Trafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje

Transkript

1 Trafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje Indholdsfortegnelse: Indledning Om proceduren ved fartdæmpning på beboerinitiativ Om placering og udformning af fartdæmpere Ønsket hastighed og fysisk udformning af bump Skiltning og afmærkning Indledning Et enigt Byråd vedtog i november 1993 Handlingsplan for Trafik & Miljø i Gladsaxe. Heraf fremgår det, at kommunens primære indsats på vejområdet vil rette sig mod en reduktion af antallet af trafikuheld. Det fremgår ligeledes af planen, at kommunen vil fortsætte arbejdet med at få gennemført en opdeling af vejnettet i trafikveje og lokalveje, således at lokalområder friholdes for den trafik, der ikke har direkte ærinde i lokalområderne. På de primære trafikveje vil udvælgelsen og prioriteringen ske ud fra systematiske uheldsanalyser, således at antallet af trafikuheld på særligt uheldsbelastede strækninger og kryds reduceres. På de sekundære trafikveje, der ofte løber gennem boligområderne, vil kommunens indsats - udover bekæmpelsen af uheld - bestå i at sanere vejene ved hjælp af fartdæmpning. Fartdæmpningen vil dels øge sikkerhed og tryghed for de bløde trafikanter, dels medvirke til at et sammenhængende cykelrutenet etableres. På lokalveje, der ikke er uheldsbelastede, vil kommunen fastholde den hidtidige praksis, således at tryghedsfremmende foranstaltninger i form af fartdæmpning fortsat må ske på beboerinitiativ. Kommunen finansierer en andel af udgiften, resten finansieres af beboerne. Om proceduren ved fartdæmpning på beboerinitiativ Hvilke veje kan fartdæmpes Hvor kommunen er vejmyndighed, dvs. på kommunevej og private fællesveje inden for lokalområderne, er nærværende retningslinier gældende. I pjecen er vist en plan, der med rød skravering angiver lokalområderne. Her kan fartdæmpning foretages, hvis den ikke allerede er gennemført. Retningslinierne gælder dog ikke for veje i lokalområderne, hvor kommunen ikke er vejmyndighed, det kan f.eks. være interne veje bestyret af boligselskaber. Her må henvendelse rettes til boligselskabet, og et eventuelt projekt skal godkendes af politiet.

2 Hvad gør man Enkeltpersoner eller grupper kan kontakte vej- og trafikkontoret i teknik- og miljøforvaltningen med deres ønsker. Vej- og trafikkontoret vejleder angående omfanget af foranstaltninger, hensynet til naboveje og eventuelle andre bindinger. I denne pjece er aftrykt nogle vigtige uddrag af Vejregler for fartdæmpere, Færdselsloven samt cirkulære og bekendtgørelse om vejafmærkning. Herefter udarbejder initiativtagerne et projektforslag, der fremsendes til teknik- og miljøforvaltningen. Teknik- og miljøforvaltningen forelægger projektforslaget for færdselspolitiet til godkendelse efter færdselsloven. Projektforslaget tilbagesendes herefter til initiativtagerne med eventuelle tekniske forbehold. Når endelig afklaring er nået, foretager initiativtagerne høring blandt alle berørte beboere. Høring Bagest i pjecen er vist en blanket, der anvendes til høringen. Høringens omfang og indhold aftales med teknik- og miljøforvaltningen. Hver ejendom/boligenhed, der berøres af projektforslaget, har en stemme, med der kan ved blandet bebyggelse anlægges andre betragtninger. Efter endt høring afleveres/fremsendes høringsblanketterne til teknik- og miljøforvaltningen. Politisk behandling Teknik- og Miljøudvalget afgør i hvert enkelt tilfælde, hvor stor tilslutningen skal være, før projektet kan gennemføres. Det må påregnes, at tilslutningen blandt de berørte grundejere/boligenheder skal nå op omkring 2/3, før projektet kan forventes godkendt. Ved den politiske behandling fastsættes, på baggrund af prisoverslag, størrelsen af beboernes andel af udgifterne og størrelsen af det kommunale tilskud. Tilskud Såfremt Teknik- og Miljøudvalget godkender projektet, kan der normalt forventes et kommunalt tilskud på ca. 1/4 af den samlede anlægspris. Betaling Det er kommunen uvedkommende, hvem der betaler for anlægget af fartdæmpere. Ingen kan dog tvinges til at betale. Det gælder også, selv om vedkommende har tilsluttet sig, at projektet gennemføres. Betaling af den samlede beboerandel foretages af initiativtagerne på check eller giro udstedt til Gladsaxe Kommune, før arbejdet igangsættes. Annoncering Før anlægget udføres, vil teknik- og miljøforvaltningen i lokalpressen orientere kommunens borgere om projektet. Anlæggets udførelse Teknik- og miljøforvaltningen forestår udførelsen af anlægget, både på kommuneveje og private fællesveje. Der kan dog i særlige tilfælde træffes anden aftale. Anlægget kan normalt kun udføres i tidsrummet mellem april og november måned.

3 Vedligeholdelse Den fremtidige vedligeholdelse af anlægget på kommunale veje og private fællesveje med overenskomst påhviler kommunen. På private veje uden overenskomst påhviler vedligeholdelsen grundejerne. Om placering og udformning af fartdæmpere Placering Først og fremmest skal fartdæmpere placeres sådan, at de ikke kommer overraskende for trafikanterne. Det skal sikres, at bilisterne får mulighed for at nedsætte farten tilstrækkeligt, eller om nødvendigt standse for at lade modkørende trafik passere. Placeringen skal ske med hensyntagen til parkering, af- og pålæsning samt ind- og udkørsel via private overkørsler. Desuden skal der tages hensyn til vejafvanding og vejbelysning. Beplantning og/eller andre elementer i fartdæmperen må ikke begrænse oversigten på en sådan måde, at det giver risiko for uheld. Det skal desuden sikres, at kørebaneafmærkning og færdselstavler kan ses og opfattes i rimelig god tid af trafikanterne. Om nødvendigt skal der forvarsles. Der startes med foranstaltninger i de punkter, hvor der er det største behov. Derefter vurderes, om der er behov for yderligere hastighedsdæmpende foranstaltninger. Placeringen af sådanne supplerende foranstaltninger kan føre til ændringer, hvad angår de først placerede. Udformning Fartdæmpere kan udformes som hævede flader, bump, forsætninger eller indsnævringer. Kommunen anbefaler normalt bump. Udformningen skal fastlægges i nøje overensstemmelse med den ønskede hastighed. Fartdæmpere på lokalveje udformes normalt til en hastighed på 30 km/t. Bump Bump og hævede flader virker effektivt hastighedsdæmpende. Det er muligt at skabe en direkte sammenhæng mellem den ønskede hastighed og den fysiske udformning. Bump kan anvendes som hastighedsdæmpende foranstaltning på veje med hastighedsbegrænsning på 50 km/t og derunder. Bump kan benyttes både i fuld vejbredde og ved indsnævring til kun 1 spor. Vedligeholdelse Bredde af kørespor, cykelsluser etc. bør fastsættes under hensyntagen til arealbehovet for det materiel, som benyttes ved renholdelse og vintervedligeholdelse, f.eks. traktor med kost. Ved den detaljerede udformning af fartdæmpere bør det undgås, at der opstår hjørner og andre snævre arealer, som er vanskelige at renholde. Bump kan udføres

4 cirkelformet, dvs. som en del af en cylinderflade kuppelformet, dvs. som en del af en kugleflade, og trapezformet, dvs. som en plan flade med ramper Cirkelformet bump Kuppelformet bump Trapezbump Længdeprofil Tværprofil Ønsket hastighed og fysisk udformning af bump I de viste tabeller er forudsat en pilhøjde eller rampehøjde på 10, dvs. en højde på 10 cm målt fra overkant af eksisterende belægning til overkant af ny belægning. Cirkel- og kuppelformede bump Trapezformede bump Ønsket hastighed Radius Længde Ønsket hastighed Rampelængde Hældning 20 km/t 25 km/t 30 km/t 35 km/t 40 km/t 11 m 15 m 20 m 31 m 53 m 3,0 m 3,5 m 4,0 m 5,0 m 6,5 m 20 km/t 25 km/t 30 km/t 35 km/t 40 km/t 0,7 m 0,8 m 1,0 m 1,3 m 1,7 m Længden af det trapezformede bumps vandrette flade, fra rampeoverkant til rampeoverkant, bør være 4 m. Afstande mellem fartdæmpere: Ønsket hastighed Afstande mellem fartdæmpere 40 km/t 85 m m 30 km/t 75 m m km/t 25 m - (max 50 m) I øvrigt henvises til Vejdirektoratets vejregler for Byernes trafikarealer, hæfte 7, Fartdæmpere. Cirkelbump i asfalt: Skiltning og afmærkning Skiltning I færdselslovens 40 gives der mulighed for at fravige færdselsreglerne for gående

5 og kørende i det omfang, det er nødvendigt for at fremme en hensigtsmæssig trafiksanering i lokalområderne. Dette betyder, at man kan benytte flg. skilte: Afmærkning af bump Kvadratiske felter på tværs af vejen. De angiver, at der er et bump. Afmærkningen skal anvendes ved bump. Der kan anvendes to eller tre rækker af kvadratiske felter. Kvadratsiden er cm. Område med fartdæmpning Tavlen (E53) opsættes ved enhver indkørsel til et område, hvor kørebanen gennem fysiske foranstaltninger på vejarealet er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne. Der anvendes normalt hastighederne 30 km/t og 40 km/t. Hastighedsangivelse på 20 km/t kan anvendes i særlige tilfælde. Hastighedsangivelse på 45 km/t må angives, men alene ved fartdæmpede veje, der er indrettet til hastigheder på km/t. Ophør af område med fartdæmpning Tavlen (E 54) opsættes ved enhver udkørsel fra området. Opholds- og legeområde Tavlen (E 51) opsættes ved enhver indkørsel til et område, hvor følgende særlige færdselsregler gælder: 1. Det er tilladt at opholde sig og lege på vejen i hele dens bredde. 2. Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/t). 3. De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed overfor gående. Hvor kørendes færdselsretning skærer gåendes, skal de kørende holde tilbage for de gående. 4. Når der på vejen opholder sig eller leger personer, der kan komme i farlig nærhed af køretøjet under dettes passage, må kørslen ikke fortsættes, forinden føreren har sikret sig, at disse personer er opmærksomme på køretøjet og har givet plads for passage. Sådanne personer må dog ikke unødigt hindre de kørende i at komme frem. 5. Parkering i opholds- og legeområder må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser. Dette gælder dog ikke cykler, knallerter og tohjulede motorcykler. 6. Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra et opholds- og legeområde. Ophør af opholds- og legeområde Tavlen (E 52) opsættes ved enhver udkørsel fra et opholds- og legeområde.