- 1 Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Forvaltningen af umyndiges midler er et retsområde, som de fleste personer møder på et tidspunkt i livet. Børn udgør den største gruppe af umyndige personer. Men selv om persongruppen er stor, forløber formueforvaltningen som hovedregel uproblematisk. De fleste forældre har en god fornemmelse af grænserne for den lovlige rådighed over børnenes midler. Forvaltningen af voksne umyndiges formue kan i flere henseender være mere problematisk. For begge persongrupper gælder, at der i loven er fastsat klare rammer for, hvilke dispositioner en værge kan foretage på den umyndiges vegne. Loven er baseret på det grundlæggende synspunkt, at den umyndiges interesser skal varetages og beskyttes. Det ligger i sagens natur, at børn ikke kan tage vare på sig selv og derfor må beskyttes. Men også for voksne personer, der umyndiggøres som følge af manglende åndsevner, er værgemål udtryk for en omsorg for og beskyttelse af personen. Undertiden fremføres det synspunkt, at umyndiggørelse af en voksen person er udtryk for en nedladende eller uværdig behandling af den umyndiggjorte person. Et sådant synspunkt har intet på sig. Tværtimod er der, som allerede nævnt, tale om en beskyttelse og omsorg for den person, der ikke længere evner at tage vare på sig selv.
- 2 Umyndige personer De grundlæggende regler om umyndige er fastsat i den såkaldte værgemålslov. Loven indeholder regler dels om værgemål for børn og unge og dels om iværksættelse af værgemål for voksne. Børn og unge Børn og unge under 18 år er umyndige. Det betyder i første række, at barnet ikke bliver forpligtet af aftaler, som barnet indgår. Barnet kan heller ikke disponere over sin formue. Udgangspunktet er altså, at barnet eksempelvis ikke kan hæve penge, som står på barnets bankkonto. Barnets værge er den person, der har forældremyndigheden over barnet. Er der fælles forældremyndighed over barnet, er begge forældremyndighedsindehavere værger for barnet. Når barnet fylder 18 år, bliver barnet myndigt, og er altså ikke længere beskyttet af reglerne om umyndige. Voksne umyndige Voksne kan imidlertid have behov for en tilsvarende beskyttelse som børn. Værgemålsloven giver mulighed for etablering af forskellige former for værgemål, der på hver sin vis skal beskytte den voksne person, der ikke evner at tage vare på egne anliggender. Værgemålsloven er baseret på det grundlæggende princip, at et værgemål skal være så lidt indgribende som muligt. Værgemålet må altså ikke være mere vidtgående end nødvendigt. Hovedsynspunktet i loven er altså, at værgemål kun kommer på tale, hvis det er nødvendigt, og der skal da vælges det mindst indgribende værgemål. En voksen person vil kunne sættes under værgemål, når vedkommende på grund af sindssygdom, herunder svær demens, på grund af hæmmet psykisk udvikling eller på
- 3 grund af anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender. Et værgemål, der etableres under disse omstændigheder, kræver ikke personens samtykke. I mange tilfælde vil det da også være meningsløst at tale om et samtykke fra den berørte person. Et svært dement menneske har i sagens natur ingen mulighed for at tage stilling til et værgemål. Dette er jo netop baggrunden for, at et værgemål er nødvendigt. Erkender en voksen person selv, at vedkommende som følge af sygdom eller stærk svækkelse ikke - eller i hvert fald ikke fuldt ud - er i stand til at varetage sine økonomiske anliggender, kan der ligeledes etableres et værgemål. Da værgemålet etableres på frivillighedens basis, er kriterierne for etablering af værgemålet mere lempelige. Her er det altså tilstrækkeligt for etablering af værgemålet, at personen som følge af sygdom eller stærk svækkelse ikke er i stand til at varetage sine økonomiske anliggender. Værgemålet kan omfatte personens personlige forhold eller økonomiske forhold eller begge. Værgemålet kan endvidere begrænses til at angå enkelte aktiver, eksempelvis en fast ejendom, eller enkelte anliggender. Den person, der er undergivet værgemål, er som udgangspunkt myndig. Men det er den umyndiges værge, der disponerer på den umyndiges vegne i de anliggender, der er omfattet af værgemålet. Omfatter værgemålet økonomiske forhold, kan domstolene imidlertid træffe beslutning om at fratage personen det, der i juridisk sprogbrug kaldes den retlige handleevne. Den, der er frataget den retlige handleevne, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue. Den umyndiggjorte person er altså beskyttet på samme måde, som hvis vedkommende var et barn. Uanset hvor mange blankochecks, den umyndige udskriver, vil den umyndige altså ikke være forpligtet til at udrede check-beløbet. En beslutning om at fratage en person dennes retlige handleevne er undergivet strenge retssikkerhedsgarantier. Og beslutningen kommer kun på tale, hvis det skønnes nødven-
- 4 digt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre, at personen udnyttes økonomisk. Samværgemål Et værgemål vil eventuelt kunne etableres som et samværgemål (tidligere kaldet lavværgemål). Et samværgemål er aktuelt for personer, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske anliggender. Etablering af et samværgemål er baseret på frivillighed. Den person, der undergives samværgemål, forbliver myndig, men handler i forening med den udpegede værge i de anliggender, der er omfattet af samværgemålet. Det betyder, at en konkret disposition eller aftale kræver enighed mellem værgen og den samværgede person. Er værgen eller den samværgede uenige, kan dispositionen eller aftalen ikke gennemføres. Værge for voksne umyndige. Når der etableres et værgemål for en voksen person, skal der udpeges en værge for personen. Der er ikke i værgemålsloven fastsat nærmere kriterier for udpegelse af værgen. Men der var ved loven forudsat, at valg af værge vil afhænge af og skal harmonere med det konkrete værgemåls formål, karakter og omfang. Det har i den forbindelse betydning, om værgen fortrinsvis skal varetage økonomiske anliggender eller personlige forhold. I litteraturen peges her på, at foreligger der komplicerede økonomiske forhold eller kræves der en stillingtagen til indviklede retsforhold, kan det komme på tale at beskikke en sagkyndig på området, eksempelvis en advokat eller en person med indsigt i forretningsmæssige forhold. Drejer værgemålet sig fortrinsvis om personlige forhold for den person, der er under værgemål, er det aktuelt at finde en værge blandt personens nærmeste pårørende, som har et nærmere kendskab til personen, og som må antages at kunne sætte sig i den pågældendes sted og varetages
- 5 dennes interesser. Det kan f.eks. være en forældre, en voksen søskende eller et voksent barn. Hvor den person, der sættes under værgemål, har en ægtefælle, er der ikke givet, at ægtefællen vil kunne udpeges som værge. Er der uenighed mellem de pårørende om, hvem der skal udpeges som værge, kan det medføre, at der udpeges en fremmed værge. Den umyndiges midler I værgemålsloven er udstukket rammer for værgens forvaltning af de midler, som personen under værgemål ejer. Der grundlæggende regler er her følgende: Formue Værgen har for det første pligt til at sørge for, at den umyndiges formue bevares og giver et rimeligt udbytte. Formuen skal altså så vidt muligt bibeholdes intakt. Ejer den umyndige kontante midler eller værdipapirer til en værdi af mere end 75.000 kr., skal disse midler som udgangspunkt bestyres af en forvaltningsafdeling i et pengeinstitut, som har opnået Justitsministeriets godkendelse til at varetage denne virksomhed. Det er altså ikke lovligt at placere den umyndiges midler hos en sidegadevekselerer - heller ikke selv om vekselereren har stillet et højere afkast i udsigt end de godkendte forvaltningsafdelinger. Værgen kan eksempelvis heller ikke anvende den umyndiges midler til investering i usikre spekulationsforretninger. Indtægter For den umyndiges løbende indtægter er sagen lidt anderledes. Her skal værgen sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for den, der er under værgemål.
- 6 For børn gælder den særlige og lidt mere lempelige regel, at forældrene kan anvende barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets stilling. Er indtægterne ikke tilstrækkelige, kan værgen under hensyn til værgemålets karakter bruge af formuen i passende omfang, alt under forudsætning af, at statsforvaltningen godkender et sådant forbrug af formuen. Værgens erstatningsansvar Værgen har pligt til og ansvar for, at den umyndiges midler forvaltes på lovlig og korrekt måde efter de retningslinier, der er udstukket i loven. Tilsidesætter værgen disse forpligtelser, kan værgen ifalde erstatningsansvar overfor den umyndige, og skal i så fald erstatte det tab, som den umyndige har lidt som følge af værgens dispositioner. Disse regler gælder også for forældre, der er værger for deres børn. Det betyder, at hvis forældrene forgriber sig på eksempelvis børnenes børneopsparing eller på arv, som børnene har modtaget efter bedsteforældre, er forældrene forpligtet til at erstatte barnet disse beløb. o