Việt Nam A J O U R Dansk Vietnamesisk Forening Hiệp Hội Hữu Nghị Đan-Việt Nr 1 2015 40 årgang Eksport og arbejdspladser fra Herning til Hanoi - MOGENS JENSEN OM FREMTIDENS DK-VN RELATIONER Tema : 40 år efter krigen Identitet : Lai med blandet blod Udvikling : DVF til Cambodja og Laos?
VIETNAM KULTURDAG KOM TIL VIETNAM KULTURDAG Dansk Vietnamesisk Forening inviterer i år til Kulturdag lørdag den 11. april. På programmet har vi blandt andet: Danseopvisning og workshop med den vietnamesiske Breakdance trup S.I.N.E. Crew DJ Red Ant og DJ Slowz fra Vietnam spiller et set Origami workshop Aktiviteter for børn Lodtrækning om fl otte gaver Silent Auction for velgørenhed Spændende foredrag Filmvisninger Lækre vietnamesiske smagsprøver og meget mere. med tilskud fra CDF fonden og den danske ambassade: OSRAMHUSET I år foregår Kulturdagen i Osramhuset, Valhalsgade 4 på Nørrebro. Osramhuset er oprindeligt en industribygning fra 1952. I efteråret 2009 genåbnede Osramhuset efter en omfattende renovering og fremstår i dag som et smukt og energivenligt kulturhus. Vi glæder os til at byde velkommen i nye og fl otte omgivelser. Følg os på Dansk Vietnamesisk Forenings Facebook side for løbende opdateringer: https://www.facebook.com/pages/dansk-vietnamesisk-forening Har du lyst til at være med? Vi tager med glæde imod frivillige til at hjælpe med ideer, planlægning og til at få tingene til at køre på selve dagen. Hvis du vil donere noget til Silent Auction eller lodtrækningen, eller hvis du har mod på en stadeplads, hører vi også gerne fra dig. Alle interesserede kan kontakte os på kulturdag@davifo.dk Følg DAVIFO på Facebook for at være opdateret på de seneste aktiviteter og arrangementer! Har du spørgsmål, forslag til andre aktiviteter, eller har du lyst til at deltage aktivt som frivillig i DVFs arrangementer er du velkommen til at kontakte os på aktivitetsudvalg@davifo.dk, tlf. 38860701
Việt Nam A J O U R Redaktion: Inger V. Johansen Morten Rasmussen, Ingeborg Rasmussen, Jonas W. S. Andersen (ansv.) mailadresse: jonas@vnajour.dk Oversættere: Leny Landegent, Heidi Senderovitz, og Majbrit Sunesen Grafisk tilrettelæggelse og billedredaktion: Lasse Jesper Pedersen Redaktionen er afsluttet 13. februar Deadline nr. 2-2015: 1. maj 2015 Dansk Vietnamesisk Forening Lærdalsgade 7, 2300 København S Kontortid: Kontortid torsdage kl. 16-18, og efter aftale Tlf. tid hverdage kl. 9-19.00: 38 86 07 01 ellers telefonsvarer der aflyttes dagligt www.davifo.dk Foreningens formål er at befordre samarbejde og forståelse mellem Danmark og Vietnam og fremme venskabet mellem danskere og vietnamesere. 1 årigt medlemsskab: 215 kr. inkl. blad 160 kr. for unge under uddannelse, pensionister og andre ubemidlede. Yderligere medlemmer af samme husstand: 60 kr. hver 600 kr. for organisationer. Abonnement uden medlemsskab: 110 kr. årligt Giro: Reg. nr. 1551 konto 229-18 00 Foreningens formand: Jørgen Prag: tlf. 23 23 17 03 Forslag til foredrag og andre aktiviteter modtages gerne Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr, fast indrykning: -1 kr Tryk: Christensen Grafisk Oplag: 800 INDHOLD Troen på fremtiden 4 Fra bistand til handel 6 Forslag: udvidelse til Cambodja og Laos 9 Livet er en Lai 10 Hospitalsindsamlingen 12 Shelterindsamlingen 12 Tema: 40 år efter krigen 14 Nyt fra DVF 18 Opskrift: Sprøde pandekager med rejer og svinekød 20 Kort nyt 21 SHELTER INDSAMLINGEN Hjælp udsatte børn i Vietnam Ved at yde et bidrag til shelterindsamlingen støtter du det pædagogiske abejde med udsatte børn og unge i Ho Chi Minh City. De indsamlede midler går ubeskåret til at dække udgifterne ved blandt andet at drive Litte Rose Warm Shelter. Gennem en tryg og kompetent indsats får omsorgssvigtede og misbrugte piger og drenge en ny start på livet. DET NYE ÅR ER GEDENS ÅR DET VIETNAMESISKE MÅNE-NYTÅR TÊT FALDT I ÅR DEN 19. FEBRUAR, OG DET NYE ÅR ER GE- DENS ÅR. MENNESKER FØDT I GEDENS ÅR ER ROLIGE, GENERTE, BESKEDNE OG SELVUDSLETTENDE. DE FORMULERER SIG DÅRLIGT OG ER DERFOR DÅRLIGE SÆLGERE, MEN VISER STOR OMSORG FOR DE SVAGE OG ER MEGET HJÆLPSOMME. DE BLIVER OFTE UDNYTTET PÅ GRUND AF DE- RES NATURLIGE VENLIGHED OG GENERTHED. WWW.SHELTERCOLLECTION.ORG SHELTERCOLLECTION@HOTMAIL.COM FACEBOOK: THE SHELTER COLLECTION ISSN 1902-4428 1 2015 A J O U R Side 3
Troen på fremtiden og hårdt arbejde Tekst og foto af Terkel Christiansen Da jeg som nyudklækket student først havde besluttet at bruge mit sabbatår på at arbejde frivilligt, faldt valget ret hurtigt på Vietnam. Jeg ønskede at opleve en kultur indefra på en anderledes måde, end man gør det, når man bare rejser igennem et land som turist, og Vietnam kandiderede ved både at være et fredeligt og smukt land med en lang, begivenhedsrig historie og en spændende kultur (samt selvfølgelig en gennemsnitstemperatur, der ligger et pænt niveau over det, Danmark kan præstere især i efterårsog vintermånederne). Selvom jeg tidligere har rejst i Vietnam og dermed kendte lidt til landet og kulturen, kunne intet forberede mig på den omvæltning, det er at bo og leve i et så fremmedartet samfund, intet kunne forberede mig på den enorme gæstfrihed, jeg som vildtfremmed ville blive mødt med, og intet kunne forberede mig på de bånd og venskaber, jeg ville knytte undervejs, og som ultimativt skulle gøre mit ophold næsten tre gange så langt som planlagt. Frivilligt arbejde Selve formålet med rejsen var, at jeg ville arbejde frivilligt og samtidig opleve landet indefra i stedet for blot at være på gennemrejse. Med hjælp fra Ole Riis, lederen af Dansk Vietnamesisk Forenings Shelterindsamling, fik jeg mulighed for at komme til at arbejde på Green Bamboo Warm Shelter i Ho Chi Minh City (HCMC), et shelter for gadedrenge i alderen ca. 8-18 år. Shelteret viste sig at være en smal femetages bygning beliggende i det centrale distrikt 1, klemt inde i en af de tusindvis af hẻm (gyder), der udgør kapillærnetværket i alle vietnamesiske storbyer. De havde på det tidspunkt 12 drenge boende, som jeg kom til at undervise i engelsk i eftermiddagstimerne, da drengene om formiddagen som oftest enten var i skole eller arbejdede i shelterets frokostrestaurant. Shelteret åbnede en restaurant i foråret 2013 med midler fra den støtte, de modtog fra Danida og den danske ambassade indtil udgangen af 2012. Idéen var at forsøge at skabe en bæredygtig økonomi for shelteret ved at levere mad til virksomheder og lade overskuddet gå til driften af shelteret. Drengene kunne således hjælpe til i køkkenet, hvis de havde lyst til at tjene lidt lommepenge, og nogle af de lidt ældre drenge, der var i erhvervsuddannelse som kokke, kunne bruge arbejdet i restauranten som en slags praktik. Selvom alting i starten virkede enormt billigt for en dansker, gik det hurtigt op for mig, at op mod halvdelen af almindelige vietnameseres budget gik til mad. En væsentlig udfordring for restauranten var derfor, at priserne ikke kunne sættes til et profitabelt niveau, så længe kunderne hovedsageligt var lokale. Ambitionen blandt os frivillige om, at restauranten skulle omdannes til et såkaldt CSR-projekt med flere internatonale virksomheder som kunder, Side 4 A J O U R 1 2015
Green Bamboo Warm Shelter Green Bamboo Warm Shelter (Mái ấm Tre Xanh) har hjulpet hundredevis af børn siden det blev grundlagt i 1992. Shelteret giver børnene mulighed for at have et sted at bo, gå i skole, få mad på bordet, lave forskellige fritidsaktiviteter mm. På langt sigt arbejder shelteret på at drengene kan vende tilbage til deres familier eller opnå færdigheder, så de kan klare sig selv. Kontakt: 40/34 Calmette Street, Nguyen Thai Binh Ward, District 1, Ho Chi Minh City. Email: greenbambooshelter@gmail.com Tlf: (+84) 08 3821 0199 Donationer kan gives gennem ShelterIndsamlingen, hvis man bare skriver, at donationen skal gå til Green Bamboo Warm Shelter. viste sig at være en utroligt langsommelig og bureaukratisk (stadig igangværende) affære, der ikke mindst lærte mig lidt om, hvor besværligt udviklingsarbejde kan være i praksis. Svært at få job På trods af en økonomi med vækstrater, som Europa og USA kun kan drømme om i disse år, er hverdagen hård for mange unge vietnamesere. Adgangen til uddannelse er bedre end for få år tilbage, men samtidig måtte flere af mine venner have to deltidsjob for at klare udgifterne. Vækstøkonomi eller ej, så er job efter endt uddannelse stadig svære at få, hvis man kommer fra en fattig familie uden kontakter i firmaer eller inden for staten. Når jeg talte med folk, var det ikke unormalt at finde højtuddannede unge i job som hotelreceptionist eller tjener. Her kommer min engelskundervisning ind i billedet igen. Sandsynligheden for at få job, særligt i turistindustrien selvfølgelig, var nærmest proportional med, hvor godt ansøgeren talte engelsk. Går man en tur som turist i 23/9-parken i centrum af HCMC, bliver man straks stoppet af en gruppe studerende, som ønsker at øve sig i at tale engelsk. Fremmedsprog er først i de senere år begyndt at vinde indpas i de vietnamesiske skolesystem, så selvom drengene på shelteret havde brugt dagen på skole/arbejde, kom de alligevel til mig for at lære mere. Det var ret overvældende for mig at opleve, hvor taknemmelige folk var over, at man gad bruge en time eller to på at gennemgå praktiske sætninger eller verbalbøjninger, fordi engelsk for dem var vejen til bedre job, bedre løn eller rent ud sagt en bedre fremtid. På trods af deres svære start på livet spirede der hos drengene på shelteret en stor glæde og optimisme, som var meget betydningsfuld. Det gik først op for mig, da jeg fik mulighed for at besøge de børn og familier, som havde levet på gaden hele deres liv uden at få nogen hjælp. Ingen drømme År efter år har jeg set reklamespots på dansk tv, hvor man stiller spørgsmålet, Hvad drømmer, du om at blive, når du bliver stor? til små afrikanske børn. Svarene er altid noget i retning af lærer, pilot eller sygeplejerske. Med største selvfølgelighed stillede jeg derfor dette obligatoriske spørgsmål til en gruppe gadebørn i 7-12 års alderen, der havde samlet sig omkring os i HCMCs fattige distrikt 8. Først forstod ingen af børnene overhovedet spørgsmålet, og jeg så mig nødsaget til at dobbeltchecke med de lokale frivillige, at de havde oversat det korrekt. Stadig var der ingen af børnene, der kunne besvare spørgsmålet de sad bare og kiggede lidt forvirret rundt. Til sidst sagde en lille dreng, Jamen, når jeg bliver voksen, er jeg jo bare her. Det var først her, at det gik op for mig, at det at have drømme er et privilegium, ikke en selvfølge. Miljø, voksne/rollemodeller, der er til stede i ens liv, kort sagt den referenceramme, man indgår i, og en fremtidsorientering er en vigtig forudsætning for at kunne drømme om en bedre verden. Ekstrem fattigdom danner simpelthen ikke grobund for, at håbet kan spire og efterlader ikke overskud til det stof, som drømme er gjort af. Hvorfor skulle man drømme om at være tvstjerne, hvis man ikke har et tv? Drømme kan selvfølgelig aldrig stå alene; de må altid følges op af slid og hårdt arbejde, hvis man vil reelt opnå et bedre liv. Heldigvis har jeg set mange eksempler på, at hvis der er noget, vietnameserne ikke mangler, så er det viljen til at arbejde hårdt og aldrig give op. Med danske briller får det hårde arbejde børnene til at vokse op alt for hurtigt, men drømmene med deres barnlige islæt er der endnu. Så må vi bare håbe fremtidens virkelighed kan leve op til dem. Forfatteren er 21 år og stud.med ved KU. Han var bosat og arbejdede som frivillig i Ho Chi Minh City fra oktober 2013 til juni 2014. 1 2015 A J O U R Side 5
Fra bistand til handel Tekst Jonas WS Andersen Foto: Den danske ambassade i Vietnam For handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), var der med hans egne ord nærmest tale om en signaturrejse, da han d. 19-22. januar sammen med en delegation bestående af repræsentanter for omkring 20 danske virksomheder besøgte Vietnam. - Da jeg tiltrådte skete det med det klare budskab om at skabe arbejdspladser fra Herning til Hanoi, fortæller Mogens Jensen. Og med et program med et utvetydigt fokus på samhandel, var det netop denne dagsorden der prægede ministerens besøg. Dermed blev besøget også en markering af de ændrede vilkår for det bilaterale samarbejde imellem Danmark og Vietnam. Fokusskifte De ændrede vilkår for dansk-vietnamesisk samarbejde skal findes i den enorme velstandsstigning Vietnam igennem de sidste årtier har oplevet. Landet er nu så rigt, at Vietnam ikke længere er blandt Danidas prioritetslande. Derfor er Danidas sektor-programmer over en årrække blevet udfaset. Til gengæld underskrev Danmark og Vietnam allerede i 2013 en partnerskabsaftale med fo- Side 6 A J 1 2015 O U R
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen stod i januar i spidsen for et dansk handelsfremstød i Vietnam. Besøget cementerede et fokusskifte i de dansk-vietnamesiske relationer. Vietnam Ajour har spurgt ministeren, hvordan han ser fremtidens bilaterale samarbejde. kus på kommercielt og politisk samarbejde. - Vietnam er et fantastisk land med en helt utrolig udvikling. Vi har haft et tæt udviklingssamarbejde med Vietnam siden 1993, og vi har bidraget til at løfte millioner af vietnamesere ud af fattigdom. Dengang levede 60% af befolkningen i absolut fattigdom, i dag taler vi om ca. 17%, siger Mogens Jensen. Danidas engagement i Vietnam fortsætter dog på enkelte områder. Først og fremmest bliver de såkaldte erhvervsinstrumenter, som bidrager med støtte til projekter i den private sektor, fastholdt. Det samme gælder Danida Business Finance, som inddrager kommercielle partnere i finansieringen af infrastrukturprojekter. Endelig pointerer Mogens Jensen at også myndighedssamarbejdet fortsættes. Som den første minister for både handel og udvikling har Mogens Jensen netop markeret sig med sit engagement på privatsektorområdet. Han har således tidligere udtalt at der ikke er nogen modsætning i mellem at bekæmpe fattigdom og at udvikle den private sektor. Dansk vækstråd I Ho Chi Minh City besøgte Mogens Jensen det nye danske vækstråd med repræsentanter fra Novo Nordisk, Mærsk, Mascot, 1 2015 A J O U R Side 7
FRA BISTAND TIL HANDEL - FORTSAT Orana, Scancom og Esoftflow. Vækstrådet er det første af sin slags Danmark har oprettet i udlandet, men flere vil følge efter i første omgang i USA, Sydafrika, Brasilien og Frankrig. Desuden vil regeringen styrke ambassaden med to vækstrådgivere, som udsendes af Udenrigsministeriet i samarbejde med relevante fagministerier. - Den ene skal arbejde med fødevarer, energi og miljø, og den anden med sundhed, uddannelse og undervisning, forklarer ministeren. De skal hjælpe vietnamesere med at lære af vores gode erfaringer, og det skulle også gerne komme danske virksomheder, der har den viden, teknologi og de rigtige løsninger, til gode. Ambitionen er at gentage successen fra Kina hvor et lignende samarbejde mellem Udenrigsministeriet og fagministerier har skabt vejen for øget eksport ikke mindst af dansk svinekød. Ministeren fremhæver desuden grøn omstilling som et område der rummer potentiale for samhandel. - På det grønne område halter Vietnam efter med det store fokus på billigt kul, men vietnameserne bliver nødt til at se sig om efter alternative og vedvarende energiformer, hvis de vil gå i retning af en bæredygtig udvikling, der varer ved. Og her har Danmark mange løsninger på vietnamesernes udfordringer inden for energieffektivitet og grøn energi. NGOernes rolle Med udfasningen af de traditionelle Danida-programmer, er forudsætningerne for de klassiske udviklingsaktørers, NGOernes, arbejde også under forandring. Vi ville derfor gerne vide, hvilken rolle Mogens Jensen tiltænker NGOerne inden for rammerne af de nye dansk-vietnamesiske relationer. Hertil svarer ministeren at NGOerne stadig spiller en vigtig rolle i støtte og opbygning af civilsamfundet, men nævner i øvrigt de muligheder som regeringens nye CSR-pulje skaber for samarbejde imellem NGOer og virksomheder om at forbedre forholdene for verdens fattigste. Som eksempler nævner ministeren Ibis samarbejde med Toms Chokolade om bekæmpelse af børnearbejde i Ghana og Red Barnets samarbejde med H&M i forhold til tekstilproduktionen i Bangladesh. - Der er i det hele taget en masse muligheder for samarbejde inden for CSR (virksomheders samfundsansvar, red.), fastslår Mogens Jensen. Vi kan ikke gøre det hele Det kan umiddelbart virke paradoksalt at Danmark udfaser bistandshjælpen til Vietnam fordi landet er blevet for velhavende, når man samtidig vælger at bevare Danidas erhvervsinstrumenter, der primært skaber arbejdspladser i storbyerne. Derved bliver det netop de rigeste områder i landet som får glæde af Danidas midler. Adspurgt hvordan man vil sikre at fattigdomslommer, de fattige landprovinser, minoritetsgrupper og gadebørn ikke bliver tabt med regeringens fokus på erhvervsinstrumenterne, svarer Mogens Jensen kort: - Det er klart, vi kan ikke gøre det hele, og vi må prioritere vores indsats. Rettighedsspørgsmålet er et andet område, hvor kritikere tidligere har udtrykt bekymring for sammenblandingen af udviklingsarbejde og kommercielle interesser. Til det svarer Mogens Jensen: - Det handler ikke om at overdrage rettighedsaspektet til kommercielle aktører, men at samarbejde med kommercielle aktører, der hvor det giver mening. En virksomhed der forpligter sig til at tage ekstra ansvar i forhold til de ansatte, bidrager til fremme af en rettighedsdagsorden, som jo kan påvirkes via mange forskellige aktører, og ikke kun via klassiske udviklingsaktører. Under sit ophold mødtes Mogens Jensen med premierminister Nguyen Tan Dung og minister for planlægning og investeringer, Bui Vinh, og flere internationale organisationer, heriblandt ILO (International Labour Organisation). Udover at diskutere det kommercielle samarbejde benyttede ministeren de politiske samtaler til også at drøfte ytringsfrihed og arbejdstagerrettigheder. Netop på menneskerettighedsområdet påpeger Mogens Jensen at der stadig er lang vej igen for Vietnam. Med sig hjem fra Vietnam fik den danske delegation en række konkrete aftaler. Det gjalt blandt andet DanBred International som fik underskrevet en aftale om salg af 320 danske avlssvin, og Haldor Topsøe som indgik en aftale om samarbejde med PetroVietnam om raffinering af olie og gas ved hjælp af Haldor Topsøes miljøvenlige teknologier. Side 8 A J O U R 1 2015
GENERALFORSAMLING Forslag: DVF udvider til Cambodja og Laos DVFs bestyrelse vil til generalforsamlingen i marts indstille at foreningen udvider sit arbejdsområde til - ud over Vietnam - også at kunne omfatte Cambodja og Laos. Af Freddy Karup Pedersen, bestyrelsesmedlem Den økonomiske udvikling i Vietnam medfører at behovet for statslig bistand til landet skønnes mindre end tidligere, selvom der stadig er behov for støtte i flere sektorer. DVF har i overensstemmelse hermed i de senere år primært ydet støtte til udsatte grupper som underprivilegerede børn i Ho Chi Minh City, gadebørn og til sundhedsarbejde i områder med store etniske minoriteter som hospitalet i Bao Loc. Der er ingen planer om at reducere denne type indsats eller det kulturelle og venskabsbaserede samarbejde med Vietnam. Tværtimod vil det blive øget i den udstrækning, der kan skaffes midler hertil. Børne- og sundhedskompetencer Gennem de seneste 25 års bistandsarbejde har DVF blandt sine frivillige oparbejdet en betydelig kompetence på områderne børnesundhed og bistand til socialt udsatte børn og unge. Desuden har DVF via de projekter, der er gennemført i Vietnam, erfaring med at arbejde blandt Khmerer, der i dele af Mekongdeltaet i Vietnam udgør en stor minoritet. Dertil kommer, at der forskellige steder i Cambodja er store vietnamesiske mindretal. Bistandsbehovene på DVFs komtenceområder er betydeligt i både Cambodja og Laos, og det er derfor nærliggende at foreningen overvejer, at bidrage til udviklingen i disse lande ved en indsats her. Udvidede aktiviteter For at bevare DVFs eksisterende kompetencer og for at kunne udvide disse ved at tiltrække nye interesserede frivillige og medlemmer, vil bestyrelsen derfor udvide aktiviteterne til også at omfatte de to øvrige lande i det tidligere Indokina, i første omgang i Cambodja. Under forudsætning af, at midler hertil kan skaffes, vil den øgede økonomiske omsætning, dette kan give anledning til, desuden betyde bedre muligheder for en rationel drift af foreningens sekretariat, medlemspleje, informationsvirksomhed og det kulturelle samarbejde. Under forudsætning af generalforsamlingens godkendelse, planlægger bestyrelsen at udsende en mission til Cambodja på et tidspunkt i 2015 med henblik på at identificere en hensigtsmæssig samarbejdspartner og sammen med denne udarbejde rammerne for et fremtidigt projektsamarbejde. Uændret navn Det er bestyrelsens opfattelse, at det er vigtigt ved en eventuel udvidelse, at bevare DVFs navn, både af hensyn til de eksisterende medlemmer og omverdenen, og en udvidelse vil derfor ikke give anledning til ændringer i foreningens navn eller bladets titel. Det er desuden bestyrelsen magtpåliggende at pointere, at en udvidelse ikke betyder en lavere prioritering af venskabs- eller projektarbejdet i Vietnam. Dette vil tværtimod stadig blive søgt øget og forbedret. Mød venligst op til generalforsamlingen og giv din mening til kende. 1 2015 A J O U R Side 9
Livet er en lai VINH PAGH BERETTER OM, HVORDAN HALV-VIETNAMESERES IMAGE OG ROLLE I VIETNAM HAR ÆNDRET SIG OVER ÅRENE. Af Vinh Prag Jeg er ikke sikker på, at vietnameserne nogensinde vænner sig til mig. Jeg er efterhånden blevet vant til at besvare de samme spørgsmål på mere eller mindre den samme måde, men det virker til, at folk her aldrig bliver træt af at stille dem. Hvor er du født? Hvorfor er du så god til vietnamesisk? Er begge dine forældre vietnamesere? Er du adopteret? Jeg forstår naturligvis deres nysgerrighed. Jeg tilhører en mikroskopisk del af en lille, men voksende minoritet. Jeg er en dansk lai født i 80 erne. Lai er en forkortelse for con lai eller Việt lai og dækker over folk, som biologisk set er halvt vietnamesiske og halvt ikke-asiatiske. Man kan få os i mange forskellige størrelser, farver og designs, men vi har alle én ting til fælles. Vores mor eller far er vietnameser. Lai med mig Mange af os er halve amerikanere eller halve franskmænd, som nok ikke overrasker kendere af Vietnams historiske skærmydsler med de to lande. Men jeg er anderledes. Min danske far mødte min vietnamesiske mor, mens han arbejdede som læge i Đà Nẵng i starten af 70 erne, og i 1974 begyndte de et liv sammen i Danmark, hvor klimaet godt nok var koldere for udlændinge rent meteorologisk, men varmere rent politisk, end i dag. Som halv-asiat var jeg eksotisk i et Danmark, hvor de fleste stillehavsasiater enten var adopteret fra Sydkorea eller børn af kinesiske forældre. Men da asiater oftest var velintegrerede eller i det mindste opførte sig pænt, mødte jeg altid mere nysgerrighed end egentlig racisme i min opvækst. Jeg besøgte min mors familie i Vietnam for første gang i 1992, før USA ophævede handelsembargoen. Coca-Cola og Pepsi var stadig ikke at finde i Vietnam, og antallet af turister var en brøkdel af, hvad det er nu. Så jeg var også eksotisk i Vietnam. Når vi stoppede i et lyskryds, ville tilfældige kvinder række ud efter mig fra deres scootere for at røre ved mine bølgende lokker og æblekinder. Det var lidt smigrende, men mest bare skræmmende. Lai-kontrakter Men os lai er ikke altid blevet behandlet med kniben af kinder og uglen af hår. Udråb som dễ thương dễ sợ (forfærdeligt nuttet), som jeg fik dengang, kom fra vietnamesiske kvinder, som vidste, at jeg var for ung til at være et direkte resultat af krigene, og jeg anede ikke, at mens jeg udforskede min mors hjemland, var lai som mig ved at blive en forsvindende lille befolkningsgruppe i Vietnam. Efter genforeningen, blev lai født før foråret 1976 hverken accepteret af den vietnamesiske befolkning eller regeringen. Da de flestes fædre var vestlige soldater, var de en skammelig påmindelse om fransk og amerikansk imperialisme og blev behandlet derefter. Mange blev smidt på gaden eller i børnehjem, og kun ganske få blev anderkendt af deres fædre og taget med vestpå. Et af de mest populære skændselsudtryk for lai var bụi đời, livets skidt. Den amerikanske regering tog flere tiltag for at hjælpe vietnamesiske flygninge og lai-børn til USA, som Operation Babylift og Operation New Life i 1975 og Orderly Departure Program i 1979, men det var ikke før Amerasian Homecoming Act i 1988-89, at lai-børn blev opfattet som en særgruppe. I modsætning til de tidligere initiativer, accepterede AHA lai baseret på udseende og lod dem rejse til USA med nære familiemedlemmer. Det betød, at lai pludselig gik fra at være omvandrende krigsminder til at være gyldne billetter til det forjættede land. Mere end 20.000 lai og 50.000 familiemedlemmer blev lukket ind i landet på kun få år, men i starten af 90 erne opdagede de amerikanske immigrationsmyndigheder, at omkring 17 procent af de såkaldte familiemedlemmer var almindelige vietnamesere, som havde bestukket lai til at skrive dem på deres ansøgninger. Omkring 100.000 personer kom til USA ved hjælp af Amerasian Homecoming Act. Barne-lai I årtierne efter genforeningen blev mange lai, som mig, født uden for Vietnam ind i den kolossale vietnamesiske diaspora i vesten og resten af verden. Mange af dem fik vestlige fornavne og lærte aldrig rigtig vietnamesisk, da deres forældre ville integrere dem så hurtigt som muligt i deres nye hjemlande. Min mor talte ikke vietnamesisk til mig, men min far insisterede på at give mig et vietnamesisk fornavn. (De var tvunget til at give mig et dansk fornavn oveni, fordi Vinh endnu ikke var godkendt i Danmark.) Jeg har mødt en del blai (mit nyopfundne ord for lai, som er halvt vietnameser og halvt hvid), og mange af os deler følelsen af at være anderledes. Mange af os voksede Side 10 A J O U R 1 2015
Billedtekst: Vinh Prag og en del (!) af hans vietnamesiske familie fejrer det vietnamesiske månenytår, Tet. Vinh er ham, der rager op over alle de andre. (Privatfoto) op med få forbindelser til Vietnam ud over vores mor og de skønne forårsruller eller kyllingesalat eller nudelsuppe, som alle vores hvide slægtninge og venner elskede. Vores vietnamesiske ordforråd var oftest begrænset til ngủ đi (sov så), ăn đi (spis så), nogle upassende og uoversættelige kæleord og en bred vifte af udråb, som udtrykte en forælders skuffelse. Mange af os rejste til Vietnam for at finde vores rødder og lære noget vietnamesisk. I dag er lai ved at blive mere og mere almindelige i Vietnam igen. For tyve år siden forventedes det af blandede par, at de på et tidspunkt ville flytte vestpå og opdrage deres børn der, men siden den vietnamesiske økonomis voldsomme vækst, som betød højere levestandarder (især i byområderne), beslutter flere og flere blandede par sig for at opdrage deres små lai i Vietnam. Min omgangskreds her i Hanoi har flere lai-børn end ikke-lai, og nu får deres kinder og krøller den samme behandling, som traumatiserede mig for over tyve år siden. Forhåbentlig vænner de sig til det, fordi de gennemlever det hver dag. Og forhåbentlig vænner vietnameserne sig mere og mere til at se flere lai iblandt sig. Lai som mig. Vinh Prag arbejder som freelancer inden for kommunikation, illustration og grafisk design i Hanoi. Denne artikel blev først bragt på engelsk i det vietnamesiske livsstilsmagasin Word i december 2013. 1 2015 A J O U R Side 11
nyt fra: Hospitalsindsamlingen Af Annette Winther, formand for Hospitalsindsamlingen Denne gang virkelig nyt, for medlem af Hospitalsindsamlingens bestyrelse, ingeniør Preben Byberg, er for få dage siden vendt hjem efter en uge på Bao Locs hospital - en arbejdsuge, hvor Prebens store ekspertise på området medicinsk-teknisk viden om både indkøb og vedligeholdelse skulle bruges mht. til alle de indkøb, vi i Hospitalsindsamlingen har gjort gennem årene fra 2009 og mht. fremtidige indkøb. Preben skulle tilse installationer og maskiner, støtte teknikerne og evt. give gode råd. Resultaterne er gennemgået i en omfattende rapport dels til os og dels til direktør og overlæge på hospitalet, dr. Thien. Der er allerede kommet et dybt taknemmeligt svar fra dr. Thien med løfte om at udføre alle de givne anvisninger. Nogle kunne udføres, mens Preben var der, men desværre ikke alle, da samarbejdet med de lokale teknikere blev noget vanskeliggjort af sprogproblemer, da ingen af dem har deltaget i engelskundervisningen. Heldigvis blev miss Anh, en usædvanligt dygtig og smukt engelsktalende sygeplejerske udnævnt til tolk i arbejdstimerne, og dette hjalp meget, (mit personlige ønske bliver jo så, at teknikerne ærgrer sig over, at de tilsidesatte mit undervisningstilbud, og måske melder sig til et hold!) Resume af Prebens rapport: Det sidst installerede er centrale trykluftog vacuumsystemer. Preben glædede sig over den professionelle installation i en dertil helt nybygget, lille bygning. Systemet har kapacitet til hele hospitalet, men desværre er antallet af indkøbte vacuumregulatorer utilstrækkeligt, og der bør derfor indkøbes et vist antal for at kunne udnytte systemet fuldt ud. Preben opdagede i samarbejde med teknikerne mindre fejl, som kan ordnes eller repareres i Vietnam, da en del af maskinerne er købt lokalt. Der var fejl dels på vaskemaskinerne, både mekaniske og problemer med tilkalkning. På de to anæstesiapparater var der en mindre lækage fejl, som leverandøren har lovet at udbedre, og der er mangel på ekstra Sevoflurane anæstesi dispensere. I tandlægeafdelingen er en enhed ude af funktion grundet et defekt printkort, og et sådant bør indkøbes hurtigst muligt, så enheden kan komme i brug igen. Øre-hals-næseafdelingen mangler en audiogram-maskine, og Indsamlingen vil modtage indsamlede pristilbud på en sådan. Som noget nyt har en sygeplejerske fra hospitalet, ms. MY uddannet sig til talespecialist med henblik på hjælp til afasi-patienter, børn med talevanskeligheder, trafikofre ramt på taleevnen osv., og til hendes lille rum mangler materialer og udstyr f. eks. en lydtæt boks, som der nu vil blive indhentet priser på. I Hospitalsindsamlingens bestyrelse håber vi jo at kunne fortsætte udskiftningen af de 40 år gamle operationsborde - vi er begyndt med det første, men de er dyre, så det er en lang proces. Preben Byberg besøgte også den 15 hektar store byggeplads, hvor 600 mennesker p.t. ar- Shelterindsamlingen - en status Af Ole Riis Little Rose Warm Shelter er sikret i 2015, men vi er nødt til at indsamle flere penge på sigt, og vi vil gerne så meget mere. Shelterindsamlingen, der på engelsk har fået navnet The ShelterCollection, blev oprettet som et såkaldt bæredygtighedsværktøj i forbindelse med vores tidligere Danidafinansierede projekt for Little Rose Warm Shelter (LRWS). Hensigten var at DVF derigennem, sammen med de ansattes egen indsats, var med til at fundraise midler til den daglige drift. 2014, som var det første år uden Danidastøtte, gik rigtig godt. Ikke så meget pga. Shelterindsamlingens indsats, men primært fordi vietnameserne tog deres fundraisingindsats meget alvorligt og lavede nogle gode resultater. Gode resultater der betød, at Shelterindsamlingen ikke behøvede at sende så mange penge som vi havde forventet. Det har så betydet at vi også har kunnet give tilsagn om budgetstøtte for hele 2015. Men vi er nødt til at samle mere ind på sigt. Ikke nok med at de ansatte på børnehjemmet har været gode til at fundraise, de har også været gode til fortsat at arbejde med de indsatser Danidaprojektet har lært dem. Det drejer sig om at lave træning i forebyggelse af sexuelt misbrug, og det drejer som om træning i social kompetencelæring. Det kan man overbevise sig om ved at følge vores og LRWS s Facebookside. LRWS skal bruge ca. 240.000 kr. om året, og med den stigende dollarkurs bliver dette beløb større og større. Shelterindsamlingen samler lige nu ikke engang halvdelen ind, trods det at vi har næsten 500 følgere på Facebook. Så vi i gruppen skal gøre noget mere. Vi har en del ideer (information på pladser foran supermarkeder, Operation Dagsværk lignende aftaler med de gymnasier vi har tilknytning til, internetkampagner, søgning af fonde m.m.), men vi mangler nye ildsjæle til at være med til at skabe en bæredygtig gruppe og tage fat på disse aktiviteter. Vores gruppe skal revitaliseres med nye medlemmer. Du kommer til at være en del af et international gruppe med aktive fra flere lande, og du får en høj grad af medindflydelse på hvilke aktiviteter der skal sættes i gang. Det er et krav at man bliver medlem af Dansk Vietnamesisk Forening. Der vil snarest blive afholdt et revitaliseringsmøde, så lad os høre hurtigt fra dig, hvis du vil være med. Vi har også andre gode projekter vi gerne vil støtte lige nu: Et drengebørnehjem, Green Bamboo Warm Shelter og et projekt for udslusning af vores børn i samfundet, det såkaldte SPI projekt (Social Professional Integration). Vores ambition er at blive den indsamling, som folk der vil støtte sociale Side 12 A J O U R 1 2015
bejder 7 dage om ugen på det nye hospital, som skal afløse det eksisterende. Ved sin færdiggørelse vil det være helt på højde med internationale normer, og det er med tilfredshed, at vi konstaterer, at vores donationer/indkøbte udstyr gennem årene vil kunne overføres og bruges på det nye hospital. Vi håber optimistisk på et færdigt, nyt hospital sent dette år eller begyndelsen af 2016. Der er ingen tvivl om hospitalets nytte af Prebens besøg, han har sit daglige job på Rigshospitalet. Bao Loc Hospitals ledelse og personale har skriftligt til mig og mundtligt til Preben givet udtryk for stor taknemmelighed for hans hjælp og råd og vores bevågenhed og støtte. Inden længe vil vi modtage en prioriteret ønskeliste fra hospitalet og en opfyldelse af nogle af disse ønsker kan kun lade sig gøre ved hjælp af alle jer støtter og medlemmer, så fra Bao Loc og os en stor tak. Som I vil læse, er vores hjælp stærkt nødvendig, men altså også påskønnet. indsatser i Vietnam vælger. Vi synes selv, at det at alle midler går ubeskåret derned, at vi alle arbejder frivilligt, at vi har fradragsstatus i Danmark, at vi har frivillige danskere i Vietnam til at følge op, og at vi har et særdeles godt kendskab til de lokale forhold, må gøre os særdeles attraktive. Vi mangler bare lige nu kræfter til at hjælpe med det daglige arbejde og med at sætte nye initiativer i gang. Kontakt os hvis du er interesseret i at hjælpe. Scancom Vietnam har gennem årene været vores største virksomhedssponsor og deres bidrag har været af særdeles stor betydning for, at vi har fået opbygget den kapital, der har gjort at vi efter Danidastøttens udløb har kunnet fortsætte. De fik i 2014 helt fortjent Investeringsfonden for Udviklingslande s CSR abroad pris. Det samarbejde som Scancom og projektgruppen har haft, har på sin måde været unikt, fordi det på så afgørende vis har været med til at skabe økonomisk bæredygtighed i et NGO udviklingsprojekt. Vi er ikke bekendte med fortilfælde. Et af vores indsatsområder skal derfor også være at fastholde og udbygge samarbejdet med det danske og internationale erhvervsliv i Vietnam for at skaffe støtte til udsatte børn og unge. Se mere på: http://www.ifu.dk/dk/service/nyheder-og-publikationer/nyheder/scancom-vietnam-vinder-csr-abroad-pris www.sheltercollection.org www.facebook.com/thesheltercollection 1 2015 A J O U R Side 13
TEMA: VIETNAM KRIGEN Tema: 40 år ef Den 30. April 1975 kunne tropper fra Den nationale front for befrielsen af Sydvietnam (FNL) hejse deres flag over præsidentpaladset i Saigon, og det sydvietnamesiske styre kapitulerede. Dermed er det i år 40 år siden Vietnamkrigen sluttede. Samtidig er det også 50-året for krigens officielle start, da de første regulære tropper fra den amerikanske hær sattes i land ved Danang den 8. marts 1965. Vietnam Ajour vil med forskellige vinkler og emner markere 40-året for krigens afslutning som et gennemgående tema i dette års fire numre af bladet. I dette nummer ser vi tilbage med udgangspunkt i en ny amerikansk dokumentarfilm om de sidste 24 timer under evakueringen fra Saigon. w De sidste dage i Vietnam hedder en ny amerikansk dokumentarfilm om Saigons fald i 1975 Af Inger V. Johansen Filmen er af Rory Kennedy, Robert Kennedys datter, og høstede stor ros på den amerikanske Sundance filmfestival sidste år for sin indlevelse og originale klip, og er nu indstillet til en Oscar. Rory Kennedy blev født tre måneder efter mordet på sin far, Robert Kennedy, der døde efter et attentat under sin præsidentvalgs kampagne i 1968. Robert Kennedy var præsident John F. Kennedys yngre bror og justitsminister i dennes regering. Robert Kennedy var indædt modstander af krigen i Vietnam og et af hans hovedbudskaber i valgkampen var at ville afslutte krigen og trække de amerikanske tropper hjem. Rory Kennedy har tidligere produceret eller instrueret adskillige dokumentarfilm. Hovedsageligt om sociale spørgsmål, AIDS, men også om Abu Ghraib fængslet i Irak, hvor den amerikanske hær og CIA var ansvarlig for tortur af og mord på irakiske fanger. Inspirationen til filmen om de sidste dage i Vietnam fik hun i perioden, da USA var ved at trække sig ud af Irak og Afghanistan. Hun håber, at man vil indse, at man også i dag kan lære af erfaringerne fra Vietnam, og henviser til diskussionen om, hvad man stiller op med ISIS i Mellemøsten og følgerne af et dybere militært engagement. Hvad er exit strategien?, spørger hun. De sidste 24 timer Filmens fokus er de sidste 24 timer under den amerikanske evakuering af tusinder af amerikansk og sydvietnamesisk militært personel, sammen med et lille antal civile fra Saigon den 29. og 30. april 1975 - primært den gruppe af vietnamesere der havde samarbejdet tæt med USA. Saigons fald var kulminationen på en storstilet og overraskende hurtig militær offensiv, hvor den sydvietnamesiske hær blev løbet over ende. At det kunne gå så stærkt var lige overraskende for alle krigens parter. Filmen skildrer forløbet af begivenhederne under evakueringen nærmest minut for minut - og giver et stærkt indtryk af spændingerne og hastværket. Dette ledsages af interviews med nogle af de hovedpersoner, der stadig er i live. F.eks. Stuart Herrington, daværende kaptajn i den amerikanske hær, der organiserede den hemmelige evakuering af et betydeligt antal soldater fra den sydvietnamesiske hær. Det lykkedes også Richard Armitage, en tidligere embedsmand i Forsvarsministeriet, sammen med en sydvietnamesisk flådekaptajn Kiem Do at udskibe omkring 30.000 sydvietnamesiske flygt- Việt Nam Side Side 14 14 A J O U R 1 2015
ter krigen ninge fra Saigon. USA-ambassadøren afviste, at Saigon kunne falde Mest afslørende i filmen er skildringen af den nu afdøde Graham Martin, USA s ambassadør i Sydvietnam fra 1973, som indtil det sidste nægtede at indse, at Saigon kunne falde. Indtil den 11. time nægtede han at forberede sikker transport ud af byen for dem, der havde samarbejdet med amerikanerne. Her fik Stuart Herringtons hemmelige evakuering stor betydning. Filmens svaghed er manglen på interviews med sydvietnamesere, skrives der i omtalen af filmen, samt at den helt undlader at sætte begivenhederne ind i en bredere historisk sammenhæng. Næsten alle interviews i dokumentarfilmen er med såkaldte skyldbetyngede tidligere amerikanske militære embedsmænd. Filmens skildrer således krigens afslutningen alene fra en amerikansk synsvinkel. 1 2015 A J O U R Side 15
TEMA: VIETNAM KRIGEN - FORTSAT Debatten om Rory Kennedys Last Days in Viet Nam og Vietnam-krigen Af Inger V. Johansen Rory Kennedys dokumentarfilm om USA s sidste dage i Vietnam har fået bl.a. en række tidligere journalister baseret i Sydvietnam under krigen til at rejse kritiske spørgsmål. Rory Kennedys dokumentarfilm har affødt en ny debat om krigen og dens afslutning blandt tidligere krigskorrespondenter, Vietnamveteraner og fredsaktivister. Brev til Rory Kennedy En alvorlig kritik af filmen er blevet rejst i et fælles brev stilet til Rory Kennedy af 34 tidligere krigskorrespondenter, samt af Frank Snepp, CIA s daværende chefanalytiker ved den amerikanske ambassade i Saigon. De kritiserer især to forhold. Det ene forhold er at filmen kan være med til at give et alt for positivt indtryk af det sydvietnamesiske styre. I filmen gøres Nordvietnam eneansvarlig for brud på fredsaftalerne, der blev indgået i Paris i januar 1973. Journalisterne ser dette som noget, der kan tjene til at dække over de amerikanske myndigheders og deres sydvietnamesiske allieredes fejl. Hverken Nordvietnam eller Sydvietnam overholdt fredsaftalen, skriver de. Frank Snepp, kritiserer filmen for at ignorere, at det sydvietnamesiske styre under Nguyen Van Thieu misrøgtede sit ansvar for situationen, og henviser til Thieus flugt over hals og hoved til Taiwan, ni dage inden Saigons fald. USA s medansvar Det andet forhold er filmens fokus på Fordregeringens anmodning den 10. april 1975 til kongressen om 722 mio. dollars i ekstraordinær støtte til Saigon-styret. Dette fremstilles i filmen som en virkelig chance for at redde Sydvietnam fra nederlag. Noget der var helt usandsynligt på dette tidspunkt - 20 dage inden Saigons fald. Anmodningen om den ekstra støtte lignede mere en symbolsk gestus uden praktisk betydning, mener de tidligere journalister. Henry Kissinger, USA s nationale sikkerhedsrådgiver fra 1969-1975 og udenrigsminister 1973-77, får lov til uimodsagt at fremføre dette argument, der i virkeligheden dækker over hans eget ansvar for forløbet i de senere år af krigen. Hertil kommer, skrives der i brevet, at kongressens afslag på anmodningen i filmen illustreres med et klip fra en anti-krigsdemonstration, der umuligt kunne have foregået i 1975, hvor anti-krigsbevægelsen var forsvundet fra gaderne. Snarere var der i 1975 en så udbredt krigstræthed i USA, at den havde nået den amerikanske kongres. Men både klippet med anti-krigsdemonstranterne og kongressens afvisning af at bevilge hjælpepakken kan give et falsk indtryk af medskyld i Sydvietnams sammenbrud. Kritikerne håber på, at disse fejl stadig kan rettes, sådan at filmen kommer til at give et så korrekt og uforfalsket billede af krigens afslutning som muligt. Menneskelige historier De 34 tidligere korrespondenter bag brevet er en bred skare, der i sin tid arbejdede for store kendte aviser, pressebureauer og TV-selskaber som bl.a. New York Times, Associated Press, Newsweek, Voice of America, CBS, Time, BBC, Far Eastern Economic Review. Mange af dem har også skrevet bøger om krigen i Vietnam og Cambodja mv. De roser dog filmen for på bevægende vis at skildre de menneskelige historier fra evakueringen - noget som journalisterne og Snepp også selv oplevede - og for at der omsider er blevet lavet en film om emnet. Problemerne med den historiske skildring, mener de hænger sammen med, at filmens intentioner reelt ikke er at forklare den politiske historie, men derimod at fortælle om de bevægende menneskelige historier, der fandt sted i de sidste dage inden Saigons fald. Men dette, siger de, er ikke kun en akademisk diskussion. Nu - 40 år efter krigens afslutning - kan det forme offentlighedens opfattelse af krigens afslutning på en måde, som ikke er sket før. Filmen risikerer dermed at give offentligheden et falsk billede af virkeligheden. Det er det ikke kun den historiske sandhed, der lider skade, men også offentlighedens forståelse af vigtige politiske debatter om nutidige forhold, der relaterer sig til de historiske erfaringer. Brevet er offentliggjort på http://vietnamfulldisclosure.org den 25. Januar 2015. Việt Nam Side Side 16 16 A J O U R 1 2015
Kunstige ben hjælper på humøret Siden Vietnamkrigen sluttede for snart 40 år siden er mere end 40.000 personer blevet dræbt og 60.000 såret i ulykker med eksplosive efterladenskaber. Af Wilfred Gluud og Jens-Christian Sørensen Næsten 40 år efter krigen udgør klyngebomber, landminer og andre eksplosive efterladenskaber fra krigen stadig en alvorlig trussel for mange små samfund rundt om i Vietnam. Disse ting er fortsat spredt ud over hele landet og udgør en dødelig arv, som kan hindre social og økonomisk udvikling. Quang Tri hårdest ramt Den demilitariserede zone (DMZ) i Quang Tri provinsen var den del af Vietnam, hvor der faldt flest bomber og granater under krigen. Mere end 83 procent af Quang Tris areal er stadig forurenet med ueksploderet ammunition. I juli 1968 sluttede slaget om Khe Sanh i den vestlige del af Quang Tri provinsen. Men 45 år senere blev 18-årige Ho Van Y endnu et offer for slaget, da en eksplosion i hans families kaffeplantage nær den tidligere Ta Con landingsbane sprængte hans ben væk. Fra at have været en vigtig hjælp ved forældrenes kaffeproduktion i Van Kieu, følte Y nu at han blev en byrde på grund af sit handicap. I december 2013 besøgte projekt RE- NEW Y s familie, undersøgte hans benstump og forsynede ham med et nyt kunstigt ben. Nyt ben mere end 40 år efter 64-årige Ho Thi A Dui mistede sit højre ben under et amerikansk bombardement i april 1971. Hun var forbindelsesofficer for den vietnamesiske hær og rejste frem og tilbage mellem Laos og Quang Tri i Vietnam. Det så ud som om hun i resten af sit liv skulle være afhængig af en hjemmelavet krykke af træ. I februar 2014 var hun så lykkelig for at få sin første rigtige benprotese fra projekt RENEWs mobile program, at hun sang en af sin bjergstammes folkesange som tak til holdet for at hjælpe hende med at genvinde sin bevægelighed. Et samarbejde Projekt RENEWs opsøgende program har forsynet proteser til mere end 700 overlevende i de fattigste og mest afsidesliggende områder i Quang Tri provinsen. Teknikere rejser til de afsidesliggende områder i en bil udstyret med de nødvendige værktøjer og maskiner til at udføre undersøgelser og på stedet tilpasse og justere proteser og andre hjælpemidler, som kan give bevægelseshæmmede børn og voksne øget komfort og bedre mobilitet. Projektet er et samarbejde mellem Quang Tri provinsens regering og internationale NGO'er, et humanitært partnerskab baseret på et fælles mål om fred og forståelse og gensidigt ansvar for at gøre Vietnam sikkert for fremtidige generationer. Besøg: Quang Tri Mine Action Visitor Centre. Quarter 3, Dong Le Ward, Dong Ha City, Quang Tri provinsen. Læs mere: http://landmines.org.vn 1 2015 A J O U R Side 17
NYT FRA DANSK VIETNAMESISK FORENING FOREDRAGSAFTEN OM AGENT ORANGE Af Ditte Marie Salling Der blev hurtigt stille i salen da Katrine Aarøe Mathiesen bød knap 40 gæster velkommen til DVFs foredragsaften om Agent Orange med Thomas Bo Pedersen tirsdag den 25. november 2014 på Peder Lykke Skolen på Amager. Thomas Bo Pedersen viste hvordan Agent Orange-tragedien stadig lever i dag, 40 år efter krigen. Han fremviste stærke billeder fra besøg hos berørte familier og præsenterede uhyggelige fakta: 2.000 km2 blev besprøjtet, 3.000 landsbyer blev berørt, og dioxinindholdet i jorden på det mest angrebne sted i Vietnam er mere end 100 gange højere end det anbefalede niveau i USA. Selvom indicierne hober sig op om sammenhængen mellem dioxin og fysiske og mentale handikap, findes der stadig ingen konkrete beviser. En officiel anerkendelse fra USA af Agent Oranges skadelige konsekvenser mangler stadig, selvom også amerikanske veteraner der har været udsat for besprøjtning lever med handikaps. Omend tallet er omstridt, skønnes det at 4 millioner vietnamesere i dag er direkte skadet af Agent Orange eller er pårørende til Agent Orange ofre. Aftenen blev rundet af med musikstykket Goodbye komponeret og opført af den vietnamesiske musiker Tri Minh. Tri Minh har skrevet nummeret til minde om Agent Orange ofrene. "VIETNAMKRIGET I ET HISTORISK PERSPEKTIV" OFFENTLIGT MØDE MED DOKUMEN- TARISK MATERIALE OM VIETNAMKRI- GEN Af Inger V. Johansen DVF var d. 13. januar vært for et offentligt møde om Vietnamkrigen, hvor Wilfred Gluud, medlem af DVFs bestyrelse, holdt foredrag og viste dokumentariske videoklip og billeder fra krigen. Anledningen til filmaftenen var, at det d. 30. april i år er 40 år siden, at krigen sluttede. Her blev hovedstaden i det daværende Sydvietnam indtaget af den sydvietnamesiske frihedsbevægelse FNL sammen med nordvietnamesiske tropper, og resterne af det daværende styre i Saigon overgav sig. Der var et pænt fremmøde på ca. 20 tilhørere til aftenens møde, det foregik på Peder Lykke Skolen på Amager. Efter foredrag og fremvisning af videoklip var der spørgsmål og diskussion, der handlede om alt fra årsagerne til det amerikanske nederlag i krigen til det stadig aktuelle fokus på de fatale konsekvenser af USAs anvendelse af afløvningsmidlet Agent Orange, der stadig i dag findes i jorden i dele af Vietnam og fører til genetiske misdannelser. Side 18 A J O U R 1 2015
NYT FRA DANSK VIETNAMESISK FORENING INGEBORG RASMUSSEN: 100 ÅR! Fredag den 13. februar afholdt DVF en reception i anledning af Ingeborg Rasmussens 100 års fødselsdag dagen forinden. Formand Jørgen Prag takkede i sin tale Ingeborg for hendes store indsats for foreningen. Ingeborg er stadig aktivt medlem af både DVFs bestyrelse og Vietnam Ajours redaktion. Også Danmarks ambassadør i Vietnam, John Nielsen, havde sendt sine personlige lykønskninger til Ingeborg. Receptionen blev afholdt i DVFs lokaler i Lærdalsgade sammen med Foreningen Norden, som Ingeborg også er aktiv i. Ingeborg ønsker at sende en stor tak til alle der deltog i receptionen. Tak for breve og de mange gaver. Læs mere om NGO er, der arbejder for Agent Orange ofre: Ford Foundation www.fordfoundation.org The Aspen Institute www.aspeninstitute.org Hatfield Consultants www.hatfieldgroup.com Husk! Generalforsamling i Dansk Vietnamesisk Forening den 22. marts kl. 14:00-16:00 Lærdalsgade 7, 2300 København N Dagsorden med bilag er udsendt til alle medlemmer Kom og deltag i debatten om at udvide foreningens aktiviteter til Cambodja og Laos! 1 2015 A J O U R Side 19
Kulturcenter Limfjord. i øjenhøjde, da breakdansere fra S.I.N.E. Crew i Hanoi gav w st vietnamesisk ung mødte Skive fra skoleelever af Hundredevis USA LEMPER VÅBENEMBARG Bánh xèo - Sprøde pandekager med rejer og svinekød Forfatter: Ho Chi Minh City Welfare Association Denne ret er en typisk sydvietnamesisk ret, og i Ho Chi Minh City findes der specielle restauranter, som kun serverer denne ret. Opskrift har vi fået fra DVF s partner gennem mange år, Ho Chi Minh City Welfare Association DEJ (4 Personer) 60 g rismel 1 dl kokosmælk 1 dl koldt vand 1 tsk. salt 1 tsk. gurkemeje olie til stegning FYLD 50 g mungbønner 100 g svinekød, f.eks. mørbrad 12 tigerrejer 1 gulerod i tynde stænger 1 løg i skiver 200 g bønnespirer TILBEHØR 1 bundt forårsløg 1 salathoved, f.eks. romaine frisk basilikum dild FISKEDIP SAUCE 2 dl kogende vand ½ dl eddike 1 tsk. sukker 2 spsk. limejuice 1 dl fiskesauce 1 fed hvidløg 1 chili FREMGANGSMÅDE 1. Mungbønner lægges i blød i 30 minutter og koges derefter i ca. 15. Minutter. Skylles i koldt vand. 2. Ingredienserne til dejen blandes sammen i en skål - lad den derefter hvile ca. 30 minutter. 3. Ingredienserne til fiskesaucen blandes sammen. Finthakket hvidløg og chili tilsættes. Saucen afkøles. 4. Svinekødet (mørbraden) skæres i tynde skiver og svitses i olie på en pande. Rejerne halveres og svitses let. 5. Skyl salat og urter. Forårsløg skæres i tynde fine skiver. Alt lægges på et fad. 6. Varm en middelstor pande op med lidt olie. Sauter ¼ del af løget og hæld ca. 1 dl. dej på panden. Dejen skal dække panden i et fint og tyndt lag. Bag pandekagen ved svag varme ca. et par minutter. 7. Læg en fjerdedel af kød, rejer, de kogte mungbønner, bønnespirer og gulerod på pandekagen og skru op for varmen. Tilsæt evt. mere olie, så pandekagen bliver sprød. 8. Pandekagen foldes og skru evt. ned for varmen. Steg pandekagen færdig til fyldet er varmt. Læg pandekagen på en tallerken. 9. Steg de 3 andre pandekager og server dem varme med urter, salat, overskydende bønnespirer samt fiskesaucen. OPSKRIFT Side 20 A J O U R 1 2015