Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Formand
Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved: 1. En styrkelse af IKT-erhvervenes vækstvilkår 2. Øget anvendelse af IKT og digitale løsninger i det erhvervslivet og offentlig sektor Målsætninger: 1) Danmark er blandt de førende lande i Europa målt på befolkningens IKTkompetencer. Digitale kompetencer hos ledere og medarbejdere, matcher behovene i både privat og offentlig sektor. Det sikrer, at vi udnytter IKT som forandringskraft 2) Digitalisering og automatisering af dansk erhvervsliv er forøget betydeligt. Digitaliseringsgraden af dansk erhvervsliv er øget med 10 %-point 3) Innovativ udnyttelse af IKT styrker den offentlige sektors effektivitet og service og er samtidig en løftestang for IKT-erhvervene og erhvervslivets digitalisering 4) IKT-virksomheder, der bliver vækstvirksomheder, er øget med 25% 5) Danske IKT-erhverv går fra at være nettoimportører til nettoeksportører 6) Sikker og tilgængelig digital infrastruktur understøtter virksomheder, offentlige 2 myndigheder og borgeres udnyttelse af digitaliseringen i alle dele af Danmark.
Hvad var og er planen for IKT vækst og digitalisering? Februar 2013 Kommisorium for IKT Vækstteamet Marts 2013 Første møde i IKT Vækstteamet April 2013 Første høring fra 40 udvalgte resourcepersoner November 2013 Anden høring... December 2013 Rapport afslutning Januar 2014 Aflevering til Erhversministeren November 2014 Regeringens Vækstplan offentliggøres 3
Regeringens IKT Vækstteam - hvad var udkommet? Udkommet i 10 anbefalinger: 1. En national strategi for digitale kompetencer 2. Strategisk brug af digital læring i uddannelsessystemet 3. Nationalt partnerskab for at øge digitaliseringen i Danmark 4. Bedre erhvervsrettet anvendelse af data 5. Større erhvervsmæssigt udbytte af forskning og innovation på IKT-området 6. Vækstvilkårene for digitale virksomheder skal styrkes 7. En offentlig sektor der er tilpasset den digitale tidsalder 8. Offentlige indkøb der fremmer salg af innovative IKTløsninger med eksportpotentiale 9. Hurtigt og sikkert bredbånd til alle virksomheder 10.Digital sikkerhed skal understøtte den digitale vækst
IKT og IKT-erhvervene driver de nogen vækst? IKT-erhvervene står for 7% af beskæftigelsen i dansk erhvervsliv, og andelen er stigende 1. Fuldtidsbeskæftigede i IKT-erhvervene skabte for 870.000 kr. i værdi, hvilket er 210.000 kr. højere end gennemsnittet 2. 9,4% af virksomhederne i IKT-erhvervene er vækstvirksomheder, hvilket er 6%-point højere end for det øvrige erhvervsliv 3. 60% af værdien af IKT-erhvervenes produktion går til input i andre erhverv 4. 5 1 2 3 4 Egne beregninger på særkørsel fra Danmarks Statistik
Danske kroner Automatisering og digitalisering fastholder produktionsjob i Danmark For hvert job, der tabes som følge af internettet og digitaliseringen, skabes 2,6 nye job på grund af de nye muligheder, der opstår 5. Hvis andelen af virksomheder, der har digitaliseret mindst én intern proces, øges med ét %-point, øges bruttoværditilvæksten fra erhvervslivet med mellem 2,6 mia. kr. og 6,5 mia. kr. årligt 6. 600.000 Gennemsnitlig værditilvækst per medarbejder 554.193 500.000 400.000 398.113 300.000 200.000 100.000 0 Digitaliseret 0 funktioner Digitaliseret mindst 1 funktion Kilde: CEBR (2011): "Digitalization and Productivity" Virksomhedernes anvendelse af IKT og internettet i produkter, tjenesteydelser og processer har skabt op mod 10% af væksten i BNP i udvalgte udviklede lande de seneste 15 år og hele 21% af væksten inden for de seneste 5 år 7. Fra 2000 til 2010 stod investeringer i IKT for 37% af den gennemsnitlige vækst i arbejdskraftproduktiviteten i Danmark 8. 5 McKinsey Global Institute (2011): Internet matters: The Net s sweeping impact on growth, jobs, and prosperity. Rapporten analyserer internettets betydning for økonomien i G8-landene samt i Brasilien, Indien, Kina, Korea og Sverige. 6 CEBR (2011): Digitalization and Productivity 7 McKinsey Global Institute (2011): Internet matters: The Net s sweeping impact on growth, jobs, and prosperity. 8 Egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik. 6
Effektiv og serviceorienteret offentlig sektor - udnytter mulighederne i digital tidsalder Digitaliseringsparat lovgivning og styrket samarbejde mellem det offentlige og erhvervslivet i udviklingen af offentlig digitalisering (7) Eksisterende og ny lovgivning skal gøres/være digitaliseringsklar (eks. digitale underskrifter) Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi skal udmøntes konkret i takt med videngrundlaget udbygges (telemedicin > båndbredde krav samarbejde på tværs af myndighed effektivisering kvalitet kompetenceudvikling/uddannelse) Fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer overfor erhvervslivet skal defineres og testes i samarbejde med erhvervslivet, og supporteres efterfølgende. Der skal etableres et styrket samarbejde mellem den offentlige og private sektor om fælles digital infrastruktur, der sikrer, at begge parters behov tilgodeses.
Offentlige indkøb skal fremme salg af innovative IKTløsninger med eksportpotentiale Etabler et e-government Konsortium -> fremme kommercialiseringen og eksporten af digitale løsninger udviklet til det offentlige, med særligt fokus på e-forvaltningsløsninger og digitale læremidler. Konsortiet skal være et offentlig-privat samarbejde, som bl.a. skal: Giver mulighed for, at kommercialisering og eksportvinklen indtænkes i hele udbudsprocessen, således at løsninger og knowhow kan afsættes internationalt. Håndtere besøg fra udenlandske delegationer og investorer, der kommer hertil for at se offentlig digitalisering, i samarbejde med andre private og offentlige aktører. Markedsføre og promovere dansk udviklede og implementerede e-forvaltningsog digitale læringsløsninger i udlandet i samarbejde med private og offentlige aktører Kunne eksistere på kommercielle vilkår på sigt, ved at kommercielle partnere udnytter de forretningsmæssige fordele, e-government Konsortiet tilbyder Det offentlige skal ved IKT-indkøb stille krav om brug af internationale standarder og specifikke krav til leverandørernes projekt og leverancemæssige modenhed for at sikre aftalte og rettidige leverancer og samtidig skal innovative startups i højere grad bruges som underleverandører 8
Procent (Andel af virksomheder) Vækstteamet anbefaler en national strategi for digitale kompetencer Danmark kan udnytte sit digitale potentiale ved øgede IKT-kompetencer hos medarbejderne til at kunne anvende de digitale produkter og løsninger. Derudover kræves bedre IKT-specialister, der kan udvikle morgendagens innovative løsninger. Andel af IKT-virksomheder, der har ubesatte IKT-stillinger 40% Andel af virksomheder indenfor IKT, der har problemer med at finde de rette IKT-kompetencer til deres opslåede stillinger. 26% Andel af SMV'er der mangler specialiserede IKT-kompetencer 30% 0 10 20 30 40 50 Procent Kilde: IT-branchen (2013): "IT-barometer, 2013" og IRIS Group (2013):" Digitalisering af dansk erhvervsliv" 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Behovet for it-kompetencer vokser 40% 35% 31% 26% 19% 20% 16% 16% 2010 2011 2012 2013 Flere it-medarbejere Færre it-medarbejdere 9 Kilde: Rambøll Management Consulting (2013): " Business Technology: Strategi, Trends og Erfaring - IT i Praksis 2013"
Hvorfor en strategi for IKT kompetencer i uddannelserne? Den fremtidige indsats skal: Vertikalt indtænke hele uddannelsessystemet (folkeskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelserne) vha permanent Advisory Board Horisontalt forpligte alle relevante ministerier til en samlet ambitiøs indsats, der bygger videre på eksisterende initiativer. Kontinuerligt sikre, at digitale kompetencer tænkes tidligt ind i fremtidige politiske udspil og vedtagne opdateringer af enkelte uddannelsesområder Vækstteamet anbefaler selv, at strategien bl.a. fokuserer på: hvordan elever i folkeskoler og på ungdomsuddannelser i højere grad kan blive i stand til at arbejde kreativt og udviklende med ny teknologi. styrke studerendes kendskab til administrative og forretningsorienterede processer og hvordan de digitaliseres at kortlægge virksomhedernes behov for IKT-kompetencer i forhold til de kompetencer, som de uddannede besidder. at kortlægge muligheder og barrierer for at styrke IKT-kompetenceudvikling i det eksisterende voksen- og efteruddannelsessystem 10
Styrkelse af IKT-forskningen Vi er på rette vej: Innovationsstrategien fra 2013 fokuserer på øget kommercialisering af forskningsresultater Antallet af Ph.D er indenfor IKT er øget. Men vækstteamet mener, at vi kan gøre endnu mere: IKT skal være et selvstændigt strategisk forskningsområde med tilstrækkelige afsatte midler til strategiske forskningsprojekter og forskeruddannelse. Universiteterne skal øge deres fokus på kommercialiseringsindsatsen inden for IKT-området, herunder ved at ansætte folk med kommerciel baggrund bl.a. ved øget samarbejde med private aktører. De universitetsansatte skal have bedre muligheder og incitamenter til for at bevæge sig mellem forskningsverdenen og erhvervslivet, fx gennem øget brug af delte stillinger. Universiteternes bedømmelsesudvalg skal vægte praktisk erfaring fra erhvervslivet højere, når der ansættes forskere, end det er tilfældet i dag. Der skal opstilles målsætninger og evalueres på brugen af studerende som innovationsressource i virksomhederne. Nyuddannede IKT-dimentender skal i deres nye job have forbedret adgang til at gå tilbage til uddannelsesinstitutionerne og trække på viden og ressourcer som et led i forbedret samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. 11 IKT-indsatsområderne i regeringens INNO+-proces skal prioriteres i 2015, og der skal være fokus på at sikre deltagelse af SMV ere.
Hvad er problemet med den digitale infrastruktur i Danmark? Der områder i Danmark, hvor adgangen til bredbånd ikke er tilstrækkelig, og hvor det er usikkert, om teleselskaberne ser en tilstrækkelig god business case til at udbygge med højhastighedsbredbånd Der er områder, hvor der er god adgang til bredbånd, men hvor infrastrukturen ikke udnyttes godt nok.efterspørgslen efter højhastighedsbredbånd halter i disse områder betydeligt efter udbuddet, navnlig hvad angår højhastighedsforbindelser Det er i dag for uigennemsigtigt for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder, hvilken bredbånds- og mobildækning de kan få og om de får den? De eksisterende dækningskort er for upræcise, og målemetoderne for varierende. 12
Forslag til konkrete initiativer - infrastruktur Kommuner med aktiv bredbånds- og mobilpolitik fremmer virksomheders adgang til højhastighedsbredbånd i deres område. Nye samarbejdsmodeller - udbydere af digital infrastruktur og offentlige myndigheder herunder også staten går sammen om at løse udfordringen i områder, som ikke kan få højhastighedsbredbånd med f.eks. lånegarantier og måske en bredbåndsfond målrettet områder med dårlig dækning Kortlægningen af bredbånds- og mobildækningen i Danmark - mere gennemsigtig, så borgere, virksomheder og offentlige myndigheder får detaljeret viden om deres muligheder for mobile og faste forbindelser, såvel som mulighed for at teste og give feedback om kvaliteten heraf. Telebranchen og Erhvervsstyrelsen tager initiativ til at sikre, at selskabernes dækningskort for mobiltale og bredbånd bliver mere retvisende og direkte 13 sammenlignelige
Konkrete initiativer for den digital sikkerhed Målrettet indsats for at styrke IKT-sikkerheden hos danske virksomheder, herunder især SMV erne. Indsatsen skal i videst muligt omfang ske med inddragelse af private aktører, som repræsenterer danske sikkerhedsleverandører, repræsentanter for private udbydere af kritisk infrastruktur samt centrale dataudbydere og brugere. 2. Den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal aktivt adressere, hvordan sikkerhed, privacy og single-point-of-failure udfordringerne indtænkes tidligt i det offentliges digitaliseringsløsninger. 3. Fokus på sikkerhed og privacy i forbindelse med CPR-nummeret. Vækstteamet foreslår derfor, at alle får et ikke-betydningsbærende personnummer og anvender en nøgle (fx. NemId), som legitimation til autentifikation. 4. Behov for en mere ambitiøs indsats, der adresserer Danmarks IKT-sikkerhed på tværs af den offentlige og private sektor. Indsatsen skal blandt andet opprioritere områderne informationssikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred og fælles standarder. 14
TAK joergen@bardenfleth.dk 15
EKSTRA SLIDES 16
Uddannelsesministeriet er også central for andre anbefalinger De mulige potentialer og eventuelle barrierer for øget udbredelse af onlinekurser som fx (MOOC - Massive Open Online Courses) på de videregående uddannelser skal kortlægges og adresseres (anbefaling 2). Brug af digitale lærermidler og værktøjer skal styrkes på de videregående uddannelser (anbefaling 2). IBIZ er central for en styrkelse af digitaliseringen af dansk erhvervsliv (anbefaling 3). De danske uddannelsesinstitutioner skal styrke uddannelser og forskning målrettet dataanalyse og fremme, at denne viden stilles til rådighed for erhvervslivet. Som led heri skal INNO+ katalogets anbefaling om partnerskabet Et Smart Society baseret på innovativ udnyttelse af Big Data prioriteres af regeringen og erhvervslivet (anbefaling 4). Regeringen skal iværksætte et eftersyn af den del af den offentlige iværksætterog innovationsindsats, som er mest relevant for digitale iværksættere og vækstvirksomheder, med inddragelse af internationale erfaringer. Eftersynet skal bidrage med konkrete forslag til, hvordan de fremtidige rammer for digitale virksomheder i Danmark kan styrkes, herunder adgang til risikovillig kapital fx fra business angels og matching låne programmer, rekruttering og eksport (anbefaling 6). 17