Årsskrift for 2014. Indhold: Formandens beretning - 1. 11 - Spejder. Gunnis beretning - 3. 13 - Bedefællesskabet. Rubens beretning - 4



Relaterede dokumenter
LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S

Vanløse Frikirke 1. LÆS OM: Store rengøringsdag Hilsen fra volontøren Rådets tanker Julemarked Jul Gæstetaler Gospelkoncert

Vanløse Frikirke. Kirkeblad maj-juni

Vanløse Frikirke

Vanløse Frikirke. Kirkeblad sommer 2016

Vanløse Frikirke Kirkeblad september og oktober 2017

Vanløse Frikirke. Kirkeblad marts-april 2015

Vanløse Frikirke. LÆS OM: TEMA: FASTE Tomme skåle Fastelavn Lederdag Kvindernes bededag Årsmøde Bøn for Burma Påske Der er brug for DIG

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge

Vanløse Frikirke. Kirkeblad december 2015 januar 2016

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

LÆS OM: Kirkeblad oktober-november 2015 Frikirke

Søndag d. 8. maj kl har Roskilde Vineyard besøg af Curtis Hinds fra Toronto.

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge

LÆS OM: Kirkeblad januar-februar Frikirke

Henrik. September 2008 Side 3

Opgør med uheldige ord En anden spændende ting de havde gjort i Århus var at de havde inviteret nogle antropologstuderende

appendix Hvad er der i kassen?

sider af et Fællesskab

Godt Nyt. Er du med på livets rejse? Der er så utrolig meget at udforske! månedsblad fra Roskilde Frikirke

cykler, når vi samme drager ud i den skønne natur omkring Roskilde. Vi tager af sted efter gudstjenesten og er hjemme igen sidst på eftermiddagen.

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. Juni månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Vanløse Frikirkes vedtægter

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013

Program for efteråret 2015

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

ibelong Er vi fælles om at være alene?

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Godt Nyt. Maj månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Årsberetning Ægteskabsdialog 2017

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

Visionsprocessen. Nyhedsmail februar 2015

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

I lederteamet har vi oplevet hele forløbet meget godt og vi er helt klart af den overbevisning,

Generalforsamlingen blev afholdt tirsdag d. 26. marts 2019 i Dagnæshallens cafeteria, sportsvænget 4, 8700 Horsens.

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler

Referat DropIN Aarhus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Selvevaluering

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

Vanløse Frikirke. LÆS OM: TEMA: Vi elsker Rådsdag Besøg fra Brasilien Gospelgudstjeneste Himmelske Dage Konfirmation Sommerstævne Søvang

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Om eleverne på Læringslokomotivet

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

- et tilbud til alle forældre...

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle.

Vedtægter for BaptistKirken Sydjylland

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Møder, ture og lejre. Gruppearrangementer. Ledergruppen. Medlemsudvikling BERETNING FRA FORMAND OG GRUPPELEDERE GRUPPERÅDSMØDE 2016

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Jeg bygger kirken -3

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Vi kan stadig nyde det sidste af sommeren

fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge

for Roskilde Frikirke

Børnehave i Changzhou, Kina

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Konfirmand i Mølholm kirke

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet år. Troy Fitzgerald. Unge

fra Roskilde Frikirke

3.s.e.påske 17. april 2016.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Vær velkommen Herrens år, og velkommen herhid!

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Studie 12 Menigheden 68

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 6,34-44.

ka len der 2014 jan juli

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

januar / februar 2013

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Landskonference 1 på Lindenborg Mandag den 20. juli kl til 17.00

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Transkript:

Årsskrift for 2014 Formandens beretning - 1 Indhold: 11 - Spejder Gunnis beretning - 3 Rubens beretning - 4 Kristians beretning - 5 Vision - 7 Børnekirken - 8 Teen - 9 13 - Bedefællesskabet 14 - Missionsudvalget 15 - Indtryk fra 2014 17 - Lidt statistik 18 - Lidt om økonomi 19 - Dagsorden til årsmødet Ung&Smuk - 10

1 Formandens beretning Erling Christensen Jeg sluttede min beretning sidste år med håbet om, at vi måtte være i bøn og forventning om et godt 2014 i Guds nærvær. Jeg har aldrig været i tvivl om Guds nærvær, men oplever da ind i mellem at Gud kan føles langt væk når bekymringer, sorg eller frustrationer kommer over mig. 2014 har været et år hvor jeg i endnu højere grad har kunnet hvile i Guds nærvær. Hvile i bevidstheden om at Gud altid er til stede. Det betyder ikke at tingene bliver løst her og nu, eller bliver som jeg gerne vil have dem, men det betyder at jeg har kunnet lægge tingene fra mig i visheden om, at Gud er nærværende og går med mig i alle ting som livet byder på. 2014 blev året hvor Bethelkirken og Vanløse Frikirke blev lagt sammen til en menighed. Jeg synes at året har vist at det var en god beslutning, og jeg oplever at den mangfoldighed sammenlægningen har givet, har været til stor glæde for menigheden, ligesom det har været med til at løfte vores fællesskab. I menighedsrådet begynder vi vores rådsmøder med fællesspisning. Derefter deler vi tanker fra Magnus Malms bog: Kendetegn. Det at vi bruger tid sammen på fordybelse og bøn har været godt. Det gør ikke vores møder længere, vi er tværtimod blevet bedre til at holde tiden. I det nye år fortsætter rådet med Bill Hybels nye bog: Enklere. Rådet holdt i efteråret et par spændende formiddage om IND-dimensionen. Vi arbejdede med fokus på både de små fællesskaber og det store fællesskab. Det er dejligt at der er kommet liv i nogle flere smågrupper, og at der er mange der går til åndelig medvandring med en af præsterne. Jeg tror det er vigtigt for os som menighed, at vi kommer sammen og deler tro og liv på disse måder. Ønsker du at være med i en gruppe, eller ønsker du at gå til åndelig medvandring, så er der stadig mulighed for at melde sig til det. Mødeledergruppen arbejder p.t. sammen med præsterne og lovsangsgruppen om at give mere plads til mødet med Gud i gudstjenesterne, ligesom bøn og lovprisning får mere plads. Det er spændende at se hvor det vil føre os hen. Der har også i 2014 været mange gode arrangementer både med fokus på IND og UD. Her tænker jeg bl.a. på menighedsweekend, mange gode gudstjenester, grill-aftener på Søvang, julemarked og Røde Kors-indsamling. Menighedsrådet består af: Jette Skovgaard Nielsen, Kathrine Elborough. Anders Nielsen, Lars Danielsen, Brian Kjøller, Torben Olesen samt undertegnede. Jeg vil gerne her takke jer for jeres indsats og det gode samarbejde som jeg har oplevet sammen med jer gennem 2014.

Torben og jeg stopper i menighedsrådet, og jeg er ked af at det endnu ikke er lykkedes at finde en ny kandidat til rådet og en ny formandskandidat. Jeg håber meget at vi som menighed, inden årsmødet, byder ind med nogle folk som kan og vil være med til at løfte sammen med de fem. Kære menighed fra rådet skal lyde en stor tak til alle der på den ene eller anden måde tjener i menigheden. Dette både med store og små praktiske ting, med bøn og forbøn og samtaler. Tak for den gode økonomiske indsats der ydes til vort arbejde både her i Vanløse, men også til de missionsprojekter som vi støtter. Tak til vores volontør, Julie, der er med til at løfte arbejdet blandt børn og unge. Også tak til vores præster Kristian, Gunni og Ruben. Tak for det gode samarbejde vi har oplevet igennem 2014. Må Gud også velsigne jer i opgaven her i 2015, og må I også fortsat opleve Guds nærvær i jeres tjeneste. Da dette er min sidste årsberetning som formand, vil jeg gerne udtrykke tak for den store støtte som jeg i gennem de fire år har oplevet. Tak til Ruben for et meget inspirerende, godt og tillidsfuldt samarbejde gennem alle fire år. Det har været helt centralt når jeg ser tilbage på fire spændende år. Min bøn og mit ønske for 2015 og fremover er, at vi som menighed må have Guds levende nærvær som rejsefælle. Have hans stadige nærvær som det bedste vejkort, så vi sammen bevæger os i den retning som han kalder os. 2

Èn mund og to ører Gunni Bjørsted Èn del tale (og skrift) og to dele lytten. Det er nok sådan, proportionerne er i mit arbejde i kirken. Jeg nyder meget at prædike og undervise, men det er også en stor glæde at lægge ører og opmærksomhed til de ting, medmennesker har brug for at dele. De fleste af mine samtaler er i den ramme, vi kalder åndelig medvandring, hvor vi typisk mødes ca. en gang om måneden for at fokusere på, hvordan Jesu nærvær og ledelse kommer til syne i vedkommendes liv og hvilke reaktioner og spørgsmål, det resulterer i. Da Jesus er Gud, der er blevet menneske og kommer til syne midt i vort menneskeliv, kan samtaler i åndelig medvandring bogstavelig talt handle om alverdens ting. Mange har brug for at ruske i troen, for at finde ud af, hvad man egentlig tror på, når det kommer til stykket og hvad man egentlig har droppet, eller har trang til at droppe. Det er vigtigt for mig at møde hver enkelt med respekt. Og desuden er det væsentligt for mig at inspirere til at lære Jesus at kende gennem reflekterende bibellæsning og tale ærligt med Jesus om det, man læser, og det, man erfarer, og det, man længes efter. Skulle der vokse en bibel-renæssance frem, ville det bestemt ikke gøre noget! Hos rigtig mange kristne i dag er den ikke meget i brug. Men det er jo ikke noget, man kan forandre gennem bebrejdelser - derimod kan vi forhåbentlig blive hjulpet og inspireret til at være i kontakt med Guds tiltale i Bibelen. Udover den form for samtaler er der de mere enkeltstående sjælesorgs-samtaler, når der er noget, der brænder på eller har brug for at blive vendt sammen med en anden. Af samtaler ud af huset er der et mindre antal husbesøg, herunder fængselsbesøg. Ligesom de andre præster og andre har jeg taget initiativ til en ny smågruppe i årets løb. Det er en glæde at være med til, og forhåbentlig gror flere grupper frem i det nye år. Jeg glæder mig meget over fællesskabet og samspillet mellem os tre præster og siden sommer også vores volontør, Julie. Og over et tillidsfuldt samarbejde i menighedsrådet. Det giver energi. Da jeg jo i mange år har været og fortsat er, halvdelen af min arbejdstid præst i en provinskirke på Sjælland, er det også en stor glæde at se, at de unge derfra for en stor dels vedkommende finder det meningsfuldt at fortsætte og udvikle deres trosvandring i Ung&Smuk, når de flytter til København. Det begejstrer mig at få lov til at være en lille del af dét. 3

Må Herren velsigne og forbavse os Ruben Andersen-Hoel Jeg holder meget af den gode tradition hvor vi slutter alle gudstjenester med velsignelsen. Som præst er det hver eneste gang en glæde at få lov at lyse velsignelsen over menigheden, og en gang imellem får jeg lyst til at ændre ordlyden til det som jeg hørte en præst sige en gang: Må Herren velsigne og forbavse os Det er nemlig slet ikke nogen dårlig formulering, og den dækker meget godt det som er mit håb for Vanløse Frikirke: Må vi både opleve Herrens velsignelser og blive forbavsede over det som han har til os! I min hverdag oplever jeg ret meget af begge dele, må jeg sige. Det er en velsignelse at have gode kollegaer og et dedikeret menighedsråd, der beder for menigheden og arbejder for at vi alle sammen må blive mere og bedre kirke. Jeg bliver forbavset, når jeg tænker på hvor mange mennesker, der kommer igennem kirken på en uge: Gudstjenester, børnekirke, TEEEN, Ung&Smuk, spejder, gospel, samtaler. Det er en velsignelse at mærke omsorgen for mig og min familie, og at vide at mange beder for os en dyb og inderlig tak: Det er en stor opmuntring! Jeg bliver forbavset når teenagere til konfirmationsforberedelse eller TEEN-møder siger så kloge ting, at jeg ville ønske mange flere hørte det. Og rækken af velsignelser og forbavselser er meget længere, for jeg har ikke to uger, der er ens. Den ene dag kan jeg stå og smide med små plasticbolde sammen med teenagerne, og den næste står jeg ved kisten ved en bisættelse men glæden er, at begge dele opleves meningsfyldt på hver sin måde. Jesus er nærværende både når det gælder liv og død. Nogle eksempler på det som min meget forskellige hverdag ellers byder på, kunne være at lave menighedsblade, skrive og holde prædikener, sørge for at der er overblik over gudstjenester og aktiviteter i kirken, deltage i arbejdsgrene, stå for fastemåned, mødes med mennesker til samtaler, være repræsentant for kirken i det danske kirkeliv, holde foredrag for skoleklasser, stå for kirkelige handlinger, løse praktiske opgaver, deltage i planlægningsmøder, tage på besøg, arrangere menighedsweekend og den slags Nogle ting har dog ændret sig i 2014 i forhold til tidligere år. Efter en træthedsperiode i begyndelsen af året, gennemgik jeg mine opgaver og opdagede at det tog for meget energi væk fra min daglige tjeneste i menigheden, at jeg også var meget engageret i landsarbejdet. Eftersom mit hjerte og mine primære opgaver ligger i Vanløse Frikirke, har jeg derfor fra sommeren 2014 sagt nej til at stå for konfirmandlejren, ligesom jeg de næste år ikke er med til at planlægge Sommerstævne eller Platform. Sammen med det faktum at det har givet mere luft i kalenderen at få gode kollegaer, oplevede jeg i efteråret en fornyet energi og 4

masser af gå-på-mod. Det betyder fx at vi har startet en smågruppe for småbørns-familier, og vi nyder meget at mødes med en flok store og små hver måned! Jeg har dog ikke sagt helt farvel til landsarbejdet, for jeg nyder stadig at sidde i Mission i Danmark-udvalget under Forbundsrådet, der for tiden arbejder med en vision for DDM, ligesom det er meningsfuldt at være i Efterskolen Lindenborgs bestyrelse. Desuden har jeg lavet en aftale med rådet om, at jeg kan hjælpe nogle af DDM s menigheder på Sjælland, ved at gæsteprædike hos dem nogle af de søndage, hvor jeg ikke prædiker i Vanløse Frikirke. Det gælder især kirkerne i Sorø og Humlebæk, der begge mangler præster. Udover det allerede nævnte bruger jeg tid på at netværke og finde inspiration jeg mødes fx med flere samtalepartnere, deltager i tværkirkelige tiltag, ligesom jeg har en frokostklub med en række andre københavnerpræster. Så jeg laver en masse, men oplever ikke at have travlt, derfor er du stadig meget velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for en snak, eller gerne vil have besøg. Det seneste år er flere begyndt at bruge mig til faste aftaler (åndelig medvandring) og det er du også velkommen til. Til sidst vil jeg rette en stor TAK til alle jer, der bruger en masse timer og evner i vores menighed. Det er en glæde at tjene sammen med jer, og jeg fryder mig over mangfoldigheden i fællesskabet. Må Gud i 2015 velsigne og forbavse os endnu mere jeg længes efter at se mere af Guds Rige komme til Vanløse Frikirke! Til tjeneste Kristian Bonde-Nielsen Som overskrift for min årsberetning har jeg valgt formuleringen til tjeneste. For det er sådan jeg oplever mit arbejde i Vanløse Frikirke. I årets løb er jeg gået op i tid fra 20 % til 40 %. Og for mig har det både været en anerkendelse af en allerede øget indsats og en mulighed for, at jeg kan bruge endnu mere af min tid på at være til tjeneste for medmennesker. Det gør mig ærligt talt glad at være en del af en kirke, der prioriterer at bruge en god del af sine ressourcer på arbejdet med unge. At være til tjeneste betyder for mig, at jeg er til rådighed for de unge. En rigtig stor del af det, jeg bruger den øgede tid på, er at have (endnu flere) samtaler med folk. I løbet af året har jeg mange gange oplevet lige at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og på den 5

måde få mulighed for at være lyttende ører og medvandrer for et medmenneske. Samtidig kan det være en stor udfordring netop at stille sig til tjeneste og til rådighed for unge i en tid i deres liv hvor aftaler kan blive forpurret af dårlig planlægning eller som det ofte er tilfældet: Af lektier. Med det sagt oplever jeg at følges med mennesker i både store livskriser og i helt almindelige hverdagsudfordringer. Begge dele giver så meget mening. Det er virkelig mit indtryk, at Gud er tredje samtalepartner og bringer lys til samtalen og i menneskers liv. Når jeg ikke er i kirken, arbejder jeg de resterende 60 % på Efterskolen Lindenborg. Det giver nogle sammenstød mellem to kalendere, men samtidig giver det så meget mening. Vi har jo tradition for at invitere tidligere efterskoleelever med smag for tro og kirke til at være en del af vores fællesskab. Og i år glæder jeg mig til at kunne invitere elever, som jeg allerede kender rigtig godt. Det giver mig også et håb om endnu bedre at kunne byde dem velkommen og hjælpe dem til at blive en integreret del af vores fællesskab i Ung&Smuk. Særligt i år oplever vi faktisk også en øget interesse for det med Gud på efterskolen, så vær gerne med til at gå i forbøn for, at det må bære frugt på den lange bane. Når ikke jeg har samtaler eller arbejder på efterskolen bruger jeg en del af min tid på planlægning, forberede vores mandage, eller at mødes med vores smågruppe for gymnasiepiger. Og den er endnu en grund til at glæde sig over, det der sker i Vanløse Frikirke. Hér mødes folk fra kirkehjem med folk, der ikke har haft en opvækst i kirken. Vi griner, deler liv, lærer at bede, spiller spil, spiser mad (og pigerne tager godt fra) og en enkelt gang endte det i gakket dans hjemme i stuen. Sidst, men ikke mindst, bruger jeg en del tid på landsarbejdet i DDM. I 2014 og de forrige to år, var jeg blandt andet med i staben til Platform (sporet for unge på Sommerstævnet). Og hvad der startede på en café på Nørrebro året inden det første fælles sommerstævne er nu en integreret del af stævnet. Det glæder mig, at der fortsat investeres i at skabe et godt miljø for de unge på Sommerstævnet. Og det glæder mig helt konkret at være på lejr med en masse gode folk fra hele landet, jeg efterhånden kender rigtig godt. Samtidig fik jeg tid til at undervise og være mentor på årets teenagelejr det var 13. år i træk, jeg var med på Crossroadz. Hvis man ikke lige ved det, er det den længste igangværende stime på Crossroadz. Det er da meget godt klaret, af en der blev slæbt halvt modstræbende med på sin første lejr i 2002. Så det er godt at være ungdomspræst i Vanløse Frikirke! Og særligt godt er det om søndagen at være til gudstjeneste og synge lovsang med den store menighed. Hvis jeg kender min kirke ret er jeg så heldig at nogle engang imellem beder for mig og for arbejdet med de unge. Tak for det og bliv endelig ved! 6

Vision Ruben Andersen-Hoel Siden 2011 har vores vision i Vanløse Frikirke handlet om at være en lokal forankret kirke med Gud i centrum, der består af et fællesskab af mennesker med forskellig alder, social status, livsstil osv., Én Gud - Mangfoldigt fællesskab for mennesker på vej hvor man ikke behøver at være afklaret om alting i sin tro, men er velkommen til at være på vej i livet sammen med os. Vi ønsker at gøre Jesus Kristus kendt ved at indbyde til fællesskab med ham og os. Det er altså vigtigt for os at signalere til byen og mennesker omkring os, at vi er en levende kirke, som er åben for enhver der vil være med. Det hjælper os meget på vej mod visionen, at have fået en åben og lys kirke, hvor man tydeligt kan se at der ofte er liv og fællesskab. På mange måder lykkes det godt at være lokalt forankret i livet i Vanløse - fx ved byfest, foreningsarrangementer, musikfestival, indsamling til Røde Kors, Halloween osv. Det hjælper os til at blive kendt som en engageret kirke og hjælper os til at møde mennesker i Vanløse og omegn. Og vi nøjes ikke bare med at deltage i Vanløses fester vi skaber også festlige dage selv med koncerter, julemarked osv. som giver gode muligheder for at mennesker kan komme ind i kirken til en snak. Der er på et år mange som besøger kirken, og endnu vigtigere er der mange fra området som kommer trofast i kirken hver uge, når de deltager i fx gospel eller spejderarbejdet. Så UD-dimensionen er tydelig hos os. Alligevel må vi erkende, at selvom vi har kontakt til utrolig mange mennesker på et år, så er det relativt få der finder vej til vores gudstjenester, og endnu færre som bliver en del af menigheden. Og det er netop vores store ønske at mennesker ikke blot skal kende til kirken, men lære Gud at kende, og blive en del af hans fællesskab i Vanløse Frikirke. Derfor har menighedsrådet og præsterne den sidste tid arbejdet meget med særligt to ting: Discipelskab (IND-dimensionen). Hvis vi gerne vil give noget videre, må vi have noget selv, og her ser vi gode muligheder i smågrupper og åndelig medvandring. Vi har brug for jævnlig nærkontakt med Jesus, hvis vi skal leve liv, der peger hen på ham. Der er for tiden ca. 10 smågrupper med mere end 80 mennesker, og omkring 50 der går til åndelig medvandring. Ca. halvdelen og fire grupper er tilknyttet Ung&Smuk. Fokuserede gudstjenester (OP-dimensionen). Hvis vi i menigheden gerne vil lede mennesker til Jesus, må gudstjenesterne handle om ham. Derfor arbejder mødeledere, præster og lovsangsgruppe for tiden tæt sammen om at skabe gudstjenester, der i endnu højere grad end tidligere fokuserer på tilbedelse af Jesus, og giver tydelige udfordringer til at efterfølge ham i ord og handling. 7

Børnekirken Louise Skovgaard Børnekirken 2014 har været præget af forandringer. Vi kan mærke at børnene bliver større, nye kommer til - også i ledergruppen. Mette og Morten (som er forældre til Theo & Nola) har meldt sig på banen som børnekirkeledere, og det er rigtig dejligt. For når der kommer nye øjne til, bliver vi tvunget til at se på, hvad vi plejer at gøre, og om "plejer" måske skal genovervejes og nytænkes. Det er blandt andet derfor at børnene i den seneste tid, oftere har været med til nadver. Det er noget som vi sammen med præster og mødeledere gerne vil integrere i gudstjenesterne, da børnene i høj grad også nyder dette fællesskab med Jesus (og med de voksne i kirken). En af børnekirkens store udfordringer er det meget svingende fremmøde. Den ene søndag kan der være 3 børn og den næste søndag kan der være 13 (+ et par forældre), så det kan være rigtig svært at forberede sig, da der også tit er stor forskel på børnenes alder. Heldigvis er alle børn søde og gode til at hjælpe hinanden, men som leder kan det nogle gange føles utilstrækkeligt, at man ikke når hele målgruppen. Vi ledere er (heldigvis) også forskellige, og har forskellige forcer, så der er aldrig to søndage, der er ens i børnekirken. Hver søndag prøver vi dog på at nå tre grundlæggende ting: Bibelhistorie (eller i hvert fald "noget fra bibelen"), bøn og snak med børnene. Den anden udfordring som vi står med lige nu, er en mangel på ledere. Helle og Sanne, som vi har haft fornøjelsen af at være sammen med siden 2013, holder lige for tiden pause fra børnekirken. Og efter sommerferien holder Louise også pause som leder. Det betyder at vi har brug for nogle flere kræfter! 8

Så hvis du, som læser dette, har hjerte for at bruge en søndag formiddag, hver eller hver anden måned sammen med alle vores dejlige børn i kirken, så kom og tag en snak med en af os ledere. Eller hvis I er to, der har lyst til at prøve det af sammen, så sig endelig til - vi løfter bedre i flok :) I 2014 fik vi på grund af manglende kræfter og overskud heller ikke holdt vores Børnekirkeovernatning i kirken, som ellers var ved at blive en tradition. I år har vi lagt datoen fast, og det bliver den 20.-21. juni, hvor vi håber at rigtig mange kan være med. Vi håber og beder for mere overskud i børnekirken i 2015, og takker for den tid vi får lov til at bruge sammen med børnene. Det giver god mening! Børnekirkens ledere: Jette, Ben, Michael, Mette & Morten og Louise. 9 TEEN Julie Hadberg Der har været stor udskiftning i både ledere og teenagere i TEEN i 2014. Teenagere bliver jo som bekendt ældre, hvilket har betydet, at nogle er rykket på efterskole eller ungdomsuddannelse, og Karoline, som havde været leder i 2013-14, er i gang med at tage uddannelse i beredskabet. Margit og Brian, som i flere år har været med som ledere, har ønsket at træde i baggrunden med udgangen af 2014 Stor tak for jeres indsats! Til gengæld er vi blevet beriget af nogle skønne teenagere fra Humlebæk, samt et par af kirkens egne teenagere, der nu er gamle nok til at være med. Og de, sammen med dem fra kirken, som ikke er taget videre ud i verden, udgør vores gruppe. Jonas Guttesen og Rachel Nissen er også med som ledere, sammen med Ruben og mig. I 2014 har vi bl.a. været ude af huset på besøg på Efterskolen Lindenborg, Skovbo Efterskole, Osted Frikirke, Rådhuset i København og på besøg i privaten hos flere fra menigheden. Men vi har også haft gode aftener i kirken med lækker mad, undervisning og opbygning af gode relationer. Jeg glæder mig til 2015 og mange nye og gode oplevelser med TEEN!

Ung&Smuk Kristian Bonde-Nielsen 2014 har været et spændende og udfordrende år i Ung&Smuk. Vi har haft rigtig mange gode samlinger om mandagen med oplæg, debat, bøn, tilbedelse, mad, godt fællesskab og rigelige mængder af kaffe. I ledergruppen er Julie Hadberg, Simon Haugegaard og Lars og Hanna Rosenkrands. Vi blev enige om, at et godt fokuspunkt for arbejdet i 2014 skulle være discipelskab. Helt konkret har vi arbejdet med øget fokus på smågrupper og samtaler (åndelig medvandring). På mange måder har det været frugtbart at arbejde med discipelskab. Vi har nu 4 cellegrupper med unge i og omkring kirken og op imod 25-30 unge har jævnlige samtaler. Det både tror og mærker vi gør en forskel i både grupper og de enkelte liv. Udover det daglige arbejde kan nævnes to større højdepunkter. Vores skitur og efterårslejr. Igen i år har det været dejlige tider med rum til at lære hinanden bedre at kende og komme tættere på hinanden. Og meget skal gå galt, hvis ikke vi gentager succeserne i 2015. En sidste ting, der er værd at glæde sig over er, hvor stort et ansvar, unge fra Vanløse Frikirke er med til at tage nationalt. Vi har en del i ungdomsrådet. Vi har folk i næsten alle staber, og endnu flere der tager en tørn som leder på teenagelejr, børnelejr, sommerstævne, spejderture, konfirmandlejr ja, mere eller mindre alle nationale arrangementer (måske lige på nær Jyllands børnelejr). Det skal vi være glade og stolte over. Udover at det viser et engagement i forhold til vores nationale arbejde, peger det også på, at de unge i Vanløse Frikirke er klar til at gøre en forskel for andre mennesker. Og der er ikke tegn på, at det kommer til at se meget anderledes ud de næste par år. 10

Skt. Jørgens Gruppe indtryk fra 2014 Silke Born (Gruppeleder) MS ledertræf i Kolding, hvor de fleste af gruppens ledere igen var en del af staben og vi stillede med 2 køkkenfolk derudover. Workshop for én af lederdeltagerne var at lære nye udendørs lege og instruere dem, det har gruppen haft glæde af efterfølgende. De fleste af gruppens ledere er unge og kan godt lide at rejse verden rundt. Dette kræver at vi i gruppen kan rokere rundt blandt lederne, rekruttere nye ledere og har nogle vikarer i baggrunden. I foråret kom en af Lasses venner til som vikar og han er nu fast leder i flokken. Siden sommeren er Julie, kirkens volontør, med i troppen hver anden uge. Troppens forår har været præget af en tropsledervikar og forberedelse til vandreturen i Norge, mange træningsture rundt om Damhusengen og weekendture, opsætning af telte, madlavning på Trangia osv. Flokken har taget flere mærker I foråret: Lege, Apostel, Dyreven og Natur. Én tur gik f.eks. til Zoo hvor alle blev udfordret med at lære dyrene at kende. Vi havde fornøjelsen af at have vores private dyrepasser ved rovdyrene. 11

Tja og så kom tiden hvor flokken skulle i fængsel på Fyn, men heldigvis havde de deres ledere med som fængselsbetjente og til sidst, efter 4 dage, blev de frigivet efter nogle mislykkede flugtforsøg. Den sidste morgen inden solopgang lykkedes det for fangerne og nogle vellidte betjente at smugle bibler til Rusland, Kina og Korea. Der var stort lejrbål med familierne inden troppen tog med rygsæk og vandrestøvler til Norge for at vandre en uge sammen med de andre troppe fra korpset på Lifjell. Efter sommerferien har flokken haft den glæde at byde 3 drenge fra menigheden velkommen. Og igennem hele efteråret er der kommet flere børn til, så flokken tæller 17 børn ved juleafslutningen Gud hører bøn! Søvang kirkens sommerhus dejligt at vi måtte tilbringe en weekend der. Men det krævede en 10 km vandretur for flokken og en 20 km vandretur for troppen igennem det fantastiske landskab på Amager. Der blev slået telte og bivuak op i haven og lavet gourmetmiddag på bål. Dragerne kunne godt flyve ved vandet og det var en udfordring at finde nogle geocaches. De 3 ældste flokdrenge bliver forberedt på at rykke op til troppen til næste sommer. Både de og troppen har bl.a. lært morsealfabetet og kan nu godt kommunikere med hinanden på denne måde. Troppen har også været på et aftenløb, hvor de gjorde brug af de sociale medier. Der blev bagt masser af klejner på bål til juleafslutningen se opskriften på vores hjemmeside www.sjgv.dk, hvor du også kan følge med i gruppens oplevelser under nyheder. En af gruppens visioner for 2015 er at tage sammen på KFUM-Spejdernes årlige lederuddannelse Linien Ud den 13.-15. marts I Roskilde. Gruppen har vundet et kursus for 4 ledere på ledertræf 2015, det passer perfekt. 12

Bøn eller Flemming Christensen måske et gammeldags samtalemøde i moderne udgave???? Kald det hvad du vil. Vi var i hvert fald nogle stykker, mellem 3 og 8, der var samlet, også det sidste år, en formiddag om ugen i Vanløse Frikirke, en times tid måske ind imellem lidt mere, alt efter hvordan samtalerne faldt ud. Hver onsdag (fra kl.10.30-11.30), let at huske. I 2014 har der vist kun været to gange, hvor der ikke var møde, den ene, da det var juleaften en onsdag, den anden fordi der kom en anden begivenhed på tværs. Men vi fortsætter i 2015! Hovedformålet med møderne er altid bøn for menigheden, dens arbejdsgrene, Missionsforbundet og dem vi i øvrigt arbejder sammen med, vort internationale missionsarbejde, vore ældre, syge og ensomme venner, og for dem, der har ytret ønske om, at blive bedt for, måske af en eller anden bestemt årsag. Vi begynder altid med at læse Ordet, som gennemgås, og samtales om. Mange gange er det søndagens prædiken, der bliver endevendt, kommenteret og måske ekstra belyst, i hvert fald berører vi, så at sige, altid det emne, der er blevet fastlagt til menighedens søndagsgudstjenester. Altid går vi hjem med noget til eftertanke eller opmuntring, det gælder vist både præst og degn. Godt nok er det en formiddagssammenkomst, men alle må komme, man behøver ikke at være tilmeldt som fast deltager. Ses vi???? der er plads til dig. I øvrigt har der i den seneste tid også været mulighed for at komme til bøn en hverdagsaften i kirken, idet der ca. hver anden mandag, samles en lille gruppe, efter næsten samme koncept, bibellæsning og bøn, fra kl. 19 til 20, men se datoerne i kirkebladet. 13

Missionsudvalget Stig Roswall Missionsudvalgets opgaver: At fungere som bindeled mellem Vanløse Frikirke og det internationale missionsarbejde i Missionsforbundet og at skabe interesse for arbejdet gennem information, missionsarrangementer etc. Udvalgets sammensætning: Sven Rosengaard (frem til august 2014), Ruben Andersen-Hoel, Erling Christensen, Pernille Crow, Hanna Skogø og Stig Roswall (formand). Tak til Sven for hans utrættelige arbejde for international mission! Aktiviteter i 2014: Nyheds- og bedebreve fra missionsområderne nogle gange om måneden - sammen med nyt om den kommende tid i Vanløse Frikirke. Sendes til ca. 85 modtagere pr. e-mail. Fastemåned og fasteindsamling 2014: Hver uge havde vi fokus på ugens missionsfelt, på at gøre tjenester for hinanden og på en event i kirken. Udover alt andet godt resulterede fastemåneden i, at der kom 14.300 kr. ind til vore fælles missionsprojekter. Det var 8. år vi fejrede fastemåned i Vanløse Frikirke og vi har nu i alt indsamlet ca. 124.000 kr. til international Mission! Tak til alle der bærer med! Indlæg til gudstjenester/menighedsmøder bl.a.: 9. marts: En dag i bøn for Burma. 11. september: Et velbesøgt møde med Jariya fra Fredens Stemme med spændende opdatering om arbejdet. 22. november: Julemarked - en dejlig årlig begivenhed, som sigter mod International Mission - men som kommer i stand helt af sig selv hjulpet på vej af ildsjæle udenfor Missionsudvalget. Der kom et pænt beløb ind til Fredens Stemme i Thailand, der har et projekt med solcelle-drevne MP3-afspillere, kaldet Mega Voice. Vanløse Frikirke støtter i øvrigt også Keaw i Bangkok i studierne. For 2015 er det Missionsudvalgets hensigt at fortsætte med at formidle de drømme som vi hører om ude omkring i verden, blandt de mennesker vi arbejder sammen med til jer. I håb om at vi sammen kan være med til at indfri dem! Vi er altid åbne for idéer til hvordan vi kan sætte fokus på international mission, så kontakt meget gerne en af os i udvalget, hvis du går og tumler med nogle tanker om dette. Vi har allerede nu følgende punkter på planen: Fasteindsamling 2015 8. marts: En dag i bøn for Burma Prøve at skaffe sponsorer til skolebørnsprojektet i Rumænien 14

Indtryk fra 2014 Fotograf: Flemming Christensen Børnekirken opfører skuespil Den 30. marts 2014 Konfirmation Den 29. maj 2014 Vanløse på den anden ende - byfest Den 14. juni 2014 15

Indtryk fra 2014 Fotograf: Flemming Christensen Fællesspisning på Sommerstævnet Den 22. juli 2014 Musik på Engen Den 24. august 2014 Menighedsweekend på Lindenborg Den 13. september 2014 16

Lidt statistik Flemming Christensen, Brian Kjøller og præsterne Kirkelige handlinger Der har i løbet af 2014 været følgende kirkelige handlinger i (eller i forbindelse med) Vanløse Frikirke: Fire bisættelser: Inge Jensen, Ib Sven Christensen, Thorkild Agerbirk, Inge Steen-knudsen To vielser: Mie og Casper Aas Nissen, Mette og Thomas Schou Eistrup To barnevelsignelser: Mila Bach Manstrup, Alba Roerup Thomsen Overblik over medlemmer Medlemssituationen er ændret en del i 2014, idet sammenlægningen betød at der blev overført 48 medlemmer fra Bethelkirken, så der pr. 1/1-2014 var 191 medlemmer. I løbet af året er fem medlemmer blevet optaget. Fem er afgået ved døden, tre er blevet udmeldt, og tre er overflyttet til en anden menighed. Pr. 31/12-14 var der derfor 185 medlemmer. Fra 1990-2013 er medlemstallet i kirken faldet fra 168 til 143 tallet har dog været nogenlunde stabilt siden 1995. Fra 1/1-2014 var der 191 medlemmer efter fusionen. I 2014 har der i gennemsnit været ca. 64 voksne til gudstjenesterne, hvilket er noget færre end sidste års 69, på trods af at vi er blevet markant flere medlemmer efter fusionen. 200 180 160 140 120 100 80 60 40 1990 1995 2000 2005 2010 2012 2013 2014 20 0 Antal medlemmer i menigheden Gns. antal gudstjenestedeltagere 17

Fordeling af udgifter i Vanløse Frikirke Lidt om økonomi Anders Juul Nielsen I forbindelse med fremlæggelse af regnskab og budget vil vi gerne benytte anledningen til at sige tusind tak for de mange gaver, som menigheden har modtaget i løbet af året. Uden disse gaver vil det ikke være muligt at have den kirke, vi har i dag. Vi håber at viljen og glæden til at give til menigheden også vil være til stede næste år, og at den må sprede sig til endnu flere af menighedens medlemmer. Hvis du/i mangler et offernummer, har spørgsmål til hvordan du/i laver en fast månedlig overførsel til Vanløse Frikirkes konto, eller har andre spørgsmål til kirkens økonomi, er du velkommen til at kontakte mig. Der kan indbetales til dette kontonr.: 1551 3341140730 Herunder nøgletal for Regnskab 2014 og Budget 2015. Der tages forbehold for at årsregnskabet endnu ikke er kommet retur fra revisor, og at der derfor kan forekomme ændringer. Samlet regnskab og detaljeret budget vil blive lagt frem i kirken snarest muligt. Indtægter Regnskab 2014 Budget 2015 Offer og kollekter 1.275.086 1.285.000 Andre indtægter (fx leje fra Bethel, momsrefusion og arv) 826.937 262.000 Indtægter i alt 2.102.023 1.547.000 Udgifter Menighedsomkostninger (fx inventar, møder, rengøring mv.) 144.057 159.000 Lønninger 780.821 800.000 Lokaler Vanløse (fx ejendomsskat, el, vand, varme, vedligeholdelse) 162.593 178.000 Lokaler Tingvej 158.725 160.000 Bidrag Missionsforbundet 158.000 158.000 International Mission 100.000 100.000 Renter, gebyr mv. 30.066 27.000 Udgifter i alt 1.534.262 1.557.000 Overskud/underskud +567.761-35.000 Til regnskabet for 2014 skal det nævnes, at det ikke fremgår af disse nøgletal, at afdrag på lån der er optaget i forbindelse med ombygningen af Vanløse Frikirke, er trukket fra formuen. For 2014 udgjorde afdragene ca. 190.000 kr. Menighedsomkostninger Lønninger Lokaler Vanløse Lokale Tingvej Missionsforbundet International Mission Renter, gebyr 18

Dagsorden Søndag den 15. marts 2015 1. Valg af dirigent, referent og 2 stemmetællere. 2. Godkendelse af referat fra menighedsmødet d. 31. august 2014. 3. Beretninger (se skriftlig årsberetning) 4. Valg - Formand: På valg er Erling Christensen, som ikke er villig til genvalg Der er ikke ved udsendelsen af denne dagsorden nogle forslag til formandsposten - Medlemmer af menighedsrådet. - På valg er: Torben Balleby Olesen som ikke genopstiller samt Jette Bøgh Nielsen som er villig til genvalg for 2 år. Rådet ser gerne en eller to kandidater mere, så rådet kommer op på 7 medlemmer, og det må meget gerne føre til, at rådets sammensætning i højere grad svarer til den mangfoldighed som er i menigheden. - Suppleant til menighedsrådet for 1 år. - Revisor for menigheden for 2 år - 5 medlemmer til Missionsforbundet repræsentantskab 2015-5 medlemmer til Efterskolen Lindenborgs repræsentantskab 2015 5. Salg af Tingvej 11 (principbeslutning) Menighedsrådet foreslår bygningen på Tingvej 11 sættes til salg med henblik på i første omgang at finde en anden kirke eller lignende organisation, der vil købe bygningen. Se nærmere i det udsendte materiale. Et endeligt salg vil skulle vedtages af menigheden i henhold til vedtægterne. 6. Vision/mission/inspiration Det næste år 7. Ombygning af kirkesal Orientering om tanker og forslag til forbedring/ombygning af kirkesalen. Menighedsrådet ønsker menighedens opbakning til at udarbejde forslag til ombygning af kirkesal 8. Børne- og ungdomsarbejdet Glimt fra og forbøn for børne- og ungdomsarbejdet 9. Økonomi (se årsskrift, samt mere detaljeret udgave der bliver lagt frem i kirken) Regnskab for 2014 til godkendelse Budget 2015 til godkendelse. 10. Lejren Kildens fremtid Menighedsrådet foreslår at menigheden støtter beslutningen om salg af Kilden. 11. Indkomne forslag. 12. Ordet er frit/eventuelt. Forslag under punkterne 4 og 11, valg og indkomne forslag, bedes sendt senest lørdag d. 7. marts 2015 til Erling Christensen, på Hvidtjørnevej 2, 2720 Vanløse, eller på mail: erling@c.dk. 19