Hvad siger forskningen om mad til ældre?

Transkript

1 Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1

2 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark Tilvækst hos 75+ over de næste 20 år: Ca personer/år Kilde: Danmarks Statistik 2

3 Udviklingen på ældreområdet Om 30 år er der 1,5 mio. danskere over 65 år. Det er 50 % flere end i dag. 13 % af ældre over 65 år får deres mad fra det offentlige % af de plejekrævende ældre er undervægtige. Flere og flere ældre er ikke selvhjulpne, og bliver plejekrævende. Underernæring koster hvert år den offentlige sektor i Danmark 6 mia. kr. 1, 5 til 2 mia. kr. kan spares ved målrettet behandlingsindsats af underernæring. Christiansborg 7. januar 2016 Dias 3

4 Hvidbogen SMAG Skønne Måltider til Alle Gamle Et samarbejde mellem: Madkulturen Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Institut for Fødevarevidenskab Institut for Idræt og Ernæring og Ekstern ekspertise. Christiansborg 7. januar 2016 Dias 4

5 Hvidbogen SMAG Skønne Måltider til Alle Gamle Opbygning Christiansborg 7. januar 2016 Dias 5

6 Hvad betyder det for ældres livskvalitet, hvis de ikke spiser tilstrækkeligt? Institut for Idræt og Ernæring Underernæring forringet funktionsevne forringet livsmestring og livskvalitet for tidlig død. Undernæring er forbundet med øget sygelighed og heraf afledte omkostninger til behandling og pleje. Mange mangler vigtige næringsstoffer, hvilket svækker immunforsvar og restitutionsevne. Det kan have betydelig effekt for den enkeltes dagligdag, funktionsevne, helbred og humør. Det ser ud til at, at borgere der modtager offentlig bespisning oftere er undervægtige end raske ældre baseret på data fra forskellige forsknings og udviklingsprojekter. Christiansborg 7. januar 2016 Dias 6

7 Årsagerne til at ældre er i risiko for at udvikle underernæring kan være: nedsat appetitregulering og nedsat stofskifte at man er blevet alene i eget hjem og ikke har nogen rigtig spiseglæde tilbage at kroppen ikke helt vil mere, så det er svært selv at købe ind og lave mad selv at smage og dufte ikke længere sanses at demens, depression, dårlig tandstatus eller slagtilfælde gør det svært eller umuligt at spise eller fordi man er indlagt med svær sygdom, så ernæringen ikke har behandlingsmæssig førsteprioritet. Christiansborg 7.janar 2015 Dias 7

8 Kostanbefalinger Sunde ældre Spis varieret, ikke for meget, vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Spis fuldkorn Vælg magre mejeriprodukter Vælg magert kød og kødpålæg Spis mindre mættet fedt Spis mindre sukker Spis mad med mindre salt Drik vand Småtspisende Høj energitæthed 15-20% protein, vitaminer og mineraler som NNR plus et multivitamintilskud. 6-8 små måltider dagligt, individuelt tilpasset den ældres evne til at tygge og synke % fra protein fra fedt fra kulhydrater Christiansborg 7. januar 2016 Dias % fra protein 50 % fra fedt fra kulhydrater

9 Sanser og Smag Sanseorganerne forandres ved høj alder! Hvornår får det betydning? Hvilken betydning har smags- og lugtesans for måltidsoplevelse og spiseglæde Hvilken betydning har det på måltidsoplevelse og livskvalitet? Hvad betyder sensorisk hukommelse for fødevalg og livskvalitet? Sted og dato Dias 9

10 Appetit Appetitreguleringen bliver mindre følsom med alderen ubalance mellem energiindtag og energibehov Vægttab Primært studier med industrielt fremstillede protein og energirige drikke Hvad betyder kulinariske måltider? Sted og dato Dias 10

11 Funktionsevne Nedsat funktionsevne Dårlig måltidsoplevelse Øget risiko for vægttab og død Mangler viden om betydning af måltider tilpasset borgerens funktionsevne på livskvalitet og sundhed? Sted og dato Dias 11

12 Den ældre borger forhold af betydning for fysisk funktionsevne hos den ældre Ernæringstilstand Sarkopeni Demens Fysisk træning Hospitalsophold Medinddragelse i måltidet kan fremme, at der spises mere. Mangler viden om hvorvidt kombineret ernæringsindsats med fokus på mad og måltider og fysisk træning har additiv positiv effekt på at modvirke sarkopeni? Hvordan tilgodeses de ældres muligheder og medinddragelse ved visitation. Christiansborg 7. januar 2016 Dias 12

13 Effekt af regelmæssig fysisk træning på alder Alder Fysisk aktivitet Øget knoglemasse Øget muskelmasse Forbedret kardiovaskulær sundhed Reduceret risiko for fald Øget fysisk kapacitet Forbedret kognitiv funktion Dias 13 Øget appetit Forbedret livskvalitet Reduceret risiko Forbedret insulinfølsomhed

14 Social interaktion Det sociale måltid giver øget trivsel! Mangler viden om det sociale aspekts betydning og hvilke indsatser, der virker bedst. Sted og dato Dias 14

15 Faglige kompetencer skal understøtte og styrke den ældres handlekompetencer i mad og måltidssituationen skal i mad og måltidsituationen understøttes af en klar ledelsesmæssig prioritering og ansvarsfordeling mellem køkken- og plejepersonale sikre, at der tages hånd om den ældres ernæringsmæssige behov og livskvalitet. Foreløbige studier viser at ernæringsmæssig uddannelse har positiv betydning for: ældre beboeres ernæringstilstand opsporing af ældre i risiko for dårlig ernæringstilstand. Christiansborg 7. januar 2016 Dias 15

16 Faglige kompetencer Manglende viden om ernæringsindsatser Manglende koordinering og tværfaglig kommunikation Mere efteruddannelse Sted og dato Dias 16

17 Økonomi Raske ældre koster mindre! Mangler viden om udgifter ved forskellige mad og måltidsmodeller. Mangler viden om økonomiske gevinster ved forbedret sundhed. Sted og dato Dias 17

18 Politik - Hvorfor en mad og måltidspolitik? Danner grundlag for kommunens indsats i forhold til mad og måltider samt kvaliteten af disse tilbud til ældre borgere. Mindsker risikoen for, at beslutninger om hvilken indsats der skal iværksættes og prioriteres, træffes på baggrund af individuelle betragtninger. En politik skaber større klarhed blandt de forskellige personalegrupper om, hvad rammerne for indsatsen er. Det kan medvirke til, at området prioriteres. Mangler viden om effekten af at indføre en mad- og måltidspolitik på de ældres funktionsevne og livskvalitet. Effekten på de barrierer, der aktuelt er hos personale og ledelse i forhold til at sikre en optimal ernæringsindsats hos ældre på plejehjem, i hjemmepleje og på hospital. Christiansborg 7. januar 2015 Dias 18

19 Hovedkonklusioner fra Hvidbogen At er det vigtigt, at man ikke kun ser på enkelte dele isoleret, men på alle områder samlet. At der mangler viden om, hvilke indsatser i forhold til mad og måltider til ældre, der giver størst effekt At der mangler viden om betydningen af madens sensoriske kvalitet, måltidets sociale rammer og spisemiljøet, organisering omkring måltidet, faglige kompetencer på alle niveauer. At det er alment accepteret, men ikke dokumenteret, at spisemiljøet og sociale rammer har stor betydning for underernæring og trivsel. Christiansborg 7. januar 2016 Dias 19

20 Hovedkonklusioner fra Hvidbogen At madens og måltidets potentiale bliver ikke udnyttet optimalt. Det vurderes, at ressourcerne til madservice er tilstrækkelige til at styrke sundhed og livskvalitet. At det tyder på, at det kan betale sig at lave bedre mad til ældre. At det er en stor udfordring for kommunerne, at der mangler dokumentation for, hvilke mad- og måltidsmodeller og strukturer, der fungerer bedst i forhold til at sikre de ældre sundhed og livskvalitet. Christiansborg 7. januar 2016 Dias 20

21 Perspektivering Fremtidige forskningsindsatser Kan nærende måltider og fysisk aktivitet øge sundhed og mobilitet? Kan øgede omkostninger til måltider reducere andre omkostninger i sektoren? Sted og dato Dias 21