HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 247/2012 (2. afdeling) A, B, C og D (advokat Claus Olsen for alle) mod E (advokat Michael Steen Wiisbye) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 19. afdeling den 14. juni 2012. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm, Michael Rekling og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende sagsfremstilling Der er til brug for Højesteret indhentet en skønserklæring af 20. marts 2013 fra strandjagtkonsulent, cand. scient. Niels Henrik Simonsen. Heraf fremgår: Inden besvarelsen af spørgsmålene i skønstemaet skal gives følgende bemærkninger: Der er ikke i hverken jagtloven (Lov om jagt og vildtforvaltning) eller i de tilhørende bekendtgørelser fastlagt specifikke regler om sikker håndtering af jagtvåben. Den eneste bestemmelse om sikker våbenhåndtering i forbindelse med jagt fremgår af lovens 22,
- 2 - stk.1, nr. 2, der fastslår, at ingen må jage på en måde, der: skader personer, husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet.. Det fremgår imidlertid ikke umiddelbart af skønstemaet, om spørgsmålene relaterer sig til en jagtlig hændelse, men da jagt ifølge jagtlovens definition på samme (lovens 2, stk. 2) kun omhandler handlinger, der har til formål at efterstræbe vildt, er det ved besvarelsen af spørgsmålene antaget, at spørgsmålene ikke baserer sig på en hændelse, der er sket under praktisk jagtudøvelse. Som nævnt er det ikke lovmæssigt fastlagt, hvordan jagtvåben skal håndteres sikkerhedsmæssigt korrekt, men i forbindelse med aflæggelse af den jagtprøve, som er obligatorisk for alle, der ønsker at gå på jagt i Danmark, lægges der stor vægt på, at jægerne har et fornødent kendskab til forsigtighedsreglerne ved omgang med skydevåben og ammunition. Der er derfor i det lærebogsmateriale, som langt størsteparten af nye jagttegnsaspiranter benytter som forberedelse til den obligatoriske jagtprøve, et afsnit om forsigtighedsregler ved omgang med skydevåben. Vejledningen kan findes i lærebogen til den obligatoriske jagtprøve, Vildt og jagt i Danmark i kapitel 5, afsnit 2. Ved aflæggelsen af den praktiske del af jagtprøven vurderer Naturstyrelsens prøvesagkyndige, hvorvidt aspiranternes våbenbetjening sker i henhold til ovennævnte forsigtighedsregler. I modsat fald dumper aspiranten til jagtprøven, og får således ikke adgang til at erhverve jagtvåben. Når en jagtprøveaspirant har bestået den obligatoriske jagtprøve, har vedkommende mulighed for at gå på jagt med glatløbet haglgevær. Hvis den pågældende derudover ønsker at jage med jagtriffel, skal der først aflægges en obligatorisk riffelprøve, og også ved denne prøve lægges der stor vægt på sikker våbenbehandling. I Naturstyrelsens vejledning til riffelprøveaspiranterne er der således beskrevet en række punkter omkring god våbenbetjening. Disse kan ses i lærebogens kapitel 1 (side 1.15), og de skal efterleves under aflæggelsen af prøven. I modsat fald dumper aspiranten. På grundlag af det foreliggende materiale besvarer skønsmanden de forelagte spørgsmål efter bedste evne og overbevisning således: Spørgsmål 1: Den sagkyndige anmodes venligst om nærmere detaljeret at beskrive, hvorledes en korrekt procedure for overlevering af en jagtriffel fra person 1 til person 2 er. Svar: Det er et ubetinget krav, at våben, der overlades til andre, er åbne og afladte. Det fremgår af pkt. 3 i ovennævnte forsigtighedsregler, der direkte siger: Overrækkes et våben, skal det altid være åbent og afladt. Desuden bør et ladt våben af flere årsager aldrig kunne overdrages til andre. Dels siger vejledningen til riffelprøveaspiranterne, at man efterser kammer og magasin efter endt skydning (jagt), og at man forlader skydelinjen (jagtposten) med åben eller udtaget lås eller knækket våben. Dels siger forsigtighedsreglerne, at når man (person 1) tager et våben, skal man altid sikre sig, at det ikke er ladt, ligesom de siger, at man aldrig efterlader et ladt våben (det skal aflades, inden det hænges op, stilles eller lægges bort). Hvis person 1 overholder de almindelige sikkerhedsregler, vil vedkommende derfor aldrig kunne overdrage et ladt våben til person 2. Desuden siger sikkerhedsreglerne, at våbnets munding aldrig må pege mod andre mennesker, hunde etc.
- 3 - Den eneste korrekte overlevering af en jagtriffel er derfor, at person 1 overleverer riflen åben og afladt til modtageren (person 2) og på en måde, så våbnets munding aldrig peger mod modtageren. Spørgsmål 2: Må man fra en anden person modtage en jagtriffel der er lukket? (det vil sige ikke åbent/knækket). I benægtende fald bedes beskrevet, hvorledes såvel person 1 som person 2 skal forholde sig ved henholdsvis afgivelse og modtagelse af en jagtriffel. Svar: Som nævnt indledningsvis er sikkerhedsbestemmelserne omkring håndtering af jagtvåben ikke fastlagt ved lov, så man kan ikke sige, at man ikke må modtage en lukket jagtriffel fra en anden person. Det bør dog som nævnt ovenfor ikke kunne ske, hvis den person, der afleverer riflen (person 1), lever op til de fundamentale sikkerhedskrav. Tilsvarende bør våbnets munding uanset om våbnet er ladt eller ej aldrig pege mod personer. Hvis man som modtager (person 2) får overrakt et våben i strid med sikkerhedsbestemmelserne, er der heller ikke formelle krav, der skal opfyldes, men man vil normalt undgå at anbringe sig i en position, hvor våbnet peger imod én, ligesom man normalt straks ved modtagelsen vil sikre sig, at våbnet er uladt ved at åbne /knække våbnet og kontrollere kammer og magasin (se også spørgsmål 3). Spørgsmål 3: Når man modtager et våben fra en anden, skal man da sikre sig, at våbnet ikke er ladt? I bekræftende fald bedes nærmere angivet, hvorledes dette bør ske, når våbnet er en jagtriffel af mrk. Remington, model 700, 300 WEN. MAG.,herunder hvorledes så vel person 1 som person 2 skal forholde sig ved henholdsvis afgivelse og modtagelse af nævnte jagtriffel. Svar: Som nævnt ovenfor er der ingen formelle krav, hvis man modtager et våben fra en anden, så heller ikke her kan man sige, at man skal sikre sig, at våbnet ikke er ladt. Som udgangspunkt må man jo kunne forvente, at våbnet er åbent og uladt. Hvis man mod forventning alligevel modtager et lukket våben (fra person 1), vil man normalt selv (person 2) straks åbne/knække våbnet for at sikre sig, at det ikke er ladt (svarende til situationen, hvor man selv tager et våben f.eks. fra en våbenskab, en våbenreol e.l.), men det er som nævnt ikke noget lovkrav, og den konkrete situation er ikke beskrevet i sikkerhedsreglerne. At det nævnte våben er en Remington, model 700, kaliber.300 Win Mag er i denne sammenhæng ligegyldigt. Der er tale om en omend kraftig jagtriffel med et traditionelt låsesystem af Mausertype, og et sådant våben skal altid aflades efter endt brug og overlades til andre i åben, uladt tilstand. Der er ingen tekniske årsager til, at den nævnte våbentype skulle behandles anderledes end andre våben. Af lærebogen til jagtprøven: Vildt og jagt i Danmark, udgivet af Danmarks Jægerforbund og Skov- og Naturstyrelsen, der er omtalt i skønserklæringen, fremgår af kapitel 5 bl.a.:
- 4 - Afsnit 2 Forsigtighedsregler Som en god jæger er det en absolut forudsætning, at man både har og udviser fornødent kendskab til forsigtighedsregler ved omgang med skydevåben og ammunition. 3. Overrækkes et våben, skal det altid være åbent og afladt. 4. Når man tager et våben, skal man altid sikre sig, at det ikke er ladt. 7. Jagtvåben skal altid være sikret og må først afsikres umiddelbart før skudafgivelse. Et ladt våben skal først føres til skulderen og afsikres, når vildt viser sig. 17. I selskab med andre mennesker, f.eks. under vandring til jagtreviret o.lign. skal haglbøssen altid bæres åben og afladt. 20. Våbenets munding må aldrig pege mod andre mennesker, hunde etc. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af A, E og Ole Nielsen. A har supplerende forklaret bl.a., at hun er uddannet tandlægeklinikassistent. Hendes børn var 6, 10 og 14 år, da ulykken skete. F mødte tidligt på arbejde og lavede kontorarbejde. Når butikken åbnede, var han i butikken og ekspederede, indtil butikken lukkede kl. 17.30. F foretog også vareindkøb, herunder af våben og ammunition. Det var F, der havde kontakten til grossisterne, også i forhold til rabatter. Medarbejderne i butikken var begyndt at blive inddraget før Fs død, blandt andet med hensyn til at kunne vurdere våben. F nåede at have 25-års jubilæum, så han havde en stor viden inden for området. F tog sig også af messer og jagtarrangementer, hvilket gav gode kundekontakter. Han var på hele tiden og kunne ikke slippe sit arbejde. I de 25 år, hvor F havde butikken, var der tale om en optur i hele perioden, både i relation til butikslokaler, ansatte og omsætning. For mange kunder var det afgørende at have kontakt med F. Han havde således opbygget en kundekreds fra starten i X-stræde, og han fik et venskabeligt forhold til mange kunder, som han så i forbindelse med jagtarrangementer. F havde kunder fra såvel Jylland som Sjælland. Uwe Peters var også en kunde. I starten var Uwe Peters kommet forbi i butikken, og han havde åbenbart fået en god behandling og var herefter kommet igen. F blev flere gange inviteret ned til Uwe Peters til jagtarrangementer.
- 5 - Hun har været beskæftiget og er beskæftiget i butikken med kontorarbejde, ekspedition og varebestilling i forhold til beklædning, men hun har ikke noget at gøre med våben og ammunition, herunder bestilling heraf. Noget af det, som hun er beskæftiget med, er arbejde, som F også udførte. G, der tidligere var bestyrer i butikken, og som blev fyret, havde ikke de personlige kundskaber i forhold til kunderne i butikken. G var ikke lokalkendt, men hun forventede, at han deltog i lokalarrangementer således, at han på den måde kunne få butikken til at være kendt i lokalområdet. H blev bestyrelsesformand efter Fs død. H havde kendskab til butikken og butikkens ånd. Hun besluttede derfor at spørge ham, om han kunne overtage bestyrerfunktionen. Hun tænkte, at et medejerskab til H ville få ham til at lægge en mere engageret indsats end den, som G havde lagt i butikken. Sidste sommer blev H fyret. Hun har efterfølgende overtaget de 10 % ejerskab, som H havde, og hun er nu eneejer. Efter H blev fyret, er der ikke blevet ansat en ny bestyrer, men man leder efter en ny bestyrer. Det er gået støt nedad med forretningens udvikling og resultat siden 2008. Butikken har i dag underskud og har haft det de sidste 2 år. Grunden til, at det går skidt, er til dels den økonomiske krise, men også at F ikke er der mere, idet F var synonym med butikken. Folk beundrede F for det, som han havde været i stand til at skabe, siden han startede butikken som 19-årig. Der var 14 medarbejdere i butikken, heraf 2 våbensmede. 1. januar 2009 var der fortsat 2 våbensmede, hvoraf E var den ene. 1. januar 2011 stoppede E, hvorefter man i slutningen af 2011 ansatte en ny våbensmed, der i 2013 blev afskediget, idet der ikke var nok arbejde. I forhold til medarbejdernes anciennitet var der, da F døde, en medarbejder, Dan, der holdt 10 års jubilæum. Dan havde erfaring med våben. Der var nogen af de andre i butikken, der godt kunne indgå en våbenhandel, men det var Dan og våbensmedene, der sad inde med den største erfaring i forhold til våben. Mens F levede, var der i Odense en jagtbutik, men den gik konkurs i 2010. Forinden havde den eksisteret i 4-5 år.
- 6 - E har supplerende forklaret bl.a., at han er uddannet bøssemager. Han er aktuelt ved at uddanne sig til tømrer. Han havde arbejdet i Fs butik i 3 år, da ulykken skete. Han stod for butikkens internetbutik og var i øvrigt bøssemager også efter Fs død. Det var han indtil den 1. januar 2011, hvor han som nævnt gik i lære som tømrer. Han har været inden for jagtfaget i ca. 9 år i alt inklusiv læretiden. Det er ikke implicit, at man har et jagttegn, fordi man er bøssemager. Han har fået suspenderet sit jagttegn i 5 år. På tidspunktet for ulykken havde han et jagttegn og havde haft det, siden han var 16 år. Han er 39 år i dag. Han har løbende gået på jagt, bortset fra den periode, hvor han har været suspenderet. Han er ikke gået voldsomt meget på jagt, kun hvis han er blevet inviteret. Han har ikke haft egen jagt. Han vil anslå, at han er gået på jagt 3-4 gange på et halvt år, hvilket er det tidsrum en jagtsæson normalt varer. Da han tog med F på besøg hos Uwe Peters i Tyskland, var det første gang, at han var på jagt i udlandet. Han kunne godt lide F og hans måde at være på. Han har flere gange oplevet, at F er kommet ud på værkstedet, hvor han og kollegaerne ikke kunne se, om det våben, som F kom med, var sikret, dvs. om der var patroner i. Det våben, som F skød med den pågældende dag, hvor ulykken skete, kunne ikke knækkes, idet der var tale om en riffel. Der er dog visse typer rifler, der godt kan knækkes, men det er ikke hovedreglen. Magasinet på en jagtriffel vil nogle gange kunne tages ud. Fs riffel var med et hængslet magasin, og patronerne lå integreret i riflen. Han hørte, at F tog patronerne ud, idet de faldt ud af det hængslede magasin og ned i hånden på F. Man kan tage bundstykket ud, således at man sikrer våbnet, idet slagstiften sidder for enden af bundstykket, og ladegrebet sidder på bundstykket. Der kan godt sidde en patron i kammeret, selv om patronerne er taget ud af det hængslede magasin. En yderligere sikringsmekanisme er en sikring, der kan drejes på våbnet en såkaldt fire/safe -sikring. Hvis man har taget ladegreb, vil det tage en patron med, og der vil dermed komme til at ligge en patron i kammeret. Hvis man skal have patronen ud igen, skal man tage ladegrebet tilbage, hvorefter patronen vil blive smidt ud til siden. Han havde ikke tidligere mødt Uwe Peters. Den jagt, som han var på hos Uwe Peters, var en almindelig jagt, og der var ikke noget atypisk ved den. Det er god kutyme, at man skyder en riffel til, især hvis man har rejst længe, idet en riffel er et følsomt instrument. Han ved ikke,
- 7 - hvorfor det ikke skete i det konkrete tilfælde. Han havde netop været på skydebanen og skudt både sit og Fs våben. Det skete, inden de tog ned til Uwe Peters. Dette kan være en forklaring på, at man ikke skød våbnene til, da man ankom til Uwe Peters. Han holdt sig lidt i baggrunden, idet han var gæst, og idet det var første gang, at han var på besøg hos Uwe Peters. Når man anskyder et dyr, rammer man dyret uden at dræbe dette. Han fik at vide, at der var skudt forbi på 2 dyr. Der var således ikke tale om anskydninger. Han fik at vide, at de skulle hente hundene, og det er nok der, at han har tænkt, at der var nogen, der måtte have ramt et eller andet. Han mener, at Uwe Peters sagde, at det var F, der havde skudt forbi 2 gange. Han snakkede også selv med F om det. Han pjattede med det, men han kunne godt se, at F ikke syntes, at det var sjovt. F og Uwe Peters hentede ham i det tårn, han stod i. Han forstod, at de herefter skulle hjem og hente hundene for senere at finde det vildt, der var skudt. F afladede først sit våben, da han kom til gårdspladsen. Han så dette, da F steg ud af bilen, og han hørte lyden fra det hængslede magasin, der blev taget ud, hvorefter patronerne faldt ned i Fs hånd. Han så ikke F gøre det, men han hørte som nævnt lyden af patronerne fra magasinet, der faldt ned i Fs hånd. Den lyd, som han hørte, var lyden af, at ladegrebet blev taget tilbage. Han hørte både, at der blev taget ladegreb tilbage, og at magasinet blev åbnet. Han har hørt, at F har åbnet magasinet, og at patronerne faldt ud i Fs hånd. Han er ikke sikker på, at han har hørt, at F har taget ladegreb tilbage, og at der på den måde også er faldet patroner ud af riflen. Han er 99 % sikker på, at han har hørt F tage ladegrebet tilbage. Indtil i dag har han ikke været et sekund i tvivl om, at han både hørte lyden fra magasinet og patronerne, der faldt ud, og at der blev taget ladegreb tilbage. Han er i dag ikke sikker på, at han har set F tage patronerne ud, men han er sikker på, at han har hørt ham tage patronerne ud. Hvis han i bilen havde set, at bundstykket på Fs riffel var lukket, ville han have kommenteret det. Han, F og Uwe Peters spiste en frokost, hvor der også blev serveret alkohol. Han fik ikke noget alkohol og ved ikke, hvad de andre indtog af alkohol. Det var meningen, at de herefter skulle ud og eftersøge det vildt, som man mente var blevet anskudt. Han og F var de eneste til stede i jagthytten, da ulykken skete. F stod med sin riffel, da han kom tilbage efter at have været på toilettet. F sagde, at han ikke kunne finde sine briller, eller
- 8 - om han ikke kunne hjælpe ham, idet han ikke kunne finde sine briller. Han skulle hjælpe F med at montere et støtteben på Fs riffel. Støttebenet ville give bedre støtte, når man skulle skyde og træffe et dyr. Han sagde ikke noget til Fs spørgsmål om hjælp, men tog imod riflen. Han sagde som en sjov bemærkning: Nu er det vel ikke ladt igen. Han vidste godt, at våbnet ikke var ladt, idet han inden de gik ind til frokost havde kontrolleret sit og Fs våben udenfor. Han erindrer ikke, at F svarede, men han husker, at F lavede en grimasse, da han sagde det. Han havde også set Fs patroner ligge på havebordet udenfor, og i den forbindelse fjernede han dem. Det var meningen, at han skulle kontrollere våbnet, idet det var mærkeligt, at F havde skudt forbi 2 gange. Han startede med at vende riflen på hovedet. Inden da havde han stået med våbnet, og våbnet pegede i retning mod F. Han er godt klar over, at det må man ikke, men det gjorde han altså. Det samme har han oplevet, når han har gået ud på værkstedet, hvor våben under tiden kan pege imod medarbejderne, f.eks. hvis de sidder i en skruestik, og skruestikken bliver drejet. I sådanne tilfælde kan et våben blive drejet mod en medarbejder. I sådanne situationer, hvor våbnet peger mod andre, ved man, at våbnet er afladt. Da han tog våbnet for at sætte støttefoden på, var han 100 % sikker på, at våbnet var sikret og afladt. Han så ikke nogen grund til, at der skulle være patroner i våbnet. Det er hans opfattelse, at der må være kommet patroner i magasinet fra det tidspunkt, hvor han tjekkede Fs riffel, og hvor der ikke var patroner i magasinet, idet han, da ulykken var sket, så, at der nu var patroner i magasinet, idet han så våbnet stå på 3-foden efter ulykken. Det er unaturligt at lade et våben og give det videre indendørs. Han mener, at det må være F, der har kommet patroner i våbnet på et eller andet tidspunkt. Foreholdt sin forklaring for landsretten er han sikker på, at han også i landsretten forklarede, at han tjekkede sin og Fs riffel inden frokosten og satte dem ind i huset. Ved at tjekke våbnene forstår han, at han ser, om der er patroner i kammer og magasin. Han kan ikke huske, hvilken tilstand Fs riffel var i, dvs. om bundstykket var lukket. Normalt, hvis han skulle tjekke et våben, ville han kigge i magasin og kammer og også se, om bundstykket var lukket, og herefter trykke på aftrækkeren. Dette ville være rutine for ham. Han kan ikke huske helt præcist, hvilke manøvrer han foretog i forhold til Fs riffel, da han tjekkede den, men han er sikker på, at han har tjekket den, som han normalt ville gøre, idet det er helt rutine for ham. Han er desuden helt sikker på, at han kontrollerede Fs våben, og at der ikke var nogen patroner i våbnet, hverken i magasinet eller kammeret. Han vendte som nævnt Fs riffel på hovedet og begyndte at montere støttebenet, der skal sidde lige før løbets start. Mens han arbejdede på
- 9 - at få monteret støttebenet, snakkede han med F. Han vendte og drejede riflen og vendte riflen imod lyset for at få sat støttebenet på, idet der var dunkel belysning inde i jagthytten. Han tror, at han kiggede på kikkerten og montagen til kikkerten. Han har nok haft kikkerten af, men han kan ikke huske det. Han ville tage kikkerten af som et led i at tjekke, hvorfor riflen ikke skød korrekt. Dette ville være noget, han normalt ville gøre i en sådan situation. Han ved ikke, hvor længe han arbejdede med riflen, fra han fik den af F, indtil skuddet gik af. Det ville tage ca. 5 minutter at påmontere et støtteben. Han tjekkede nok også mundingen på riflen for at se, hvorfor F havde skudt forbi, idet mundingen er et af de følsomme steder på en riffel. Han ved ikke, om han helt nåede at få sat støttebenet på riflen, men da han så riflen efter ulykken stå på bordet, var den monteret med støtteben. Han foretog sig ikke andet med hensyn til riflen, før skuddet gik af. Han kiggede, inden skuddet gik af, på reolen og så Fs briller ligge der og tænkte, at det var mærkeligt. Han syntes også, at det var mærkeligt, at det var ham, der skulle sætte støttebenet på. Han ved ikke, hvad der skete, da skuddet gik af. Det næste, som han husker, var, at Uwe Peters ville have ham med udenfor, idet han sad på hug inde i hytten. Han ved ikke, om han kan være kommet til at skubbe til fire/safe -sikringen. Han har ikke set, hvor sikringen var placeret, dvs. om den var på fire eller safe, men han var som nævnt sikker på, at våbnet var sikret og tømt for patroner. Han så ikke nogen grund til, at der skulle være patroner i våbnet. Han overvejede ikke at trække bundstykket tilbage, idet han havde kontrolleret våbnet, inden de gik ind til frokost. Det var ikke nogen overvejelser, han havde i situationen, men han kan godt se bagefter, at han skulle have gjort det. I dag er han naturligvis klar over, at våbnet var ladt, og at han skulle have kontrolleret, at det ikke var ladt, inden han begyndte at arbejde på det. Den fire/safe -sikring, der er på riflen, er en, som man typisk bruger, når man sidder i sit tårn og skal til at skyde. Det afgørende vil være, at man kontrollerer, om der er patroner i riflen, og om riflen er ladt, idet han ikke alene vil sætte sin lid til fire/safe -sikringen, idet der kan være en fejlfunktion knyttet til den. Det er ikke kun F, som han har oplevet komme ind i værkstedet med en riffel, hvor bundstykket var lukket i. Dette har han også oplevet i forhold til andre medarbejdere. Det var således ikke møntet specielt på F. Ole Nielsen har supplerende forklaret bl.a., at F og virksomheden for ham var en og samme. Han kommer selv fra Svendborg og kendte F, inden han blev revisor for virksomheden. F havde ene mand opbygget virksomheden fra at have en omsætning på 0 kr. til at have 17 mio.
- 10 - kr. i årsomsætning. Det var F, der havde skabt dette. F var meget åben og vellidt i jagtkredse og andre kredse. Det var ham, der havde skabt kontakterne, og som forretningen var bygget op omkring. Foreholdt opgørelsen af og udviklingen i resultat før renter i landsrettens dom, forklarede han, at der var tale om en stigning på alle økonomiske parametre i denne periode og også længere tilbage. Fs virksomhed var oprindelig en lille forretning og endte som en stor forretning, der var kendt uden for Svendborgs grænser, og som havde kunder fra hele landet. Økonomisk var der således tale om en jævn positiv udvikling. Efter Fs død er det gået anderledes. Senest har man på den generalforsamling, hvor regnskabet for 2012 blev fremlagt, måttet konstatere, at årsomsætningen for 2012 har ligget på 12-13 mio. kr., hvilket er et fald på 25 % i forhold til tidligere. Der er også konstateret et underskud på 2 mio. kr. på trods af, at man har foretaget nedskæringer i virksomheden. Siden Fs død har man forsøgt at få to bestyrere til at køre virksomheden, men de har ikke kunnet holde niveauet og kontakterne til virksomhedens kunder. Nu er virksomheden så at sige førerløs. Det er A, der står i spidsen for virksomheden, men man mangler på nuværende tidspunkt en person, der kan erstatte F. Det, som har manglet, har været en evne fra de tidligere bestyreres side til at trække kunder til og få solgt varen. Han mener, at langt størstedelen af den økonomiske nedtur, som virksomheden har været ude for, skyldes Fs død, selv om finanskrisen også har en del af skylden. Han har fra bestyrelsesformanden hørt, at man har mistet nogle store kunder, men han har ikke set det dokumenteret. Beløbet på 1.877.720 kr. i landsrettens dom kan helt og aldeles henføres til Fs arbejdsevne og betydning for selskabet. Hvis F ikke havde opbygget selskabet, havde der ikke været den indtjening. Han erkender dog, at de øvrige medarbejdere også har haft indflydelse på resultatet, men det er ikke dem, der har opbygget forretningen. De medarbejdere, som har været ansat i virksomheden, har fået deres løn, og denne løn modsvarer den indsats, som de har lagt i virksomheden. Dette er baggrunden for, at han mener, at de ca. 1,8 mio. kr., er Fs værk. Vedrørende Fs arbejdsindsats set i forhold til beløbet på 1.877.720 kr. var der ikke tale om et 8-16 job, men om et livsværk. Medarbejderne har jo også været der efterfølgende, hvor der ikke er blevet tjent penge. Man er gået fra en lille forretning til en stor forretning med et stort overskud, og det er Fs fortjeneste. Dette er naturligvis baseret på et skøn fra hans side. Hvis virk-
- 11 - somheden ikke var omdannet til et selskab, havde F haft en personlig indkomst på 1.877.720 kr. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår det erstatningsretlige opgør efter en skudulykke med dødelig udgang for så vidt angår afdødes egen skyld og fastsættelse af afdødes årsløn. Egen skyld Højesteret lægger til grund, at både F og E, der begge arbejdede professionelt med jagtvåben, regnede med, at der ikke var patroner i Fs riffel, da F overlod riflen til E for at få monteret en trefod, og derfor foretog ingen af dem kontrol af riflen ved overgivelsen. Højesteret finder det godtgjort, at riflen ikke blot var ladt, men også lukket, da F overgav den til E, idet der ikke er grundlag for at antage, at E under monteringsarbejdet ladede eller lukkede riflen. Det er en grundlæggende sikkerhedsforskrift, at et våben ved overrækkelse skal være åbent og uladt. F burde derfor ved overgivelsen på ny have sikret sig, at riflen ikke var ladt, og at det var åbent, og E burde ved modtagelsen have åbnet og afladet det. Begge har således overtrådt en væsentlig sikkerhedsforskrift, og fejlene er nogenlunde lige store. Tre dommere Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen og Michael Rekling udtaler herefter: E burde, mens han havde riflen i sin varetægt, have sikret sig, at riffelløbet ikke kom til at pege mod nogen. Dette forhold findes imidlertid efter vores opfattelse ikke at kunne begrunde, at Es ansvar for ulykken anses for større end Fs, der var årsag til, at den farlige situation kunne opstå. Vi tiltræder derfor, at Es erstatningsansvar nedsættes med halvdelen på grund af Fs egen skyld. Dommerne Jon Stokholm og Jens Kruse Mikkelsen udtaler: Vi mener, at E begik en selvstændig, alvorlig fejl ved i hvert fald kortvarigt at lade riflens munding pege mod F, mens han arbejdede med at montere trefoden på riflen. Herefter finder vi, at E bør bære to tredjedele af ansvaret for ulykken.
- 12 - Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Årsløn Højesteret tiltræder, at Fs årsløn skal ansættes skønsmæssigt efter erstatningsansvarslovens 7, stk. 2, og tiltræder, at erstatningen skal fastsættes med udgangspunkt i vikarprincippet. Højesteret finder imidlertid, at der ved at fastsætte Fs årsløn til den løn, der blev ydet til den bestyrer, der blev ansat til at varetage hans opgaver, ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til, at Fs arbejdsindsats må antages at have været større end en sædvanlig bestyrers, og at F som person havde en væsentlig betydning for omsætningen i forretningen. På denne baggrund forhøjer Højesteret skønsmæssigt årslønnen fra 529.600 kr. til 700.000 kr. Erstatningen til Fs efterlevende ægtefælle, A, forhøjes herefter med 164.430 kr. i henhold til erstatningsansvarslovens 13, jf. 5-9. Forsørgertabserstatningen til Fs tre børn skal fastsættes efter erstatningsansvarslovens 14, jf. Familiestyrelsens vejledning nr. 10283 af 17. december 2007 om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at de ville have fået et højere børnebidrag og dermed for at fastsætte en højere forsørgertabserstatning ved en årsløn på 700.000 kr., som fastsat af Højesteret, end ved en årsløn på 529.600 kr., som anerkendt af E og tiltrådt af landsretten. Herefter tages As påstand til følge med 164.430 kr., mens landsrettens dom stadfæstes i forhold til B, C og D. Thi kendes for ret: E skal til A betale 164.430 kr. med procesrenter fra den 22. maj 2010. Landsrettens dom stadfæstes i forhold til B, C og D samt i forhold til afgørelsen om sagsomkostninger. Ingen part skal betale sagsomkostninger til nogen anden part for Højesteret.