Fængselslærerforeningen af 1952 v/ Jens Ankersø Stationsvej 20 Hjulby 5800 Nyborg e-mail: flf@flf.dk Web: www.flf.dk Nr. 3 - oktober 2003 FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes af bestyrelsens diskussioner, og hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne eller hvad pressen skriver om fængselsundervisning. I N D H O L D Overenskomst og Ny Løn...Side 1 Kriminalpolitiske Debat...Side 1 Lokalløn...Side 3 Årsmøde...Side 3 Rapport om nordisk Fængselsundervisning...Side 3 Mødedatoer...Side 3 Mary Carpenter...Side 4 Girafsprog...Side 6 ---- ---- Besøg vores hjemmeside på Internettet www.flf.dk hvor der findes flere informationer om fængselsundervisning, overenskomst og linksamlinger til vigtige steder på nettet. På medlemssiden er der et arkiv over vigtige dokumenter og tidligere udgivelser fra FLF. E-mail: flf@flf.dk E-mail til formanden: formand@flf.dk BESTYRELSEN Formand: Jens Ankersø, Nyborg Næstformand: Bjarne Lodal, Sdr. Omme Sekretær: Merete Reedtz, Horsens Kasserer: Ingrid Burman, Arresthusene Medlem: Karen Würtz, Møgelkær --- --- Webmaster, redaktør: Per Thrane, Søbysøgård ÅRSMØDET FLYTTET Pga. uforudsete omstændigheder flyttes årsmødet en uge til 31. marts 2. april 2003 OVERENSKOMST OG NY LØN Der er indkaldt til møde om ny løn på KF den 31. oktober 2003 kl. 10.00 Inviteret er alle formænd, CO2, KFF s Forretningsudvalg og DfK. På mødet skal den endelige aftale om ny løn fremlægges. FLF forventer at der til den tid også foreligger en ny overenskomstaftale for lærerne. Grunden til at aftalen endnu ikke er underskrevet er, at Finansministeriet har stillet spørgsmål til nogle af aftalens bilag. Da hovedaftalen blev forhandlet til afgørelse gjorde FLF opmærksom på at der stadig skulle forhandles om bilag til aftalen. Dette arbejde nærmer sig sin afslutning. Omkring tidspunkt hvor dette møde finder sted, forventer FLF at brevet om overgangen til ny løn udsendes til alle berørte medarbejdere. Her skal man være opmærksom på at melde tilbage, hvis man ikke ønsker at overgå til ny løn. Hvordan man meddeler det, hvis man ikke ønsker ny løn, vil Mødet afholdes stadig på Center Ellested Ørbæk, Fyn fremgå af brevet. Er man i tvivl om det er en fordel for en personligt at overgå til ny løn, kan man henvende sig til FLF med spørgsmålet. Den Kriminalpolitiske Debat af fængselslærer Merete Reedtz Fængselslærer Merete Reedtz har skrevet et personligt debatoplæg til at genopstarte en kriminalpolitisk debat i KFF og FLF. Meretes oplæg er sendt til Hovedbestyrelsen for KFF i forhåbning om, at det kan give ny næring til Det Kriminalpolitiske Udvalg under KFF. Uddraget herunder omhandler skoleforholdene og nye tendenser omkring Statsfængslet i Horsens, der er ved at danne præcedens for hele Kriminalforsorgen. Meretes oplæg på 5 sider kan hentes i sin fulde længde fra medlemssiden på FLF s hjemmeside. Side 1 af 6 flf@flf.dk Nr. 3 oktober 2003
[ ] Hvis vi vender tilbage til mit fagområde - skolen - har det været et godt princip, at vi især i de store lukkede fængsler skulle kunne tilbyde almen voksenundervisning, specialundervisning og dansk for udlændinge. Herudover skulle man kunne fa adgang til at studere på et højere plan, dersom man kunne profitere heraf. Som det nyeste er FVU undervisningen kommet til som erstatning for basisundervisningen i dansk og matematik. Herved har en bred opkvalificering kunnet finde sted under de ofte lange ophold, indsatte gennemlever i de lukkede fængsler. Man har kunnet opnå kvalifikationer, som der kunne bygges videre på under udslusning indeholdende frigangsforløb. For mange indsatte har det været hovedårsagen til, at de overhovedet har kunnet løslades med en fornuftig adgang til at vene tilbage til samfundet. De har på den måde haft en indgangsvinkel til et ståsted, hvor den tid, de har tilbragt i fængslet på sin vis kommer til at forekomme meningsfuld og mindre skadevoldende. I et vist omfang har skolen i samarbejde med værkstederne kunnet tilbyde indsatte med forankring i en arbejdsplads deltidsundervisning - ofte specialundervisning, men også FVU og AVU fag. Vi synes, vi i skolen på Statsfængslet i Horsens har dækket de indsattes behov bredt. Nævnes i den forbindelse bør det også, at vi har favnet afdelingsforlagt undervisning, hvor der har været et behov, og hvor det har været nødvendigt af forskellige årsager - eksempelvis på afd. for frivilligt enerumsanbragte, isolationsog sygeafdeling, stærkeafdeling, narkofri afdeling samt arresten. Det er vores klare overbevisning, at den undervisning, vi leverer, har kvalitet bl.a. fordi vi har et skolemiljø, som i stadig udveksling personalet og de indsatte imellem udvikler sig løbende. Vi inspirerer hinanden i dagligdagen og ser ofte, at netop den daglige gang i et læringsmiljø er medvirkende årsag til, at der flyttes fokus hos den indsatte, som via en solid faglig pædagogisk påvirkning får lyst til og mod på at komme i udslusning forankret i uddannelsesmæssige tiltag. Det er derfor med dyb beklagelse, jeg kan konstatere, at man forestiller sig at bygge et nyt og på mange andre måder fremtidssikret fængsel - uden en skole Ja, det er faktisk sandt - og jo der skal da undervises på det nye fine fængsel, men som det nu forlyder, vil det udelukkende dreje sig om den undervisning, der evt. kan etableres på en afdeling eller i tilknytning til et værksted - en undervisning, som kan være udmærket, dersom der kan dannes hold i det givne regi - en undervisning, vi gerne varetager, men vi gør det da klart bedst, dersom vi har det læringsmiljø i ryggen, som skolelivet yder os i dag. Det er da også sådan forlagt undervisning finder sted fra andre uddannelsesinstitutioner ude i samfundet. Det er også her en forudsætning at have en base at arbejde ud fra. Det jeg frygter, er, at der fremover vil blive tale om få og individuelle tilbud, som kan være særdeles velegnede, når det drejer sig om fx de særligt læse- stavesvage, eller de indsatte, som af særlige årsager ikke kan deltage i de brede undervisningstilbud. Vi mister fuldstændig muligheden for økonomisk stor-drift, hvor en lærer kan samle et større hold i den forberedende og den almene Voksenundervisning, og hvor holdets størrelse betyder noget for dynamikken. Om ikke man kan formå de besluttende instanser til at se det pædagogiske formål med et aktivt læringsmiljø, skulle man dog tro, at det økonomiske aspekt kunne vinde gehør. Men, indtil videre nej! Ikke engang de undervisningskonsulenter, der er knyttet til DFK og som vi lærere havde et håb og en forventning om kunne se, hvad vi baserer vores holdninger og kritik på. Vi forestillede os, at de med den indsigt, de må forventes at have ville vise forståelse for vores synspunkter. Det kunne se ud som om konsulenterne ikke har læst "Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø" nr. 166 af 14. marts 2001 og i øvrigt synes at have glemt al deres pædagogiske indlæring fra seminariet. Man har fra den kant været totalt fokuseret på, at deltidsundervisningen skulle fremmes, og for den sags skyld at der skal gøres plads til individuel programvirksomhed, at man er parate til at ofre det dynamiske læringsmiljø. Dette endda tilsyneladende uden at ønske en dialog med de involverede parter dvs. ledelsen vedr. undervisning samt lærere, som formodes at skulle gøre tjeneste ved det nye fængsel. Det er for mig ganske uforståeligt. Omkring drøftelserne, der fandt sted i begyndelsen af projekt "nyt fængsel" og herunder omstruktureringens virkninger, deltog jeg som daværende lokalformand i et stormøde arrangeret af DFK, hvor netop visionerne for fremtidens skole i det nye fængsel blev drøftet - herunder beliggenheden i tilknytning til andre kulturelle tilbud - fx bibliotek, teatersal, kirke mm. Det fremgik her, at der var enighed om, at en sådan konstruktion skulle fremmes, men det er overhovedet ikke til at genkende "ånden" fra dette møde i det nuværende nye fængselsprojekt. Tilsyneladende har man sløjfet en skole med et pennestrøg. Man begår efter min og alle andre skoleinteresseredes opfattelse en fatal brøler, som det vil koste dyrt senere at rette op på. Jeg siger dette fordi det er min overbevisning, at man i bagklogskabens ulideligt klare lys hurtigt vil komme til at efterrationalisere situationen ned det resultat, at man vil se en stor forringelse af undervisningsudbuddet og - kvaliteten, dersom man reducerer rammerne for undervisning som foreslået/vedtaget. Om det er her-og-nuøkonomiske betragtninger eller det bare er holdningsmæssige vildfarelser, skal jeg lade være usagt, men det er den gale vej "skuden vender". I den forbindelse kan jeg henlede opmærksomheden på et skrift, som lærerne og undervisningslederen på HS producerede i fællesskab som en Side 2 af 6 flf@flf.dk Nr. 3 oktober 2003
reaktion på visionsfolderen, som vi blev opfordret til at forholde os konstruktivt til. Det er et skrift, hvor vi prøver at udmønte nogle af visionsfolderens tanker på en fængselsskole, som vi kunne forestille os den. Det var tankevækkende at følge modtagelsen af vores arbejde. For det første var reaktionen fra en del af den daværende ledelse, at vi ikke måtte sende den ud af huset, Da vi herefter havde ventet en rum tid uden intern reaktion, sendte vi den til undervisningskonsulenterne i DFK og fik et pænt brev tilbage, at vi skam havde lavet et nydeligt arbejde. I øvrigt har der ikke været andre reaktioner. Vi fornemmede modstand, ligegyldighed - i bedste fald venlig ligegyldighed. Man har i hvert tilfælde ikke lagt den til grund for tiltag vedr. skole på det nye fængsel. Afsluttende må jeg konkludere, at jeg bredt ser, at de økonomiske og holdningsmæssige skærpelser til sammen danner en usund cocktail, som på ingen måde kan fremme Kriminalforsorgens højeste mål - at mindske de kriminelles recidiv. Mange af de nye tiltag i forbindelse med fx programvirksomhed skal hilses velkomne. Det er blot kedeligt, at man samtidig kræver nedskæringer, så andre områder må betale. "Omkostningsneutralt" er det nye mantra, som nu er ved at blive afløst af de endnu tungere besparelser og nedskæringer. Hvornår realiserer man, at reel kriminalpolitisk indsats nødvendigvis må være en udgift for samfundet? Hvornår mon de ansvarlige ledere vil påtage sig den upopulære rolle at fortælle politikerne, at smertegrænsen ikke bare er nået men overskredet, og at man ikke længere kan eller vil tage ansvar for at forvalte straf under de givne rammer uden at gøre opmærksom på følgerne. LOKALLØN Der forestår forhandlinger om engangsvederlag i forbindelse med lokallønsforhandlingerne. Det er tiden til at melde sig til sin lokalformand for KFF, hvis man vil have del i denne pulje. ÅRSMØDET Desværre er det pga. uforudsete omstændigheder blevet nødvendigt at udsætte årsmødet en uge til den 31. marts til 2. april. Generalforsamlingen bliver 31. marts om aftenen og programmet afvikles torsdag og fredag. Den nye overenskomst vil være et tema på årsmødet. Det er fastlagt, at vi skal drøfte om vi vil forblive i KFF eller skal overgå til LVU. Et udvalg bestående af Formand for FLF, Jens Ankersø, Næstformand Bjarne Lohdal og webmaster Per Thrane vil komme med et oplæg til denne drøftelse inden generalforsamlingen afholdes. Alle som har meninger om sagen skal være meget velkommen til at henvende sig til bestyrelsen, så alle aspekter i sagen kommer med. På årsmødet skal vi også tage stilling til om vi skal indmelde FLF i EPEA. Rapport om Nordisk Fængselsundervisning Nordisk Råd har for nogle år siden bevilget 500.000,- kroner til at skrive en rapport om nordisk fængselsundervisning. I praksis er det gennem de Nordiske Folkehøjskoler (Nordens Folkliga Akademi) at samarbejdet om at skrive bogen er opstået. I Danmark har undervisningslederne Kaj Raundrup og John Berthelsen sammen med tidligere undervisningsleder Erik Kleding skrevet om fængselsundervisningens historie i Danmark fra 1850 til i dag og deltaget i redigeringen af rapporten. Der findes tilsvarende historiske gennemgange fra Norge, Sverige og Finland. De historiske gennemgange udkommer på alle skandinaviske sprog, mens resten af rapporten skrives på norsk. Rapporten vil også indeholde resume på engelsk og finsk. Rapporten indeholder derudover sammenligninger og analyse af fængselsundervisningen i de nordiske lande, og hvad der vil overraske mange, er der meget som gøres anderledes i de andre nordiske lande. Der sluttes af med nogle nordiske anbefalinger for en standard om fængselsundervisning i lighed med dem vi kender fra EPEA. Rapporten er afleveret til Nordisk Råd, og nu forestår arbejdet med at få den tilpasset. Der går derfor et stykke tid inden den udkommer. --- + --- Link: www.nfa.se (Nordens Folkliga Akademi) Mødedato Bestyrelsen mødes igen den 19. november 2003. Side 3 af 6 flf@flf.dk Nr. 3 oktober 2003
Portræt af en fængselslærer Mary Carpenter (1807-77) Artiklen stammer fra Flexskolens hjemmeside: Mary Carpenter, født 1807 i Exeter England i en unitarisk præstefamilie, var det 19. århundredes helt store skikkelse inden for fængselsundervisning. Som kun 22-årig åbnede Mary Carpenter sammen med sin mor den første skole for unge piger, og viste på den måde i en tidlig alder, at hun var et aktivt menneske, der gik til handling. Det helt store gennembrud for Mary kom omkring 1833, da hun under indflydelse af filantropen Dr. Joseph Tuckerman så fattigdommen i det engelske samfund og besluttede sig for at åbne den første Ragged School i England efter at have fået en guddommelig åbenbaring i form af en ud-af-kroppen-oplevelse. Mary Carpenter var oprørt over at fattige børn ikke vidste, hvem Jesus var, og målet for Mary blev at lære de unge mennesker at læse og skrive så de kunne forstå Guds ord ved at læse Bibelen og hun forstod at fange deres opmærksomhed pga. hendes særlige evner, entusiasme og kærlighed til dem. Pga. af hendes stærke personlighed og store overbevisning fik Mary hurtigt opbygget et netværk af kontakter ud over hele England, USA og Europa. Hendes største velgører var den berømte poet Lord Byrons datter, Lady Lovelace Byron, der også hjalp Charles Babbage med at bygge verdens første mekaniske computer. Blandt andre berømte støtter som Mary var i stadig kontakt med kan nævnes Dronning Victoria, John Stuart Mill, Florence Nightingale, den italienske reformator Garibaldi og den spanske pædagog Montesions. Mary Carpenter var grebet af omvæltningerne i Italien og fik mange fjender der pga. hendes fantasifulde ideer. Fx bandlyste pave Pios IX Mary Carpenters bøger. Mary's anbefalinger Hun anbefalede i bogen Juvenile Delinquents, their Condition and Treatment fra 1853 hvordan man burde behandle ungdomsfanger og blev prompte inviteret af House of Common for at præsentere sine ideer personligt. Hun blev en af penneførerne for loven Youthful Offenders Act fra 1854 hvor der blev foreslået 3 typer skoler, der skulle hjælpe og forebygge ungdomskriminalitet: Deltidsskoler, hvor man lærte at læse og skrive efter arbejdets ophør. Skole der oplærer unge så de kunne indgå i industrien. Reformskoler, hvor eleverne afsondret fra samfundet skulle opdrages til gode samfundsborgere af særligt udvalgt og kyndigt personale. Loven var en stor succes og ingen vovede herefter at lovgive på området uden at spørge Mary. Kortfattet kan Mary Carpenters ideer om fængselsundervisning sammenfattes i følgende hovedpunkter: Undervisningen skal funderes i hengivenhed for at hjælpe ungdommen. Forandring i barnets liv skabes gennem samarbejde med barnet. Ingen skal tvinges til at arbejde. At få et arbejde skal ikke være målet i sig selv, men et middel til at opnå et værdigt liv. Rekreation er lige så vigtigt som arbejde, og her spiller sport en vigtig rolle Korporlig afstraffelse bør undgås, da det skaber had og mere kriminalitet Undervisning skal bygge på kristendommen. Fængselsundervisningen i Danmark bygger også på et fundament der på nogle punkter kan sammenlignes med Mary s. FN-organet Institute for Education (UIE) under UNESCO har udgivet bogen Basic Prison Education med anbefalinger for fængselsundervisning i FN landene og Europarådets resolution R(89)12 handler om fængselsundervisning. Mary Carpenter indflydelse på den internationale scene I 1866 rejste Mary Carpenter for første gang til Indien for at følge op på en lov om at uddanne indiske kvinder til at være lærere. Straks efter hjemkomsten dannede hun National Indian Association in England, der skulle fremme uddannelsen af indiske lærere i England. Da hun i 1875 kom til Indien var det med en fængselsreform i lommen. Hendes anbefaling var opdelt i 4 punkter: Alle fanger bør sove adskilt under hele deres indsættelse. Fanger skal modtage daglig undervisning af kompetente indfødte lærere, der underviser i god moral og opførsel. Fanger bør leve så adskilt fra andre fanger som muligt, så de ikke kan udøve indflydelse på hinanden. Fanger der viser fremgang inden for arbejde og uddannelse skal gives større privilegier, og have nedsat straffen. Hun rejste ofte til Amerikas østkyst og Canada, hvor hun holdt foredrag, besøgte indflydelsesrige personer og skrev artikler om fængselsundervisning. Hendes tanker danner grundlaget for udformningen af resocialisering og fængselsundervisning i USA Side 4 af 6 flf@flf.dk Nr. 3 oktober 2003
for perioden 1876 1941. Det var på hendes fundament at de moderne strømninger i fængsler i det 20. århundrede blev dannet. Hun besøgte også Colonel Montesinos i Valencia i Spanien, der som den første i nyere tid indførte prøveløsladelsen. Det var lykkedes for Montesinos at nedbringe recidivprocenten betydeligt ved at lade fanger arbejde uden for fængslet, blive prøveløsladt, gå i skole og indføringen af kognitive moralske indlæringsprogrammer. Mens Montesinos arbejdede i fængslet, virkede hans ideer ud over alle forventninger, men da han forlod opgaven til fordel for andre opgaver, faldt hans arbejde til jorden. Mary Carpenters konklusion på denne erfaring var, at fængselsundervisningen har brug for støtte i form af aktiv opbakning fra magthaverne og stærke personligheder til at holde den i gang, ellers kan den ikke trives i et fængselssystem. England fik Australien og Nordamerika befolket ved at sende straffefanger til disse egne, og Dr. Colin Arnott Browning havde i 1843 fået den ide at fangerne skulle modtage undervisning om bord på skibene. Det undgik ikke Mary Carpenters opmærksomhed og sammen med Dr. Browning fik hun sat undervisningen i system. De ufrivillige passagerer skulle lære praktisk kristendom gennem noget der kunne minde om den bibelske søndagsskole blandet med historie, filosofi og hvad der måtte formodes at interessere fangerne i deres nye liv. Systemet blev bygget op med et større inspektionssystem, hvor Mary Carpenter selv var den øverste og lige under hende valgte fangerne 4 fra dommerstanden som chief captain and inspector of schools. Har Mary Carpenter haft nogen betydning for fængselsundervisningen i Danmark? Det kan være nærliggende at sammenligne nogle af Mary Carpenters ideer med dagen fængselsskoler. Ser man på hendes ideer til hvilke undervisningstilbud, der skal være i et fængsel, er der tydelige paralleller til dagens deltidsundervisning, brug af AMU-kurser og kognitive programmer. Ligeledes er hendes vurdering om at fængselsskoler har brug for understøttende opmærksomhed og forbilleder en vigtig pointe. En stræk kvinde Mary Carpenter var en stærk, prominent og veltalende kvinde med stor indflydelse. Ud over at kæmpe for fængselsundervisning, oprettede hun skoler for fattige i alle engelske storbyer. I samtaler med vennen, økonomen og filosoffen John Stuart Mill blev hun en ivrig forkæmper for kvindesagen. Hun var en modig kvinde, der i skrap kontrast til datidens herskende ideologi og praksis bidrog med en mere human og oplyst behandling af unge straffefanger. o O o Mary Carpenters bøger Mary Carpenter, Reformatory Schools: For the Children of the Perishing and Dangerous Classes and for Juvenile Offenders. [1851] With index added 1970. xi + 359 pp., index $28.00, ISBN 0-87585-106-1. Mary Carpenter, Juvenile Delinquents: Their Condition and Treatment. [1853] With a new introductory essay, "Mary Carpenter and Reforms in the Treatment of Juvenile Delinquents, '~ by Katharine F. Lenroot, and with index added. 1970. xl + 395 pp., index $28.00. ISBN 0-87585- 107-X. Mary Carpenter, Our Convicts. [1864] 1969. 2 vols. in 1. xii + 293 & 380 pp. $33.00, ISBN 0-87585-080-4. Mary Carpenter, Reformatory Prison Discipline: As Developed by the Rt. Hon. Sir Walter Crofton in the Irish Convict Prisons. [1872] 1967. xv + 148 pp. $21.00, ISBN 0-87585-002-2. Mary Carpenter på Internettet Brug www.google.dk og søg på Mary Carpenter Artiklen stammer fra www.flexskolen.dk Side 5 af 6 flf@flf.dk Nr. 3 oktober 2003
Gifrasprog DfK. ønsker at udbygge programvirksomheden og har derfor sat gang i flere forsøg. Jyske Vestkysten bragte i først i september denne artikel om girafsprog: Girafsprog kan gøre kriminelle lovlydige Hårdkogte kriminelle kan få et nyt og måske lovlydigt liv ved at lære det, der populært kaldes girafsprog. Det formelle navn er Ikke Voldelig Kommunikation, IVK, og flere amerikanske fængsler har siden starten i 1998 haft succes med træningsprogrammet. Kommunikationsmodellen, der har fået navn efter giraffen, fordi den både har et stort overblik og et stort hjerte, er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg. Den bygger på den antagelse, at der bag aggressionen og vreden gemmer sig et menneske med følelser og behov, der ikke er blevet hørt. Derfor skal der skabes en ligeværdig dialog. Med arresten i Sønderborg som pioner arbejdes der på at få indført IVK i de danske fængsler. En af hovedkræfterne er psykoterapeut Kari Bjerke fra Sønderborg, der kalder det en nødvendig ændring af vores samfund. - Vi taler meget om, hvad man skal gøre ved al den kriminalitet. Jeg tror på, at mange kriminelle kan bruge IVK til at få sat ord på deres egne følelser og behov. At tage ansvar for sig selv skaber også en ansvarsfølelse over for andre og dermed mindre kriminalitet, siger Kari Bjerke. Allan Schurmann fra Frederiksberg Politi afholder selv kurser og har fulgt IVK-programmet i Twin Rivers fængslet i Seattle. Han mener, at det burde være et fast tilbud i danske fængsler. - Jeg så, hvordan de indsatte voksede af det. De var vant til at blive set som udskud uden evner og ressourcer, men her blev de set som mennesker. Hvis de rette betingelser bliver skabt, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det kan få mange ud af kriminalitet, siger Allan Schurmann. Arrestforvarer i Sønderborg, Per Schultz, er åben over for idéen og lod derfor torsdag en gruppe indsatte få et foredrag af en amerikansk straffefange, der efter 35 år i kriminalitet fandt en ny vej gennem IVK. Kari Bjerke tilbyder nu at lave en IVK-gruppe blandt de indsatte i Sønderborg - i første omgang gratis for at få afprøvet systemet i Danmark. I Direktoratet for Kriminalforsorgen er chefkonsulent Aksel Christensen glad for, at der findes ildsjæle, men han understreger, at der i forvejen findes lignende programmer - og at kravene til dem er høje. Uden at kende IVK vil han dog ikke afvise, at det kunne være et godt tilbud til danske indsatte. Direktoratet arbejder i øjeblikket på at få skabt et fællesnordisk panel, som skal vurdere kvaliteten af forskellige adfærdsprogrammer forud for godkendelsen. --- x --- Mere om Girafsprog på linkene: http://www.loveandcommunity.com/ marshall.htm http://www.aluvia.com/marshall-yesinterview.html http://www.naturalchild.com/marshall _roseberg/compassionate_communica tion.html Side 6 af 6 flf@flf.dk Nr. 3 oktober 2003