KIRKEBLAD FOR KJELLERUP OG OMEGNS VALGMENIGHED Nummer 1 Marts 2011 26. Årgang Alt som solen stiger, strålende i gyldent flor, tør de gamle driver og den frosne jord. Rasmus Nielsen Kirkebakken 13 www.kjellerupvalgmenighed.dk
De nye salmer hvordan er deres syn på kirken? Merete Boye Torsdag den 10. februar 1. Lagt på bakketop og høj, hvid bag birkenes arkader, åben midt på byens strøg eller gemt bag husfacader: Kirken er vort hjerterum! Med sit evangelium løfter den i tidens strømme evighedens morgendrømme. 2. Han, som i et jordfødt sind lagde længslens mørke svaler, gir os læ for storm og vind under kirkernes portaler. Bøjer sig til dybet ned, lyser over os sin fred, lægger kirken, kendt, fortrolig, som en tærskel til sin bolig. 3. Han er ordet om guds søn, han der kom som barn til verden, lærte os sin egen bøn og tog del i al vor færden. Kirken er, hvor han er nær, taler til os hver især, bringer, midt i hjertesorgen håbet om en påskemorgen. 4. Underfuldt i vores hånd lagde Gud, da vi var spæde, kraften fra sin helligånd til velsignelse og glæde. Herfra skal vi da gå ud, bære kærlighedens bud, være til i dagens virke, være til som Kristi kirke. 5. Herrens kirke! Bygget stort, Rejst på ordet om Guds rige. Det er Himmerigets port, der er længslens Jakobsstige. Her skal midt i tidens gang håbet bære vores sang, løfte livets grønne krone op til evighedens trone. Lisbeth Smedegaard Andersen 1990 2
Op for at få brød og vin af Karen Marie Ravn Når vi holder nadver i gudstjenesten, går vi op for at få brød og vin og samtidig få del i noget, som kan bære os videre gennem tilværelsen. Er der børn med til gudstjenesten, er de ofte meget optaget af at komme med op til alterbordet. De fornemmer umiddelbart, at der foregår noget, som de håndgribeligt kan være med i, og som samtidig er spændende og mystisk. Om det måltid, som vi går op til under gudstjenesten, bruger vi forskellige udtryk: at gå til alters/nadver at gå op til alterbordet /Herrens Bord, at deltage i altergangen/nadvermåltidet/ nadverens sakramente, som er en hellig handling. Vi siger, at vi går op. Der er ikke altid trin til et højere niveau til kirkens alter. I nogle især nyere - kirker er alteret i samme gulvhøjde som det øvrige kirkerum. Men vi må gerne have en fornemmelse af, at vi bevæger os hen til noget særligt - sådan som også børnene kan gøre det, når de spændt tager de voksne i hånden for at være med dér, hvor der tydeligt sker noget i gudstjenesten. Vi er meget forskellige, når vi går op ad midtergangen for at knæle ved siden af hinanden og tage imod brød og vin. Men midt i forskelligheden er der også noget, der binder os sammen: at vi alle sammen i dåben har fået tilsagn om, at vi har vores synders nådige forladelse. På den baggrund kan vi gå op til nadvermåltidet i bevidstheden om, at vi er sammen om Jesu liv hos os og med os. Mens vi anbringer os tæt langs hylden på alterskranken, kan vi med lidt fantasi opfatte den som et spisebord, hvor vi på vores side af bordet ser kirkegængerne, der deltager i nadvermåltidet og samtidig sidder til bords med dem, som døde fra os, men fortsat er i samme fællesskab som os, selvom vi ikke kan se dem. Vi er sammen både levende og døde i Guds Rige og er dér fælles om Hans tilgivelse og fælles om, at det er hans søn, Jesus, der har sørget for, at vi fik tilgivelsen. Forstået på den måde er vi på et helligt sted, når vi holder nadver. Men nadveren er ikke den hellige nadver, fordi den foregår i et kirkerum. Det hellige kan også etableres, hvor vi holder nadver på de samme betingelser mange andre steder: hjemme, ved skov og strand, på hospital og plejehjem. Ordene skaber, hvad de nævner hvor som helst. Ordene og ånden, der følger med, giver i sig selv situationen, hvor Jesus er til stede sammen med os. Derfor er nadvermåltidet ikke bare et mindemåltid om noget, der skete engang i datiden, da Jesus skærtorsdag aften for omkring 2000 år siden sad ved festbordet til påske og sagde med brødet i hånden: Dette er mit legeme, der gives for jer og med vinkanden i hånden sagde Denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør det, så ofte som I drikker den, til ihukommelse af mig. Når vi holder nadvermåltid i gudstjenesten, er det ikke bare en situation fra dengang, 3
men det er nutid, og derfor siger præsten over brødet og vinen med henvisning til Jesus selv, som er måltidets vært: Dette er Jesu Kristi legeme - Dette er Jesu Kristi blod. Under nadveren har vi reelt nærvær af Jesus og hans ubetingede kærlighed. Den gav han os med sit liv, sin død og opstandelse for 2000 år siden - men han giver os den fortsat gennem Helligånden i både dåbens og nadverens sakramente. Det rækker langt ud over, hvad vi selv kender til og selv ville kunne skaffe os. Men det er samtidig elementer i vores egen hverdag med dens brød og drikkelse. For Jesus gik ind i vores mennesketilværelse med kræfter, der ligger uden for det, som vi kan, og med et livsperspektiv, som kun Gud kender. Nadverens elementer, brødet og vinen, kommer af mel fra korn, der er kværnet i møllen, og af druer, der er mast i persen. Men netop ved at blive kværnet og perset kan kornet og druen blive livsvigtig næring, som vi tager ind i vores egen krop, og som omsættes til gavn og glæde, når vi har spist og drukket. Sådan er også Jesu livsløb blevet til gavn for os under den modgang og død, han led Langfredag. Jesus led uden grund og skyld, men gik da i stedet for os og vore synder og åbnede derved for noget nyt, da der blev opstandelse 3 dage efter. Det er et mysterium, at der af tilintetgørelse kan opstå næring til livet og findes en ny adgang til livet. Jesus giver os i nadveren sin egen adgang til livet i Guds Rige, som kan gentages så tit det skal være. Vi kan ikke begribe det, men bare gribe det, som vi griber om et stykke brød, vi får i hånden. I vores hverdag er brød og drikkelse helt elementære ingredienser. Derfor er nadveren så enkel og håndgribelig, at den kan gribe os også når vi er børn. Samtidig tilfører nadveren det allermest fortrolige og kendte en spænding, så vores liv viser sig at være en gave, der rækkes og skænkes os fra Gud. Har vi en helt anden foran os, der eventuelt rækker os noget, er spændingen der jo - med den livsgnist, som vi egentlig lever af. Brød i sig selv er godt, og dets gæring er umiddelbart en gåde. Men brød, der rækkes til os, giver os det, som virkelig bærer os oppe på langt sigt. Børn kan fornemme umiddelbart både det håndgribelige ved nadveren og også nadverens mysterium. Men de skal først have modtaget deres kristelige børnelærdom og altså have hørt evangeliets fortælling om Jesus, for at være rigtig med. Det giver vi dem ved at læse og fortælle bibelhistorie, men også ved at have dem med til børnefamiliegudstjeneste. Vi holder næste børnefamliegudstjeneste i 4
Kjellerup og Omegns Valgmenighed den 27. marts i Hørup kirke kl. 10,30, og indføring i nadveren indgår hver gang i børnefamiliegudstjenestens forløb. Når vi går til nadver, skal vi ikke have særlige tanker og bekymringer om os selv. Vi har jo som fælles forudsætning, at vi i forvejen er døbte, og bærer også hele tiden med os, at vi nu engang er mennesker og derfor ikke af os selv kan skabe livet eller gøre livet godt igen. Den almene lov og Jesu dobbelte kærlighedsbud siger os ligeud, at der skal mere til livet end lige os selv, fordi vores liv altid sker i forhold til vores medmenneske og under alle omstændigheder i forhold til Gud. Når vi går op til nadveren, har vi altså alle tilfælles, både at vi allerede har fået tilgivelse, og at vi også fortsat har behov for at få tilgivelsen bekræftet. Nadvermåltidet vedkommer os alle, og vi skal af den grund have respekt for nadveren. Men det er ikke nødvendigt, at vi på klokkeslæt har særlige følelser fremme. Hvordan vi føler eller ikke føler, kan for nogen være en hindring, når præsten har indbudt til nadver med Jesu indstiftelsesord og står med brød og vin i hånden. Nogle kirkegængere synes ikke, at benene vil rejse dem op fra bænken. De spørger sig selv: Er jeg nu bevidst nok om min situation lige nu? Føler jeg lige nu tilstrækkelig anger over, hvad jeg har gjort og har undladt at gøre? Har jeg nu tilstrækkelig tillid til, at Guds kraft er til stede og virker for mig? Vi behøver ikke at have spurgt os selv og behøver slet ikke at kunne svare os selv angående vore egne følelser for at kunne deltage i nadvermåltidet. Nadverens sakramente kommer nemlig ikke an på det særlige ved os, men kommer derimod an på det særlige ved Gud: Hans helt særlige overskud og hensyn. At vi er der og går med, er nok. Dér står vi alle lige med børnene. Velkommen til alle, der gennem de seneste 11 år har kunnet lide valgmenighedens Persillesovs samt julegudstjenesten i forbindelse med juletræsfesten 4. juledag. Alle andre kirkegængere er også meget velkomne! Ligesom vi gjorde i Vinderslev kirke i november, holder Kjellerup og Omegns Valgmenighed FAMILIEGUDSTJENESTE for børn, deres familier og andre interesserede denne gang i Hørup kirke om formiddagen søndag den 27. marts kl. 10,30 Vi er i fastetiden og lægger op til påsken med denne gudstjeneste. Der bliver sendt brev med invitation til valgmenighedens husstande med mindre og større børn - herunder familierne til valgmenighedens minihold og konfirmandhold. I brevet kan I også på forhånd se hvilke salmer, vi synger til gudstjenesten, og derefter lytte til melodierne i forvejen på www.dendanskesalmebogonline.dk 5
Historiske NOTER om brugen af nadveren De grundtvigske valg- og frimenigheder adskilte sig allerede for 140 år siden fra den øvrige danske folkekirke ved at gå ind for, at børn kan deltage i nadveren, også inden de bliver konfirmeret. De grundtvigske genoptog dermed holdningen til børnealtergang fra lige efter reformationen, hvor Peder Palladius midt i 1500 tallet i sin Visitatsbog skriver, at nadverens sakramente er noget, som en husstand går til hver søndag og helligdag: Nu du selv, nu din hustru, din svend, din mø, din dreng, din pige, dit barn, så tidlig som én der er seks eller syv år gammel og kan sin børnelærdom. Børn i dag er fremmelige, og de kan uanset alder sagtens tages med, når de har fået fortalt, at det er Jesus, der er vært for måltidet. Her i valgmenigheden har nok præsterne været mere på forkant med at indbyde til nadver end menighedens øvrige medlemmer. Gunnar Lund Sørensen, der var præst i Kjellerup og Omegns Valgmenighed fra 1932 til 1947, gav konfirmanderne et trykt hæfte, der var udgivet af Kirkeligt Samfund i Vartov og handlede specielt om nadveren. Konfirmanderne fik overrakt hæftet med håndskrevne salmevers og ord fra trosbekendelsen. En senere præst, Svend Aage Kamp, der var præst i valgmenigheden fra 1956 til 1967, tog sammen med sin kone Ellinor Kamp altid deres børneflok med til alters vist nok somme tider til undren og irritation for kirkegængerne. Kamp foreslog Kraften fra det høje (nuværende salmebog nr. 287) som fast optaktssalme inden altergangen dog kun de to første vers, men bestyrelsesmedlem Kjeld Lassen syntes, at vi ligeså godt kunne synge alle 3 vers, og det har vi gjort lige til i dag. Kamps efterfølger, Edmund Frederiksen, der var præst her i menigheden 1969-1982 gjorde meget ud af at få alle kirkegængerne med til nadveren og indførte ud fra et prøveritual tavs uddeling ved nadveren, således at indstiftelsesordene ligger i luften under uddelingen og der ikke siges Dette er Jesu Kristi legeme og Dette er Jesu Kristi blod til den enkelte. Jeg overtog den tavse nadveruddeling og menighedens faste nadversalmer Kraften fra det høje og Jesus Krist du gav mig livet, da jeg kom til valgmenigheden i 1983. Men på opfordring fra et medlem på generalforsamlingen i 1999, ændrede vi efter nærmere drøftelser nadveruddelingen og førte den fra 9. maj 2000 tilbage til at være med uddelingsord til hver enkelt. Karen Marie Ravn 6
De grundtvigske valgmenigheder i Midt og Vestjylland indbyder i år til højskoleuge på RØNSHOVED HØJSKOLE ved Flensborg Fjord i dagene fra søndag 21.august til lørdag 27. august 2011. Temaet er: Grænseland på kryds og tværs En uge med foredrag, fordybelse og sejltur på Flensborg Fjord. Vi skal i denne uge virkelig på kryds og tværs i Sønderjylland. Når vi ikke er på farten, bliver basen Rønshoved Højskole, hvor vi samles hver dag til inspirerende morgensamlinger og til foredrag om Sønderjyllands særegne kultur og historie. Aftnerne tilbringer vi sammen omkring pejsen i Pejsestuen til sang efter højskolesangbogen og til hyggeligt samvær. Foredrag m.m.: - Sønderjyllands særegne kultur og historie - Kærlighed og Folkelighed - Noldes landskab filmforedrag - En dag i Herman Bangs fodspor - Fokus på en indflydelsesrig musikpersonlighed - Sønderjysk brødtorte og sønderjyske sange Udflugter: - Sejltur på Flensborg Fjord - Frederiksstad Nordslesvigs Amsterdam - Mikkelberg det danske mindretals Louisiana - Als Herman Bangs fødehjem - Noldes museum og flotte have Der vil være bustransport direkte fra og til Kjellerup. Pris i dobbelt værelse: 3.300 kr. Med bad: 4.200 kr. Tilmelding til Karen Marie Ravn. Folder om turen rekvireres hos Karen Marie Ravn. 7
Kommende møder Onsdag den 2. marts kl. 19,30 HUSK Fælles foredragsaften i Levring Sognegård. Bemærk ændret sted. Foredrag med titlen Forundringsparathed ved Jørgen Carlsen, forstander for Danmarks mest søgte højskole, Testrup Højskole. Se sidste nummer af bladet Onsdag den 9. marts kl. 19,30 holder vi i valgmenighedens sal den årlige generalforsamling i Kjellerup og Omegns Valgmenighed med dagsorden efter vedtægterne. Valgmenigheden er som sædvanlig vært for traktementet denne aften, så det hele er gratis! Der bliver i år valg til en ledig plads i bestyrelsen, idet Lars Westerberg har besluttet, at han ikke modtager genvalg. Vi er Lars Westerberg stor tak skyldig. Lars kom som ung ind i bestyrelsen og har været bestyrelsesmedlem i hele to omgange i en årrække, de fleste år som kasserer - også på et tidspunkt for år tilbage, hvor valgmenigheden endnu ikke havde fået ansat forretningsfører. Kom og gør jeres indflydelse gældende på generalforsamlingen og få orientering om regnskabet og valgmenighedens drift i øvrigt. I lighed med andre år vil der efter en forhåbentlig god aften være underholdning og yderligere oplivelse med vores egen fællessang. Onsdag den 30. marts kl. 19,30 Valgmenigheden holder en litterær fortælleaften i Hørup Kirke ved fortæller skuespiller og cand.mag. Helle Slottved, der giver aftenen titlen: Karen Blixen i kirken. Omgivet af levende lys - med kropssprog, mimik og stemme begynder Helle Slottved denne Blixen-aften i kirkerummet, ledsaget af orgel. Senere går vi over vejen og fortsætter aftenen i valgmenighedens sal med kaffe og videre foredrag ved Helle Slottved. Aftenens fortæller kombinerer utraditionelt kirken og den verdensberømte danske forfatter Karen Blixen, som vi ikke betegner som kristen. Helle Slottved gør det med udgangspunkt i citatet: Stolthed er bevidstheden om den tanke, Gud havde, da han skabte os. For det stolte menneske er denne tanke altid nærværende, og han ønsker sig ingen lykke eller velvære, der ikke er i overensstemmelse med Guds tanke. Helle Slottved fortsætter selv: I den forstand var Karen Blixen et på en gang meget stolt og i grunden meget ydmygt menneske. Og jeg tror, at hun selv i sit livs sorteste stunder forblev tro mod Gud, således som hun så ham. Enhver er velkommen naturligvis i kirken, men alle er også velkomne i salen. Der betales kun for kaffebordet i salen (kr. 40,-). 8
Torsdag den 5. maj kl. 17,30 er der afgang fra Kirkebakken 13 for vores årlige løvspringstur, der køres som aftentur i bus. Afgang fra Vinderslev Kirkeplads 10 minutter senere, altså kl. 17,40 Turen går i år til Bøllingsø området. Vi lader så vidt muligt ruten føre os gennem nyudsprungen løvskov og besøger undervejs først Kragelund Kirke, hvor Karen Marie Ravn fortæller om kirken og dens moderne altertavle, Den hellige Nadver, udført i støbejern af billedhuggeren Erik Heide. Derfra over Klosterlund til Engesvang Bryghus, hvor vi slutter aftenen med omvisning og i ro og mag smager på øllet, mens Claus Thorhauge fortæller os om ølbrygningen. Tilmelding til kmravn@ofir.dk eller 86 88 11 10 inden søndag den 1. maj. Pris vil fremgå af annoncen i Kjellerup Tidende. Tirsdag den 10. maj kl. 19 holder valgmenigheden gudstjeneste sammen med årets 9 konfirmander, der bidrager til denne gudstjeneste med læsninger. Kom og vær med til at slutte op om det arbejde, der gøres i Kjellerup og Omegns Valgmenighed for konfirmandernes indføring i kirke og kristendom. Efter gudstjenesten samles vi alle menighedens øvrige medlemmer og konfirmandernes familier - til kaffe/sodavand og kage i valgmenighedens sal. Traktementet er denne aften gratis ligesom andre gange, når der er kirkekaffe. Lørdag og søndag den 28. og 29. maj indbydes til årsmøde vores fællesforening Foreningen af Grundtvigske Fri- og valgmengheder i Danmark. I år er Høve- Havrebjerg valgmenighed ved Slagelse vært for årsmødet, som holdes på Liselund Kursuscenter. Deltagerne bliver indkvarteret dér samt hos menighedens lokale medlemmer. Se programmet i årsskriftet, der fremlægges ved påsketid. Tjek www.kjellerupvalgmenighed.dk og læs bl.a. om de kommende møder 9
Gode salmer er Gode salmer er et afkalkningsmiddel mod ironi og tvivl. En slags mur, man altid kan læne sig op ad, når alt andet flyder. En antimeningsløsheds-kur. Det er ikke hver dag, jeg tænker på N.F.S., Grundtvig. Det er heller ikke hver dag jeg hører hans salmer. Alligevel erkender jeg dem alle sammen. Ikke i deres helhed, men i bidder. Julesalmerne bliver jo brugt hvert år, når vi danser om juletræet. Men alle de andre, dem synger jeg kun til højtider eller når mennesker dør eller bliver døbt. De kitter ligesom døden til. Så afskeden bliver mindre ubærlig. Eller ja, når vi er i kirke. Det mærkelige er, at jeg faktisk kan de fleste af dem. Orglet skal bare lige bruse an, så kommer det piblende af sig selv. Salmerne ligger simpelthen i blodet. Mange af dem helt tilbage fra min egen konfirmationsforberedelse, andre må være overleveret med generne. Der var mange orgelbyggere på min mors side - og det skal siges også mange bryggeriejere. Men det er påfaldende som salmer særligt de gamle før-industrielle, enkle, jordbundne salmer sidder dybt i en. Tonen skal bare slås an, eller også er der en meget højrøstet kirkegænger, der synger for. Naå, det er den. Gode salmer er Gode salmer er en slags donkrafte under svære ting. Livet kommer op i en højde, så man kan overskue det. Meget tidligt fik jeg øjnene og ørerne op for storheden og poesien i det. Salmer er jo koncentrater af følelser. Når de mundtliggøres, kommer ud af os, risler det jo ned ad ryggen. For mig personligt er de frikort til gråd. Jeg tror, det er de eneste gange, jeg tillader mig selv at græde. Eller rettere, de presser selv på tårekanelen. Salmer er sluseåbnere. Al vores tvivl og nogen gange al fores fortvivlelse bliver jo taget frem. Det er jo kosteligt. Og de bedste af dem slutter jo af med at læge igen. Jens Blendstrup, forfatter af artikel i Dansk Kirketidende okt. 2010 Gratis bil kan bestilles til alle valgmenighedens gudstjenester, møder og arrangementer samt til busturenes afgangsted. Man ringer dagen før til Thorning Taxa på 86 88 01 75 og bliver hentet på egen adresse og kørt hjem igen. Det gælder ikke kun ældre mødedeltagere. Man kan i alle aldersklasser komme i en situation, hvor der ikke er bil til rådighed. 10
Præsten meddeler Som allerede meddelt i sidste nummer af dette blad holder jeg en enkelt uges ferie fra fredag den 18. marts til og med torsdag den 24. marts 2011. Sognepræst Tina Frank, Thorning, der har tlf. 86 88 00 02, passer i de dage eventuelle kirkelige handlinger. Ellers træffes jeg telefonisk hele døgnet ved opringning til tlf. 86 88 11 10, der viderestiller til mig. Hvis telefonen ikke bliver taget, kan der altid indtales besked på duetsvar, der går i gang efter 6 ringetoner. Med særlige undtagelser træffes jeg i øvrigt hver tirsdag personligt på kontoret Kirkebakken 13 i tidsrummet mellem kl. 14 og 15. Ring evt. og aftal at komme, når jeg nu alligevel tager hen for at være på kontoret. Som altid er jeg taknemlig for, at I fortæller mig evt. ringer mig op - når der er husstande, hvor jeg ikke var klar over, at medlemmerne kunne have glæde af et besøg. Karen Marie Ravn DØBTE Ingen DØDE Ingen Siden sidst Valgmenighedens Præst: Karen Marie Ravn, Kirkebakken 13... 8688 1110 e-mail:... kmravn@ofir.dk Privat: Allingskovgårdsvej 24, 8600 Silkeborg VALGMENIGHEDENS Bestyrelse: Alle - 8620 Kjellerup. Svend Aage Thomsen, formand Lindevej 30... 8688 1941... sv.aage.thomsen@hotmail.com Inge Østerby, næstformand Lundgårde 13... 8688 8826 inge.oesterby@skolekom.dk Lars Westerberg, kasserer...40284586 Bakken 16, Skelhøje 7470 Karup... law@lmo.dk Peter Kildedal, formand for mødeudvalget... 8688 4950 Bygtoften 5...pkildedal@email.dk Anni Lolk Borgergade 99a, 1 tv, 8600 Silkeborg... 8674 1274 Chr. Skorstengaard Vestervangen 13... 8688 3724...chr.skorstengaard@fibermail.dk Marianne Weigelt Kristensen Sekretær og redaktør Engholmsvej 2... 8689 3738... mausing@it.dk VALGMENIGHEDENS FORRETNINGSFØRER: Dorthe Kaa, forretningsfører Aabenraavej 28, 8600 Silkeborg. Træffes mandag aften på... 8680 4052... dorthe-thomas@webspeed.dk 11
G U D S T J E N E S T E R Hvor intet anføres, er gudstjenesten kl. 10,30 ved Karen Marie Ravn. Hørup kirke Vinderslev kirke Levring kirke 27. februar Seksagesima Vinderslev 6. marts Fastelavn Hørup 13. marts 1. søndag i Fasten Levring 20. marts ingen 27. marts 3. søndag i Fasten Hørup. Familiegudstjeneste 3. april Midfaste Vinderslev 10. april ingen 17. april Palmesøndag Vinderslev 21 april Skærtorsdag Levring 22. april Langfredag Vinderslev 24. april Påskedag Hørup 25. april ingen 1. maj Vinderslev 8. maj ingen, men hverdagsaftensgudstjeneste følgende tirsdag 10. maj Tirsdag (2. søn. e. påske) Hørup kl. 19. Læsning ved konfirmanderne. Derefter kirkekaffe i salen 15. maj ingen 20. maj Store Bededag Vinderslev kl. 10. Konfirmation 22. maj 4. søndag efter påske Levring 29. maj 5. søndag efter påske Høve-Havrebjerg Valgmenighed kl. 10. Årsmøde. Se under møder. 2. juni ingen 5. juni ingen 12. juni Pinsedag Vinderslev 13. juni ingen 19. juni Trinitatis søndag Hørup 26. juni 1. søndag efter Trinitatis Levring GD GRUPPEN Viborg Kjellerup 86623321