Den 2. noember 1618 lettede Oe Gieddes skibe anker og satte kursen mod Indien. Forude entede en flere måneder lang rejse mod det ukendte. Det ar begyndelsen på det danske kolonieentyr i troperne. Et eentyr, der betød, at Dannebrog ejrede oer de danske besiddelser i Asien, Afrika og Amerika, indtil det ble strøget den 31. marts 117 i Charlotte Amalie på Skt. Thomas. En ceremoni, der oerga Dansk Vestindien til USA, og afsluttede Danmarks tilstedeærelse som koloniherre i troperne. er en serie bøger om igtige historiske begienheder, danske som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale begienheder, der har præget såel fortid som nutid. er skreet for historieinteresserede læsere fra 12 år. Andre titler i samme serie: ang for hertugdømmerne Slesig og Holsten g. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl scipit dolortin bibliotek enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh euguerostio od tisse facilla oreraessequi tat,temabøger senim quamcorper am, quat nit exeraessed mincil iurem. bibliotek er en serie om igtige historiske begienheder, danske Grundloen 184 Grundloen 184 den 4. Den 2. noember 1618 lettede Oe Gieddes skibe anker og satte kursen mod Indien. Den 2. noember 1618 lettede Oe Gieddes skibe anker og satte kursen mod Indien. Grundloen 184 Grundloen 184 Forlaget Meloni Forlaget Meloni Grundloen 184 besiddelser i Asien, Afrika og Amerika, og som sluttede da det danske flag ble strøget er skreet for historieinteresserede læsere fra 12 år. den 4. Grundloen 184 udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale er skreet for historieinteresserede læsere fra 12 år. Andre titler i samme serie: begienheder, der har præget såel fortid som nutid. den 4. Grundloen 184 begienheder, der har præget såel fortid som nutid. Dansk den 31. marts 117 i Charlotte Amalie på Skt. Thomas. En ceremoni, der oerga Vestindien tilusa, og afsluttede Danmarks tilstedeærelse som koloniherre itroperne. er en serie bøger om igtige historiske begienheder, danske som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale danske kolonieentyr i troperne. Et eentyr, der betød, at Dannebrog ejrede oer danske Andre titler i samme serie: Forude entede en flere måneder lang rejse mod det ukendte. Det ar begyndelsen på det Dansk den 31. marts 117 i Charlotte Amalie på Skt. Thomas. En ceremoni, der oerga Vestindien tilusa, og afsluttede Danmarks tilstedeærelse som koloniherre i troperne. besiddelser i Asien, Afrika og Amerika, og som sluttede da det danske flag ble strøget er en serie bøger om igtige historiske begienheder, danske som danske kolonieentyr i troperne. Et eentyr, der betød, at Dannebrog ejrede oer danske Forude entede en flere måneder lang rejse mod det ukendte. Det ar begyndelsen på det od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed er en serie temabøger om igtige historiske begienheder, danske begienheder, der har præget på såel fortid som nutid. I bogen fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, It nonullaor adipsum euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit oloreet iliquat, sis alit der ar gået forud for slaget og ikke mindst resultatet af krigen i, enim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolumsandre tie consend rerostis ad tconse minibh ea faci tat, conse tem eliquipit lum iure min eu feuipsu begienheder, der har præget på såel fortid som nutid. od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed er en serie temabøger om igtige historiske begienheder, danske I kæmpede danske soldater for sidste gang for hertugdømmerne Slesig og Holsten den 18. april. I bogen fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, It nonullaor adipsum euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit oloreet iliquat, sis alit der ar gået forud for slaget og ikke mindst resultatet af krigen i, enim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolumsandre tie consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem eliquipit lum iure min eu feuipsu Bibliotek Bibliotek Ibegienheder, SAMME SERIE erhar derpræget ukommet følgende titler: der på såel fortid som nutid. I kæmpede danske soldater for sidste gang for hertugdømmerne Slesig og Holsten den 18. april. begienheder, der har præget på såel fortid som nutid. som nutid. consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem eliquipit lum iure min eu feuipsu orståeligt sprog om baggrunden for centrale I bogen fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, Itder nonullaor sumsand igniatet ad modolum quatinit oloreet iliquat, sis alit ar gået adipsum forud foreuiscip slaget og ikke mindst resultatet af krigen i, enim ing euis ilisi den nonsequissim odolore onulputpat. To dolumsandre tie som satte dybenit spor danske sjældomange år min eftereugiamc krigens afslutning. od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed er en serie temabøger om igtige historiske begienheder, danske I kæmpede danske soldater for sidste gang for hertugdømmerne Slesig og Holsten euguerostio od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mod de forenede hære fra Preussen og Østrig. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl mincil den 18.iurem. april. igtige historiske begienheder, danske I bogen fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, It nonullaor adipsum euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit oloreet iliquat, sis alit der ar gået forud for slaget og ikke mindst resultatet af krigen i, enim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolumsandre tie consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem eliquipit lum iure min eu feuipsu år efter krigens afslutning. på Dybbøl Banke, men også om det, esultatet af krigen i, I kæmpede danske soldater for sidste gang for hertugdømmerne Slesig og Holsten den 18. april. ultatet Den franske Reolution Danmarks Oldtid Karsten Kjer Michaelsen Danmarks Tropekolonier
Og så ble flaget strøget Det ar den 31. marts 117. På pladsen foran Fort i Charlotte Amalie på Skt. Thomas gled Dannebrog stille ned ad flagstangen, mens Kong lød fra orkestret. Den forsamlede mængde ar stille. Øjeblikket ar mere beægende, end de fleste hade forestillet sig. Der ar flere af tilskuerne, der kneb en lille tåre, da Dannebrog for sidste gang ble strøget, lagt omhyggeligt sammen og derefter oerrakt til den danske guernør Henri Konow. Det danske korps, der hidtil hade stået foran hoedbygningen, byttede plads med deres amerikanske kolleger, der ar opmarcheret oerfor. Oerdragelsen Dannebrog stryges for sidste gang. Til enstre ses det danske æreskompani. Til højre det amerikanske. Den nyudnænte amerikanske guernør Pollock tog nu ordet og proklamerede De dansk-estindiske Øer for amerikanske. Så begyndte orkestret at spille den daærende amerikanske nationalmelodi Hail, Colombia, mens det amerikanske flag ble hejst. Dermed ar flere hundrede års dansk tilstedeærelse i troperne bragt til ende. Tilbage ar kun kolonierne, Grønland og Færøerne, i de mere kølige egne af erden. Men hordan kan det egentlig ære, at når man åbnede et atlas i midten af 1800-tallet, kunne man finde små prikker i Indien, Afrika og Caribien, der ar danske? Nu, hor i har oeræret slutningen på det danske tropeeentyr, er det på sin plads at hoppe tilbage til dengang, det hele begyndte. Helt tilbage til dengang, ar konge. 3
F A K T A En hollænder kom til byen Der ar stor forskel på det Danmark, der solgte De dansk-estindiske Øer i 117, og det Danmark, der ble regeret af den 4. fra 1588 til 1648. I 117 ar Danmark et meget lille land, der i bedste fald kunne siges at spille anden iolin i Europa. Et par krige med et for Danmark uheldigt udfald i løbet af 1800-tallet hade parteret landet, der først hade mistet Norge og siden Slesig og Holsten. Danmark ar bleet et lille og ikke særligt rigt land. ISLAND ISLAND Født: 12. april 1577 Død: 28. februar 1648 Forældre: Frederik den 2. og Sophie af Mecklenburg Kronet til konge: 156 Gift med Anna Cathrine af Brandenburg i 157 og med Kirsten Munk i 1615. F A K T A ATLANTERHAVET SKOTLAND NORDSØEN Bergen NORGE SVERIGE Kristiania Älsborg DANMARK Stockholm Visby GOTLAND Kalmar ØSEL RUSLAND ENGLAND s rige Århus Københan Odense SLESVIG HOLSTEN Hamborg ØSTERSØEN Helt anderledes så det ud for s Danmark. Det ar stort og rigt, og kongen ar en af dem, som man regnede med i Europa. Men alligeel ar kongen ikke tilfreds. De andre europæiske lande ar begyndt at anlægge kolonier i fremmede lande. Herfra hentede de bl.a. guld og krydderier. Specielt arer fra Østen ar i høj kurs, og gik måske og drømte om en koloni i det fjerne Østen. His han gjorde, ar det som en drøm, der gik i opfyldelse da hollænderen Marselis Boshouwer pludselig dukkede op i Københan i 1618. 4
Boshouwer påstod at ære kejserlig udsending fra Ceylon. Kejseren hade brug for hjælp mod portugiserne. His ille stille soldater til rådighed for kejseren, kunne han til gengæld få lo til at opføre et fort på øen samt få eneret på handel. Det lød næsten for godt til at ære sandt, og det skulle det da også senere ise sig at ære. Men det kunne ikke ide noget om. På det tidspunkt ar man nødt til at tage folks ord mere eller mindre for gode arer. Man gik derfor i gang med at udruste en flåde, som skulle sejle den lange ej til Ceylon. En tur om på den anden side af jorden. Det danske kolonieentyr i troperne kunne nu tage sin begyndelse. Handelscentrum De danske konger gjorde, had de kunne for at gøre Københan til et knudepunkt for handel. Det lykkedes dog aldrig helt. Men til tider ar der dog ganske godt gang i handlen i byens han. Her illustreret ed et maleri fra 1800-tallet. 5
Stedet, hor bølgerne synger Dansborg Fortet, som Giedde byggede i Trankebar, fik nanet Dansborg. Det skulle lede tankerne hen på Danmark. Det ar sikkert også nødendigt for de danskere, der ble efterladt, da Giedde atter satte kursen mod Danmark. De har nok tænkt på, om de nogensinde ille se Danmark igen, da skibene og Dannebrog forsandt i horisonten. Der er langt til Indien. Specielt his man skal sejle. På den 4.s tid ar Suez-kanalen endnu ikke laet, så derfor måtte man sejle hele ejen rundt om Afrika. Det ar på mange måder en tur ud i det ukendte for de fem danske skibe, der ar bleet udrustet og den 2. noember 1618 stod ud gennem Øresund. Forinden ar der bleet sendt et enkelt skib i forejen under ledelse af hollænderen Roland Crappé. Ham kommer i tilbage til. Men lad os ende tilbage til den store danske flåde. I spidsen for ekspeditionen stod Oe Giedde. Han ar en ung adelsmand, der bl.a. hade studeret fæstningskonstruktion i Holland. Den iden skulle han siden få brug for. Ved hans side stod hollandske Boshouwer, den kejserlige udsending fra Ceylon. Turen til Indien ar beregnet til at tage flere måneder, og det arede ikke længe, inden der ar uro på skibene. Oe Giedde benyttede hårde straffe oer for dem, der oertrådte reglementet på skibene. Han håbede, at det kunne opretholde disciplinen. En af straffene 6