Nr. 73 marts 2008Nyhedsjournalen Nyhedsbrev fra Læger uden Grænser / MSF i Danmark Kenya Drevet på flugt Foto: Brendan Bannon Urolighederne efter præsidentvalget har tvunget i hundredtusindvis af kenyanere til at rykke deres liv op med rode og søge sikkerhed i flygtningelejre. Rekord ved Danmarks Indsamling 2008 Danskerne donerede mere end 66 millioner kroner til at nedbringe børnedødeligheden i Afrika. Det er rekord for Danmarks Indsamling, som 12 humanitære organisationer står bag. Ny kollektion fra Pilgrim Pilgrim har designet to nye halskæder, som sælges til støtte for Læger uden Grænsers humanitære arbejde.
Nyhedsjournalen nr. 73 kenya 2 I uvishedens lejr Drab, vold og nedbrænding af huse tvang i årets første måneder hundredetusinder af kenyanere til i hast at forlade deres hjem og søge sikkerhed i flygtningelejre. Sygeplejerske Christiane Pahl og logistiker Søren Grønvald blev sendt til Kenya for Læger uden Grænser, efter urolighederne brød ud. Julius var glad for sit liv. Han havde et hus og et fast arbejde, som gjorde det muligt for ham at sende sine fire børn i skole. At give dem en fremtid. Men så kom valget den 27. december, som førte til kampe mellem Kikuyuer og Luoer. Begge stammer mente, at deres præsidentkandidat var valgets retmæssige vinder, og det fik gamle stridigheder mellem de etniske grupper til at blusse op. I ugerne efter valget fik Julius ligesom i tusindvis af andre kenyanere smidt et stykke papir med en besked ind ad døren: Hvis I ikke forsvinder inden på søndag, slår vi jer ihjel og brænder jeres hus ned. Med ét var Julius og hans familie forvandlet fra kenyanere til medlemmer af en stamme. I deres tilfælde en stamme, som var uønsket i det område, hvor de havde opbygget deres liv. De flygtede og endte i Jamhuri Park i hovedstaden Nairobi. Området er normalt dyrskueplads, men efter urolighederne husede parken ikke kvæg og fjerkræ men mennesker på flugt, der ventede i uvished om, hvornår de kunne rejse videre. - Vi har livet i behold, men vi har mistet alt. Vi skal tilbage til det sted, hvor vores forældre kommer fra, men der har vi jo ikke engang et tag over hovedet. Bliver vi her, er vi ikke i sikkerhed. Vi tør ikke tage af sted på egen
et land i krise Nyhedsjournalen nr. 73 3 Mange af de flygtninge, som har søgt sikkerhed i lejren i Endebess, har set deres hjem blive brændt ned. Læger uden Grænser sørger for husly ved at sætte telte op og uddele udstyr som tæpper, sæbe, hygiejne-sæt og køkkenredskaber. Foto: Brendan Bannon hånd, da vi skal igennem områder, hvor vores stamme ikke er velset. Vi håber på, at regeringen arrangerer transport, men vi har ikke hørt noget i dagevis. Det er som om, vi er glemt, fortæller Julius, som forlod sin hjemegn for mange år siden for at arbejde i en anden del af Kenya. Splittet op i stammer Forældrenes hjemegn blev for ham og mange andre kenyanere det eneste sted at søge i sikkerhed, efter urolighederne begyndte at splitte landet op i stammer. Op mod 600.000 mennesker blev ifølge FN sendt på flugt i deres eget land i månederne efter præsidentvalget. Stadioner, politistationer, fængsler og dyrskuepladser blev brugt som mellemstationer på flygtningenes vej mod hjemegnen. Den danske sygeplejerske Christiane Pahl blev sendt til Kenya for at være en del af Læger uden Grænsers (MSF) nødberedskab, som skulle hjælpe de lokale sygehuse i tilfælde af nye uroligheder. I dagene efter hendes ankomst arbejdede hun i flygtningelejrene omkring Nairobi, hvor hun skulle vurdere, om flygtningene fik den sundhedshjælp, de havde brug for. Kulde om natten og dårlige sanitetsforhold betød, at mange flygtninge blev ramt af luftvejssygdomme og diarré. Heldigvis fulgte sundhedscentrene godt med. Tilbage stod stemningen af tomhed og håbløshed, der prægede livet i lejrene. - Børnene løb rundt omkring, men de voksne sad mest tavse ved siden af plastiksækkene fyldt med de ejendele, som de havde nået at tage med sig. Øjnene stirrede ud i det tomme, som om de var fuldstændig paralyserede. Et barn faldt og græd, men først da en kvinde skubbede til moren, kunne hun tage sig sammen til at løfte og trøste barnet, fortæller Christiane Pahl. Hun mødte folk, der var flygtet, fordi ungdomsbander havde forhindret deres børn i at gå i skole. Og en kvinde, som måtte forlade sin hjemby og sætte sig på en bus til Nairobi to timer efter, at hun havde født. Nu boede hun med sit barn i et hus, der normalt bliver brugt til dyrene omgivet af en stank af urin og afføring og henvist til at sove på gulvet med den nyfødte. Håb om løsning Også den danske logistiker Søren Grønvald blev sendt til Kenya i begyndelsen af februar. For ham var det, der gjorde størst indtryk, de surrealistiske billeder af et land, som var i dyb krise, men hvor livet for nogle gik videre. - Jeg var ude på et stadion, hvor en masse flygtninge var hutlet sammen i en teltlejr. Lige ved siden af dem trænede det lokale foldboldhold, som om intet var sket. For dem gik tingene deres vante gang, forklarer Søren Grønvald. Blandt de mennesker, de talte med, oplevede begge danskere en undren over, hvordan tingene kunne udvikle sig så ekstremt i Kenya. - Folk kan ikke forstå, at det skal være på denne måde. Nogle kenyanere kommer med private donationer til flygtningene for at hjælpe, fortæller Christiane Pahl. Også Søren Grønvald fornemmede en ivrighed efter at finde en løsning blandt kenyanerne. - Mange er overraskede over, at vreden er kommet så voldsomt til udtryk. De er vant til at leve i fred og ro sammen med deres naboer, selv om de er fra en anden stamme, siger Søren Grønvald. Indtil videre må hundredtusinder af flygtninge i samme situation som Julius og hans familie bare vente på, at de kan vende tilbage til deres normale liv. n Kenya i tal Indbyggertal: 35,1 millioner Befolkning: Der er flere end 40 etniske grupper i Kenya. Blandt de største er: Kikuyu 24 pct., Luhya 15 pct., Luo 12 pct., Kalenjin 12 pct., Kamba 11 pct., Kisii 6 pct., Meru 6 pct., Maasai/ Samburu 2 pct. BNI pr. indbygger: 3.060 kr. (2005) Vækst i BNP pr. indbygger: 6,1 pct. (2006) Andel af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen, dvs. for mindre end én dollar om dagen: 56 pct. Forventet levealder: 51,0 år Kilder: www.um.dk og www.who.int
Nyhedsjournalen nr. 73 kenya 4 Sårene bliver svære at hele Urolighederne efter præsidentvalget i Kenya har efterladt dybe sår i forholdet mellem Kenyas etniske befolkningsgrupper. Det kan få store konsekvenser for landet, der ellers så ud til at være på rette vej. FN vurderer, at op mod 600.000 mennesker i månederne efter præsidentvalget i Kenya rykkede deres liv op med rode og forlod bolig og job for at søge mod en hjemegn, som for mange kenyanere blot var et fjernt minde. Drab på omkring 1.000 mennesker og utallige tilfælde af vold, voldtægt og trusler betød, at folk, der før boede dør om dør på trods af forskellig etnisk oprindelse, blev tvunget til at søge sikkerhed blandt stammefrænder. Selv om politikerne er kommet frem til en løsning om at danne en koalitionsregering, kan det blive meget svært at hele de sår, som urolighederne har forvoldt Kenya, vurderer professor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen. - Uanset hvor meget politikerne opfordrer folk til at vende hjem, så har volden skabt mistillid og revet op i gammelt nag mellem befolkningsgrupperne. Folk har set naboer slå løs på hinanden og har mistet familiemedlemmer. Det har været utrolig voldsomt, og der er blevet rykket ved holdningen til medmennesker og respekten for menneskeliv. I sådan en situation kan man ikke bare komme videre og flytte hjem fra den ene dag til den anden, mener Holger Bernt Hansen, som sammenligner situationen i Kenya med det tidligere Jugoslavien, hvor befolkningsgrupperne også rykkede sammen i hver deres geografiske områder som følge af konflikten i begyndelsen af 1990 erne. Arbejdspladser står tomme Folkeflytningen i Kenya betyder, at arbejdspladser som kaffe- og teplantager, skoler og hospitaler har mistet i tusindvis af medarbejdere. Andre steder i landet står store grupper mennesker uden job og bolig tvunget til at begynde forfra. Turismen står stille, og Kenyas rolle som transitland til Uganda, Rwanda og Congo er kommet under pres. Det sætter sine spor på økonomien, som ellers var i fremgang. Kenyas økonomi er den tredjestørste i Afrika syd for Sahara, og landet er mindre afhængigt af udviklingsbistand end de fleste afrikanske lande. I 2006 havde Kenya en økonomisk vækst på 6,1 procent, men allerede nu forventes landets BNP at gå tilbage med én til to procent. Netop fordelingen af goderne blandt Kenyas 40 etniske stammer har længe ligget som en gnist, der har været klar til at tænde op under uroligheder blandt befolkningsgrupperne. Helt tilbage fra 1960 erne har der været strid om jordbesiddelser i det frugtbare Rift Valley, På vej ud for at købe frugt blev 20-årige Farhida Atieno overfaldet. Da hun forsøgte at skærme for sit ansigt, blev næsten al huden på hendes ene hånd skåret af. Hun fik også sår i hovedet og måtte behandles på Læger uden Grænsers klinik i slumområdet Mathare i Nairobi. Foto: Brendan Bannon
et land i krise Nyhedsjournalen nr. 73 5 Sudan Tanzania MSF i Kenya Etiopien Uganda Kacheliba Mount Elgon kenya Kitale Eldoret Busia Molo Nakuru Victoria Homa Kericho søen Bay Nairobi Somalia Det indiske ocean som bønder fra landets største stamme, Kikuyu-folket, fik lov til at købe til favorable priser af Kenyas første præsident, som selv var Kikuyu. De senere års medvind har kun en lille gruppe nydt godt af, og mens økonomien var i fremgang, levede 56 procent af befolkningen i 2006 under den officielle fattigdomsgrænse. Ulige fordeling Det har været en udbredt opfattelse i befolkningen, at Kikuyu-folket, som også har stammefællesskab med den nuværende præsident Mwai Kibaki, blev favoriseret. Oppositionslederen Raila Odinga har derimod sit politiske bagland blandt Luo-folket, en af Kenyas andre store stammer. Odinga gik i december 2007 til valg på løfter om en mere ligelig fordeling af goderne blandt befolkningsgrupperne. Derfor var skuffelserne store, da Kibaki blev erklæret vinder efter en kaotisk stemmeoptælling og beskyldninger om valgsvindel. - Uoverensstemmelserne blandt stammerne har ligget og ulmet i årevis. I Kenya har vold og optøjer historisk set fulgt med, når der har været præsidentvalg. Men denne gang blev det voldsommere end nogen havde forestillet sig, og det hænger sammen med de høje forventninger, der var til valget. Da de viste sig ikke at blive indfriet, blev folk meget vrede og følte sig snydt, siger Holger Bernt Hansen. n Læger uden Grænser reagerede hurtigt Læger uden Grænser var allerede til stede i Kenya, da urolighederne brød ud. Det satte organisationen i stand til hurtigt at tilpasse aktiviteterne til den nye situation. Slumkvartererne Kibera og Mathare i Kenyas hovedstad Nairobi var blandt de områder, der blev ramt af vold, nedbrænding af huse og optøjer efter valget den 27. december. Her har Læger uden Grænser (MSF) tilbudt behandling for hiv/aids i over ti år, og MSF havde sundhedspersonale til stede, da urolighederne brød ud. Medarbejderne fra MSF s hiv/ aids projekter oprettede førstehjælpsklinikker og hjalp med at behandle de mange sårede på et lokalt hospital. Også i Mount Elgon i det vestlige Kenya arbejdede et hold fra Læger uden Grænser, som oplevede en eskalering af vold efter valget. De 23 medarbejdere fortsatte arbejdet med at opsøge patienter via mobile klinikker. Da omfanget af urolighederne tog til i begyndelsen af januar, sendte MSF yderligere personale til Kenya for at assistere på sundhedscentre og tilbyde nødhjælp til de mange mennesker, som blev spredt til flygtningelejre rundt omkring i landet. Et nødhjælpshold blev sendt til Kitale, hvor MSF hjalp med at opbygge flygtningelejre i Cherangani og APPEL Endebess. Medarbejderne satte 2.370 telte op, byggede latriner, udførte sundhedskonsultationer og uddelte rent drikkevand, hygiejne-sæt og tæpper til de flere tusinde flygtninge. Sidst i januar kom det til voldelige sammenstød i provinsen Rift Valley, og hospitalerne havde svært ved at følge med. MSF fløj medicinsk udstyr til området med helikopter og sendte personale fra Nairobi til området. Hiv/aids patienter udeblev De kaotiske tilstande i Kenya fik betydning for mange af de hiv/aids patienter, som Læger uden Grænser har i behandling i Nairobis slumkvarterer. I januar, da urolighederne var på sit højeste, og mange måtte flygte fra deres lokalområder, udeblev 591 patienter fra deres aftaler det er fire gange så mange som normalt. Det kan have alvorlige konsekvenser, da pludselige ændringer i patientens dosis af den livsforlængende ARV-medicin kan medføre resistens overfor behandlingen. For at holde fast i så mange patienter som muligt oprettede MSF en gratis hotline, som blev annonceret på plakater, via løbersedler og i aviser. Her kunne patienterne ringe ind og få at vide, hvor de kunne gå hen og få udleveret medicin i det område, hvor de nu befandt sig. Medarbejdere fra MSF gik desuden rundt i slumkvarterene og opsøgte patienter for at få dem til at genoptage behandlingen. n Drab, vold, voldtægter og nedbrænding af huse tvinger hvert år hundredetusinder på flugt i verdens konfliktområder. De har brug for husly, vand, sanitetsudstyr og lægehjælp. Du kan være med til at støtte Læger uden Grænsers arbejde for at sikre, at mennesker, som lider nød, får den hjælp, de har brug for. Alle bidrag hjælper Støt vores nødhjælpsarbejde ved at udfylde girokortet eller indbetale bidrag på giro 008-1000.
Nyhedsjournalen nr. 73 indsamling 6 Rekord ved årets Danmarks Indsamling En uge i januar samlede danskerne mere end 66 millioner kr. ind til at nedbringe børnedødeligheden i Afrika. Læger uden Grænser bruger sin del af pengene fra Danmarks Indsamling til at hjælpe børn i Liberia. Takket være danskernes bidrag til Danmarks Indsamling 2008 kan Læger uden Grænser (MSF) nu nå endnu flere børn i Liberias hovedstad Monrovia. I alt donerede danskerne 66.179.658 kr. til de 12 humanitære organisationer, der stod bag indsamlingen. Syv procent af beløbet, som er det højeste resultat for Danmarks Indsamling nogensinde, går til Læger uden Grænsers projekt. I Monrovia driver MSF børnehospitalet Island Hospital og to klinikker i den fattigste del af byen. På Island Hospital kan alle børn blive behandlet gratis, og der er rift om pladserne. Selv om der kun er 170 senge på hospitalet, så er der i gennemsnit 230 indlagte i døgnet. Med pengene fra Danmarks Indsamling vil MSF styrke indsatsen for at bekæmpe nogle af de største børnedræbere som underernæring, malaria og tuberkulose. Det overordnede tema for årets Danmarks Indsamling var børnedødelighed. Selv om børnedødeligheden på verdensplan er på vej ned, så er På Island Hospital i Liberias hovedstad Monrovia tilbyder Læger uden Grænser gratis behandling til børn, som er ramt af blandt andet underernæring, malaria og tuberkulose. Foto: Sofie Stevens/MSF der stadig millioner af børn, der dør af sygdomme, som let kan forebygges og behandles. I Afrika dør hvert sjette barn, inden det er fyldt fem år. n Jeg ønsker fremover at støtte Læger uden Grænser via Betalingsservice med: 100 kr. 150 kr. 200 kr. 250 kr. Andet beløb: Det valgte beløb opkræves: hver måned hver tredje måned hvert halve år hvert år Donornr. (står over dit navn på breve fra Læger uden Grænser) Navn Adresse Faste bidrag redder liv Tilmeld dig Betalingsservice Fast støtte fra vores donorer giver os friheden til at rykke ud når som helst og hvor som helst. Faste indtægter via Betalingsservice hjælper os også til at planlægge langsigtet, fordi vi på forhånd ved, hvor meget vi har at gøre godt med. For dig som donor giver det den fordel, at du ikke behøver at huske på at betale girokort og du sparer gebyrer og eventuelt turen til posthuset. Postnr. Telefon Pengeinstitut Reg.nr. By E-mail Kontonr. (max 10 cifre) Ikke øremærkede bidrag Bidrag til Læger uden Grænser via Betalingsservice er ikke øremærkede disse midler sætter os i stand til at hjælpe ofrene for krig, vold, sult og naturkatastrofer, der ikke nødvendigvis har mediernes opmærksomhed. De ikke øremærkede bidrag betyder også, at MSF hele tiden kan regne med at have et bestemt beløb til rådighed hver måned til at reagere på pludseligt opståede kriser. CPR-nr. (skal udfyldes, for at aftalen kan oprettes) Dato og underskrift PBS-nr. 02598264 Send kuponen til: Læger uden Grænser DB.gr.nr. 00001 Kristianiagade 8 2100 København Ø Du kan tilmelde dig Betalingsservice ved at udfylde og indsende kuponen eller ved at ringe til Læger uden Grænsers donorservice på telefon 39 77 56 56. n
verden rundt Nyhedsjournalen nr. 73 7 Drab får konsekvenser for indsatsen i Somalia Hundredetusinder af somaliere lever under svære betingelser i flygtningelejre. Et af de store problemer er manglen på mad, som betyder, at mange er underernærede. Foto: Jehad Nga I januar 2008 besluttede Læger uden Grænser (MSF) at trække alle internationale medarbejdere ud af Somalia. Beslutningen var en konsekvens af flere voldsomme angreb på medarbejdere fra MSF. 2. juledag 2007 blev en læge og en sygeplejerske fra Læger uden Grænser taget som gidsler af en bevæbnet gruppe i Bossaso i Somalia. De blev frigivet uskadte efter en uge. Men i februar fik et tilsyneladende planlagt angreb fatale følger for tre MSF-medarbejdere. Kirurg Victor Okumu fra Kenya, logistiker Damien Lehalle fra Frankrig og den somaliske chauffør Mohmed Bidhaan blev dræbt i Kismayo i Somalia ikke langt fra det hospital, hvor de arbejdede. MSF finder det fuldstændig uacceptabelt at ansatte, som brænder for den humanitære indsats, udsættes for kidnapning og drab. Læger uden Grænser er fast besluttet på at fortsætte med at yde nødhjælp i Somalia, men for at kunne udføre arbejdet er MSF som neutral og selvstændig organisation afhængig af accept, støtte og beskyttelse af lokalsamfundene. Derfor så MSF sig nødsaget til at trække alle 87 internationalt ansatte ud af 14 projekter rundt om i Somalia, mens omkring 800 nationalt ansatte fortsætter arbejdet. Hundredetusinder af somaliere bliver således de indirekte ofre for angrebet. Somalia står som nummer ét på MSF s liste over verdens mest oversete kriser i 2007. n Øget behov for hjælp til flygtninge i Tchad Voldsomme kampe mellem regeringssoldater og oprørsgrupper fik i begyndelsen af februar tusinder til at flygte fra Tchads hovedstad N Djamena. Læger uden Grænser (MSF) behandlede sårede og uddelte medicin og udstyr på flere hospitaler i byen under kampene. Tusinder af flygtninge søgte til grænsebyen Kousseri i nabolandet Cameroun, som ligger mindre end 15 kilometer fra N Djamena. Flygtningene manglede mad, rent vand og adgang til basale sundhedsydelser. MSF ydede støtte til skadestuen på hospitalet i Kousseri, uddelte nødhjælpsforsyninger, sikrede adgang til rent vand og lavede opsøgende arbejde i et område, hvor over 1.000 flygtninge opholdt sig. Flere transportfly fløj til Cameroun med medicin, medicinsk udstyr og andre nødhjælpsforsyninger. I den østlige del af Tchad fortsatte Læger uden Grænser med at yde hjælp, men på grund af sikkerhedssituationen blev MSF nødt til at begrænse aktiviteterne. Foruden de mange lokale, der har behov for hjælp, huser det østlige Tchad op mod 400.000 flygtninge fra Darfur. MSF har i øjeblikket 17 udsendte medarbejdere i N Djamena og 20 i Kousseri i Cameroun. n En 35-årig kvinde ligger i sengen på et hospital i Tchads hovedstad N Djamena. Hun blev såret af et skud under de voldsomme kampe mellem regeringsstyrker og oprørere. Foto: Benedicte Kurzen
Nyhedsjournalen nr. 73 8 K ollek t I o N 2008 Nye Msf-smykker fra Pilgrim smykkefirmaet Pilgrim har designet en ny, flot forårskollektion af de særlige smykker, som firmaet producerer for at støtte Læger uden Grænser (MSF). Pilgrim bærer alle omkostninger til design, produktion og moms og har ingen avance af salget. Hele beløbet går altså ubeskåret til MSF s arbejde for at hjælpe mennesker i nød. Den nye kollektion består af to halskæder. Den ene er sat sammen af tre kæder med hver sit vedhæng, som forestiller henholdsvis en sygeplejerske, en læge og et MSF-logo. Den anden er en unisex-halskæde, som har en lille globus som vedhæng. Begge halskæder koster 265 kr. inklusiv moms og forsendelse. Du kan købe Pilgrim-smykkerne på www.msf.dk eller bestille dem ved at ringe på telefon 39 77 56 00. n D a N s K e R e I F e l t e N 1 edda Schmidt-Bambach, administrativ koordinator, Liberia/Monrovia 2 Himedan Mohammed Himedan, projektkoordinator, kenya/busia 3 anders Bæhring, logistiker, Liberia/Monrovia 4 Norbert Payne, projektkoordinator, DR Congo/Bunia 5 eva Capa Corrales, projektkoordinator, Zimbabwe/epworth 6 Tomas Østergaard Jensen, læge, Zimbabwe/epworth 7 Jo Gudman Rasmussen, administrator, Cameroun/Bertoua 8 elna Bruun, administrator, Malawi/Thyolo 9 Christiane Pahl, sygeplejerske, kenya/nairobi 10 Søren Grønvald, logistiker, kenya/nairobi 11 Ulla Collins, bioanalytiker, Burma/Myeik 12 anders Neergaard Jacobsen, logistiker, etiopien/oromyia 13 anders kjær Nielsen, logistiker, Sierra Leone og Liberia 14 Marie keiding, sygeplejerske, Sierra Leone/Bo 15 Laké kristensen, sygeplejerske, Indien/Chhattisgarh 16 anita arslan, feltkoordinator, etiopien/oromyia 17 anne Mette klingenberg Nielsen, sygeplejerske, Sydafrika/Limpopo 18 Trine Marott, sygeplejerske, Nordsudan/Port Sudan 19 Fenja Fasting, administrator, Nordsudan/khartoum 20 Jens W. Pedersen, sygeplejerske, Nordsudan/Darfur 14 13 1 3 7 1918 20 1612 9 4 2 10 8 5 6 17 15 11 Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, kristianiagade 8, 2100 københavn Ø, telefon 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, e-mail info@msf.dk, www.msf.dk / www.msf.org, Giro 008-1000, Ansvarshavende redaktør Michael Gylling Nielsen, Redaktion og tekst eline Holm, Maria Dohn, Mikkel Dalum, Chris evers. Redaktionen afsluttet den 3. marts 2008, Oplag 42.500 stk., ISSN 1601-5061 Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra arcografisk, Repro og trykning, 96 16 52 00 og Nina grut, Grafisk design, www.ninagrut.dk Fotos øverst side 3 og 5: Susan Sandars/MSF, Brendan Bannon. Fotos øverst side 7: Tim Dirven, Benedicte kurzen, Rafa Carrascosa/MSF.