K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.019 for ændring af erhvervsområde ved Tranholmvej Byrådet godkendte den 18. juni 2012 kommuneplantillæg 4.019 for et erhvervsområde ved Tranholmvej i Aalborg Øst. Andre planer 4-8-101 Planen består af: Planredegørelse 4.019 Bydelsbeskrivelse Erhverv Øst Kommuneplanramme 4.8.I4 Kommuneplanramme 4.8.I6 Kommuneplanramme 4.8.T1 Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Har du spørgsmål om planens indhold eller planens brug, er du velkommen til at kontakte Tina Adamsen, tlf. 9931 2233 Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige forhold påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller e-mail nmkn@nmkn.dk senest den 25. juli 2012. Se Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. 18-6-2012 Side 1 af 23

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har godkendt et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 2 af 23

ejendomme, der er omfattet af tillægget. Om miljøvurdering (MV) Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i form af en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljø-vurderingsloven (LBK nr. 1398 af 22.10.2007 om Miljøvurdering af planer og forslag) med senere ændringer. Om vurdering af virkning på miljøet (VVM) Forud for etablering af større enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM). Dette fremgår af planlovens 11 g (LBK nr. 1027 af 20.10.2008 om planlægning) med senere ændringer og VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15.12.2010 om Vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet). Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har godkendt kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 9-3-2011 Side 3 af 23

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse for tillæg 4.019 for erhvervsområde ved Tranholmvej Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og aktuelle og kommende projekter for udvidelse og/eller etablering af erhverv i området. Sideløbende med kommuneplantillægget er igangsat en lokalplanlægning for området. Som vist nedenfor ændres afgrænsningen på flere rammeområder og rammeområde 4.8.R1, 4.8.R2 og 4.8.I5 udgår helt. Rammeområde 4.8.I4 udvides og rammeområde 4.8.I6 og 4.8.T1 indskrænkes. De nuværende kommuneplanrammer De med tillægget ændrede kommuneplanrammer Rammeområde 4.8.I4 omfatter hele lokalplanområdet (4-8-101). Bestemmelser for rammeområde 4.8.I4 er tilpasset, så de stemmer overens med lokalplanens bestemmelser. Tillæggets forhold til hovedstruktur og retningsliner I planstrategien for Aalborg kommune, der blev offentgjort i 2011 er der peget på en vækstakse fra Aalborg Lufthavn i vest til Aalborg Havn i øst. Erhvervsområdet langs Tranholmvej er en del af vækstaksen. Vækstaksen er udpeget som rygraden i den fremtidige udvikling. Det fremgår af planstrategien, at der skal arbejdes for at fastholde momentum i vækstaksen. Det fremgår af hovedstrukturafsnit 4 om erhverv at eksisterende virksomheder skal sikres muligheder for vækst og udvidelse i de eksisterende erhvervsområder. Erhvervsområdet ved Østhavnen udgør en del af rygraden for erhvervsarealer i Aalborg Kommune og er dermed et højt prioriteret område til erhverv. Dette skyldes også at området er trafikalt velbeliggende. Hovedstrukturafsnit 5 omhandler arkitektur og kulturarv. I afsnittet defineres et højhus som en bygning på mere end 35 meter og mindst 11 etager. Dog skal det altid vurderes om bygningen vil fremstå som et højhus eller ej, hvilket skal vurderes ud fra den omgivende bebyggelses højde og bebyggelsesmønster i området. Høje bygninger til tekniske anlæg eller produktionsanlæg til virksomheder kan i særlige tilfælde undtages fra kravene i højhuspolitikken. I dette tilfælde hvor bygninger kan opføres i op til 40 m i den østlige del af området vurderes at der ikke skal ske en vurdering i henhold til højhuspolitikken. Dette begrundes med, at området som helhed i forvejen indeholder høje bygninger og derfor vil høje bygninger ikke adskille sig væsentligt fra den eksisterende arkitektur og bebyggelsesmønster. De bygninger der opføres i området vil i form minde om allerede eksisterende bygninger i området og vil blive anvendt netop til produktionsanlæg til virksomheder eller tekniske anlæg. Retningslinie 11.4.2 udlægger arealet til planlagt kystlandskab. En mindre del af området er beliggende i landzone. Side 4 af 23

Lokalplanforslag 4-8-101 indeholder en redegørelse for den visuelle påvirkning af omgivelserne og kysten. Kystnærhedszonen og de kystnære dele af byzonen Konsekvenszone omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav (jf. retningslinie 4.1.2) er beliggende inden for området. Området indenfor konsekvenszonen er fortsat tiltænkt virksomheder og ikke forureningsfølsom anvendelse. Konsekvenszone for virksomheder med særlige beliggenhedskrav Dele af området er udpeget til grønne indsatsområder - dvs. områder hvor der er muligheder for at styrke de rekreative netværk og aktivitetsmuligheder samt grønne/landskabelige karaktertræk. Områderne skal i forbindelse med konkret planlægning være genstand for en revurdering hvad angår struktur, æstetik og funktion (se retningslinie 6.1.1. I lokalplan 4-8-101 fremgår, hvilke grønne karaktertræk der skal styrkes. Grønne indsatsområder I området er udpeget 2 grønne områder (jf. hovedstrukturafsnit 6). Begge områder udgår som grønne områder fremover - undtagen et mindre areal som bevares som fredskov (fremgår af lokalplan 4-8- 101). Det har vist sig at være nødvendigt for de eksisterende virksomheder, at inddrage dele af de grønne områder til virksomhedsdrift. Grønne områder er vist med mørkegrøn Gennem området løber cykel-/gangstier. I kommuneplanens hovedstruktur for parker og byliv lægges vægt på, at parker, byrum mv. er tilgængelige via et sammenhængende stinet (jf. hovedstrukturafsnit 6). Kortene for stier-ruter i hovedstrukturen og på kommuneplanens illustrationsplan er ændret i overensstemmelse med de nye stiers linieføring, som er vist i lokalplan 4-8-101. Side 5 af 23

Sti-rute Området gennemskæres af en række infrastrukturanlæg i form af luftbårne højspændingsledninger, højspændingsledninger i jorden, afskærende kloakledninger fra Aalborg til Renseanlæg Øst, samt forskellige forsyningsledninger bl.a. til gasforsyning. Ledninger i området Planforslagets baggrund Formålet med kommuneplantillægget er at sikre den fortsatte udvikling af erhvervsområdet ved Tranholmvej i Aalborg Øst. Erhvervsområdet er med sin placering tæt på motorvej E45, Aalborg Havn, den fremtidige godsbanegård og i god afstand til miljøfølsomme anvendelser velegnet til at placere virksomheder der har særlige beliggenhedskrav. Miljøvurdering 'Lov om miljøvurdering af planer og programmer' opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplantillægget og lokalplanen vurderes, at være omfattet af lovens bilag 4 pkt. 10a vedr. infrastrukturprojekter, anlægsarbejder i industrizoner. Det vurderes dog samtidig, at planerne er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Planerne er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Det vurderes, at følgende miljøforhold bliver påvirket ved gennemførelsen af planen, biologisk mangfoldighed, flora og fauna, landskab, grundvand, overfladevand og jordbund, klimatiske faktorer, befolkningens levevilkår og materielle goder, menneskers sundhed, kulturarv, arkitektonisk arv og arkæologisk arv. Samlet vurderes, at påvirkningerne ikke er væsentlige, og planerne er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. Begrundelse herfor kan læses i dokumentet Screeningsskema for lokalplan 4-8-101. 18-6-2012 Side 6 af 23

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Erhverv Øst Side 7 af 23

Mål og perspektiver Erhvervsområde Øst og Østhavnen er et industriområde af betydning for hele regionen. Området er kun delvist udbygget og har fortsat et stort udviklingspotentiale. I området skal der kunne placeres større industri, havnerelaterede erhverv samt industrivirksomheder med særlige beliggenhedskrav. I den fremtidige udbygning skal det sikres, at afviklingen af trafikken fra især Østhavnen, men også fra den øvrige del af erhvervsområdet sker så genevirkningerne for boliger og rekreative områder minimeres. Det er også et mål at understøtte områdets strukturerende beplantning samt tilgængeligheden langs Romdrup Å. Byudviklings- / Byomdannelsesområder De primære byudviklingsmuligheder i Erhverv Øst ligger i tilknytning til havnen, de nordligste industriområder langs Tranholmvej samt Nørkæret. Her skal erhvervsudviklingen baseres på områdets gode tilgængelighed til det overordnede vejnet, jernbanen og Østhavnens facilliteter. På Østhavnen er der store arealer til industri, håndværk og handel med direkte eller indirekte tilknytning til havnen og til transportsektoren. Langs Tranholmvej er der fortsat muligheder for videre udbygning primært i det nordlige industriområde ved Middelfartvej og Kertemindevej. Området er udlagt til store og mellemstore industrivirksomheder. Nørkæret samt den østligste del af havneområdet er udlagt til virksomheder med særlige krav til beliggenhed. Virksomheder, der falder ind under denne kategori, støjer, støver, lugter eller afleder meget proces- eller spildevand. Derfor er det nødvendigt, at de placeres i en vis afstand fra boliger eller følsomme virksomheder, hvilket disse områder giver mulighed for. Inden for havnens område skal virksomhederne yderligere have behov for placeringen i havneområdet. Det forventes, at behovet for sådanne områder vil stige i fremtiden, hvorfor havnens område på sigt kan udbygges yderligere mod øst. I den østlige del af havneområdet er der ind til videre alene placeret en asfaltfabrik. Fortsat udviklingsmuligheder for store og mellemstore erhverv Havnens udbygningsmuligheder udvides Nørkæret skal reserveres til virksomheder med særlige beliggenhedskrav Byens struktur Østhavnen Placeringen af Grønlandshavnen i 1972 var startskuddet for Østhavnens etablering. De efterfølgende gods og offshore virksomheder er i hovedsagen alle etableret i 1980'erne og siden Side 8 af 23

udvidet eller omdannet. Østhavnens disponering planlægges ændret væsentligt. Den hidtil benyttede pier-/bassinmodel med en arealdybde på ca. 250 m (afstanden fra bassinets bolværk til adgangsvejen midt i pieren) erstattes af et langt, lige bolværk mod Limfjorden. Det medfører, at havnearealet bliver op til 900 m bredt. Grønlandshavnens bassin fastholdes dog som det eneste havnebassin. Den større bredde kombineret med moderne håndteringsmetoder, giver havnen mulighed for at gennemføre en mere fleksibel og rationel indretning og drift af havneområdet. Havnearealerne nærmest bolværket vil blive forbeholdt gods til og fra skibe. Afhængigt at godsets type anvendes kraner, trucks, transportbånd m.v. til håndtering af godset. Arealet nærmest bolværket vil i stort omfang blive friholdt for større bygningsanlæg som pakhuse, siloer, tanke og kontorbygninger. Denne kajzone vil blive op til 400 m bred. Bassinet ved Grønlandshavnen Længere væk fra bolværket vil der blive mulighed for at etablere virksomheder, som har behov for at ligge enten i et transportcenter eller nær en havn, men ikke nødvendigvis i første række. I grænsen mellem kajzonen og de bagved liggende virksomheder tænkes anlagt en ny intern havnevej og et nyt havnespor midt gennem det langstrakte havneareal. Langs havneområdets sydgrænse mod det åbne land udlægges areal til støjdæmpende foranstaltninger, så uacceptabel støj ved boliger i det åbne land kan forebygges. Miljøklasser samt grønne kiler. Sikkerhedshensyn medfører, at Østhavnen i større omfang vil blive afspærret for uvedkommende færdsel. Afspærringen er krævet af internationale organisationer og er nødvendig af hensyn til opretholdelse af skibstrafik på havnen. Det må forventes, at krav om afspærring af terminalområder mv. på sigt udvides til også at gælde godsterminaler for lastvognsgods og banegods. Erhvervsområdet langs Tranholmvej Ubygningen i området er foregået i etaper. I det første årti efter området i 1972 blev planlagt til erhvervsformål skete udbygningen ved Svendborgvej og siden hen Fåborgvej og Svanningevej. I 1980'erne er områderne ved Troensevej og Lundeborgvej i syd samt Assensvej og Korinthvej i den nordlige del blevet udbygget. Industriområdet er forbeholdt større erhvervsvirksomheder. Miljøklassificeringen skal sikre, at virksomheder etableres i en tilstrækkelig afstand i forhold til de miljøfølsomme anvendelser vest for Tranholmvej. Den nordøstligste del af erhvervsområdet langs Tranholmvej ligger inden for konsekvensområdet for Nørkæret Industriområde. I denne del af området kan der ikke etableres forureningsfølsom aktivitet eller bebyggelse. Længst væk fra de udbyggede boligområder ligger den del af havneområdet og Nørkæret industriområde, som er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Side 9 af 23

Erhvervsområderne langs Tranholmvej udbygges etapevis Havnens bagareal øges Bebyggelsens karakter Hvor hovedparten af den tidlige erhvervsbebyggelse var af meget ordinær udformning med simple fabriks- og lagerhaller og lidt udflydende udenomsarealer, har flere af de nyere bebyggelser markeret sig med større fokus på den ydre fremtoning og med en udmærket arkitektonisk standard. Facade bebyggelse langs Tranholmvej og Rørdalsvej. Reno Nord er et markant landemærke. Reno Nord er et imponerende industrianlæg og et markant landemærke ved ankomsten til Aalborg fra øst og sydøst Østhavnens fremtidige udbygning giver mulighed for højere byggeri end der ses i området i dag. I den østlige del vil der kunne bygges i op til 100 m, mens vindmøllerne i samme område kan komme op i en totalhøjde på 120 m. Vindmøllerne i havneområdet opstilles på en linie med en ensartet indbyrdes afstand. Den arkitektoniske standard langs Tranholmvej skal øges De høje bygningsvolumner på havnen skal udformes med fokus på deres landemærkeeffekt set fra omgivelserne. Et par af de ældste erhvervsbebyggelser, som viser en fin arkitektonisk linie. Side 10 af 23

Landskabet / De grønne områder Det karakteristiske flade landskab langs Romdrup å skal fastholdes som enge, der dyrkes landbrugsmæssigt. Der skal ske en naturgenopretning af Romdrup å og de tilgrænsende engarealer, der skal genskabe et rigt og varieret plante- og dyreliv, samt sikre en rekreativ stiforbindelse. Langs Tranholmvej er der udlagt et bredt grønt areal med spredt beplantning foran erhvervsbebyggelserne. Langs flere af vejene i erhvervsområderne er der plantet vejtræer, hvilket er med til at strukturere bebyggelsernes meget varierede udtryk og placering. Inde i erhvervsområderne skal der stilles krav om grønne områder langs veje og tæt beplantning i naboskel, mod jernbanen og omkring oplagspladser m.v. for at forstærke områdets frodige karakter. Beplantningsbælterne mellem erhvervsområderne skal fungere som korridorer for kontakt til engarealerne langs Romdrup Å for beboerne i Aalborg Østs boligområder. Korridorerne sikrer samtidig at krydsningen af godsbanesporet sker på kontrollerede steder. Beplantningsbælter og de grønne forarealer langs Tranholmvej er væsentlige karaktertræk. Alletræer langs de interne veje i erhvervsområdet. Forbindelser til Romdrup Å skal sikres Beplantningen, der indrammer erhvervsområderne, gør at naturen langs Romdrup Å kan opleves forholdsvis uforstyrret. Den grønne struktur i området med beplantningsbælter, grønne forarealer langs Tranholmvej og Rørdalsvej, træer langs adgangsveje, beplantning langs kanten mod omgivelserne og de grønne engarealer langs Romdrup Å. Trafikken Østhavnen Langt den største del af den tunge trafik på Tranholmvej/Rørdalsvej mod vest genereres af aktiviteter på Østhavnen. Tilsvarende er der på godsbanens spor udelukkende godstrafik til og fra Østhavnen. Godsbanegård Aalborg Kommune etablerede i 1972 som led i Kongelige Grønlandske Handels udflytning fra København et sidespor til Østhavnen. Godsbanegården i Aalborg Midtby er nedlagt, og al godstrafik med bane er flyttet til Østhavnen, hvor bl.a. Nordjysk Transport Center og modtagestationen er lokaliseret. Side 11 af 23

Der udlægges et område til godsbanegård. Med en moderne og rationel håndtering af godsvogne og gods er det muligt at håndtere den nuværende mængde gods og vogne på de eksisterende spor primært i Grønlandshavnen. I takt med, at godstrafikken øges, kan det blive nødvendigt at udvide med op til 9 parallelle spor placeret umiddelbart vest for det eksisterende spor. Vejtrafik Havnen og erhvervsområdet vejbetjenes primært af 3 vejforbindelser til motorvejen og Aalborg by: Rørdalsvej, Øster Uttrupvej og Egensevej. En udbygget Østhavn vil medføre en markant forøgelse af trafikken i forhold til det nuværende niveau. Såfremt trafikmønstret fastholdes som i dag vil det også medføre væsentlige stigninger i trafikstøjen først og fremmest for områder langs Øster Uttrupvej. Endvidere øges barriereeffekten langs Øster Uttrupvej og Rørdalsvej ved den stigende trafik. De fremtidige trafikmængder forventes at medføre fremkommelighedsproblemer ved motorvejsafkørsel ved Universitetsboulevarden og Øster Uttrup Vej samt rundkørslerne ved Tranholmvej/Øster Uttrupvej og Tranholmvej/Universitetsboulevarden. Disse kryds og strækninger må derfor påregnes ombygget i nødvendigt omfang efterhånden som der viser sig begyndende fremkommelighedsproblemer. Tranholmvej og Rørdalsvej skal bære den primære trafik fra erhvervsområdet. Der er udarbejdet en overordnet plan for "Infrastruktur i Aalborg Øst". Af denne fremgår, at ruten langs Øster Uttrup Vej er den foretrukne rute for en stor del af den tunge trafik til Østhavnen. Det vil næppe være muligt at ændre dette rutevalg. Derfor vil der med den stigende trafik til Østhavnen væe behov for at tilvejebringe en mere sikker udformning af sidevejstilslutningerne på Øster Uttrup Vej. Ændring af den nuværende forlægning af Rørdalsvej vil næppe i sig selv medføre større tiltrækning af biler til denne rute. Muligheden for helt eller delvist at tilbageføre vejen bør dog fastholdes ud for hensynet til tvangsruten for modulvogntog og muligehden for enkelt at afvikle meget lange specialtransporter til og fra havnen. Desuden forventes Egnsplanvej anlagt. Denne bliver et sydligt alternativ til Egensevej. Det forventes ikke, at etablering af Egnsplanvej umiddelbart vil flytte trafik fra de øvrige veje, bl.a. fordi ruten til og fra E45 bliver længere end ad Øster Uttrupvej og Egensevej. Problemer med fremkommeligheden kan dog alligevel flytte trafik til og fra havnen til Egnsplanvej. Da Tranholmvej er den eneste vejforbindelse ind i havneområdet er Østhavnen sårbar ved hændelser på denne. Risikoen for hændelser vil øges efterhånden fom trafikken stiger, og så kan en ekstra vejforbindelse til havnen blive aktuel. En ny forbindelse fra Egensevej ved Nørkæret kunne være en løsning. Løsningen kunne eventuelt etapedeles med en forbindelse til Korinthvej som første etape. Stier og kollektiv trafik Langs med Tranholmvej sikres mulighed for etablering af cykelstier for at øge tilgængeligheden til erhvervsområdet for bløde trafikanter. Side 12 af 23

Der lægges vægt på god tilgængelighed med kollektiv trafik til de mange arbejdspladser i området. Derfor fastholdes muligheden for en busvej sammen med stier på tværs af beplantningbælterne mellem industrikvarterene langs Tranholmvej. Langs Romdrup Å sikres mulighed for en natursti langs med åen med forbindelsesstier i beplantningsbælterne op til Tranholmvej og boligområderne vest for vejen. Etablering af godsbanegård Cykelstier langs Tranholmvej Rekreativ sti langs Romdrup Å Indsatsmuligheder Den fremtidige trafikafvikling fra Østhavnens udviklingspotentiale skal afklares De højes bygninger skal udføres som positive landemærker Beplantning skal strukturere områdets bebyggelse 18-6-2012 Side 13 af 23

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.8.I4 Kertemindevej, Middelfartvej, Assensvej Anvendelse Mindre butikker til salg af egne produkter (maks. 250 m 2 ) Butikker ved trafikanlæg (maks. 250 m 2 ) Klinikker mv. Dyreklinikker mv. Kontorer* Service Benzinsalg Trykkerier Kulturelle formål Undervisning Rekreative formål Tekniske anlæg Engroshandel o.l Transport o.l. Oplagsvirksomhed o.l. Værksteder o.l. Mindre industri Større industri *Kontorer kun i tilknytning til områdets øvrige anvendelse Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Mål Området skal anvendes til erhvervsformål i form af større industri mv., der kan være belastende for omgivelserne. Området er særligt attraktivt for virksomheder, der vægter god tilgængelighed til det overordnede vejnet og Østhavnens facilliteter og med mulighed for direkte tilslutning til jernbanenettet. Områdets udbygning og anvendelse skal ske under størst mulig hensyn til eksisterende virksomheder i området, og til kolonihaverne umiddelbart vest for Tranholmvej. Byggemuligheder Byggeri i en højde op til 40 m er muligt i området. I den sydvestlige del må der kun bygges op til 20 m og i en afstand fra Tranholmvej på min. 25 m. Byggemuligheder Bebygget areal må maksimalt udgøre 50 % af ejendommens areal. Højde: Max. 40 m, dog max. 20 m i dele af området (se kort) Byggelinie: Bebyggelse min. 25 m fra Tranholmvej. Min. 5 m fra øvrige veje. Arealet mellem vej og byggelinie må ikke anvendes til parkering eller oplag. Grunde kan udstykkes med grundstørrelser, der er tilpasset virksomhedernes behov. Miljø Miljøklasse 3-6, se Side 14 af 23

Med bebygget areal forstås arealet af bygningernes grundflade, bygningernes "fodaftryk". Bilag A. Virksomheder over miljøklasse 3 skal placeres mindst 100 m fra boligområdet mod Tranholmvej. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie 4.1.3. Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3. Beskyttet natur ( 3). Miljø De mest miljøbelastende virksomheder placeres længst væk fra boligområderne mod vest. Kortet viser den principielle afstand til miljøfølsom anvendelse uden for rammeområdet Arkitektur - Byrum og landskab Området er delvis udbygget med forskellige typer af produktionsvirksomheder og serviceerhverv. Langs Tranholmvej skal beplantningsbæltet sikre sammenhængende grønne forarealer på tværs af skel. Arealerne skal i hovedsagen være græsbeklædte og beplantet med buske og opstammede træer. Mod det åbne land mod øst skal der etableres en tæt beplantning. Den eksisterende beplantning i området skal i videst muligt omfang bevares, og ved ny bebyggelse skal der suppleres med beplantning, så området opnår en god helhedsvirkning. Hegn i skel skal være i form af beplantning eventuelt suppleret med trådhegn. Der er udarbejdet en vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder. Se "Din virksomhed - byens ansigt". 18-6-2012 Arkitektur - Byrum og landskab Facadegrundene langs Tranholmvej er forbeholdt virksomheder, der har særligt behov for en synlig placering, og bygninger her skal arkitektonisk set have en høj standard. Monotone facader på lager og produktionshaller skal undgåes. Hegn mod veje og opholdsarealer kun som levende hegn, evt. suppleret med trådhegn. Udendørs oplag må kun finde sted inden for tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til den enkelte bebyggelse. Interne veje og forarealer, skal fremstå som sammenhængende grønne arealer med græs, lave buske og opstammede træer. Beplantningsbælte på min. 20 m langs Tranholmvej. Trafik - Veje og stier Vejadgang kun fra Tranholmvej, Rørdalsvej eller Korinthvej. Parkering i Side 15 af 23

overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger. Zoneforhold Byzone Side 16 af 23

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.8.I6 Korinthvej Anvendelse Benzinsalg Trykkerier Tekniske anlæg Engroshandel o.l Transport o.l. Oplagsvirksomhed o.l. Værksteder o.l. Mindre industri Større industri Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Mål Området skal fortsat anvendes til erhvervsformål i form af større industri mv., der kan være belastende for omgivelserne. Området er særligt attraktivt for virksomheder, der vægter god tilgængelighed til det overordnede vejnet og Østhavnens facilliteter og med mulighed for direkte tilslutning til jernbanenettet. Den fortsatte udbygning og anvendelse skal ske under størst mulig hensyn til eksisterende virksomheder i området, og til boligområderne umiddelbart vest for området. Miljø De mest miljøbelastende virksomheder placeres længst væk fra boligområderne mod vest. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 50 Rumfang: Max. 3 m³ pr. m² grundareal Højde: Max. 10 m, dog max. 15 m for nødvendige bygninger ved virksomheder, der ikke grænser op mod Tranholmvej. Byggelinie: Bebyggelse min. 25 m fra Tranholmvej og min. 5 m fra øvrige veje. Arealet mellem vej og byggelinie må ikke anvendes til parkering eller oplag. Grundstørrelse: Langs Tranholmvej min. 4.000 m², øvrig område min. 2.500 m². Miljø Miljøklasse 2-6, se Bilag A. Virksomheder over miljøklasse 3 skal placeres mindst 100 m fra boligområdet mod Tranholmvej. Virksomheder i miljøklasse 2 skal placeres max 100 m fra Tranholmvej. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Side 17 af 23

retningslinie 4.1.3. Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3. Beskyttet natur ( 3) Kortet viser den principielle afstand til miljøfølsom anvendelse uden for rammeområdet Arkitektur - Byrum og landskab Området er delvis udbygget med forskellige typer af større produktionsvirksomheder samt enkelte større serviceerhverv. Det fremtræder veldisponeret med en ret omfattende beplantning, og den overvejende del af den eksisterende bebyggelse harmonerer fint størrelses- og funktionsmæssigt. Langs Tranholmvej skal beplantningsbæltet sikre sammenhængende grønne forarealer på tværs af skel. Arealerne skal i hovedsagen være græsbeklædte og beplantet med buske og opstammede træer. Mod det åbne land mod øst skal der etableres en tæt beplantning. Den eksisterende beplantning i området skal bevares, og ved ny bebyggelse skal der suppleres med beplantning, så området opnår en god helhedsvirkning. Hegn i skel skal være i form af beplantning eventuelt suppleret med trådhegn. Omkring oplagspladser skal der etableres et mindst 10 m bredt afskærmende beplantningsbælte til afgrænsning af området. Mellem de enkelte oplagspladser skal der etableres tætte levende hegn eventuelt suppleret med trådhegn. Arkitektur - Byrum og landskab Ny bebyggelse skal tilpasses området og den eksisterende bebyggelse. Facadegrundene langs Tranholmvej er forbeholdt virksomheder, der har særligt behov for en synlig placering, og bygninger her skal arkitektonisk set have en høj standard. Monotone facader på lager og produktionshaller skal undgåes. Hegn mod veje og opholdsarealer kun som levende hegn, evt. suppleret med trådhegn. Udendørs oplag må kun finde sted inden for tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til den enkelte bebyggelse. Interne veje og forarealer, skal fremstå som sammenhængende grønne arealer med græs, lave buske og opstammede træer. Beplantningsbælte på min. 20 m langs Tranholmvej. Trafik - Veje og stier Vejadgang kun fra Tranholmvej. Stiforbindelse skal sikres, se hovedstrukturafsnit 6. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Side 18 af 23

Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone Der er udarbejdet en vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder. Se "Din virksomhed - byens ansigt". 18-6-2012 Side 19 af 23

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.8.T1 Renseanlæg Øst Anvendelse Tekniske anlæg Tekniske anlæg inkluderer renseanlæg og slamudlæg. Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 50. Højde: Max. 30 m. Byggelinie: Bebyggelse min. 8,5 m fra Rørdalsvej. Arealet mellem vej og byggelinie må ikke anvendes til parkering eller oplag. Kun bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse. Miljø Miljøklasse 6-7, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie 4.1.3. Beskyttet natur ( 3). Mål Målet er at sikre areal til Renseanlæg Øst. Der lægges vægt på at renseanlæggets bygninger fremstår som et samlet kompleks mod Rørdalsvej. Området benyttes desuden til slamudlæg fra renseanlægget. Miljø Renseanlæg Øst og slamudlægningsarealerne i tilknytninig hertil vil kunne give anledning til især lugtgener i betydelig afstand omkring anlæggene. Det er ikke muligt konkret at fastlægge størrelsen på lugtkonsekvensområdet, men det vurderes som minimum at være af samme størrelsesorden som konsekvensområdet for de virksomheder, der i øvrigt kan etablere sig i rammeområdet - typisk mellem 250-500 meter. Konsekvensområdet har dog kun relevans i forhold til etablering af forureningsfølsom anvendelse, og har ikke betydning for den anvendelse, der er fastlagt for den øvrige del af rammeområdet eller tilstødende rammeområder, idet de også er udlagt til ikke forureningsfølsomme anvendelser. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelse og anlæg skal udformes med respekt for den synlige beliggenhed. Den eksisterende beplantning skal i størst mulig omfang bevares. Udendørs oplag kun på tæt hegnede arealer. Hegn mod veje og opholdsarealer kun som levende hegn, evt. suppleret med Side 20 af 23

Arkitektur - Byrum og landskab trådhegn. Trafik - Veje og stier Vejadgang kun fra Rørdalvej. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Zoneforhold By- og landzone. 18-6-2012 Side 21 af 23

Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for områder Side 22 af 23

Signaturforklaring for områder Side 23 af 23