Servicevejvisning Administrationsgrundlag, Herning Kommune Servicevejvisning Administrationsgrundlag Marts 2013-1-
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...3 2 Servicevejvisning i Herning Kommune...4 2.1 Trafikal begrundelse...4 2.2 2.2.1 Type af servicemål der kan få vejvisning...5 Terminalmål...5 2.2.2 Offentlige og private virksomheder...5 2.2.3 Overnatningsmål...8 2.2.4 Fritids- og turistmål...9 2.2.5 Udpegning af lokale servicemål...11 2.2.6 Andre mål for vejvisning...12 2.3 Hvordan servicevejvises...12 2.3.1 Områdevejvisning generelt...12 2.3.2 Standardtavler i områder/erhvervsområder...12 2.3.3 Midlertidig servicevejvisning...14 2.3.4 Skriftstørrelse og type...14 2.3.5 Firmalogo...15 2.3.6 Tavlegalger til servicepilvejvisere...16 2.3.7 Piktogram frem for tekst...16 2.3.8 Vejnavnetavler som del af servicevejvisning...17 2.3.9 Reklamer som forstyrrende element...17 2.3.10 Husnumre som element i servicevejvisning...19 2.3.11 Åbent land...19 3 Administrative procedurer og retningslinjer, servicevejvisning...20 Bilag 1 Love, regler og baggrund. Marts 2013 Bilag 2 Sagsfremstilling for konkrete virksomheder. Marts 2013-2 -
1 INDLEDNING Dette dokument inkl. bilag er administrationsgrundlaget for servicevejvisning i Herning Kommune. Retningslinjerne følger vejregler og bekendtgørelse. Notatet er beregnet til intern brug i forvaltningen. Formålet med administrationsgrundlaget er, at: - Have en klar og præcis beskrivelse af procedure og retningslinjer, når der kommer ansøgninger om servicevejvisning (fx via et nyt erhvervsbyggeri, etablering af ny virksomhed eller lign.). - Have fælles og ensartet administrationsgrundlag af ansøgninger om servicevejvisning. - Have taget aktivt stilling til, hvad kommunen ønsker der skal servicevejvises til fremover. - Skabe fornuftige rammer for erhvervslivets ønsker under hensyntagen til gældende regler - Have klare retningslinjer for ny servicevejvisning. - Servicevejvisning medvirker til bedre trafiksikkerhedsmæssige forhold i kommunen, når information gives på rette sted og i rette tid, så trafikanterne kan overskue og læse vejvisningen og når trafikken via vejvisning ledes ad de mest trafiksikre veje. - Opnå bedre æstetiske forhold. - Sikre at byens kunder (ikke stedkendte trafikanter) let kan finde rundt i byen og til de enkelte attraktioner, virksomheder mv. på en enkel og overskuelig måde. Bemærk, at P-vejvisning og øvrig vejvisning ikke er medtaget. Retningslinjerne er udarbejdet med bistand fra rådgivningsfirmaet Moe & Brødsgaard A/S. - 3 -
2 SERVICEVEJVISNING I HERNING KOMMUNE Succeskriteriet og målsætning er, at der opnås en god og anvendelig servicevejvisning for borgere, erhverv og gæster. Det er vigtigt at både offentlige og private virksomheders ønsker imødeses mest muligt, men indenfor de udstukne rammer, så alle behandles ens. MÅLSÆTNING Servicevejvisningen skal: tilgodese trafikanternes behov for at finde vej til servicemål. være struktureret, enkel og entydig, være en service for turister, erhvervsbilister og ikke-stedkendte trafikanter, sikre, at det fremover er lettere at finde rundt til servicemål, blandt andet medvirke til færre fejlkørsler, unødig omvejskørsel, bedre trafiksikkerhed, bedre miljø og vejæstetik. Administrationspraksissen skal: sikre klare retningslinjer for administration af servicevejvisning kunne anvendes til prioritering og vurdering af fremtidige ansøgninger om servicevejvisning, være et dynamisk værktøj for forvaltningerne, sikre at servicevejvisning bliver behandlet ensartet og dermed sikre homogen vejvisning. 2.1 Trafikal begrundelse Grundlaget for servicevejvisning. Uddrag fra vejreglerne: Det er af stor betydning, at vejvisningen kun omfatter oplysninger, som en rimelig del af trafikanterne kan tænkes at ville udnytte under rejsen. Det bør undgås at vejvise til mål, der kun opfylder marginale behov for trafikanterne. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 334: Almindelig servicevejvisning skal være trafikalt begrundet. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 For at få en mere konkret vurdering af, hvornår vejvisningen til et servicemål er trafikalt begrundet, kan følgende lægges til grund for afgørelsen: Det er nødvendigt at tage hensyn til målet på baggrund af kommunens trafikplanlægning. For eksempel kan trafikplanlægningen prioritere at overflytte trafik fra den nærmeste vej mod målet til en overordnet vej (men længere rute) af hensyn til miljøbelastning, trafiksikkerhed eller lignende. Servicemålet har et stort antal ikke stedkendte besøgende. Servicemålet besøges af et stort antal lastvognstog. Vejnettets kompleksitet gør det vanskeligt at finde vej. Vejenes tracé gør det nødvendigt fx at forvarsle. Vejvisning til mål som hovedsageligt benyttes af lokale og stedkendte trafikanter (såsom skoler, vuggestuer, aftenskoler mv.) betragtes normalt ikke som trafikalt begrundet. Vejvisningen bør kun lede til mål, som kan opfylde trafikanternes forventninger, jf. beskrivelserne for de enkelte mål. - 4 -
2.2 Type af servicemål der kan få vejvisning Der er i dette notat udført en liste med en generel vurdering af forskellige typer af servicemål der kan/ikke kan få servicevejvisning i Herning Kommune. Det er altid en forudsætning at målet kan betragtes som trafikalt begrundet. Forvaltningen foretager altid en konkret vurdering ud fra det mål der ansøges om med udgangspunkt i nedenstående retningslinjer. I bilag 2 er konsekvenserne for en række udvalgte virksomheder beskrevet. Vedr. hvordan og hvorfra der kan vejvises henvises til vejregelhæfte 3, Servicevejvisning. 2.2.1 Terminalmål Terminalmål er containerhavne, havne, færgeoverfarter, lufthavne, jernbanestationer, busterminaler mv., som bl.a. findes på Kort og Matrikelstyrelsens færdselskort i mål 1:200.000. Derudover omfatter terminalmål transportcentre. Følgende generelle terminalmål vurderes at kunne være aktuel for Herning, og er vurderet. Måltype, Terminalmål Jernbanestation Servicevejvisning En jernbanestation vurderes at være et trafikalt begrundet mål, idet der kommer en del ikkestedkendte køretøjer. Der kan vejvises med piktogram M 13 Jernbanestation. Busterminal En busterminal vurderes at være et trafikalt begrundet mål, idet der kommer en del ikkestedkendte køretøjer. Der kan vejvises med piktogram M 14 Busterminal. Transportcenter Et transportcenter vurderes at være et trafikalt begrundet mål, idet der kommer mange ikkestedkendte tunge køretøjer. Der kan vejvises med piktogram M 15 Transportcenter, når vejreglernes krav om et transportcenter er opfyldt. Vedr. hvordan og hvorfra der kan vejvises henvises til vejregelhæfte 3, Servicevejvisning. 2.2.2 Offentlige og private virksomheder Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 340 Når det er trafikalt begrundet, jf. 334, kan der vejvises med tekst til følgende mål: 1) Almene institutioner og anlæg (hospitaler, skoler, sports-/idrætsanlæg og lignende) 2) Kulturelle institutioner (kulturhuse, forsamlingshuse, teatre og lignende) 3) Offentlige kontorer og servicefunktioner 4) Industriområder 5) Offentlige og private virksomheder. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012-5 -
Uddrag fra vejregel hæfte 3, Servicevejvisning: Hvis vejbestyrelsen skønner, at den almindelige afmærkning med vejvisere, gadenavne og husnumre er utilstrækkelig til at vejlede trafikanterne til virksomheden, kan der vejvises til større offentlige kontorer, større private virksomheder, servicefunktioner, hospitaler, kursuscentre og sko-ler der i væsentligt omfang besøges af ikke lokalkendte trafikanter (fx på grund af kursusvirksomhed eller internationale aktiviteter). Samtidigt skal vejvisning være påkrævet af færdsels- eller miljømæssige grunde. Der kan vejvises til industriområder og større messe og udstillingsområder. Forvaltningen vil derfor altid bl.a. vurdere om: - Den almindelige afmærkning med gadenavn og husnumre er tilstrækkeligt - Den private eller offentlige virksomhed kan betegnes som større ud fra en lokal betragtning og om der kommer mange ikke lokalkendte trafikanter. Måltype, Offentlige og private virksomheder Hospitaler Servicevejvisning Hospitaler besøges af mange ikke stedkendte trafikanter der kommer fra et stort opland. Vejvisning til hospitaler er særligt vigtigt i forhold til at vejvisningen udføres enkelt og ensartet, så trafikanter nemt og hurtigt kan komme frem. Der kan vejvises med piktogram M 21, hvis der er godkendt skadestue. Skoler o. lign. Videregående uddannelsesinstitutioner Børneinstitutioner Sports- og idrætsanlæg (som ikke er behandlet som særskilt mål i denne liste) Undervisningsinstitutioner som folkeskoler, privatskoler, efterskoler, gymnasier mv. bør som hovedregel ikke have vejvisning, da det primært er lokalkendte der besøger stedet. Kun hvis der fx er en tilknyttet koncertsal eller lign. med mange kortvarige aktiviteter med ikkestedkendte besøgende, kan der evt. opsættes vejvisning. Tilsvarende gælder for højskoler mv. medmindre det er et stort kursus- og konference center med mange ikke lokalkendte besøgende. Der skal som hovedregel ikke vejvises til uddannelsesinstitutioner, da det primært er lokalkendte, der besøger stedet. Hvis uddannelsesstedet imidlertid har mange kortvarende møder, kortvarende kurser mv. for ikke-stedkendte trafikanter, og hvis det ikke ligger i et tydeligt vejvist område med områdenavn, kan der opsættes vejvisning. Der skal som hovedregel ikke vejvises til børneinstitutioner som fritidscentre mv., da det primært er lokalkendte, der besøger stedet. Sportsklubber: Der kan vejvises hvis det vurderes, at der kommer mange ikke stedkendte trafikanter, fx hvis der ofte er stævner o. lign. med mange (minimum regionale) ikke lokalkendte besøgende. Til større arrangementer kan der ansøges om midlertidig vejvisning. - 6 -
Der vejvises til store idrætsanlæg med mange arrangementer, fx koncerter, store sportsbegivenheder mv. Spejder o. lign Kulturhuse og teatre Museer Der skal som hovedregel ikke vejvises mod spejderklubber o. lign., da det primært er lokalkendte, der besøger stedet. Hvis et kulturhus, fx et musikhus, teater eller lign. har flere større forestillinger, som ventes at tiltrække mange ikke-stedkendte trafikanter kan det være trafikalt begrundet. Mindre kulturhuse af primært lokal karakter med lokalkendte besøgende vejvises der ikke til. Hvis et museum kan betragtes som en betydningsfuld seværdighed og dermed er trafikalt begrundet kan der vejvises. Vejvisningen sker med piktogram M 52,1, hvis det er en lokal seværdighed eller M52,2, hvis det er udpeget som en national seværdighed. M 52,1 M 52,2 Forsamlingshuse Offentlige kontorer og servicefunktioner (som ikke er handlet som særskilt mål i denne liste) Bibliotek Industri- og erhvervsområder Der vejvises som udgangspunkt ikke til forsamlingshuse, beboerhuse mv. Det vurderes dog altid nærmere om forsamlingshuset har en del ikke-stedkendte trafikanter eller forsamlingshuset er placeret unaturligt i forhold til den pågældende landsby. Der skal som hovedregel ikke vejvises mod offentlige kontorer og servicefunktioner, da det primært er lokalkendte der besøger stedet. Dog kan der vejvises hvis det vurderes, at der kommer en del ikke stedkendte trafikanter. Et bibliotek henvender sig primært til lokalkendte, som ved hvor biblioteket ligger. Der vurderes ikke at komme tilstrækkelig mange ikke stedkendte til biblioteker og dermed er målet ikke trafikalt begrundet. Dog har hovedbiblioteket i Herning mange foredrag mv., hvor der kommer ikke stedkendte trafikanter, så her vil det være trafikalt begrundet at have vejvisning. Industri- og erhvervsområder er et trafikalt begrundet mål med besøg af mange ikkestedkendte trafikanter, herunder ofte tunge køretøjer. Der vejvises med piktogram M 57. Se også særskilt afsnit om hvordan der vejvises til erhvervsområder. Klinikker Klinikker som fx kiropraktor, tandklinik, fodklinik mv. henvender sig primært til lokalkendte, som ved hvor klinikken ligger og/eller kan finde den via adressen. Kan ikke betragtes som værende - 7 -
trafikalt begrundet. Genbrugspladser og lossepladser Genbrugs- og lossepladser er oftest et trafikalt begrundet mål, idet der oftest kommer mange ikke-stedkendte tunge køretøjer til pladsen. Der vejvises ikke til nærgenbrugspladser, som udelukkende benyttes af lokale. Jobcentre Plejecentre mv. Indkøbscentre Messe- og udstillingsområder Naturcenter Jobcentre bliver primært besøgt af lokalkendte og vurderes ikke at være trafikalt begrundet. Plejecentre o. lign. vurderes primært benyttet af trafikanter fra lokalområdet. Målet vurderes ikke at være trafikalt begrundet. Der vejvises som udgangspunkt ikke til indkøbscentre. Dog kan der vejvises hvis centret er stort, har et stort opland, og tiltrækker mange ikke-stedkendte trafikanter. Der kan vejvises til større messe og udstillingsområder. Dette ud fra betragtning om mange ikke lokalkendte besøgende. Der kan vejvises hvis det vurderes, at der kommer mange ikke stedkendte trafikanter, fx hvis der ofte er arrangementer, udstillinger mv. som tiltrækker ikke lokalkendte fra et større opland. Er et naturcenter en større lokal seværdighed kan der vejvises i henhold til dette (se afsnit om lokale seværdigheder). Vedr. hvordan og hvorfra der vejvises henvises til vejregelhæfte 3, Servicevejvisning. 2.2.3 Overnatningsmål Ved overnatningsmål forstås både de enkle overnatningsformer og mål som hoteller, moteller og vandrerhjem. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 342 Der kan vejvises til hytter med dag til dag udlejning, campingplads, samt til vandrerhjem, hotel, kro eller motel. Til følgende mål vejvises med servicetavler eller med en række servicesymboler samlet i en hvid/blå rutevejviser eller tabelvejviser: 1) M 31 Campingpladser 2) M 32 Campingplads for autocampere 3) M 33 Campinghytter 4) M 41 Vandrerhjem 5) M 42 Hoteller, kroer, moteller. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 343 Servicetavle M 31 Campingplads, M 32 Campingplads for autocampere og M 33 Campinghytter må kun anvendes i forbindelse med campingpladser eller hytter, hvor det er dokumenteret, at de som minimum opfylder Naturstyrelsens Campingreglement. Stk. 2. M 32 Campingplads for autocampere kan dog også anvendes i større byer som vejvisning til lokaliteter, hvor parkering med autocampere er tilladt. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012-8 -
Følgende generelle overnatningsmål vurderes at kunne være aktuel for Herning, og er vurderet. Måltype, Overnatningsmål Campingpladser Servicevejvisning Campingpladser bliver besøgt af mange ikkestedkendte og vurderes at være trafikalt begrundet. Hvis der ligger andre campingpladser i nærheden, og der således er vejvist i flere retninger i samme kryds, kan der anvendes både piktogram M 31 og tekst. Når der ikke er valgmuligheder vejvises udelukkende med piktogram. Campingplads for autocampere kan vejvises med piktogram M 32 Har campingpladsen campinghytter, kan der suppleres med piktogram M 33. Vandrehjem Vandrerhjem besøges af mange ikke-stedkendte og vurderes at være trafikalt begrundet. Der vejvises med piktogram M 41. Hoteller og kroer Hoteller og kroer besøges af ikke-stedkendte trafikanter og kan derfor betragtes som trafikalt begrundet. Der vejvises normalt kun med piktogram M 42. Hvis der ligger flere hoteller i umiddelbar nærhed af hinanden, kan navngiven hotelvejvisning dog anvendes. Ved flere hoteller kan teksten øvrige benyttes. Vedr. hvordan og hvorfra der vejvises henvises til vejregelhæfte 3, Servicevejvisning. 2.2.4 Fritids- og turistmål Uddrag fra vejregelhæfte 3, Servicevejvisning: Fritids- og turistmål er mål, som trafikanterne søger i deres fritid. Der kan vejvises til kirker, større idrætsanlæg, naturområder, fritidsområder, større turistanlæg, fiskesøer og golfbaner. Der kan vejvises til offentligt tilgængelige badesteder såvel indendørs (svømmehaller) som udendørs (friluftsbad og badestrand). Der kan vejvises til følgende typer af seværdigheder og turistattraktioner: Museer, samlinger, særlige naturseværdigheder og udsigtssteder, zoologiske haver og dyreparker, slotte og herregårde, parker og større haveanlæg, forlystelsesparker og oplevelsescentre, fortidsminder, lokaliteter af historisk eller kulturel betydning, udflugtssteder, kirker af særlig historisk eller kulturel betydning samt seværdigheder og attraktioner optaget på UNESCO verdensarvsliste samt godkendte nationalparker. - 9 -
Der vejvises normalt kun til seværdigheder, turistattraktioner mv., hvis de kan godkendes som betydende seværdigheder. Vejvisning til seværdigheder, turistattraktioner og nationalparker bør normalt ske med hvid/blå vejvisere med angivelse af seværdighedens betegnelse med servicesymbol M 52,1, M 52,2, M 53 eller M 54 anbragt i roden. Følgende generelle fritids- og turistmål vurderes at kunne være aktuel for Herning, og er vurderet. Måltype, Fritids- og turistmål Badested Servicevejvisning Uden- og indendørs badesteder henvender sig primært til lokale. Kun hvis der afholdes mange store svømmekonkurrencer eller lign. opsættes vejvisning. Vejvisning er i form af piktogram M 35,1 eller M 35,2. Golfbane Der er en del ikke stedkendte trafikanter, der benytter golfbane. Vejvises kun med piktogram M 36 Golfbane. Fiskesø (Put and Take) Der formodes at være en del ikke stedkendte trafikanter, der benytter større Put and Take søer. Der vejvises med piktogram M 37 Fiskesø. Kirke Der kan komme en del ikke stedkendte i forbindelse med bryllupper, begravelse mv. Der vejvises med piktogram M 51. Lokal seværdighed En lokal seværdighed som vurderes til at være trafikalt begrundet. Se særskilt afsnit herom. Der vejvises med piktogram M 52,1. National seværdighed Nationale seværdigheder er vurderet trafikalt begrundet via en national vurdering. Der vejvises med piktogram M 52,2. P.t. er Søby Brunkulslejer på listen. UNESCO verdensarvsmonument UNESCO verdensarvsmonument er vurderet trafikalt begrundet via en national vurdering. Der vejvises med piktogram M 53. - 10 -
Nationalpark Nationalparker er vurderet trafikalt begrundet via en national vurdering. Der vejvises med piktogram M 54. Rideskoler Naturområder (skove, søer o. lign.) Hvis der afholdes stævner der tiltrækker en del ikke stedkendte trafikanter kan der vejvises, ellers ikke. Ved større stævner kan der eventuelt ansøges om midlertidig vejvisning. Naturområder besøges oftest kun/primært af lokalkendte og de har ikke mange ikke lokalkendte besøgende. Der kan derfor ikke opsættes vejvisning. Der kan dog opsættes vejvisning, hvis det vurderes, at det er en lokal seværdighed (se afsnit om dette) eller at det er en national seværdighed. P.t. er Ulfborghederne udpeget som national seværdighed indenfor Herning Kommune. Kommunen, private skove og statsskove kan evt. vælge at opsætte mindre skilte i åbent land der opfylder Naturbeskyttelseslovens retningslinjer. Vedr. hvordan og hvorfra der vejvises henvises til vejregelhæfte 3, Servicevejvisning. 2.2.5 Udpegning af lokale servicemål Jf. Vejreglerne (Servicevejvisning hæfte 3) kan vejmyndigheden selv udpege hvilke lokale mål der kan opfylde kriterierne for at være et lokalt servicemål der kan vejvises med piktogram M 52,1. Seværdigheder og attraktioner skal jf. bekendtgørelse om servicevejvisning have høj kvalitet og stor offentlig interesse. Uddrag fra Vejregler, hæfte 3, Servicevejvisning: Lokal seværdighed M 52,1 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 355 Servicesymbol M 52,1 Lokal seværdighed må kun anvendes i forbindelse med seværdigheder og attraktioner af høj kvalitet og stor offentlig interesse, jf. stk. 2. Stk. 2. Afmærkningen jf. stk. 1, forudsætter, at det overfor vejbestyrelsen eller vejmyndigheden er dokumenteret, at seværdigheden som minimum opfylder følgende kvalitetskrav: 1) Den skal have interesse for en bred målgruppe. Dette skal dokumenteres ved oplysning om besøgstal eller materiale, der beskriver seværdighedens eller attraktionens oplevelsesværdi for både den danske befolkning og for udenlandske turister 2) Den skal mindst være åben for publikum 5 timer om dagen, 5 dage om ugen i perioden 1. maj til og med september 3) Der skal i umiddelbar tilknytning til den være opsat en informationstavle, hvor det på dansk, engelsk og tysk oplyses i hvilke måneder, dage og timer publikum har adgang til den. Det gælder dog ikke naturområder, fortidsminder og lignende med ubegrænset adgang. Informationstavlen skal endvidere indeholde en beskrivelse af seværdighedens eller attraktionens art og karakter. For entrébetingede seværdigheder eller attraktioner skal der endvidere oplyses om aktuelle priser 4) Den skal fremstå velplejet og velholdt 5) Der skal være en adgangsvej med jævn belægning til den. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012-11 -
Med udgangspunkt i ovenstående vurdering vil kommunen gennemgå de lokale seværdigheder for fremtidig vejvisning med M 52,1 og derefter udarbejde en konkret liste. Eksempel på mål der er blevet vurderet som lokal seværdighed. 2.2.6 Andre mål for vejvisning Der findes desuden en række servicesymboler der kan anvendes til tankstationer, rastepladser, toiletter mv. Fremgår af bilag 1. 2.3 Hvordan servicevejvises Generelt følges vejreglerne om servicevejvisning. Nedenfor beskrives lidt praktiske forhold om hvordan der servicevejvises specifikt i Herning Kommune. 2.3.1 Områdevejvisning generelt Servicevejvisning kan begrænses væsentligt ved fx at navngive byområder, industriområder eller sportsanlæg, hvor der er flere enkeltmål, der ellers skal vejvises særskilt til. Det er et velkendt princip som anvendes med succes i kommunerne og som trafikanterne er vant til. Herning har en række områder hvor dette princip er benyttet (fx HI Park) og vil også fremover benytte dette princip. Dvs. nye og eksisterende områder navngives (hvis de ikke allerede er det) og virksomheder beliggende i det pågældende område får dermed udelukkende vejvisning via områdevejvisning. Først når trafikanterne er kommet til selve området, kan der vejvises til virksomhederne. I de tilfælde, hvor der fx er en fællesbetegnelse af servicemål inden for et område (eksempelvis kunstmuseerne/attraktioner i Birk Centerpark) kan der vejvises. I sådanne tilfælde er vejvisningen primært via piktogram for seværdighed. Områdebetegnelser kan med fordel fremgå af byinformationstavler, områdeinformationstavler og informationstavler på parkeringspladser. Hvis et område navngives, skal virksomhederne inddrages og informeres for at kunne ajourføre adresser og brochurer. 2.3.2 Standardtavler i områder/erhvervsområder Hidtil har praksis i forvaltningen været, at der ved nye erhvervsområder som udgangspunkt vejvises først med områdenavn og dernæst med tydelige vejnavneskilte og tydelige husnumre på virksomhederne. - 12 -
Der har imidlertid været forskellig praksis i de forskellige kommuner inden kommunesammenlægningen og derfor er der forskellige modeller i og omkring de nuværende erhvervsområder. En god metode til at begrænse informationsmængden er at etablere informationstavler. Der kan på sådanne tavler gives næsten ubegrænset information til trafikanter, der holder stille. Eksempel på områdekort. Bemærk at der er mulighed for at stoppe uden at genere øvrig trafik og at kortet er belyst. Eksempel fra Herning Vest. Fremover anbefales anvendt ensartede erhvervstavler. Her ses et eksempel på en tavle med en udformning som vejreglerne anbefaler: Eksempel på erhvervsområdetavle. Teksten er lille, idet trafikanterne holder stille på vigeplads og aflæser tavlen (ikke eksempel fra Herning) Fremover administreres således: - Der opsættes fortsat tydelige vejnavnetavler i erhvervsområder og virksomhederne opfordres til at opsætte tydelige husnumre. - Alle større erhvervsområder i kommunen navngives (hvis de ikke allerede har et navn) - Erhvervsområderne vejvises fra nærmeste større vej. - 13 -
o Med tabelvejviser inden indkørsel til området, dog med pilvejvisere på mindre veje. o Anvendes piktogram og tilhørende (kortfattet) navn på området - Der kan efter behov opsættes (løbende) ensartet områdetavler for erhvervsvirksomhederne i erhvervsområder. Finansieres af virksomhederne. Kommunen varetager vedligeholdelse af nyopsatte skilte. Ved nye byggemodninger skal det tænkes ind i området fra start. o Ved indkørsel til erhvervsområdet (om muligt ca. 20 m efter indkørslen) placeres en informationstavle med et oversigtskort. Evt. suppleres med visning af virksomhedernes beliggenhed i området og tilhørende navn o Informationstavlen placeres så trafikanter inkl. lastbiler kan parkere og aflæse informationstavlen uden at genere øvrige trafikanter. Hvis muligt gerne i form af en vigeplads. o Informationstavlen udformes, så der løbende og let kan foretages opdatering af virksomheder i området. Ansvaret ligger hos Kommunen, evt. i samarbejde med de pågældende virksomheder. 2.3.3 Midlertidig servicevejvisning Hidtidig praksis har været, at der kan anvendes midlertidig servicevejvisning til offentlige og private virksomheder. Dette betragtes som en god service og fortsætter uændret. Eksempel på midlertidig servicevejvisning Midlertidig vejvisning kan fx anvendes, når en ny virksomheder starter / eksisterende virksomhed flytter, så kunderne kan finde virksomheden. Kriteriet er, at virksomheden har relativt mange besøgende og/eller at den kan være svær at finde pga. flytning. Midlertidig vejvisning opsættes i maksimalt 6 måneder. Herefter vurderes om der er grundlag for permanent vejvisning ud fra de kriterier som er gældende for alle. Udformning af tavler, kriterier mv. ses af vejreglen: Midlertidig vejafmærkning. 2.3.4 Skriftstørrelse og type Udformning af blå/hvid servicevejvisning er anført i tegningsbilaget til hæfte 1, Tavletyper for vejvisning på almindelige veje og bilag 10 i hæfte 3, servicevejvisning. - 14 -
P.t. anvendes ikke altid Dansk vejtavleskrift. Det gøres der fremadrettet, så det svarer til vejreglernes krav. Med hensyn til teksthøjde henvises til vejregelhæfte 0, Generelt om vejvisning på almindelige veje. Nuværende brug af tekststørrelser varierer. Bør være konsekvent fremadrettet og følge vejreglerne mht. forhold til hastigheder på vejnettet. Beskrivelse af skriftstørrelse og type kan ses i bilag 1. 2.3.5 Firmalogo Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 1, stk. 3 Der må ved offentlige veje kun anvendes afmærkning der er vist eller omtalt i bekendtgørelse om vejafmærkning, eller som er godkendt af Vejdirektoratet. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Uddrag fra vejregel om servicevejvisning: Der må således ikke anvendes firmamærke, reklame, logo eller lignende på vejvisningstavler jf. færdselslovens 99. Fremover anvendes ikke logoer på servicetavler. Eksempel på anvendelse af logo til uddannelsesinstitution. - 15 -
2.3.6 Tavlegalger til servicepilvejvisere Der anvendes p.t. primært enkelte galger til vejvisning også når der er flere vejvisningsmål i en retning. Dog ses enkelte steder dobbeltgalger. Eksempel på nuværende anvendelse af enkeltgalger. Fremover øges brugen af dobbeltgalger, når det er pladsmæssigt, informationsmæssigt og økonomisk fordelagtigt. 2.3.7 Piktogram frem for tekst Findes der et piktogram (symbol) for et servicemål anvendes alene piktogram uden tekst, jf. vejreglerne. Eksempel hvor der udelukkende anvendes piktogram uden tekst til de mål, hvor der findes et piktogram. - 16 -
2.3.8 Vejnavnetavler som del af servicevejvisning Vejnavneskilte skal være læsbare og med tilstrækkelig stor skrifttype. Skrifttypen er i dag differentieret efter vejens hastighed. Der anvendes p.t. forklarende tekst til vejnavne (fx tidligere borgmester ). Det er ikke normal praksis i andre kommuner. Fremover kan der fortsat anvendes forklarende tekst, men det sikres at trafikanterne kan læse vejnavnet tydeligt og uden at den forklarende tekst dermed forringer trafiksikkerheden. Husnumre prioriteres frem for forklarende tekst. Vejnavnetavle med for meget information. Husnumre er små og kan dårligt læses. Vejnavnetavlen er større end den geografiske vejvisning. Bør fremover være ens størrelse. Brug af pile på vejnavnetavler skal ikke benyttes fremover. Der opsættes løbende ensartede vejnavneskilte også i takt med nedslidning. 2.3.9 Reklamer som forstyrrende element Reklamer må ikke være et forstyrrende element for servicevejvisning og generelt for officiel afmærkning. Generelt er det vigtigt, at der på vejnettet ikke forekommer afledning af trafikanternes opmærksomhed (distraktion), som går ud over trafiksikkerheden. Hvis en reklame optager så meget af bilistens opmærksomhed, at det reducerer bilistens kontrol med at køre sit køretøj på en trafiksikker måde, er der tale om en distraktion. Hvis en trafikant mangler tilstrækkelig fokus på vejen eller ikke kan overskue trafikbilledet, vil der være risiko for, at trafikanten kører forkert, bremser, eller foretager andre manøvrer, som kan være til fare eller gene for de øvrige trafikanter. Reklamesøjler der er placeret ud til vejareal kan være meget synlige for trafikanterne og ikke mindst når/hvis reklameskilte er bevægelige udgør en markant distraktor for trafikanter. Når reklameskilte bevæger sig, tiltrækker bevægelsen øjets opmærksomhed, og dermed reduceres trafikantens fokus på trafikken. En række undersøgelser har påvist, at trafikanter skal bruge længere tid på at søge den trafikalt nødvendige information, når trafikmiljøet indeholder distraktorer, som fx reklameskilte. - 17 -
Undersøgelser viser endvidere, at bilister ser mere på reklameskilte med bevægelighed og mere på store end små reklameskilte. Undersøgelser viser, at mange trafikanter har vanskeligt ved at læse og bearbejde mere end 4 informationer på samme sted, mens de kører bil. Med en hastighed på 80 km/t, bevæger trafikanterne sig ca. 75 meter imens de læser en tavle med 4 informationer. Overføres det til reklameskilte, vurderes strækningen, der køres, at være minimum denne længde og muligvis endnu længere. I det tidsrum hvor reklamen læses/ses, er trafikantens opmærksomhed ikke rettet mod det trafikalt nødvendige. Eksempel, hvor vejvisning til erhvervsområde er svær at læse pga. mange forstyrrende reklamer i for- og baggrund. Vejvisning anvendt i forbindelse med reklamer. Bemærk: pil på Mcdonald reklame. Fremover vil kommunen have større fokus på sammenhæng mellem officiel vejafmærkning og reklamer der henvender sig til trafikanterne. - 18 -
Reklametavler der anvender decideret vejvisning med pile o.lign. der henvender sig til bilister, vil fremover blive forlangt nedtaget. Sådanne tavler er i direkte strid med Færdselsloven. 2.3.10 Husnumre som element i servicevejvisning Virksomhederne opfordres til at opsætte tydelige husnumre (se også tidligere afsnit) Husnumre kan også fremover stå på vejnavnetavlen, men kun når der ikke er for meget øvrig information på tavlen (fx forklarende tekst om vejnavnet). Idet der fortsættes med forklarende tekst på vejnavnetavler, bør husnumre være på særskilte tavler, så de bedre kan læses. 2.3.11 Åbent land Kommunen vil fremover fortsat have fokus på oprydning og sagsbehandling i det åbne land. Eksempel på skiltning (og vejvisning?) i det åbne land. Vejvisning til Sunds Kommuneplantage er ikke en officiel vejvisningstavler. - 19 -
3 ADMINISTRATIVE PROCEDURER OG RETNINGSLINJER, SERVICEVEJVISNING Den administrative proces i forvaltningerne er som følger vedr. servicevejvisning: - Det er intentionen at etablere information på kommunens hjemmeside, så ansøgere ved hvortil en ansøgning skal stiles og hvilke informationer der bør være med i ansøgningen. Særskilt projekt der skal tages stilling til. - Ansøgninger om servicevejvisning modtaget enten elektronisk eller pr. brev (uanset om ansøgning er kommet ind direkte fra ekstern eller er kommet til anden modtager i kommunen) stiles altid til Vej, Trafik og Byggemodning, som er vejmyndighed og ansvarlig for servicevejvisning (efterfølgende benævnt vejmyndigheden ) - Telefoniske henvendelser vedr. servicevejvisning stiles altid til vejmyndigheden. Vejmyndigheden tager telefonnotat som lægges på sagsdrev. - Indkomne ansøgninger arkiveres på sagsdrev (så det kan genfindes senere) - Ansøgning behandles fagligt og administrativt i henhold til gældende administrationspraksis o Vejmyndigheden vurderer, om alle oplysninger er angivet i ansøgningen for at kunne vurdere den fagligt korrekt. Mangler der oplysninger kontakter vejmyndigheden ansøgeren for at få de manglende oplysninger. o Sagsbehandler tjekker om der tidligere har været ansøgninger til det pågældende servicemål og hvad kommunen i så fald har svaret. o Vejmyndigheden vurderer behov for besigtigelse (anbefales altid) o Vejmyndigheden vurderer om andre forvaltninger skal høres. o Vejmyndigheden vurderer om der er grænseflader til andre vejmyndigheder (kommuner og Vejdirektoratet) o Vejmyndigheden vurderer ansøgningen i relation til kommunens retningslinjer for servicevejvisning (dvs. nærværende dokument og dets retningslinjer). o Findes skabelon eller tilsvarende fra tidligere ansøgning til samme måltype eller samme type henvendelse, kan denne eventuelt anvendes for at lette sagsbehandlingen. o Når vejmyndigheden har udkast til svar, sendes den til nærmeste chef for kvalitetskontrol inden sagsbehandleren sender sit svar o Vejmyndigheden sender svar til ansøger, herunder oplysning om klagemuligheder. - Afgivne svar fra forvaltningen arkiveres på sagsdrev. - 20 -