Danmarks Tropekolonier. Danmarks Tropekolonier. HistoriskBibliotek. Thomas Meloni Rønn. Christian den IV.

Transkript

1 v Danmarks Tropekolonier Danmarks Tropekolonier Den 29. november 1618 lettede Ove Gieddes skibe anker og satte kursen mod Indien. Forude ventede en flere måneder lang rejse mod det ukendte. Det var begyndelsen på det danske kolonieventyr i troperne. Et eventyr, der betød, at Dannebrog vejrede over de danske besiddelser i Asien, Afrika og Amerika, indtil det blev strøget den 31. marts 1917 i Charlotte Amalie på Skt. Thomas. En ceremoni, der overgav Dansk Vestindien til USA, og afsluttede Danmarks tilstedeværelse som koloniherre i troperne. er en serie bøger om vigtige historiske begivenheder, danske som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale begivenheder, der har præget såvel fortid som nutid. er skrevet for historieinteresserede læsere fra 12 år. Andre titler i samme serie: vv vv ang for hertugdømmerne Slesvig og Holsten g. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl scipit dolortin bibliotek enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh euguerostio Historisk od tisse facilla oreraessequi tat,temabøger senim quamcorper am, quat nit exeraessed mincil iurem. Historisk bibliotek er en serie om vigtige historiske begivenheder, danske som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale Andre titler i samme serie : Andre titler i samme serie : Andre titler i samme serie : Andre titler i samme serie : Christian den IV Grundloven 1894 Baggrunden, krigen, resultatet Christian den IV Grundloven 1894 Christian den 4. Baggrunden, krigen, resultatet Thomas Meloni Rønn Thomas Meloni Rønn v Danmarks Tropekolonier Den 29. november 1618 lettede Ove Gieddes skibe anker og satte kursen mod Indien. Den 29. november 1618 lettede Ove Gieddes skibe anker og satte kursen mod Indien. Christian den IV Grundloven 1894 Baggrunden, krigen, resultatet Thomas Meloni Rønn Christian den IV Grundloven Baggrunden, krigen, resultatet Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Forlaget Meloni 9 Grundloven 1849 Baggrunden, krigen, resultatet Thomas Meloni Rønn besiddelser i Asien, Afrika og Amerika, og som sluttede da det danske flag blev strøget er skrevet for historieinteresserede læsere fra 12 år. Christian den 4. Grundloven 1849 udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale Christian den 4. er skrevet for historieinteresserede læsere fra 12 år. Andre titler i 9 samme serie: begivenheder, der har præget såvel fortid som nutid. Christian den 4. Grundloven begivenheder, der har præget såvel fortid som nutid Dansk den 31. marts i Charlotte Amalie på Skt. Thomas. En ceremoni, der overgav Vestindien til9usa, og afsluttede Danmarks tilstedeværelse som koloniherre i9troperne. er en serie bøger om vigtige historiske begivenheder, danske som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale danske kolonieventyr i troperne. Et eventyr, der betød, at Dannebrog vejrede over danske Andre titler i 9 samme serie: Forude ventede en flere måneder lang rejse mod det ukendte. Det var begyndelsen på det Dansk den 31. marts i Charlotte Amalie på Skt. Thomas. En ceremoni, der overgav Vestindien til9usa, og afsluttede Danmarks tilstedeværelse som koloniherre i troperne. Danmarks Tropekolonier besiddelser i Asien, Afrika og Amerika, og som sluttede da det danske flag blev strøget er en serie bøger om vigtige historiske begivenheder, danske som danske kolonieventyr i troperne. Et eventyr, der betød, at Dannebrog vejrede over danske Forude ventede en flere måneder lang rejse mod det ukendte. Det var begyndelsen på det v scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh euguerostio Historisk bibliotek od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mincil iurem. Historisk bibliotek er en serie temabøger om vigtige historiske begivenheder, danske som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale I SAMME SERIE er der ukommet følgende titler: begivenheder, der har præget på såvel fortid som nutid. I bogen fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, It nonullaor adipsum euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit der var gået forud for slaget og ikke mindst resultatet af krigen i, venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolumsandre som satte dybe spor i den danske sjæl mange år efter krigens afslutning. tie consend rerostis ad tconse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min eu feuipsu som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale I SAMME SERIE er der ukommet følgende titler: begivenheder, der har præget på såvel fortid som nutid. scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh euguerostio Historisk bibliotek od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mincil iurem. Historisk bibliotek er en serie temabøger om vigtige historiske begivenheder, danske eu feuipsu scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh I kæmpede danske soldater for sidste gang for hertugdømmerne Slesvig og Holsten euguerostio od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mod de forenede hære fra Preussen og Østrig. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl mincil iurem. den 18. april. som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale I bogen fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, It nonullaor adipsum euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit der var gået forud for slaget og ikke mindst resultatet af krigen i, venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolumsandre tie som satte dybe spor i den danske sjæl mange år efter krigens afslutning. consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min eu feuipsu Historisk HistoriskBibliotek Bibliotek sandre tie consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min Baggrunden, krigen, resultatet Ibegivenheder, SAMME SERIE erhar derpræget ukommet følgende titler: der på såvel fortid som nutid. I kæmpede danske soldater for sidste gang for hertugdømmerne Slesvig og Holsten euguerostio od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mod de forenede hære fra Preussen og Østrig. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl mincil iurem. den 18. april. IT NONULLAOR ADIPSUM euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolum- begivenheder, der har præget på såvel fortid som nutid. I SAMME SERIE er der ukommet følgende titler: som nutid. sandre tie consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min Baggrunden, krigen, resultatet eu feuipsu scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min eu feuipsu vv IT NONULLAOR ADIPSUM euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolum- orståeligt sprog om baggrunden for centrale I bogen fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, Itder nonullaor sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit var gået adipsum forud foreuiscip slaget og ikke mindst resultatet af krigen i, venim ing euis ilisi den nonsequissim odolore onulputpat. To dolumsandre tie som satte dybenit spor danske sjældomange år min eftereugiamc krigens afslutning. Historisk bibliotek od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mincil iurem. Historisk bibliotek er en serie temabøger om vigtige historiske begivenheder, danske eu feuipsu scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh I kæmpede danske soldater for sidste gang for hertugdømmerne Slesvig og Holsten euguerostio od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mod de forenede hære fra Preussen og Østrig. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl mincil den 18.iurem. april. scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh euguerostio vigtige historiske begivenheder, danske Baggrunden, krigen, resultatet I bogen fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, It nonullaor adipsum euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit der var gået forud for slaget og ikke mindst resultatet af krigen i, venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolumsandre tie som satte dybe spor i den danske sjæl mange år efter krigens afslutning. consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min eu feuipsu år efter krigens afslutning. sandre tie consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min på Dybbøl Banke, men også om det, esultatet af krigen i, sis alit venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolum- Baggrunden, krigen, resultatet Baggrunden, krigen, resultatet eu feuipsu scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh I kæmpede danske soldater for sidste gang for hertugdømmerne Slesvig og Holsten euguerostio od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mod de forenede hære fra Preussen og Østrig. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl mincil iurem. den 18. april. IT NONULLAOR ADIPSUM euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, Baggrunden, krigen, resultatet sandre tie consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min ultatet vv Baggrunden, krigen, resultatet IT NONULLAOR ADIPSUM euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolum Den franske Revolution Christian den Danmarks Oldtid Karsten Kjer Michaelsen Thomas Meloni Rønn Danmarks Tropekolonier Thomas Meloni Rønn

2 Og så blev flaget strøget Danmarks Tropekolonier Det var den 31. marts På pladsen foran Fort Christian i Charlotte Amalie på Skt. Thomas gled Dannebrog stille ned ad flagstangen, mens Kong Christian lød fra orkestret. Den forsamlede mængde var stille. Øjeblikket var mere bevægende, end de fleste havde forestillet sig. Der var flere af tilskuerne, der kneb en lille tåre, da Dannebrog for sidste gang blev strøget, lagt omhyggeligt sammen og derefter overrakt til den danske guvernør Henri Konow. Det danske korps, der hidtil havde stået foran hovedbygningen, byttede plads med deres amerikanske kolleger, der var opmarcheret overfor. Overdragelsen Dannebrog stryges for sidste gang. Til venstre ses det danske æreskompani. Til højre det amerikanske. Den nyudnævnte amerikanske guvernør Pollock tog nu ordet og proklamerede De dansk-vestindiske Øer for amerikanske. Så begyndte orkestret at spille den daværende amerikanske nationalmelodi Hail, Colombia, mens det amerikanske flag blev hejst. Dermed var flere hundrede års dansk tilstedeværelse i troperne bragt til ende. Tilbage var kun kolonierne, Grønland og Færøerne, i de mere kølige egne af verden. Men hvordan kan det egentlig være, at når man åbnede et atlas i midten af 1800-tallet, kunne man finde små prikker i Indien, Afrika og Caribien, der var danske? Nu, hvor vi har overværet slutningen på det danske tropeeventyr, er det på sin plads at hoppe tilbage til dengang, det hele begyndte. Helt tilbage til dengang, Christian den 4. var konge. 3

3 F A K T A Christian den 4. En hollænder kom til byen Der var stor forskel på det Danmark, der solgte De dansk-vestindiske Øer i 1917, og det Danmark, der blev regeret af Christian den 4. fra 1588 til I 1917 var Danmark et meget lille land, der i bedste fald kunne siges at spille anden violin i Europa. Et par krige med et for Danmark uheldigt udfald i løbet af 1800-tallet havde parteret landet, der først havde mistet Norge og siden Slesvig og Holsten. Danmark var blevet et lille og ikke særligt rigt land. ISLAND ISLAND Født: 12. april 1577 Død: 28. februar 1648 Forældre: Frederik den 2. og Sophie af Mecklenburg Kronet til konge: 1596 Gift med Anna Cathrine af Brandenburg i 1597 og med Kirsten Munk i F A K T A ATLANTERHAVET SKOTLAND NORDSØEN Bergen NORGE SVERIGE Kristiania Älvsborg DANMARK Stockholm Visby GOTLAND Kalmar ØSEL RUSLAND ENGLAND Christian den 4. s rige Århus København Odense SLESVIG HOLSTEN Hamborg ØSTERSØEN Helt anderledes så det ud for Christian den 4. s Danmark. Det var stort og rigt, og kongen var en af dem, som man regnede med i Europa. Men alligevel var kongen ikke tilfreds. De andre europæiske lande var begyndt at anlægge kolonier i fremmede lande. Herfra hentede de bl.a. guld og krydderier. Specielt varer fra Østen var i høj kurs, og Christian gik måske og drømte om en koloni i det fjerne Østen. Hvis han gjorde, var det som en drøm, der gik i opfyldelse da hollænderen Marselis Boshouwer pludselig dukkede op i København i

4 Danmarks Tropekolonier Boshouwer påstod at være kejserlig udsending fra Ceylon. Kejseren havde brug for hjælp mod portugiserne. Hvis Christian ville stille soldater til rådighed for kejseren, kunne han til gengæld få lov til at opføre et fort på øen samt få eneret på handel. Det lød næsten for godt til at være sandt, og det skulle det da også senere vise sig at være. Men det kunne Christian ikke vide noget om. På det tidspunkt var man nødt til at tage folks ord mere eller mindre for gode varer. Man gik derfor i gang med at udruste en flåde, som skulle sejle den lange vej til Ceylon. En tur om på den anden side af jorden. Det danske kolonieventyr i troperne kunne nu tage sin begyndelse. Handelscentrum De danske konger gjorde, hvad de kunne for at gøre København til et knudepunkt for handel. Det lykkedes dog aldrig helt. Men til tider var der dog ganske godt gang i handlen i byens havn. Her illustreret ved et maleri fra 1800-tallet. 5

5 Stedet, hvor bølgerne synger Dansborg Fortet, som Giedde byggede i Trankebar, fik navnet Dansborg. Det skulle lede tankerne hen på Danmark. Det var sikkert også nødvendigt for de danskere, der blev efterladt, da Giedde atter satte kursen mod Danmark. De har nok tænkt på, om de nogensinde ville se Danmark igen, da skibene og Dannebrog forsvandt i horisonten. Der er langt til Indien. Specielt hvis man skal sejle. På Christian den 4.s tid var Suez-kanalen endnu ikke lavet, så derfor måtte man sejle hele vejen rundt om Afrika. Det var på mange måder en tur ud i det ukendte for de fem danske skibe, der var blevet udrustet og den 29. november 1618 stod ud gennem Øresund. Forinden var der blevet sendt et enkelt skib i forvejen under ledelse af hollænderen Roland Crappé. Ham kommer vi tilbage til. Men lad os vende tilbage til den store danske flåde. I spidsen for ekspeditionen stod Ove Giedde. Han var en ung adelsmand, der bl.a. havde studeret fæstningskonstruktion i Holland. Den viden skulle han siden få brug for. Ved hans side stod hollandske Boshouwer, den kejserlige udsending fra Ceylon. Turen til Indien var beregnet til at tage flere måneder, og det varede ikke længe, inden der var uro på skibene. Ove Giedde benyttede hårde straffe over for dem, der overtrådte reglementet på skibene. Han håbede, at det kunne opretholde disciplinen. En af straffene 6

6 Danmarks Tropekolonier Februar 1619 Ove Gieddes rejserute Danmark 29. november 1618 Kap det gode Håb Juli 1619 April 1620 Trankebar var kølhaling, hvor den straffede blev halet fra den ene side af skibet til den anden, vel at mærke under vandet! Ceylon 16. maj 1620 Men disciplinen var ikke det eneste problem. Provianten var et andet. Selvom man havde udnyttet hver eneste hulrum på skibene, var man nødt til at gå i land for at skaffe sig frisk vand. Det var en farlig affære, og selvom man lod mandskabet ledsage af soldater, gik det ofte galt, og lokale stammer på det afrikanske fastland overfaldt danskerne. Derudover kæmpede man med sygdomme, der tog deres andel af mandskabet. Så da Ove Gieddes flåde rundede Kap det gode Håb efter 8 måneders sejlads var mandskabet blevet 200 mand mindre. Nu tilsmilede heldet til gengæld danskerne, der fik vinden i ryggen på turen over Det indiske Ocean mod Ceylon. Den 16. maj 1620 fik man endelig Ceylon i sigte. F A K T A Koloni En koloni er en betegnelse for en stats besiddelser uden for dets grænser. Danmark har foruden Grønland, Island og Færøerne haft kolonier i både Asien, Afrika og Caribien. Danmarks caribiske kolonier blev kaldt Dansk Vestindien og bestod af de tre øer Sankt Croix, Sankt Thomas og Sankt Jan (som i dag hedder St. John). I Asien havde Danmark Trankebar og det noget mindre område Frederiksnagore. I Afrika havde man forter på Guldkysten, det nuværende Ghana. Island blev selvstændigt i Grønland var en dansk koloni indtil 1979, hvor landet fik hjemmestyre og blev en del af Rigsfællesskabet. Færøernes stilling var lidt anderledes, da øerne allerede fra 1812 regnedes som et amt. Dette blev slået fast med den første danske grundlov, der blev vedtaget i Idag har Færøerne hjemmestyre. F A K T A 7

7 Det betød dog ikke, at det var slut med problemerne. Kejseren af Ceylon, der ikke var kejser, men nærmere konge over en del af Ceylon, tog venligt imod Giedde. Men krigen mod Portugal var for længst afsluttet, og hvad der var værre: kejseren havde aldrig hørt om Boshouwer, der i øvrigt var død på rejsen. Trods det fik danskerne da lov til at bygge en handelsstation på Ceylon, men eneret på handel måtte de kigge langt efter. Trankebars red Trankebar havde ingen havn. Derfor måtte alle varer og personer bæres i land. Langt om længe tilsmilede heldet nu danskerne, dog på en noget tragisk baggrund. Roland Crappé, der var blevet sendt i forvejen på skibet Øresund, dukkede nu op på Ceylon. Han havde holdt sig på afstand af danskerne i et stykke tid. Øresund var nemlig blevet opbragt pga. sørøveri, og en del af mandskabet var blevet henrettet. Men det var lykkedes Crappé at slippe bort. Han havde ikke turde henvende sig til Giedde af frygt for, at han skulle blive holdt ansvarlig for tabet af skibet. Men på det indiske fastland havde Crappé fået forbindelse med en lokal fyrste. Fyrsten var mere end interesseret i at skabe handelsforbindelser med Europa, og med tilbuddet om en handelsstation i hånden og et løfte om frit lejde turde Crappé godt komme ud af sit skjul. Giedde tog imod tilbuddet, og danskerne fik foretræde for fyrsten af Tanjore. Danskerne fik råderet over det lille fiskerleje Tarangambadi, som betyder stedet, hvor bølgerne synger. Det var dog for svært at sige for danskerne, og navnet blev derfor hurtigt til Trankebar. Danskerne fik lov til at opføre et fort og opkræve skat i den lille by. Danmark havde fået sin første koloni. 8

8 Danmarks Tropekolonier Et lille Danmark langt borte? Under kyndig ledelse af Ove Giedde gik danskerne straks i gang med at bygge et fort i Trankebar. Fortet fik navnet Dansborg. Der blev også skaffet returlast til skibene, primært peber. Med peberet på plads i lasten kunne Ove Giedde efter knapt et år i Indien atter sætte kursen mod fædrelandet. Tilbage i Trankebar blev en flok danskere under ledelse af den nyudnævnte guvernør Roland Crappé. Der var meget, der skulle gøres. Dansborg skulle gøres færdig. Fæstningen var det faste holdepunkt i kolonien i mange år. Guvernøren boede på fortet, og det var også her, at man opbevarede de varer, der skulle sendes til Danmark. Men dermed var arbejdet ikke færdigt. Hurtigt gik man også i gang med at opføre en mølle, hvor man kunne fremstille krudt til kanoner og geværer. I et ukendt land var det en fordel at kunne forsvare sig, og da Crappé af erfaring fra tidligere ophold i Indien vidste, at det kunne knibe med stabile og regelmæssige forsyninger fra hjemlandet, var det en vældig god idé ikke at lægge sit forsvar i hænderne på krudtforsyninger fra København. Krudtmøllen blev opført i passende afstand fra kysten så evt. andre europæiske magter, der kunne tænkes at ville erobre Trankebar, ikke kunne skyde den i sænk fra havsiden for at svække forsvaret. Landporten Det eneste af bymuren, der blev opført omkring Trankebar, der er bevaret, er Landporten med kong Christian den 7. s monogram. 9

9 Trankebar. Den danske koloni omfattede oprindeligt kun selve byen Trankebar. Det blev udvidet flere gange, så det til sidst omfattede et område på størrelse med Møn. Nederst på kortet ses byen Trankebar. Trankebarmønt Med etableringen af en koloni opstod der også et behov for danske institutioner. Man oprettede derfor bl.a. en domstol. Den skulle behandle de lovbrud og uregelmæssigheder, der kunne opstå i kolonien. De har næppe været mange, men signalværdien om, at det nu var danskerne, der bestemte i kolonien, var vigtig. Derudover blev der også slået mønt i Trankebar. Det er faktisk det eneste sted uden for det gamle fædreland, at det er sket. Det siges endda, at man stadig kan være heldig at finde gamle danske mønter på stranden i Trankebar. Tabt af folk for flere hundrede år siden. Med tiden blev Trankebar udvidet, så den til sidst var på størrelse med Møn. Der boede aldrig mange danskere i byen. Alligevel satte de danskere, der var der, deres præg på Trankebar. De opførte flotte huse langs hovedgaderne i byen, der alle fik danske navne, som fx Kongensgade og Dronningensgade. Med danskerne 10

10 Danmarks Tropekolonier kom også kristendommen. Der var opført et kapel på Dansborg, men med tiden blev der også opført kirker i byen. I tilknytning til kirkerne lå kirkegårdene. Her kan man stadig finde danske navne på gravstenene, der vidner om, at en del af danskerne fandt deres sidste hvilested i det fremmede. Men Trankebar blev også brugt som deportationssted for besværlige og åbenmundede danskere. Det fik præsten Jacob Worm at føle, da han i bytte for sin kritik af den enevældige konge fik en enkeltbillet til Trankebar. Den gamle kirkegård. Man kan stadig besøge de danskere, der blev i Indien. På kirkegårdene i Trankebar kan man stadig se gravmæler med danske navne. Klimaet og for danskerne ukendte sygdomme var danskernes værste fjender. Ganske vist var der en gang imellem uroligheder og fjendskab med den lokale fyrste og andre europæiske magter, men de fleste danskere døde ikke i krig, men i sygesengen. Dette mandefald sammen med ustabile forbindelser med Danmark truede til tider med at tage livet af kolonien. Værst var det mellem 1639 og 1668, hvor der ikke dukkede et eneste dansk skib op på Trankebars red. Til alt held for danskerne boede Eskild Andersen Kongsbakke i Trankebar i netop denne periode. Han viste sig at være ualmindelig sejlivet, og da der efter 29 år endelig dukkede et dansk skib op i Trankebar, vejrede Dannebrog stadig over Dansborg. Kolonien blev da styret af Kongs- 11

11 Trankebar Da Trankebar var på sit højeste. boede der omkring mennesker i byen. Hovedparten af indbyggerne var indere. Men der boede også mange portugisere i byen. Der kom med tiden flere danskere til Trankebar, men de kom aldrig i flertal. bakke, der var en eneste dansker på stedet. At det var lykkedes Kongsbakke at holde kolonien på danske hænder skyldtes ikke kun godt helbred, men også at man netop på grund af de ustabile forbindelseslinjer var vant til at klare sig alene. Man handlede med andre handelsstationer, og så drev man også i nogen grad sørøveri. Trankebar havde den fordel, at det var en kongelig koloni. Så hvis man lagde sig ud med Trankebar, lagde man sig også ud med kongen af Danmark. Og da kongen var en af Europas mest magtfulde mænd i denne periode, så de andre europæiske magter igennem fingre med de danske unoder for at bevare et godt forhold til kongen. 12

12 Danmarks Tropekolonier Det mørke Afrika På vej til Trankebar kunne de danske skibe lægge til ved de danske forter på Guldkysten. Her havde danskerne i midten af 1600-tallet nemlig også etableret sig. Ligesom i Indien var danskerne tiltrukket af handel. De første handelsstationer var blevet grundlagt af portugiserne i slutningen af 1400-tallet. Det var dog ikke noget, som de fortalte vidt og bredt om ja man kan med rette sige, at de forsøgte at holde det hemmeligt de var slet ikke interesseret i at dele fortjenesten med andre europæiske magter. Det lykkedes da også i en periode, men intet varer som bekendt evigt, og snart begyndte engelske skibe at dukke op langs Guldkysten. Her lå de på lur for at plyndre portugisiske skibe, når de lastet med bl.a. guld og ædelstene satte kursen mod Europa. Christiansborg Det danske hovedfort på Guldkysten var fortet Christiansborg, der ligger ved det nuværende Accra. Englænderne blev fulgt af hollænderne og siden svenskerne og danskerne. Resultatet blev, at portugiserne overlod Guldkysten til de andre europæiske lande mod, at disse overlod Brasilien til portugiserne. Udover de førnævnte handelsvarer som guld og elfenben var der også en tredje vare, der interesserede europæerne - slaver. Slaverne skulle bruges til at arbejde i markerne i de nyetablerede kolonier i Amerika og Caribien, eller Vestindien, som man kaldte det på det tidspunkt. Danskerne grundlagde deres første koloni i 13

13 Vestindien i 1672, og som følge deraf fik man en naturlig interesse i slaver. I dag kan det virke forfærdeligt, at man solgte mennesker som slaver eller talende redskaber, som en romersk forfatter udtrykte det i antikken. Men sådan så man slet ikke på det for 400 år siden. I samtiden var slaveriet nærmest noget naturligt, som man ikke så skævt til. Det var ganske vist utænkeligt, at en europæer skulle være slave, men med de sorte afrikanere var det noget andet. De første danske ekspeditioner til Afrika blev sendt ud i midten af 1640 erne. De vendte hjem med en værdifuld last, og fortjenesten gav blod på tanden. Nu blev der stablet et kompagni på benene med det formål at etablere sig på den afrikanske kyst. Det første fort kom på danske hænder ved list snarere end hårdt arbejde. En svensker ved navn Carlof havde bygget et fort på Guldkysten. Da Carlof var i svensk tjeneste, blev fortet betragtet som svensk. Carlof havde dog været lige lovlig smart, ifølge den svenske konge, han havde nemlig fået den lokale stamme til at sværge troskab mod Carlof, fremfor den svenske konge. Så da Carlof skiftede til dansk side fulgte fortet med. Samtidig bedrev Carlof også sørøveri og havde erobret en del svenske skibe. Det kunne man måske havde levet med i krigstid, men uheldigvis for Carlof ankom han med sine erobrede skibe i fredstid til den danske havn i Glücksborg. Den svenske konge ville have både skibe, fort og Carlof udleveret. Det var den danske konge ikke meget for. Da det gik for langsomt, blev det en af årsagerne til, at den svenske Carl Gustav genoptog krigen i En krig, der var ved at koste Danmark sin eksistens. Carlsborg var i mellemtiden blevet franarret danskerne, der i stedet opførte et andet fort, der fik navnet Frederiksborg. 14

14 Danmarks Tropekolonier Et fort på kysten Prindsensteen Prindsensteen var et af flere mindre forter konstrueret under guvernøren Kiøge. Med forterne opnåede danskerne kontrol med en længere kyststrækning. De fleste af forterne er forfaldne eller ruiner. Prinsensten har, som det ses, fået nye indbyggere. Med fortet Frederiksborg havde danskerne fået sig etableret på Guldkysten. Men i modsætning til Trankebar var der ikke tale om en koloni i Afrika. Kongen hjemme i København kunne ganske vist prale af sine besiddelser i Afrika, men virkeligheden nede i Afrika var en helt anden. De europæiske forter var alle opført på de lokales nåde. Men bestak ganske enkelt de lokale stammeledere for at stå på god fod med dem og for at sikre sig, at de kom til de danske forter, når de havde lyst til at handle. Forterne lå alle uden undtagelser langs kysten. Her sad europæerne så og ventede på, at de lokale sorte stammer dukkede op ved forterne og for at handle. Den danske indsats på Guldkysten hang nøje sammen med hjemlandets op- og nedture. Det var svært at drive forretning på kysten med fortjeneste, og specielt i krigstider i Europa var Guldkysten udsat. Krigene i Europa bredte sig ganske vist sjældent til Afrika, men alligevel begrænsede de lysten til at investere i det afrikanske eventyr. Der blev derfor etableret flere kompagnier, der skulle drive handel på kysten, men de led næsten alle sammen af kronisk pengemangel og blev derfor løbende erstattet af andre, der heller ikke havde held med deres foretagende. Det var først hen mod slutningen af 1700-tallet, at det for alvor lykkedes danskerne at bide sig fast på kysten. Det var der flere årsager til. For det første lykkedes det i den periode at stable et ualmindeligt kapitalstærkt kompagni på benene. Samtidig var der interne stridigheder på kysten mellem de forskellige sorte stammer. Det betød en betydelig svækkelse af stammerne, og da den 15

15 Frederiksnopel Daccubie Frederiksgave Pompo Bibiase De forenede brødre Frederikssted FREDENSBORG Frydenlund KONGENSTEEN Jægerslyst Ejebo PRINDSENSTEEN Frederiksberg AUGUSTABORG CHRISTIANSBORG PRØVESTEEN 40 km Dansk plantage Dansk fort Guldkysten På kortet ses de danske forter, samt de plantager som danskerne opførte på initiativ af Iserts. danske guvernør Kiøge heller ikke var uden evner, lykkedes det at udvide det danske område betydeligt. Man fik opført en række forter langs kysten, og man kunne efterhånden begynde at snakke om en dansk koloni eller et dansk kontrolleret område. Danskerne sad fra slutningen af 1700-tallet ikke længere på de lokale stammers nåde, men kunne udstede ordrer til stammerne. Danskerne kontrollerede nu et større område ved Voltafloden til byen Accra, hvor det danske hovedfort Christiansborg lå. Der blev ofte ført småkrige på kysten, dels mellem europæerne, hvis forter lå så tæt, at man praktisk talt kunne vinke til hinanden, dels mod forskellige afrikanske stammer. Men som i Trankebar var det ikke de indfødte, der var den virkelige fare for de danskere, der kom til Guldkysten. Det var tropefeberen til gengæld. Danskerne døde som fluer i det varme klima, hvor den ukendte feber slog mange ihjel. Skulle man overleve eller undgå feberen, var ens trængsler dog ikke overstået. Der var sandt at sige ikke meget andet at lave på de danske forter end at vente på afrikanske handelsmænd. Ventetiden blev ofte fordrevet med druk. Der er talrige beretninger om guvernører, der kiggede lidt for dybt i flasken. Det forøgede absolut ikke deres chancer for overlevelse. 16 Men de, der overlevede både feber og druk, fik ofte et liv, de ikke havde forestillet sig, da de tog af sted. Det store mandefald bevirkede, at man ofte kom til at bestride poster, som stillede store krav til ens alsidighed. Guvernøren blev udnævnt i København. Men der kunne gå flere måneder, inden han dukkede op på kysten. I mellemtiden blev den lokale købmand som regel udnævnt til guvernør, og hvis han døde, ja så måtte man et lag længere ned for at finde en guvernør, og sådan kunne man blive ved.

16 Danmarks Tropekolonier Et sort kapitel F A K T A Slaver En af fangekældrene hvor slaverne blev opbevaret inden rejsen til Caribien. Forterne havde alle en købmand tilknyttet. Det var ham, der skulle sørge for, at der var varer i magasinet, når skibene ankrede op på reden ud for fortet. De vigtigste varer var som tidligere nævnt levende. Negerslaverne dengang kunne man godt sige neger blev leveret af stammerne fra lokalområdet. Det drejede sig som regel om krigsfanger, som var taget i de evindelige konflikter, der var stammerne imellem. Man byttede sig til slaverne. De lokale stammer var ikke interesseret i penge, for der var ingen butikker, hvor man kunne bruge dem. I stedet blev skibene i København lastet med danske varer, nogle gange af tvivlsom kvalitet, som skulle bruges som byttevarer for slaverne. En af de mest populære varer var flintebøsser, en geværtype, der var gået af mode i Danmark, men som var et godt bytteobjekt i Afrika. På den måde sikrede man sig også, at stammekonflikterne kunne fortsætte og dermed slavestrømmen. Da man var afhængig af leverancer udefra, var det sjældent, at man kunne fylde et skib med slaver fra et enkelt fort. Derfor sejlede skibene ofte fra fort til fort for at få fyldt lasten op. Danskerne var ekstra grundige, når det kom til slavehandel. Alle handler blev nøjagtigt registreret i bogholderiet, og derfor har man et ganske godt kendskab til antallet af slaver eksporteret fra de danske forter. Slaverne skulle som nævnt tidligere bruges til at arbejde i markerne i Amerika. Slaveri var på ingen måde noget, der blev opfundet til sukkerdyrkning i Vestindien. Slaveriet var udbredt i både det antikke Grækenland og Romerriget. Danmark deltog aktivt i slavehandlen efter erhvervelserne af forterne på Guldkysten og øerne i Vestindien. I alt regner man med, at der blev sendt omkring slaver til Vestindien fra de danske besiddelser i Afrika. I alt blev der sendt omkring slaver fra Afrika til Amerika. Dertil skal lægges de slaver, der omkom undervejs, så tallet er reelt meget højere. F A K T A 17

17 F A K T A Trekantshandel Et sidste forsøg Danmark Sukker, tobak og rom Geværer Dansk Vestindien Slaver Guldkysten Trekantshandlen var et resultat af den økonomiske tankegang, der prægede perioden. Den kaldes også merkantilisme. Grundtanken er, at det gjaldt om at skabe overskud på samhandlen, og at verdens ressourcer var begrænsede. Det var derfor vigtigt at sikre sig adgang til råstofferne. Trekanthandlen skal ses som et led i denne strategi. I Afrika skaffede man sig slaverne ved at bytte med fx geværer. Disse blev brugt i markerne i Amerika, produkterne blev solgt i Europa, hvor fortjenesten dels blev sat i banken, dels blev brugt til at købe nye slaver i Afrika. F A K T A Plantagen Frederikssted. Det undrede dog den danske læge Iserts, at man transporterede negerslaver om på den anden side af jorden for at lade dem arbejde i stedet for at lade dem arbejde, hvor de kom fra. Han bad derfor om og fik tilladelse til at prøve at drive plantagedrift på Guldkysten. De første bomuldsplantager blev anlagt, og høstresultaterne blev sendt til analyse i København. Her var man meget tilfreds med prøverne. Det betød, at plantagedriften blev udvidet, og man fik også fremskaffet nogle maskiner. Alligevel måtte forsøgene opgives efter nogle år. Årsagen var, at selvom danskerne hævdede ret til området, var de stadig for få og for svage til at forhindre stridigheder mellem lokale stammer. Når stridighederne brød ud, blev plantagerne ofte ødelagt. Ødelæggelserne gik ud over høstudbyttet og dermed profitten på plantagerne. Resultatet blev, at plantagedriften som nævnt efter en årrække blev opgivet. I stedet fortsatte man med at transportere slaver til De vestindiske Øer. Øerne udgjorde andet stop i det, man kalder trekantshandlen. Trekanten startede i København, hvor man lastede skibet med varer, der kunne byttes til slaver i Afrika. Når slaverne var købt og losset på skibet, begyndte anden del af rejsen. Den sluttede i Vestindien, hvor slaverne blev solgt og fortjenesten brugt til at købe en last af tobak, sukker og rom, som kunne sælges i København. Trekanten var sluttet. 18

18 Danmarks Tropekolonier Rejsen til Vestindien Fredensborg Slaveskibet Fredensborg var et af de danske skibe, der sejlede på trekantsruten. De store rør på skibet er ikke skorstene, men udluftningsrør fra slavedækket. De afrikanske negerslaver var i høj kurs i Vestindien. Her havde man forsøgt sig med flere former for arbejdskraft. Først havde man forsøgt at få frivillige til at flytte til øerne og arbejde, men det blev ikke nogen succes. Derefter prøvede man at lokke tidligere kriminelle, hvilket heller ikke lykkedes. De indfødte indianere kunne ikke klare det hårde arbejde i markerne, hvorfor man følte sig nødsaget til at kigge andre steder hen. Løsningen fandt man i Afrika, hvor man kunne skaffe sorte slaver, som fysisk kunne klare både det hårde arbejde og varmen. Slavedækket Illustration, der viser, hvordan slaverne var stuvet sammen under dæk. Nogle skibe fragtede mange hundrede slaver. Slaverne blev købt af lokale stammer, der kom til europæernes forter. Her blev de vurderet, og fandt man frem til en fornuftig pris, blev slaverne stuvet sammen i dertil indrettede rum på forterne. Her ventede slaverne, til der ankrede et skib op ud for fortet. Først blev skibet losset, hvorefter en mindre ombygning af skibet gik i gang. Skibets dæk blev blandt andet forsynet med 19

19 20 K I L D E Slavekøb Den danske købmand Ludvig Ferdinand Rømer beretter om slavekøb: Når de var unge, så købte vi dem. Men undertiden havde sælgerne nede i byen beholdt et diende barn, som hørte til slavinden. Når de havde fået deres varer, så bragte de barnet til os og spurgte, om de skulle slænge det bort, eller om moderen skulle have det. Vi så, at vi var blevet bedraget og lod barnet give til slavinden. Men når en fransk kaptajn købte slaver hos os, så måtte han heller ikke se børnene. Thi ellers skød han den slavinde ud, som havde barnet. De franske sagde, som sandt var, at en slavinde med et barn tog tre dobbelt så meget rum på slaveskibene som en enkelt slave. Vi gjorde ligeså ved kaptajnerne, som negrene havde gjort ved os og skjulte barnet. Når handelen var forbi, og vi skulle aflevere slaverne, og skibsofficererne skulle tage imod ved søkanten, så fik hver moder sit barn på ryggen. Da har jeg set de franske tage barnet fra moderens ryg, slænge det hen på strandbredden, støde moderen i fartøjet og sejle af med hende. K I L D E skanser, så man kunne overvåge slaverne, når de en gang imellem fik lov til at komme op på dækket og få lidt frisk luft. Når ombygningen var gennemført, blev slaverne hentet fra fortet og stuvet sammen i lasten. Nu ventede der slaverne en hård tur over Atlanterhavet. Der døde mange slaver undervejs, og man regnede det for en succes, hvis der døde under 20% på rejsen. Det betød også, at man var forsigtig med at tage spædbørn med på rejsen. Der er således forfærdelige beretninger om, hvordan slavehandlerne fratog mødre deres nyfødte børn og smed dem bort. Slaver, der luftes på dækket. Bagved ses en af bastionerne, der skulle sikre besætningen i tilfælde af oprør. Selvom det ganske givet har været en lettelse for slaverne, når de endelig kom til Vestindien og atter fik fast grund under fødderne, var deres trængsler på ingen måde overstået. Nu fik de ganske vist noget godt at spise og blev behandlet bedre, end de var blevet både på skibet og tilbage i fangekælderen på forterne i Afrika. Men det var et skuespil, der skulle sikre ro og orden blandt slaverne, inden de skulle sælges på auktion. Når dagen oprandt, blev slaverne vasket og smurt i olie, så de præsenterede sig godt. Så blev de trukket frem foran plantageejerne, der kunne byde på slaverne. Store mandlige slaver i god form gav den højeste salgspris. Gamle, kvinder og børn var mindre attraktive. Der blev ikke taget hensyn til familiebånd. Mor, far og evt. børn kunne havne ved tre forskellige ejere og så måske aldrig hinanden igen. Men først ankommet var der ikke meget at gøre. Man måtte blot affinde sig med sin skæbne i Den nye Verden.

20 Danmarks Tropekolonier Den nye Verden Den nye Verden var det udtryk, man i Europa brugte om Amerika. Europa blev betragtet som den gamle. Den nye Verden var blevet opdaget, da Christoffer Columbus i 1492 opdagede Amerika. Vikingerne havde ganske vist været der før, men det vidste man ikke dengang. Columbus var italiener, men sejlede under spansk flag. Det var nemlig den spanske konge, der havde betalt for Columbus rejse. Columbus havde lovet at finde en ny søvej til Indien. I stedet havnede han i Amerika. Han troede, at han var nået til Indien, hvorfor han kaldte de indfødte for indianere. Man fandt snart ud af, at det ikke var Indien, Columbus var kommet til. Alligevel kaldte man området for Vestindien. Santa Maria Rekonstruktion af Columbus skib der bragte ham til Amerika. Navnet kommer fra italieneren Amerigo Vespucci, der beviste, at det ikke var søvejen til Indien, Columbus havde opdaget, men en helt ny verdensdel. I første omgang så det ikke ud til, at Den nye Verden skulle give det store afkast. Men snart begyndte man at få øjnene op for mulighederne. Det var bl.a. de store forekomster af guld og sølv i Syd- og Mellemamerika. De tungtlastede spanske skibe tiltrak bl.a. sørøvere, der kunne skjule sig på De vestindiske Øer, når jagten på dem blev for hed. Men også de andre europæiske lande begyndte at komme i området. Englænderne havde i 1613 grundlagt en koloni på det amerikanske fastland i Virginia, og i 1623 slog de sig også ned på Skt. 21

21 Sukkermølle Efterladt sukkermølle på plantagen Heleneberg. Sukkermøllen var nødvendig for at presse sukkermassen ud af sukkerrørene. Kitts. Så fulgte Frankrig, Holland og Danmark. Men hvad var det egentlig, der trak landene til Vestindien? I første omgang var det tobaksdyrkningen, der fik succes. Tobak er billigt at producere og kræver ikke megen arbejdskraft. Det var derfor oplagt at kaste sig over tobaksdyrkningen for lykkeriddere og nybyggere. Men det var først i 1640, at det næste og afgørende skridt blev taget. Det var nemlig året, hvor det første sukker kom på markedet i Europa. Det blev omgående en succes. Men i modsætning til tobak kræver sukker både maskiner og arbejdskraft. Maskinerne kunne man købe. Værre var det med arbejdskraften. Det var her, at slaverne kom ind i billedet, og sukkerdyrkningen var den direkte årsag til, at tusindvis af slaver blev transporteret over Atlanten for at arbejde i sukkerplantager i Vestindien. 22

22 Danmarks Tropekolonier Augustus Dansk Vestindien Rygterne om profit var da også nået til Danmark, hvor man begyndte at undersøge muligheden for at handle på Vestindien. Det første skib fra Den nye Verden ankom i Det satte skred i tingene, men der skulle dog gå mere end 10 år, inden der for alvor skete noget. I 1665 kunne købmanden Erik Smit præsentere kongen for sin plan. Den gik ud på at kolonisere øen Skt. Thomas. Øen havde to åbenlyse fordele. Der var en glimrende naturhavn. Hvilket var en stor fordel havde man erfaret fra Trankebar og Guldkysten, hvor man ikke havde nogen havn. Derudover var øen ubeboet, hvilket gjorde det muligt at kolonisere den uden de store midler. Det eneste problem kunne være den spanske konge, der hævdede ret over alle øer i Vestindien. Det havde man respekt for, men man mente nok det gik. Den spanske konge havde jo i forvejen mange øer, og han brugte jo ikke denne. Kongen var med på idéen og blot få måneder efter satte Smit kursen mod Vestindien. Han havde ordre til at oprette en dansk koloni på Skt. Thomas, og havde han succes, kunne han betragte sig selv som kongelig guvernør på øen. I 1665 ankom danskerne til Skt. Thomas. På samme tid var der krigshandlinger mellem de andre lande, der Charlotte Amalie Hovedbyen på Skt. Thomas hedder Charlotte Amalie. Den er opkaldt efter kong Christian den 5. s dronning. Byen, blev anlagt ved Skt. Thomas fremragende naturhavn. 23

23 Dansk Vestindien På kortet ses ikke blot de danske øer, men også de omkringliggende øer bl.a. Puerto Rico. havde kolonier i Vestindien. Danskerne holdt sig udenfor og prøvede samtidig at lokke kolonister fra andre lande til den danske ø. Det lykkedes og på trods af flere piratoverfald og Smits pludselige død havde den danske koloni fremgang. Alligevel lykkedes, det ikke at fuldføre projektet. Det skyldtes, at man aldrig fik hjælp fra hjemlandet. Derfor opgav man i 1668 i første omgang at kolonisere øen. Blot et par år senere var man dog klar til at gøre et nyt forsøg denne gang under Jørgen Iversens ledelse. Iversen havde erfaring med handel på Vestindien og var kendt for at kunne opretholde disciplinen blandt sine folk, hvilket ofte var nødvendigt på de lange rejser fra Danmark til Vestindien, og det kunne også blive nødvendigt under de hårde forhold, som ofte mødte kolonisterne i Den nye Verden. Det lykkedes faktisk for Iversen at få grundlagt en koloni på Skt. Thomas. Han fik også gang i sukkerdyrkningen. Den gav dog i 24

24 Danmarks Tropekolonier første omgang ikke det ønskede resultat, hvorfor man besluttede at bruge sukkeret til produktion af brændevin. Det gav et nyt problem. Nemlig druk. Iversen slog hårdt ned på druk i den lille koloni, der på få år var vokset fra 104 til 330 beboere i Iversen selv vendte tilbage til Danmark. Han lod sig senere overtale til at vende tilbage til øen som guvernør. Så langt nåede han dog aldrig. Der udbrød mytteri på skibet, og Iversen blev smidt overbord. Manden, der grundlagde den danske koloni på Skt. Thomas, endte således sine dage et sted mellem Danmark og Skt. Thomas. Men det var ikke nok med Skt. Thomas. Snart kastede man sin kærlighed på den mindre ø Skt. Jan, der lå tæt på Skt. Thomas. Man havde uden held forsøgt allerede under Iversen, men i 1718 landsatte man endnu engang en flok danskere, der gik i gang med at rydde skoven og anlægge plantager. Det var et hårdt arbejde, men det lykkedes, og i 1726 kunne man erklære Skt. Jan for koloniseret. Christianssted Hovedbyen på Skt. Croix var Christianssted. På tegningen ses kompagniets gård, hvor slaverne blev solgt. Til højre fortet, Christiansværn, og nederst kirken. Nu rådede Danmark over to øer i Vestindien. De led dog begge af den åbenlyse landbrugsmæssige svaghed, at de var meget bakkede, 25

25 Christianssted Indsejlingen til Christianssted er i dag domineret af det store gule fort Christiansværn. hvilket gjorde dem mindre egnede til landbrug end den væsentligt større franske ø, Skt. Croix, som lå syd for de danske øer. Der boede ikke længere nogen franskmænd på øen, selvom man havde forsøgt at kolonisere den. Franskmændene var oven i købet villige til at sælge. Så villige, at de udover at sælge øen, også hjalp med til at nedkæmpe et slaveoprør på Skt. Jan. I 1733 kunne man rejse Dannebrog over Skt. Croix efter at have betalt rigsdaler til Frankrig. Denne gang gik man systematisk til værks. Øen blev opmålt og inddelt efter alle kunstens regler. Man havde håbet at kunne lokke danskere til at etablere sig på øerne. Men det kneb med at få lokket danskerne til at starte en ny tilværelse i Vestindien. I stedet blev jordlodderne solgt til interesserede fra andre lande. Skt. Croix gav den tyngde i produktionen, der skulle til for at opretholde en dansk produktion i Vestindien. 26

26 Danmarks Tropekolonier En dansk koloni? Dansk og dansk er måske så meget sagt. For de fleste beboere på øerne var ikke danske. Den første ekspedition havde ganske vist været præget af danskere, men det viste sig snart at være særdeles svært at tiltrække danskere til øerne, der lå ualmindeligt langt væk fra fædrelandet. Danskerne var ikke specielt mobile på det punkt, hvad man også havde måttet sande i Trankebar og på Guldkysten. Dansk Vestindien blev derfor en slags international smeltedigel, hvor administrationen på øerne var dansk, men hvor de forskellige administrative beslutninger måtte kommunikeres på både dansk og engelsk. Dansk, fordi det trods alt var danske øer, engelsk, fordi det nu engang var mest praktisk, at øernes beboere forstod, hvad der var blevet besluttet. 27

27 Skole Der blev opført skoler på øerne, så den sorte befolknings børn også kunne blive undervist. Gadenavn fra Christianssted. Man gjorde forsøg på at lære børnene dansk i skolerne, men det blev aldrig rigtig effektivt. Alligevel havde øerne et dansk præg, og det skyldtes først og fremmest de danske institutioner på øerne. Det var dansk lov, der gjaldt på øerne, og den blev håndhævet af en dansk guvernør, danske domstole og dansk politi. Der blev også prædiket på dansk i kirkerne, og der var danske banker, ligesom gadenavnene var danske, hvilket de for øvrigt stadig er. Men selvom øerne aldrig blev rigtig danske, havde de dog i modsætning til Trankebar og Guldkysten en større dansk befolkning. Der var også egentlige byer på øerne. De fik et typisk kolonipræg, som man også kender det fra byerne på den amerikanske østkyst, og som man også kan finde på den britiske koloni Gibraltar på den spanske sydkyst. Hovedparten af beboerne var dog ikke hverken fra Danmark eller andre europæiske lande. De var derimod slaver fra Afrika. 28

28 Danmarks Tropekolonier Augustus Slavespørgsmålet igen I midten af 1700-tallet var man begyndt at diskutere slavespørgsmålet. Man begyndte at overveje et forbud mod slavehandel. Det startede i England, men det blev Danmark, der blev det første land til at forbyde slavehandel. Det skete i 1792, men forbuddet trådte først i kraft 10 år senere. Det skulle jo være muligt for slaveejerne i Dansk Vestindien at fylde lageret op inden. Det betød travlhed på Guldkysten. Da forbuddet nærmede sig, forsøgte man at få det udskudt. Men kongen stod fast. Negerhytte Efter at slaverne var blevet frigivet, var slaveejerne ikke længere forpligtede til at sørge for husly for dem. I stedet slog de sig ned i mindre hytter som ovenstående. Forbuddet mod slavehandel hjalp dog ikke de slaver, der allerede var havnet på de danske øer. De forblev slaver, og nu forsøgte man sig i stedet for med intensiveret slaveavl for at dække behovet for slaver. Det lykkedes dog aldrig at fremskaffe det ønskede antal slaver på denne måde. Samtidig blev stemningen mere og mere anspændt på de danske øer, og oprøret lurede under overfladen. 29

29 F A K T A Von Scholten Et slaveoprør havde ulmet, siden man i 1847 havde besluttet at nyfødte børn med slavinder skulle være frie. Det var hverken plantageejere eller slaver tilfredse med. I sommeren 1848 var stemningen så intens, at von Scholten besluttede at handle. Han havde fra kongen fået en uklar instruks om, at han skulle gøre, hvad han fandt passende, og som ikke var i strid med direkte ordrer hjemmefra. Von Scholten indfandt sig i Frederikssted på Skt. Croix, hvor han foran fortet, Fort Frederik, med ordene Now you are free, you are hereby emancipated afsluttede slavetiden på de danske øer. De øvrige officerer på øerne og plantageejerne var ikke tilfredse med beslutningen. Enkelte steder på Skt. Croix kom det til uro og enkelte sammenstød mellem sorte og danske soldater, mens frigivelsen på Skt. Thomas og Skt. Jan stort set forløb fredeligt. Peter von Scholten Født: Død: Peter von Scholten kom til Dansk Vestindien i 1814, hvor han blev udnævnt til vejermester på Skt. Thomas. Han viste sig snart som en god embedsmand og steg derfor hurtigt i graderne. I 1827 blev han fungerende generalguvernør på øerne. Det var øernes højeste stilling. Von Scholten fik posten permanent i Han arbejdede for at forbedre forholdene for slaverne på øen. Efter deres frigivelse i 1848 forlodhan øerne. Han er begravet på Assistens Kirkegården i København. Dagen efter blev beslutningen bekendtgjort på både dansk og engelsk på plakater rundt omkring på øerne. Hvad der i dag ses som en ædel handel høstede dog ikke megen anerkendelse i samtiden. Kritikken af Peter von Scholten var hård. Han vendte hjem til Danmark som en knækket mand. Han blev endvidere retsforfulgt og frakendt sin pension. Han appellerede dog dommen og vandt. Han fik sin pension tilbage, men da han nogle år senere døde, konstaterede en dansk avis kynisk, at staten derved sparede en pensionsudbetaling. Frigivelsen gjorde dog ikke livet lettere for den sorte befolkning. Som slaver var de i det mindste sikret de daglige fornødenheder. De havde ganske vist ikke deres frihed, men det var de færresteslaveejere, der havde en interesse i at tage livet af deres slaver. Dertil var de ganske enkelt for dyre. Med frigivelsen stod de tidligere slaver pludselig i en situation, hvor de selv skulle skaffe til dagen og vejen. Det kunne måske endda være gået, hvis man ikke stort set samtidig havde opdaget sukkerroen i Europa. Roen gjorde det muligt at producere sukker i Europa. Det trak det økonomiske tæppe væk under landbruget på De vestindiske Øer. F A K T A 30

30 Danmarks Tropekolonier Enden på eventyret Det betød også, at man begyndte at kigge på det rentable i at have kolonien i Vestindien. De øvrige kolonier var allerede blevet solgt. Først var Trankebar blevet solgt. Det meste af Indien var efterhånden under britisk herredømme, og det gjorde det svært for den lille danske koloni at konkurrere med den større britiske volumen på bl.a. tøjproduktion. I Trankebar havde man små værksteder, hvor de britisk-engelske konkurrenter havde fabrikker. Så efter et par forgæves forsøg lykkedes det i 1845 at sælge Trankebar til England. Danmark 1916 På kortet kan ses Danmark, Færøerne, Grønland, Island og Dansk Vestindien, som endnu på dette tidspunkt alle hørte ind under Danmark. Sønderjylland hørte derimod til Tyskland. 31

31 De danske besiddelser på Guldkysten blev også solgt til englænderne. Det skete i Efter forbuddet mod slavehandel havde danskerne på Guldkysten haft en svær tid. Da plantagedriften samtidig slog fejl, så man ingen grund til at opretholde den danske repræsentation på kysten, og da englænderne ville overtage forterne, sagde man ikke nej. Kulbærere Skt. Thomas var en vigtig station for de dampere, der skulle krydse Atlanten. Her lastede de kul til den lange rejse. På billedet ses sorte kvinder, der bærer kul ombord. 32 På De dansk-vestindiske Øer var situationen lidt anderledes. Her forsøgte man at holde liv i kolonien. Her var øernes placering helt central. Dampskibene der krydsede Atlanten brugte ofte Skt. Thomas for at losse kul, inden de satte kursen mod Europa. Denne trafik blev øget efter Panama-kanalen blev indviet i Det betød, at dampskibene kunne spare den lange tur rundt om Sydamerika. Her lå de danske øer fantastisk placeret og specielt Skt. Thomas med den gode naturhavn. Men øerne blev alligevel aldrig rentable. Derfor begyndte man at snakke om at sælge øerne til USA. Snakken begyndte allerede i 1860 erne, men udmøntede sig aldrig i et salg. Næste gang, det for alvor kom på tale, var i 1902, hvor man var nået til enighed med USA om salgssummen. Det eneste, man manglede, var godkendelsen fra såvel Folketing som Landsting. I Folketinget var der flertal, men det var der til gengæld ikke i Landstinget. De, der var mod salget fik samlet alle mand inden afstemningen her, og her menes bogstaveligt talt alle.

32 Christian den 4. Danmarks Tropekolonier Europa NORDAMERIKA Dansk Vestindien SYDAMERIKA DET CARIBISKE HAV Panamakanalen Panamakanalen og De danskvestindiske Øer. Man bar sågar et medlem ind til afstemningen. Hans stemme blev afgørende. Da stemmerne blev talt op, stod det Aftalen var faldet, da den krævede et flertal. Nu måtte amerikanerne vente yderligere 15 år. I 1916 blev salget sendt til afstemning i Danmark efter, at både Folketing og Landsting denne gang havde godkendt salget. Det var iøvrigt første gang, at kvinder kunne stemme ved en landsdækkende afstemning i Danmark. Beboerne på øerne blev aldrig spurgt. Der var et stort flertal for salget, og den 31. marts 1917 blev Dannebrog strøget over De dansk-vestindiske Øer for sidste gang. Det danske tropekolonieventyr var slut. 33

33 De danske kolonier i dag Krydstogter I dag er De vestindiske Øers hovedindtægtskilde turismen fra specielt de store krydstogtskibe, der sejler rundt i Caribien. Her ses to af slagsen i Charlotte Amalie. De tidligere dansk-vestindiske Øer er i dag en del af USA under navnet Jomfruøerne. De har de sidste år oplevet en voldsom vækst. Ikke på grund af hverken sukker eller tobak, men på grund af krydstogtsturister, hvis kolossale skibe jævnligt anløber havnen på Skt. Thomas. De tydeligste tegn på den danske fortid er navnene på øernes byer, gadenavne og avisen på Skt. Croix, der stadig hedder Skt. Croix-avis. Trankebar er, ligesom før danskerne ankom, et lille fiskerleje. Byen er dog præget af de mange gamle danske bygninger, hvor først og fremmest fortet Dansborg fortsat præger byen. Fortet og mange af de gamle bygninger er de sidste par år blevet restaureret på initiativ af den fynske forening, Trankebar. På den måde bliver den danske kulturarv i Trankebar bevaret. Anderledes ser det ud i Ghana. Der har, forståeligt nok, aldrig været den store interesse for at bevare de gamle slaveforter. Eneste undtagelse er Christiansborg, der den dag i dag fungerer som hovedsæde for landets regering. 34

34 v Danmarks Tropekolonier Danmarks Tropekolonier Den 29. november 1618 lettede Ove Gieddes skibe anker og satte kursen mod Indien. Forude ventede en flere måneder lang rejse mod det ukendte. Det var begyndelsen på det danske kolonieventyr i troperne. Et eventyr, der betød, at Dannebrog vejrede over de danske besiddelser i Asien, Afrika og Amerika, indtil det blev strøget den 31. marts 1917 i Charlotte Amalie på Skt. Thomas. En ceremoni, der overgav Dansk Vestindien til USA, og afsluttede Danmarks tilstedeværelse som koloniherre i troperne. er en serie bøger om vigtige historiske begivenheder, danske som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale begivenheder, der har præget såvel fortid som nutid. er skrevet for historieinteresserede læsere fra 12 år. Andre titler i samme serie: vv vv ang for hertugdømmerne Slesvig og Holsten g. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl scipit dolortin bibliotek enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh euguerostio Historisk od tisse facilla oreraessequi tat,temabøger senim quamcorper am, quat nit exeraessed mincil iurem. Historisk bibliotek er en serie om vigtige historiske begivenheder, danske som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale Andre titler i samme serie : Andre titler i samme serie : Andre titler i samme serie : Andre titler i samme serie : Christian den IV Grundloven 1894 Baggrunden, krigen, resultatet Christian den IV Grundloven 1894 Christian den 4. Baggrunden, krigen, resultatet Thomas Meloni Rønn Thomas Meloni Rønn v Danmarks Tropekolonier Den 29. november 1618 lettede Ove Gieddes skibe anker og satte kursen mod Indien. Den 29. november 1618 lettede Ove Gieddes skibe anker og satte kursen mod Indien. Christian den IV Grundloven 1894 Baggrunden, krigen, resultatet Thomas Meloni Rønn Christian den IV Grundloven Baggrunden, krigen, resultatet Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Forlaget Meloni 9 Grundloven 1849 Baggrunden, krigen, resultatet Thomas Meloni Rønn besiddelser i Asien, Afrika og Amerika, og som sluttede da det danske flag blev strøget er skrevet for historieinteresserede læsere fra 12 år. Christian den 4. Grundloven 1849 udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale Christian den 4. er skrevet for historieinteresserede læsere fra 12 år. Andre titler i 9 samme serie: begivenheder, der har præget såvel fortid som nutid. Christian den 4. Grundloven begivenheder, der har præget såvel fortid som nutid Dansk den 31. marts i Charlotte Amalie på Skt. Thomas. En ceremoni, der overgav Vestindien til9usa, og afsluttede Danmarks tilstedeværelse som koloniherre i9troperne. er en serie bøger om vigtige historiske begivenheder, danske som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale danske kolonieventyr i troperne. Et eventyr, der betød, at Dannebrog vejrede over danske Andre titler i 9 samme serie: Forude ventede en flere måneder lang rejse mod det ukendte. Det var begyndelsen på det Dansk den 31. marts i Charlotte Amalie på Skt. Thomas. En ceremoni, der overgav Vestindien til9usa, og afsluttede Danmarks tilstedeværelse som koloniherre i troperne. Danmarks Tropekolonier besiddelser i Asien, Afrika og Amerika, og som sluttede da det danske flag blev strøget er en serie bøger om vigtige historiske begivenheder, danske som danske kolonieventyr i troperne. Et eventyr, der betød, at Dannebrog vejrede over danske Forude ventede en flere måneder lang rejse mod det ukendte. Det var begyndelsen på det v scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh euguerostio Historisk bibliotek od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mincil iurem. Historisk bibliotek er en serie temabøger om vigtige historiske begivenheder, danske som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale I SAMME SERIE er der ukommet følgende titler: begivenheder, der har præget på såvel fortid som nutid. I bogen fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, It nonullaor adipsum euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit der var gået forud for slaget og ikke mindst resultatet af krigen i, venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolumsandre som satte dybe spor i den danske sjæl mange år efter krigens afslutning. tie consend rerostis ad tconse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min eu feuipsu som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale I SAMME SERIE er der ukommet følgende titler: begivenheder, der har præget på såvel fortid som nutid. scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh euguerostio Historisk bibliotek od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mincil iurem. Historisk bibliotek er en serie temabøger om vigtige historiske begivenheder, danske eu feuipsu scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh I kæmpede danske soldater for sidste gang for hertugdømmerne Slesvig og Holsten euguerostio od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mod de forenede hære fra Preussen og Østrig. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl mincil iurem. den 18. april. som udenlandske. Bøgerne fortæller i et letforståeligt sprog om baggrunden for centrale I bogen fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, It nonullaor adipsum euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit der var gået forud for slaget og ikke mindst resultatet af krigen i, venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolumsandre tie som satte dybe spor i den danske sjæl mange år efter krigens afslutning. consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min eu feuipsu Historisk HistoriskBibliotek Bibliotek sandre tie consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min Baggrunden, krigen, resultatet Ibegivenheder, SAMME SERIE erhar derpræget ukommet følgende titler: der på såvel fortid som nutid. I kæmpede danske soldater for sidste gang for hertugdømmerne Slesvig og Holsten euguerostio od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mod de forenede hære fra Preussen og Østrig. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl mincil iurem. den 18. april. IT NONULLAOR ADIPSUM euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolum- begivenheder, der har præget på såvel fortid som nutid. I SAMME SERIE er der ukommet følgende titler: som nutid. sandre tie consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min Baggrunden, krigen, resultatet eu feuipsu scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min eu feuipsu vv IT NONULLAOR ADIPSUM euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolum- orståeligt sprog om baggrunden for centrale I bogen fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, Itder nonullaor sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit var gået adipsum forud foreuiscip slaget og ikke mindst resultatet af krigen i, venim ing euis ilisi den nonsequissim odolore onulputpat. To dolumsandre tie som satte dybenit spor danske sjældomange år min eftereugiamc krigens afslutning. Historisk bibliotek od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mincil iurem. Historisk bibliotek er en serie temabøger om vigtige historiske begivenheder, danske eu feuipsu scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh I kæmpede danske soldater for sidste gang for hertugdømmerne Slesvig og Holsten euguerostio od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mod de forenede hære fra Preussen og Østrig. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl mincil den 18.iurem. april. scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh euguerostio vigtige historiske begivenheder, danske Baggrunden, krigen, resultatet I bogen fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, It nonullaor adipsum euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit der var gået forud for slaget og ikke mindst resultatet af krigen i, venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolumsandre tie som satte dybe spor i den danske sjæl mange år efter krigens afslutning. consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min eu feuipsu år efter krigens afslutning. sandre tie consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min på Dybbøl Banke, men også om det, esultatet af krigen i, sis alit venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolum- Baggrunden, krigen, resultatet Baggrunden, krigen, resultatet eu feuipsu scipit dolortin enis endre do cor sit, quismol uptat. Per init ut eraesenis dignibh I kæmpede danske soldater for sidste gang for hertugdømmerne Slesvig og Holsten euguerostio od tisse facilla oreraessequi tat, senim quamcorper am, quat nit exeraessed mod de forenede hære fra Preussen og Østrig. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl mincil iurem. den 18. april. IT NONULLAOR ADIPSUM euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, Baggrunden, krigen, resultatet sandre tie consend rerostis ad tio conse minibh ea faci tat, conse tem veliquipit lum iure min ultatet vv Baggrunden, krigen, resultatet IT NONULLAOR ADIPSUM euiscip sumsand igniatet ad modolum quatinit voloreet iliquat, sis alit venim ing euis nit ilis nonsequissim do odolore min eugiamc onulputpat. To dolum Den franske Revolution Christian den Danmarks Oldtid Karsten Kjer Michaelsen Thomas Meloni Rønn Danmarks Tropekolonier Thomas Meloni Rønn