant giver både faglige og personlige kompetencer. 25 DEN GARVEDE TILLIDSMAND Tillidsmandspostens mange udfordringer. 27 DET FORMIDLENDE LED Både ledelsen og de ansatte gør for lidt brug af tillidsmændene. 29 SAMARBEJDSPARTNEREN Ledelsen bør se tillidsrepræsentanten som en samarbejdspartner. 30 DE OVERSETE TILLIDSMÆND Samarbejdet mellem tillidsmænd og fagforbund halter. 32 VERDENSBLIK: NEW YORKS BROWNSTONES 1
DET MEST POSITIVE JOB PÅ ARBEJDSPLADSEN At involvere sig socialt på arbejdspladsen, at interessere sig for et godt arbejdsklima, at evne at omgås både kolleger og ledelse det hører med til de kompetencer, der i høj grad er brug for i arkitektfaget. Så hvorfor står medarbejderne ikke i kø for at blive valgt til tillidsmand med alle de funktioner, der gør tillidshvervet til det suverænt mest positive job på arbejdspladsen? Af ARKITEKTFOR- BUNDETs formand, Mette Carstad. Hvilken funktion på en arbejdsplads har den suverænt mest positive jobbeskrivelse: Tillidsmand. Det kan ikke blive bedre. En person, der har tillid fra top såvel som bund fra medarbejder til ledelse, direktion, bestyrelse. I jobfunktionen henter man opbakning fra fagforening, og man er en del af et netværk sammen med tillidsmænd fra andre virksomheder. Som tillidsmand kan man få betalt kursus i forhandlingsteknik, mødeledelse, coaching og juridiske forhold. Som tillidsmand får man besked om forandringer i virksomheden før alle andre, og man har indflydelse på trufne beslutninger. Skal der ansættes eller fyres, er man med. Og det gælder også lønpolitik, tillæg, arbejdstider, personalepolitik, samarbejde på virksomheden alle sammen funktioner, hvor man indtræder som en central medspiller. Tillidsmænd m/k efterlyses Er der så nogen, der kan forklare mig, hvorfor medarbejderne ikke står i kø for at få tillidsmandsfunktionen? Hvorfor har de ikke kampvalg til jobbet på de store arkitektvirksomheder? Hvorfor er der mange virksomheder, der overhovedet ingen tillidsmand har? Hvorfor er arkitekterne på de offentlige arbejdspladser ofte repræsenteret af alt andet end en arkitekt? Og hvis medarbejderne ikke selv er gode til at få udpeget en tillidsmand, hvorfor råber og skriger ledelsen så ikke for at få valgt en? I takt med at mange arkitektvirksomheder bliver professionaliserede og får bestyrelser, undrer det mig også dybt, at der ikke er større interesse for medarbejderinddragelse. Medarbejdere har ret til at få repræsentation i bestyrelsen for den virksomhed, hvor man Er der så nogen, der kan forklare mig, hvorfor medarbejderne ikke står i kø for at få tillidsmandsfunktionen? Hvorfor har de ikke kampvalg til jobbet på de store arkitektvirksomheder? Hvorfor er der mange virksomheder, der overhovedet ingen tillidsmand har? arbejder. Med tilhørende ansvar og forpligtelse, men også med meget stor mulighed for at påvirke virksomhedens udvikling og fremtid. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer får indsigt og indflydelse på beslutningerne i bestyrelsen. Bestyrelsen bliver også beriget ved at have repræsentanter med fra medarbejdersiden. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer deltager i virksomhedsledelsen på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Virksomhedens overordnede strategi besluttes i bestyrelsen, og det er væsentligt, at beslutningsgrundlaget er så nuanceret som muligt. Her kan medarbejderrepræsentanten DEBAT om tillidsmændenes opgaver på arbejdspladsen: skriv til ARKFOKUS E amg@arkitektforbundet.dk 2
gøre en forskel. Medarbejderen har fra sit daglige arbejde den helt jordnære viden om holdninger hos kolleger, driften, produktet og kunderne. De arkitektfaglige kompetencer Men interessen fra medarbejderne er yderst begrænset, og tilsvarende virker det heller ikke, som om det ligefrem er noget, der bakkes op fra virksomhedsledelserne rundt omkring. For en del år siden hørte jeg en kollega udtale: Tjah, dem, der involverer sig i fagligt arbejde, er jo ikke altid de bedste arkitekter! En grotesk udtalelse, som jeg selvfølgelig ikke lod gå upåtalt hen. At involvere sig socialt på arbejdspladsen, at interessere sig for et Hvis man ikke interesserer sig for at samarbejde og for at skabe gode relationer, og hvis ikke man forstår at sætte mennesket i centrum, når det er væsentligt, så burde man ikke have lov at være med til at skabe fremtidens design, bygninger, byer og land. godt arbejdsklima, at evne at omgås både kolleger og ledelse det er kompetencer, der i høj grad er brug for i arkitektfaget. Måske ikke, hvis man bilder sig ind, at man er en ener geniet, der helt alene kan tegne det nye musikhus. Men den arkitekt, der opfatter faget på den måde, burde finde sig en helt anden beskæftigelse. Hvis man ikke interesserer sig for at samarbejde og for at skabe gode relationer, og hvis ikke man forstår at sætte mennesket i centrum, når det er væsentligt, så burde man ikke have lov at være med til at skabe fremtidens design, bygninger, byer og land. Men tillidsmandens arbejde er en svær balancekunst. Du kan som tillidsmand eller medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem opleve din rolle som lusen mellem tre negle : dine kolleger, din ledelse og måske især: dit almindelige daglige, faglige arbejde, hvorfra tiden skal tages. I fagforeningen ønsker vi forbedringer; det skal være lettere at være tillidsmand, samtidig med at man varetager sit almindelige job. Og ved hver eneste overenskomstforhandling er tillidsmandens vilkår også til forhandling. Vi skal give de bedste arkitekter mulighed for både at arbejde fagligt og fagpolitisk på arbejdspladsen så bak op om din tillidsmand! Det er i vores fælles interesse. ÅRETS SIDSTE ARKFOKUS ARKFOKUS no. 10 udkommer lige op til juleferien 07 med artikler om danske arkitekter og designere og nyheder om internationale designbegivenheder og arkitektur, der gør en forskel. Læs også temaet om ARKITEKTFORBUNDET og tillidsrepræsentanterne på side 24-31. ARKKLUMMEN 3
HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE PÅ ALBANSK Albaniens hovedstad er ikke længere en kommunistgrå betonby. Tiranas borgmester har fået husfacaderne farvesat, så himlens regnbuer blegner og på Skanderbeg Pladsen midt i byen venter Henning Larsen Architects på grønt lys for et ambitiøst højhusbyggeri, der skal være med til at sætte Tirana på arkitekturens verdenskort. Af Øjvind Kyrø. Foto: Klaus Holsting (Tirana:) Edi Rama er frygtindgydende, måler 1,98 meter i højden og 44 år i tid, og hans kontor er malet blodrødt efter hans anvisninger. Men den dystert udseende kæmpe kan ikke lade være med at se en smule stolt ud, når han bliver mindet om, at for tre år siden blev han kåret til Verdens bedste borgmester. Spadserer man rundt i Tirana, ser man stilladser stillet op foran lejekaserner teg - net af arkitekter, hvis åndelige føde bestod af fyndord af Stalin og landets egen dik t a- tor Enver Hoxha, og hvis visuelle idealer stammede fra USSR og Maos Kina. Edi Rama er kunstner, men siden han blev valgt til borgmester, har hans daglige arbejde bestået i at bede kolleger gribe pensel og malerbøtte og dekorere byens triste og grå bygninger. For syv år siden blev han valgt til embedet. Og hvad gør en kunstner, der skal styre en by fuld af grimme betonbygnin - ger? Han maler byen ikke alene rød, men kongeblå og solskinsgul og græsgrøn og pink, og hvad der ellers frisker op og forskønner og pastelfarverne danser i mønstre og striber og geometriske figurer på facaderne. Edi Rama verdens bedste borgmester i sit selvkomponerede kontor. 4 Fotograf Klaus Holsting og freelance-journalist Øjvind Kyrø var i Albanien i september 2007. Som udlandsreporter har Øjvind Kyrø besøgt mange af verdens brændpunkter og nu er han også blevet rejsearrangør. Læs mere: www.reporterrejser.dk
Han ved godt, at hans kritikere kalder det sminke, men sæt nu, siger han, at al sminke i hele verden forsvandt, og der ikke var makeup til kvinderne, ingen dejlige kjoler, intet flot hår? Edi Rama tror på, at hans kritikere kan overvindes af skønhed. Og ikke en øre har han brugt fra byens budget; al maling er sponsoreret af private entreprenører. Jeg synes, det er som at vokse op i en børnehave med alle disse kulørte huse, sukker Silva Dedei, en ung studerende. Andre er mere pågående og beskylder ham for at høste billige point med sine nymalede bygninger, og at han i stedet burde gøre noget ved kloakeringen og drikkevandsforsyningen for hovedstadens 650.000 sjæle. Forskønnelse uden skånsel Da Albanien som det sidste land i østblokken i 1991 blev sit kommunistiske regime kvit, styrtede folk fra landet til hovedstaden og slog sig ned på ethvert ledigt stykke jord, de kunne få øje på. Parker og anlæg blev besat af nybyggere, og bredderne langs floden Lana, der løber Hvad gør en albansk kunstner, der skal styre en by fuld af grimme betonbygninger? Han maler byen ikke alene rød, men kongeblå og solskinsgul og græsgrøn og pink, og hvad der ellers frisker op og forskønner og pastelfarverne danser i mønstre og striber og geometriske figurer på facaderne. gennem byen, blev ét langt slumkvarter, og vandløbet omdannet til kloak. Edi Rama gik som en veritabel enmandshær til kamp for hovedstadens forskønnelse. Han satte brutalt, men effektivt, bulldozere til at rydde parker og flodbredder for slumbeboelse; der blev plantet 4.000 træer; og der blev sået græs i nye parker rundt om i byen. Parkerne opstod, hvor bulldozerne uden skånsel jævnede spekulationsboliger med jorden. Edi Rama overtog embedet i år 2000 efter næsten ni års byggeanarki, der fulgte efter diktaturets fald. I dag er der 96.700 kvadratmeter parker og grønne anlæg i Tirana. Han ved udmærket, at hans metoder er hårde. Jeg ville aldrig blive borgmester i Schweiz, hvor man skal holde en folkeafstemning, om man kan gå på toilettet eller ej, har han indrømmet og tilføjet: Dér ville jeg være blevet i mit atelier og malet. Selvom Edi Rama følte springet fra at være abstrakt kunstmaler til politiker lige så slemt som at foretage en kønsskifteoperation, gik han ivrigt i gang med at Tiranas forskønnelse har ikke kostet byen en øre al malerarbejdet er sponsoreret af private entreprenører. GLOBALISERING 5
6 Kritikere af Tiranas nymalede bygninger mener, at borgmesteren i stedet burde gøre noget ved kloakeringen og drikkevandsforsyningen for byens 650.000 indbyggere.
Der var kun 78 gadelygter, der virkede i Tirana, da Edi Rama blev borgmester for syv år siden. I dag kan man ved aftenstide spadsere rundt i byen og nyde de farvestrålende bygninger, de grønne parker og de mange caféer med espressomaskiner. Tirana ligner en by, der snart kan kandidere til titlen som Balkans Paris. føre alle sine drømme om bløde byer ud i livet. Byen blev hans store lærred, og han har sat sit umiskendelige præg så stærkt på den, at hovedstaden har fået et nyt øgenavn eller (alt efter humøret) kælenavn: TiRama. Han lyste også byen op, rent bogstaveligt. For der var kun 78 gadelygter, der virkede, da han blev borgmester, og i dag kan man ved aftenstide spadsere rundt i byen og nyde de farvestrålende bygninger, anlæg med springvand og blomsterbede og de mange caféer med espressomaskiner. Tirana ligner en by, der snart kan kandidere til titlen som Balkans Paris. For alt dette blev han i 2004 udnævnt til at være Verdens bedste borgmester af en britisk komité, der hvert år foretager en global afstemning på internettet. Året efter blev han af Time Magazine indskrevet på listen over Europæiske helte. Dansk projekt strandet Edi Rama er blevet en realist, som drømmer, som han selv siger, og drømmene svæver undertiden meget højt. Eksempelvis har man hos Henning Larsen Architects på det nærmeste opgivet at investere i flere flybilletter til Tirana. For to år siden vandt den danske tegnestue en arkitektkonkurrence om ét af ti tårne, der skal stå omkring hovedstadens fornemste plads, Skanderbeg, hvor en fire meter høj statue af Josef Stalin førhen tronede. Tårnene bliver Tiranas obelisker, har Edi Rama sagt om sin drøm, der skulle Tirana er blevet ét stort lærred med stilladser stillet op foran de tidligere betongrå lejekaserner, hvor kun fantasien sætter grænser for dekorationen af facaderne. GLOBALISERING 7
Det er lige så trygt at gå rundt i Tirana som i Tølløse. Den albanske mafia opererer udenlands, i Albanien er der fredfyldt. Den største fare i den albanske hovedstad består i at krydse en gade. Først for tre år siden fik Edi Rama opsat trafiklys for at tæmme den voldsomme trafik. sætte den albanske hovedstad på det arkitektoniske verdenskort. Højhuset, som Henning Larsen Architects har udformet, rummer 55.000 kvadratmeter boliger, kontorer og forretninger. Byggeriet er sammensat af tre elementer og har et 26 etager højt tårn som vartegn. Men i modsætning til den aldrende, men energiske ærkebiskop Anastasios, har Henning Larsens projekt ikke nydt fremme. Ærkebiskoppen havde samtidig med Larsen fremsat et forslag til et nyt og kæmpestort byggeri på den centrale Skanderbeg-plads. Under Hoxha var den ortodokse domkirke blevet revet ned, og derfor ville ærkebiskop Anastasios gerne bygge en splinterny katedral på den prominente plads. Den skal hedde Kristi Genopstandelseskirken og er tegnet af et arkitektfirma i New York. Den er i fuld gang med at opstå, mens grunden til Eyes of Tirana, som det danske projekt hedder, ligger brak. Ja, der er gået bureaukrati i sagen, siger Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects. Det er meget underligt, at der ikke sker noget, men så vidt jeg har forstået, skyldes det, at man er ved at udrede ejerforholdene for grunden, der skal bygges på. Men projektet er ikke skrinlagt, det ligger blot og venter. Livsfarlig trafik Selvom den albanske mafia er berygtet for korruption og kriminalitet, er det lige så trygt at gå rundt i Tirana som i Tølløse. Den albanske mafia opererer udenlands, i Albanien er der fredfyldt. Den største fare består i at krydse en gade. Først for tre år siden fik Edi Rama opsat trafiklys for at tæmme den voldsomme trafik. Under de 45 års kommunistiske styre tilhørte de få biler, der fandtes i landet, kommunistpartiet. Tirana var dengang verdens mest tyste hovedstad, man hørte kun lyden af folk, der gik eller cyklede. En gang i timen blev stilheden flænget af en rutebil, der standsede, tog folk med op og fragtede dem til en by i provinsen. Da regimet faldt, udstedte politiet kørekort til enhver, der lagde nogle penge på bordet for dem. Og sådan er det stadig de fleste steder i landet. Projektet Eyes of Tirana er tegnet af Henning Larsen Architects. Bygningskomplekset består af 55.000 m 2 boliger, kontorer og butikker og har et 26 etager højt tårn som vartegn. Illustrationer: Henning Larsen Architects 8
Borgmester Edi Rama er godt klar over, at hans kritikere kalder de nye farver for sminke, men han tror på, at skønheden i sidste ende vil overvinde kritikken. GLOBALISERING 9
10 Det er lige så trygt at gå rundt i Tirana som i Tølløse. Den albanske mafia opererer udenlands i Tirana er der fredfyldt.
Edi Rama: Vi har store problemer med korruption, men sådan er det i et land, der gennemgår en overgangsperiode, og som ikke har stærke institutioner, der kontrollerer hinanden. Hvis man ansatte Jesus Kristus i det kontor, hvor folk skal have deres kørekort, ville han blive udsat for fristelser, der langt overgår dem, han blev udsat for i Bibelen. Det gælder om ikke at sætte folk i en situation, hvor de bliver fristet, og de må ikke arbejde i en institution, der kontrollerer sig selv. Derfor er trafikken den største fare i Albanien. Folk bag rattet har ingen rutine, og de kender ikke til de mest elementære færdselsregler. Første danske hotel Takket være det paranoide kommunistiske styre, der i næsten fem årtier totalt isolerede sig fra omverdenen, ligger den smukke kyst næsten uberørt hen. I modsætning til den græske kyststrækning i syd, som er tæt bebygget af hoteller, og den montenegrinske i nord, der er ved at blive det, ligger størstedelen af den albanske jomfruelig hen. Der er dog en beklagelig undtagelse: Under kommunismen var Hotel Adriatik nær havnebyen Dürres det eneste strandhotel, hvor partibosserne, mønsterarbejderne og de få turister kunne bo. I dag bliver der bygget hoteller op og ned ad denne strækning af stranden, og Hotel Adriatik har fået en tiltrængt modernisering og er blevet et femstjernet hotel. Men anarkiet, der opstod med overgangen fra statsstyring til totalt fri markedsøkonomi, har medført, at der ikke blev stillet krav om kloakering og anden rensning af spildevand, når nye hotelkomplekser skulle opføres. Derfor er det sundhedsfarligt at svømme mellem de smukke bølger på denne del af kysten. Men resten ligger øde hen og venter på investeringer. Det første danske turisthotel blev indviet i begyndelsen af september i år. Det var direktør Hans-Georg Nielsen, som gennem to år har fået ombygget en villa med udsigt over havnebyen Vlora, der ligger et par timers kørsel fra hovedstaden. Huset, der er bygget af sten i traditionel stil, rummer fire ferieboliger. Jeg købte denne velbevarede ruin, fordi udsigten over bugten og havet er ubeskrivelig skøn, siger Hans-Georg Nielsen. Alt bortset fra Velux-vinduerne er lavet af lokale materialer fra stenbrud, savværk og teglværk. Det er byens smed, snedker, murer og andre håndværkere, som har udført det hele, og kvaliteten er fremragende. Kun finishen mangler; på det punkt måtte jeg sætte ind. Men nu er Vila Amantia indviet, og ifølge Hans-Georg Nielsen er det kun et spørgsmål om kort tid, før andre følger efter og opslår nye tilholdssteder for turister i det land, hvis turistbureau selv betegner stedet som Europas sidste hemmelighed. Edi Rama voksede op, efter at diktatoren Enver Hoxha havde brudt med USSR og i stedet havde allieret sig med Mao og hans Kina. Religion var strengt forbudt, kirker og moskeer blev omdannet til tobaksfabrikker og sportshaller, og den eneste sande tro udgik fra den stalinistisk inspirerede diktator. I al hemmelighed fik hans mor ham døbt, og hun hviskede aftenbønnen for ham. Efter kommunismens fald var Edi Rama heldig at få et kunstnerlegat til Paris og skrev hver uge en artikel hjem til et dagblad om, hvordan Albanien tog sig ud fra udlandet. Og han lagde ikke fingrene imellem den ny regeringschef, Sali Berisha, blev kritiseret for diktatoriske metoder og dårlige resultater. Da Edi Rama i 1997 var hjemme for at besøge sine forældre, kvitterede to lejemordere for hans meninger om Sali Berisha og hans regering ved at banke ham bevidstløs med to blystænger, indtil de mente, at han var død. Men Edi Rama vågnede og stavrede hen til en fotograf og bad ham tage billeder af sig, før han tog videre til sygehuset. Sali Berisha, der havde været Enver Hoxhas livlæge, og hans regering faldt senere det år, først og fremmest fordi Berisha havde kastet størstedelen af befolkningen ud i økonomisk ruin ved at opfordre folk til at investere deres penge i pyramideselskaber. Da selskaberne krakkede, udbrød der massehysteri, og Nato måtte intervenere med soldater for at undgå en borgerkrig. Året efter blev Edi Rama udnævnt til kulturminister af den ny regering, og to år senere blev han valgt til borgmester af Tirana. Efter Sali Berisha fik det socialistiske parti magten, og i 2005 overtog Edi Rama ledelsen af partiet. Dets image var ramponeret af beskyldninger om korruption, og det er lykkedes Edi Rama at rette op på dette billede og føre partiet til sejr ved lokalvalgene i år. Edi Rama regnes blandt udenlandske iagttagere for at være den mest oplagte vinder af det næste nationale valg i 2009. Holder prognosen stik, bliver han statsminister, og så må han gå af som borgmester for TiRama. Tiranas borgmester Edi Rama. GLOBALISERING 11
Danish Crafts er en selvstændig organisation under Kulturministeriet, hvis formål er at fremme dansk kunsthåndværk og design i ind- og udland, bla ved sammensætning af den årlige Crafts Collection. www.danishcrafts.dk www.craftscollection.dk FRA ARKITEKTUR TIL SMYKKEKUNST Katrine Borup er uddannet arkitekt, før hun blev guldsmed. Det ses i flere af hendes værker, også i NeckLAdle, hvor den originale smykkekunstner, cand.arch. har savet en gammel grydeske op og skabt et tidløst halssmykke, der sætter spørgsmålstegn ved vedtagne værdier. Af Kirsten Sørrig Halssmykke, habitdragt og håndtaske karrierekvindens dress-code er klar og kendt af enhver. Men den får en helt ny drejning, når smykkekunstner Katrine Borup humoristisk dissekerer den og elegant vender op og ned på de velkendte værdier: Når hun fremstiller et højstatussymbol som Louis Vuitton-tasken af stivede Net- to-poser, syr habitjakken og den glatte nederdel af husmoderens ternede viskestykker og fremstiller det fornemme halssmykke af en gammel grydeske patineret af omrøring i hundredevis af dagligretter. Ved første øjekast er halssmykket Neck- LAdle, som Danish Crafts har udvalgt til sin nye kollektion, CC11, et både råt og fint forarbejdet halssmykke af træ. Very Important Person Karrierekvindens uniform i ny version: Jakkesættet er syet af viskestykker, tasken en tro formkopi af en populær Louis Vuitton-model er lavet af plasticposer fra Netto, mens perlekæden er lavet af en grydeske. Foto: Ole Akhøj 12
Først når man åbner den enkle sølvlås, tager smykket af og strækker det ud i fuld længde, ser man, at det i virkeligheden er en oversavet grydeske. En grydeske som Katrine Borup bruger til at sætte spørgsmålstegn ved vedtagne værdier: Kan husmoderens gamle grydeske have samme eller måske større værdi end et guldsmykke? spørger hun. Hvis man tænker på de mange hundrede måltider, sådan en gammel ske har været med til at lave, tænker på al den tid og omsorg, der bliver lagt i den daglige mad. Eller som blev lagt i den vi laver jo slet ikke mad mere, efter vi har fået store, nye, dyre køkkener så hvorfor ikke finde noget andet at bruge grydeskeen til? Smukt er smykket i hvert fald. Uanset om det er lavet af en ny eller gammel grydeske. Selv synes Katrine Borup, at halssmykkerne af de gamle skeer skal have en stjerne og koste lidt mere. Hidtil har jeg fået de gamle grydeskeer fra min mor, men hun kan ikke blive ved med at følge med som underleverandør, siger hun. Når NeckLAdle* er lukket, har det en diameter på 15 cm og sidder så tæt om halsen, at fortolkningerne trænger sig på: Skal kvinderne tilbage til kødgryderne? Er kvinderne ved at blive kvalt af tidens mange krav? Er smykket dekoration eller en moderne fortolkning af urbefolkningernes rituelle halssmykker? Katrine Borup er selv i tvivl. Ganske vist har hun fra sit værksted direkte udsigt til kvinde- og krisecentret Dannerhuset med meterhøje røde kvindetegn i vinduerne, men hun håber, at hendes værker rummer mere end et entydigt feministisk budskab. Også selvom kvindetegnet ofte optræder i hendes arbejder, for eksempel som bøjelige roser på brudekjolen fra udstillingen KærLighed-ÆgteSkab, som hun lavede sammen med smykkekunstneren Carolina Vallejo, der også er med i Crafts Collection CC11. Plan, snit og nørklearbejde Det er kun fem år siden, Katrine Borup fik sin afgangseksamen fra Institut for Ædelmetal på Guldsmedehøjskolen i København, men hun har allerede slået sit navn fast som en af Danmarks mest spændende Smykkekunstner Katrine Borup er også uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus i 1995 efter en omvej omkring lægestudiet, et år på design- og tilskærerskole samt et år på kunsthåndværkerskolen i Kolding, hvor hun arbejdede med tegning og grafik. For øjeblikket læser hun kunsthistorie på Københavns Universitet. og eksperimenterende smykkekunstnere. Også Danish Crafts har haft et godt øje til hende i de sidste par år. I 2005 fik Katrine Borup deres rejselegat, i 2004 var Umiddelbart ser NeckLAdle ud som et både råt og fint forarbejdet træsmykke. Først, når man tager smykket af og strækker det ud i fuld længde, ser man, at det er en oversavet grydeske. Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen DESIGN 13
hun med til Danish Crafts konference Stuff-Ingenuity and Critique i Toronto i Canada, hvor hun stod for en masterclass om moderne kunsthåndværk, og i 2003 var hun med på Danish Crafts udstilling af dansk kunsthåndværk Derfor hos Paustian i København. Hun deltog med projektet Kvinde form din krop, der blev præmieret af Statens Kunstfond, som har givet hende flere arbejdslegater. Ud over at være smykkekunstner er Katrine Borup også uddannet arkitekt. Det blev hun fra Arkitektskolen Aarhus i 1995 efter en omvej omkring lægestudiet, et år på design-og tilskærerskole samt et år på kunsthåndværkerskolen i Kolding, hvor hun arbejdede med tegning og grafik. I øjeblikket læser hun kunsthistorie på Københavns Universitet. Jeg voksede op i Klokkerholm i Nordjylland, og det stod ikke i kortene, at jeg skulle noget kreativt. Men det var det, jeg ville så da jeg hørte, at arkitektskolen var kreativ, søgte jeg ind, siger hun. Nørklearbejde Som nyuddannet arkitekt fik hun arbejde på en tegnestue, men fandt det mærkeligt abstrakt og utilfredsstillende at tegne bygninger og huse, indtil hun blev klar over, at hendes kreativitet bedst kom til sin ret i den modsatte ende af skalaen. Helt præcis i forholdet 1:1. Jeg skal helst sidde med tingene i hænderne og kunne se dem så må det til gengæld gerne være rigtig besværligt. Jeg bruger arkitektuddannelsen til at tænke i plan og snit, men nørklearbejde er vigtigt for mig, siger hun og nævner som eksempel værket Morgengaven, et smykkesæt med halskæde, armbånd og fingerring lavet af sæbespåner trukket på sytråd. Det tog tid. Morgengaven blev udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling i 2000 sammen med Medgiften, en lyserød gummihandske, hvor hun klippede et poetisk mønster af tætsiddende hjerter, så den grove rengøringshandske fik karakter af fin kniplingshandske. En rød tråd i hendes arbejde er at tage ting fra hjemmet, fra dagligdagen og sætte Jeg ved da godt, at det ikke gør mig til noget særligt, at der findes et sted i Danmark, der hedder Katrinebjerg Signetring i sølv. Her har Katrine Borup rejst sit fingeraftryk op som en lille kotemodel i 1:1. Medgiften Smykkesæt bestående af halskæde, armbånd og ring lavet af sæbespåner trukket på sytråd. 14 Morgengaven gummihandske med håndklippede, hjerteformede huller.
lavstatus-symboler over for højstatus-symboler, så der bliver vendt op og ned på vores idealbilleder. Både Morgengaven og Medgiften skulle pege på hulheden i den romantiske kærlighedsmytes version af lykken om den store, rene og livslange kærlighed, siger hun. Og hun kunne fortælle meget mere om emnet, for hun har en udpræget akademisk tilgang til sit arbejde. Faktisk taler jeg aldrig med nogen om et projekt, før det står helt klart, og det gør det først, når jeg har læst en frygtelig masse om en tid eller et emne. Så oplever jeg til gengæld, at tingene falder i hak med noget, jeg tidligere har lavet. Og så kan der opstå en større kompleksitet, hvor kunsthåndværket får en kommunikativ funktion, som måske kan få os til at betragte verden på en lidt anden måde. Tabuer som smykkekunst Katrine Borup synes, det er interessant at dissekere både forestillinger og ting. At skære dem op, betragte dem fra alle sider og se dem grafisk. Dog ikke som læge, fandt hun ud af på medicinstudiet. Men hun er stadig optaget af menneskekroppen og alle de forestillinger og tabuer, der knytter sig til den. Den tabubelagte død var emnet, da hun deltog på udstillingen Ringe i Dialog på Nationalmuseet i 2004. Katrine Borups ring bestod af 79 skiveskårede sølvskiver, der samlet danner et kranium 79 fordi danske kvinder i gennemsnit lever i 79 år. Ringen er let at samle og endnu lettere at skubbe ud af form, så den ikke længere ligner et kranium, men bliver et kaotisk virvar af skarpe og afrundede flader et symbol på den ofte tabulagte og til tider voldsomme død. Da hun havde lavet ringen, opdagede hun, at den gengiver menneskekroppen på samme skiveopdelte måde som en scanner. Døden, menstruation, søgen efter identitet og menneskets livsaldre er måske ikke de emner, guldsmede er mest kendte for Som nyuddannet arkitekt fik Katrine Borup arbejde på en tegnestue, men fandt det mærkeligt abstrakt og utilfredsstillende at tegne bygninger og huse, indtil hun blev klar over, at hendes kreativitet bedst kom til sin ret i den modsatte ende af skalaen. Helt præcis i forholdet 1:1. Memento Mori (den usynlige død) Ring, der består af 79 lag, som danner et kranium, når de lægges oven på hinanden. 79 = kvinders gennemsnitsalder. Lagene kan rotere omkring fingeren, sådan at kraniet udviskes og på den måde bliver et billede på den tabubelagte død. Foto: Ole Akhøj DESIGN 15
Status (40 år) Objektet som Katrine Borup her demonstrerer på egen krop, indgår i projektet Livsaldre, som er en serie på 11 smykker et til hvert af alderstrappens trin. 16 Uhyggeligt dansk I Projektet tager udgangspunkt i klicheen om den danske hygge. Ens røde og hvide lys med hul til fingeren er opstillet, så de danner et dansk flag. Foto: Ole Akhøj
at kaste sig over. Men Katrine Borup har lavet unika-værker om dem alle. Livsaldre blev lavet til Efterårsudstillingen på Charlottenborg i 2005 og består af 11 objekter på hudfarvede podier, der tilsammen danner en alderstrappe fra den nyfødtes identitetsarmbånd til den 100- åriges tåmærke med dødstidspunkt, navn og CPR-nr. Katrine Borups tåmærke består af 100 fotografier, et for hvert levet år, for hvor hospitalerne anonymiserer mennesket i døden, tegner hun et billede af levet liv. Objekter på kroppen og deres samspil er endnu et emne, der optager og fascinerer hende. To be continued hed hendes afgangsprojekt fra Guldsmedehøjskolen, en leg med den traditionelle medaljon, der ofte gemmer en hårlok i sit skjulte indre. Det gør Katrine Borups medaljoninspirerede smykke ikke. Hun endte med at klippe sig selv pilskaldet for at få hår nok til at lave et kropssmykke. Jeg havde en aftale med en frisør, men det virkede forkert med andres hår, for hår er så personligt. Jeg så vildt forfærdelig ud, der var bare takkede, strittende totter tilbage. Folk anede ikke, hvad de skulle sige og syntes det var vildt grænseoverskridende. Men jeg var ligeglad, for jeg gjorde det som led i mit afgangsprojekt. Det var mit fokus, så for mig var det ikke grænseoverskridende. Smykket kom derimod til at indgå i et symbiotisk liv med mig. Håret er for længst vokset ud igen, men jeg kan altid klippe mig igen, så smykket kan fortsætte sin vækst. To be continued Katrine Borups afgangsprojekt fra Guldsmedehøjskolen. Smykket er er lavet af kunstnerens eget hår og indgår i et symbiotisk liv med hende. Til højre: Minusdage Underlivssmykke lavet af 19 stiliserede menstruationsbind af fotopapir. Blodpletterne er bortcensureret. Foto: Ole Akhøj DESIGN 17