MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

Relaterede dokumenter
Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Mellemmåltider et projekt med Kræsevogn

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab

Syg og sulten en kedelig cocktail

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH?

SMAG Skønne måltider til alle gamle

PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse

Introduktion til måltidsbarometeret

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Den palliative KOL-patients behov

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

DSKE - Temadag Sonderernæring den

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Morten Freil Direktør

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje)

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Puljeopslag: Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab


Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Anbefalinger Ældres måltider

Forum for Underernæring

Fra køkken til patient

Innovation i mad på sygehus projektresultater fra Danmark

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Ernæring ved genoptræning

Definition på kvalme:

En god behandling begynder med en god dialog

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

DSKE temadag 17. marts 2014 Tina Beermann, ledende klinisk diætist og Marie Nerup Mortensen, kostkonsulent Aalborg Universitetshospital (AUH)

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

Hvad siger forskningen om mad til ældre?

Patienters måltider. Anbefalinger

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

Dagsorden. Udvikling. Energy intake above 75% of requirement 90% 100% 80% 60% 50% 60% 30% 40% 20% 0% Group

MIT ARBEJDE SOM AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL MARTS 2019 UDVIKLINGSKOORDINATOR FOR KLINISK ERNÆRING.

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

En god behandling begynder med en god dialog

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Ernæringsstrategi Hospitalsenheden Horsens

Tværfaglig ernæringsintervention

Transkript:

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Baggrund Underernæring i forbindelse med sygdom: Øger infektionsrisiko og komplikationer Forlænger genoptræning Nedsætter livskvalitet Øger indlæggelsestid (og sengedagsomkostninger) Øger mortalitet Er samfundsøkonomisk betragteligt. Alderdom og kronisk sygdom øger komplikationsraten Ernæringsintervention nedsætter risici Pedersen 2000; Keller 2003; Rasmussen 2004; 2006; Holst 2010

Eks.: Prognose ved under- og overvægtige KOL-patienter Undervægt og lav muskelmasse dårlig prognose. FEV 1 < 50% OG kakeksi har 2-4 års kortere levetid end tilsvarende patienter uden kakeksi. Prognosen bedres for undervægtige der øger deres vægt. Vedr. i forvejen overvægtige. Prognosen forringes for overvægtige der taber sig.

Metaboliske processer Energiomsætning Proteinnedbrydning op til 750-1000 g muskelmasse pr. døgn Mange metaboliske processer Brug for mere, men mindre lyst og evne til at spise

Eksempler på Spiseudfordringer hos syge Kvalme Smerter Gener i mund og svælg; Svamp, tandstatus.. Lufthunger Smagsforstyrrelser (bivirkninger af medicin) Lejring / siddestilling / hjælp behov Fasteperioder Angst / depression

Andre barrierer for kostindtag Uklar ansvarsfordeling Uddannelse Patienternes ønsker til maden/ manglende tilbud Patienternes viden Plejepersonalets interesse og viden Lægernes interesse Organisering Ledelsesopbakning Crogan 2000; Hansen 2001; Holst 2009; Lassen 2005; Lindorff-Larsen 2007; Pedersen 2005; Rasmussen 2006

Formål og mål Hvad vil vi opnå: At få mere næring i patienterne Dette skal ske ved at: Indføre god ernæringspraksis på alle afdelinger, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning At opfylde kvalitetsmålene for ernæring jf. akkrediteringsstandarder Øge personalets oplevelse af indflydelse på patienters energi- og proteinindtag Lade patienter tage større medansvar for deres energi- og proteinindtag Skabe et ernæringsrigtig sygehus for både patienter og personale Fokus på måltidsoplevelsen for såvel patienter som personale

Hvordan? - Indhold og tidsplan FØRMÅLING Tværsnitsundersøgelse Brugerundersøgelse om personalemaden INTERVENTION Analyse af køkken v. Madeleines Madteater Udvikling af måltidskoncept og kompetenceudvikling af køkkenmedarbejdere Møde mellem ernæringsteam og ekspertteam mhp. forberedelse og udførelse af lokal indsats Temadage Værtskab Standardplaner Undervisning Vidensdag EFTERMÅLING Ny tværsnitsundersøgelse Forå r 2009 Forå r 2010

Tværsnitsundersøgelserne i 2009 og 2010 Alle pt. som har været indlagt 3 dage eller mere: Journalaudit: i hvilken grad opfylder vi kvalitetsmålene i DDKM? Patientinterview Personalespørgeskema 24-timers kostinterview udført af kliniske diætister Alle afdelinger har fået en opgørelse over egen status

Datagrundlag 2009 2010 Afdelinger 26 22 Journalaudits 286 260 Patientinterview 203 178 Kostinterview 184 164 Personaleinterview 626 512

Udvalgte resultater fra 1. tværsnitsundersøgelse ½ af patienterne fik opfyldt behovet for energi (kalorier) og 1/3 fik opfyldt behovet for protein. 56% var screenet for ernæringsrisiko 25 % i risiko ifølge journal vs. 48 % ifølge ernæringsteams 1/3 af personalet oplevede at der ikke var klarhed på afdelingen omkring procedurer for god ernæringspraksis 79 % af patienterne indvilligede i at modtage fx sonde- eller parenteral ernæring, hvis de ikke selv ville være i stand til at spise tilstrækkeligt.

Køkken Analyse af produktionsmetoder og arbejdsgange: => flere friske råvarer, mere skal laves fra bunden, sundere måltider til personale Måltidsfaglig stolthed - et 2 dages kursus ved Madeleines. Formål: genvinde stoltheden ved håndværket, finde arbejdsglæde, lære om personas Udvikling af nyt menukoncept til personale og patienter i samarbejde med Madeleines, der arbejdes udfra personas Kogeskole version 1 + 2, sidste del som internat, i samarbejde med Madeleines. Formål: lære de nye menuer at kende, afprøve nye tilberedningsmetoder, matche til personas, hvordan behandle råvarerne, kollegialt sammenhold

Personas Opdigtede personer med særlige karakterer Madeleines har sammen med Kost- og Ernæringsforbundet udviklet 4 personas i hver 4 forskellige livssituationer Køkkenpersonalet skal have en større forståelse af brugergruppen, deres ønsker og behov. Udviklet ud fra rigtige menneskers adfærd, kompetencer, ønsker og behov

Projekt Værtskab en del af MORE projektet Infektionsmedicinsk Afdeling, Hæmatologisk Afdeling og Hjerte-lunge Kirurgisk Afdeling Fokus på spiseudfordringer, Safety-on-board Fokus på den gode måltidsoplevelse Udvikling af screeningsredskab til at identificere personas Individuel tilpasset servering Fokus på spisemiljøet Personalet skal påtage sig værtskabsrollen ved måltidet

MANDAG 2 - KARTOFFELSUPPE David Hugo Marie Sara Elisabeth

Erfaringer med Værtskab Screening for personas er et tidskrævende arbejde for personalet, udbyttet er for lille i forhold til indsatsen. Pt. og personale oplever at måltids-serveringen i højere grad tilgodeser individuelle ønsker. Brug af toppings gør en stor forskel Mange tiltag igang på de tre involverede afdelinger i forhold til at forbedre de fysiske omgivelser i spiserummene.

Bon appetit