BORDER POSTEN ISSN 1396-5808 Nr. 13 Marts 2000 Kr. 25,00
DE OFFICIELLE SIDER BORDER POSTEN udsendes gratis til medlemmer af border terrier gruppen i Dansk Terrier Klub. Øvrige kan tegne abonnement, der koster 75 kr. for 4 numre og indbetales til Tinna Grubbe, Ågerupvej 92, 4390 Vipperød. Redaktion: Iben Lind Ormand 75 51 41 98 Iben.ormand@teliamail.dk Paul Rasmussen 56 14 54 79 lysholdt-consulting@get2net.dk Lene Vinther Hjelme 75 86 36 62 hjelme@vip.cybercity.dk Tinna Grubbe 59 18 27 23 (ansvarshavende redaktør) Borderhouse@post.tele.dk Indlæg til BORDER POSTEN sendes til en af følgende: Iben Lind Ormand Børupvænget 8 7000 Fredericia Paul Rasmussen Fuglesangsvej 21 2680 Solrød Strand pr. e-mail, på diskette (3½ ), eller i læselig manuskriptform. Følgende numre er planlagt i 2000 (i parentes deadline for indsendelse af stof): BORDER POSTEN 14 15.6 (15.5) BORDER POSTEN 15 15.9 (15.8) BORDER POSTEN 16 15.12 (15.11) Indholdsfortegnelse BORDER POSTEN... 1 Leder: Hvalpe og hvalpepriser... 3 Racestandard for Border Terrier... 4 Året 1999 og fremtidsperspektiver for år 2000... 5 Hvalpemotivation den 25. juni 2000... 5 Stævne for Border og Parson Jack Russel6 Skue på Arnakke i August... 7 Krumme på jagt... 9 Derfor spiser hunden afføring... 10 Molly skyggebokseren... 12 Busker!... 13 Hundens ernæring... 15 Gravprøve i Bjæverskov 12. marts 200019 Prøvevindere 1999... 21 Danske udstillinger... 24 Udenlandske udstillinger... 26 Nye champions... 29 Fødsler... 29 Importer... 30 Årets border 2000... 30 Hvalpe i 1999... 30 Hvalpekuld i 1999... 31 Opfordring til opdrættere... 32 Forsiden viser Borderhouse Licitation tegnet af Lykke Petersen. BORDER POSTEN optager gerne annoncer. Kontakt den ansvarshavende redaktør, hvis du ønsker at indrykke en annonce. Det er billigt at annoncere, og du kan annoncere om næsten alt. 2
DE OFFICIELLE SIDER Leder: Hvalpe og hvalpepriser Tinna Grubbe Som racerepræsentant får jeg mange opringninger mange forskellige spørgsmål bliver stillet, de fleste er også til at besvare. Mange har spørgsmål til hvad er en border og hvordan er borderen, andre ringer for at høre hvor der er aktiviteter i landet, andre igen spøger hvor der er hvalpe og hvad disse koster. Hvem der har hvalpe liggende kan jeg kun vide, hvis jeg får det af vide. Men et er helt sikkert, at både Lene og jeg, henviser altid til både DTK s og DKK s hvalpeliste. Så kære opdrættere sæt jeres hvalpe på hvalpelisten, så skal vi nok henvise til dem. Hvad så med prisen? Er det ikke en mulighed, at vi alle er rimelig enige om hvad en Borderhvalp skal koste? Det er svært at argumenterer for at den ene opdrætter tager mere eller mindre end den anden. Vi har forhåbentlig alle gjort os vores overvejelser og anstrengelser i forbindelse med parring og fødsel af lige netop det kuld hvalpe vi har liggende derhjemme. Alle opdrættere opdrætter forhåbentlig kun for at forbedre racen, og for at bringe det næste kuld så tæt på standarden som mulig. En af grundene til at standarden altid er med i BP, ingen kan sige at de ikke kender standarden eller har den til rådighed. For en opdrætter et vigtigt stykke værktøj, når man skal finde hanhund til sin tæve. Det skulle ikke gerne være sådan, at vi konkurrerer på prisen, hvis alle har gjort deres bedste, er alle kuld også ligeværdige. Det må så være op til den potentielle hvalpekøber at finde den opdrætter der passer ind i deres forestilling af en opdrætter og ikke et spørgsmål om pris. Denne leder bringer mig videre til næste emne: Er det i år, hvor vi skal prøve at afholde et opdrættermøde, og hvilke emner kan være interessante? Med den økonomi vi har, er der måske muligt at få en gammel anerkendt udenlandsk opdrætter til at fortælle om sine erfaringer. Opdrættermødet kunne afholdes i forbindelse med skuet i august. Der modtages gerne tilkendegivelse om dette er et arrangement vi skal gå videre med?? 3
DE OFFICIELLE SIDER Racestandard for Border Terrier Racestandard udgivet af FCI den 12.03.1998. Oversættelsen godkendt af DKKs Standard Komité november 1998. Oprindelsesland: Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Temperament: Hoved: Skalle: Næse: Næseparti: Kæber, bid: Øjne: Ører: Hals: Krop: Lænd: Bryst: Hale: Lemmer: Forpart: Bagpart: Poter: Bevægelse: Hud: Pels: Hårlag: Farve: Størrelse: Fejl: Bemærk: Storbritannien Terrier FCI Gruppe 3 (Terriers) Sektion 1 (Store og middelstore terriers) Med brugsprøve (i Danmark anerkendt gravprøve) I bund og grund en jagtterrier til gravjagt. I stand til at følge en hest. Energisk og jagtivrig. Odder-agtigt. Moderat bred Sort foretrækkes, men leverbrun eller kødfarvet er ingen alvorlig fejl. Kort og kraftigt. Saksebid, dvs. at de øverst tænder tæt overlapper de nederst, og at biddet ligger vinkelret på kæberne. Tangbid accepteres. Underbid eller overbid er en væsentlig fejl og er højst uønsket. Mørke, med et intenst udtryk. Små, V-formede, af moderat tykkelse. De falder fremad tæt til kinderne. Moderat lang. Dyb, smal og ret lang. Stærk Godt tilbagelagt, men ikke alt for hvælvede ribben. Man bør med to hænder kunne spænde om hundens krop lige bag skuldrene. Moderat kort, ganske tyk ved roden, derfra gradvis tyndere udefter. Højt ansat og båret. Muntert, men ikke krummet ind over ryggen. Lige forben, men ikke for grov benstamme. Racy forholdsvis letbygget. Små, med tykke trædepuder. Sund og effektiv nok til at følge en hest. Skal være tyk. Grov og tæt, med en tæt tilliggende underuld. Rød, hvedefarvet, grizzle/tan eller blue/tan. Vægt for hanner 5,9 7,1 kg (13 15½ lbs) Vægt for tæver 5,1 6,4 kg (11½ - 14 lbs) Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indflydelse på hundens evne til at arbejde. Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. * * * * NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i Januar 1989 * * * * 4
AKTIVITETER Året 1999 og fremtidsperspektiver for år 2000 Lene Hjelme og Tinna Grubbe Ja, hvordan gik det så. Vi synes det er mest rigtigt, hvis alle der er registreret under Border Terrier også har kendskab til hvorledes vores regnskab fra sidste år ser ud. Ikke kun hvad man kan læse i Terrier Nyt, men lidt mere detaljeret: Indtægt Udgift Saldo Overført 1998 497,50 Skuer 24.833,70-15.525,80 9.307,90 Aktiviteter 4.665,00-579,25 4.085,75 Borderposten 3.325,00-7.019,60-3.694,60 Diverse 1.501,00-2.434,51-933,51 Årets samlede resultat 9.263,04 Med det resultat og opbakning fra opdrættere og hanhundeejere der annoncerer i Borderposten er der også i år mulighed for at fortsætte den gratis udsendelse af Borderposten. Borderkassen skal ikke være nogen pengetank; meningen er at de penge vi får ind ved forskellige aktiviteter skal komme medlemmerne til gode på andre måder, og en af de måder vi kan gøre det på er ved stadig at sende Borderposten gratis ud til alle. Vi har dog også i år planlagt en række arrangementer, de vil blive beskrevet efterhåned som året skride frem. Hvalpemotivation den 25. juni 2000 I samarbejde med Sjællandske Prøveudvalg afholdes hvalpemotivationsdag ved Prøvegraven i Bjæverskov den 25. juni 2000 kl. 10.00. Alle hvalpe og unghunde 5 under 15 måneder er meget velkomne. Dagen er fortrinsvis forbeholdt de hunde og/eller ejere, der ikke har prøvet at være ved træningsdagen før. Denne dag kan ikke ligestilles med en almindelig træningsdag. Vi vil have megen tid til hver hund, og der vil være større mulighed for at prøve at gøre den unge hund tryg ved situationen. Der vil ligeledes være mulighed for at snakke med andre hunde i samme aldersklasse, så man ikke behøver have dårlig samvittighed over at ens hund ikke kan så meget endnu. Al begyndelse er er jo som bekendt svær. Vi arbejder på, at der også bliver mulighed for at prøve schweissspor eller slæbespor denne dag. Så mød talstærk op denne dag med jeres unge hunde, de vil elske jer for det. Tilmelding til Tinna Grubbe, Tlf. 5918 2723. Pris: 40,00 kr. pr hund.
AKTIVITETER Stævne for Border og Parson Jack Russel Af Lene Vinther Hjelme Sidste år havde vi to skuer for borderne, ét i maj ved Fredericia, hvor vi var gået sammen med PJRT erne, og det gik så godt, at vi vil gentage arrangementet i år. I år skal skuet holdes hos racerepræsentanten for Parson, Heidi Christensen, og dommeren i år er engelske Ruth Wilford - kennel Clystland. Ruth Wilford opdrætter Parsons, men har også gjort det i bordere - se billeder nedenfor. Ruth Wilford er dommer for begge racer på stævnet. Clystlands Lightship (Foto Ann Roslin- Williams) Clystlands Sea Spray (Foto Ann Roslin- Williams) Vi starter med at dømme PJRT og derefter borderne. DATO: Lørdag d. 27. maj 2000. TID: Vi starter kl. 9.00 eller 10.00 alt efter hvor mange hunde der tilmeldes. STED: Hos Heidi Christensen, Skovlundvej 16, 7830 Vinderup. PRIS: 150 kr. for den første hund, 125 kr. for den næste og 100 kr. for de efterfølgende. Babyer og hvalpe 75 kr. (De udløser ikke rabat for voksne hunde) TILMELDING: For borderne til: Lene V. Hjelme, Hovedvejen 201, Blåkærskov, 6040 Egtved. Tlf. 75 86 36 62. e-mail: hjelme@vip.cybercity.dk SIDSTE FRIST: Torsdag d. 18. maj. BLANKET: For at melde til kan du bruge blanketten på næste side, eller du kan bruge én af DTK s blanketter. Vedlæg også en seddel med oplysningerne om de næste 4 punkter. 1. Hvor mange, der overnatter og hvordan. Der er mulighed for at overnatte hos Heidi, enten i gildesalen eller i haven i telt eller campingvogn. For at få arrangementet til at klappe, vil vi gerne sammen med tilmeldingen have følgende at vide: 2. Hvor mange der vil være med til fællesspisning om aftenen, hvor menuen står på helstegt vildsvin med salat og andet tilbehør for den beskedne sum af 75 kr. for voksne. En børnemenu (der er også pøl- 6
AKTIVITETER ser) koster 25 kr. Øl og vand kan købes, medbring selv vin, hvis I ønsker det. NB: der skal min. være tilmeldt 60 til vildsvin. 3. Hvor mange der vil bestille morgenmad til søndag morgen og hvor mange der vil bestille smørselv madpakker til om søndagen. Nøjagtig pris kendes ikke p.t., men det bliver ikke dyrt. 4. Hvor mange der vil deltage i agility arrangementet om søndagen. Søndag er der nemlig to muligheder: Enten gravprøve, som Nordjysk Prøveudvalg arrangerer eller 3 timers agility i Viborg, hvor der er en professionel agilityinstruktør på. Der er ca. ½ times kørsel til begge steder. D. 28. maj er der som nævnt gravprøve, se mere om den under prøveudvalgene i Terrier Nyt. Heidi har arrangeret fotografering af hundene, hvis nogen er interesseret. Skue på Arnakke i August Det har været nødvendigt at flytte skuet fra den 19./20.08 til weekenden efter, nemlig den 26./27.08. Vi ville gerne bibeholde aktiviteter ved Sjællandsk Prøveudvalgs Grav om lørdagen og derfor var vi nødt til at flytte. Så arrangementet ser på nuværende tidpunkt i råskitse således ud: Lørdag: Debutant på grav Muligvis schweiss, udslæb etc. Foredrag og/eller opdrættermøde Fællesspisning i Vandrehjemmet i Hjembæk Søndag: Skue med engelsk specialdommer Vi håber igen i år på rigtig mange tilmeldinger både fra ind og udland. Vi håber at se rigtig mange af jer, og vi håber også på nogle udenlandske gæster. 7
AKTIVITETER Tilmeldingsblanket til Borderskue i Vinderup d. 27. maj 2000. Hundens navn Han Tæve Stambogsnr. Hund med gravprøve Babyklasse (4-6 mdr.) Mellemklasse (15-24 mdr.) Championklasse Farve Hvalpeklasse (6-9 mdr.) Åben klasse (fra 15 mdr.) Seniorklasse (7-10 år) Fødselsdato Unghundeklasse (9-18 mdr.) Veteranklasse (fra 10 år) Brugshundeklasse Far Mor Opdrætter Ejer Adresse Postnr., by, land Telefonnr. Ønsker at deltage i spisning lørdag aften (Voksne 75 kr. Børn 25 kr.) Antal personer: Voksne: Børn: Ønsker at købe morgenmad søndag morgen (pris kendes p.t. ikke). Antal Pers.: Ønsker at købe mad søndag til frokost (pris kendes ikke p.t.). Antal personer: Pris 150 kr. for den første hund, 125 kr. for den næste, og 100 kr. for de efterfølgende. Hvalpe og Babyer 75 kr. (De udløser ikke rabat for de voksne) Parklasse: gratis. Avlsklasse og opdrætsklasse: gratis (sættes af arrangørerne ud fra tilmeldingerne). Barn og hund: gratis (tilmelding på dagen). Blanketter vedlagt betaling sendes senest Torsdag d. 18. maj 2000 til: Lene V. Hjelme, Hovedvejen 201, Blåkærskov, 6040 Egtved. Tlf. 75 86 36 62 8
ARTIKLER Krumme på jagt Jeg vil her gerne fortælle om min lille Border Terrier, som er en rigtig lille jagthund. Det kan godt være at moderen har fodret ham lidt godt, så han ikke gør sig så godt på udstillingerne mere, men en ting han er blevet rigtig godt til er JAGT. I efteråret da vi var på fasanjagt, blev der skudt en fasan som faldt lige foran Krumme (Borderhouse Keep Going Krumme). Krumme skyndte sig over og apportere denne. Han løb et godt stykke hen imod mig, men på grund af at vingerne svingede op foran hovedet på ham, kunne han ikke se og lagde den på jorden 2-3 meter fra mig. Om eftermiddagen apporterede han en agerhøne, som han pænt kom over og lagde ved siden af mig. Jeg har også haft ham med på riffeljagt. Da jeg blev sat af i tårnet tøjrede jeg ham til benet på tårnet, og her sad han ligeså stille og så op på mig engang imellem. Pludselig kommer der tre dyr løbende op imod tårnet, jeg ser ned på Krumme, han sidder lige så stille og strækker hals, men siger ikke noget. Jeg skyder det ene dyr, Krumme kigger men siger stadigvæk ikke noget, da dyret er dødt i skuddet sætter Krumme sig bare ned igen. Af Yvonne Nielsen Da jeg kommer ned af tårnet og løsner Krumme, går vi hen imod dyret, og da han får fært af dyret, bliver han helt vild. Snuser efter spor og farer lige hen til dyret og bider det i halsen. Da vi bærer dyret ud overfalder han igen dyret og rusker det. Jo det kan godt være at Krumme er en lille tyksak, men være med på jagt det kan han dog. Jeg er meget glad for min lille Krumme. Jagthundeskue i Vallø Slotspark søndag den 7. maj Køge-Herfølge Jagtforening holder igen i år stort jagthundeskue i parken ved Vallø Slot. Skuet, som vi kalder Danmarks smukkeste skue, havde sidste år deltagelse af 200 hunde med tilhørende mennesker. Hvis du er rigtig hurtig, kan du lige nå at melde din hund til skuet. Dommer for terriers er Alex Krasilnikoff. Pris pr. hund er 120,- kr. Tilmeldingsfristen er 1. april 2000. Ring til Kirsten Dünweber 56 14 54 79. 9
ARTIKLER Derfor spiser hunden afføring Af dyrlæge Jørgen Mikkelsen, Dyrenes Beskyttelses kredsformand i Århus C + Nord. Det er meget almindeligt, at hunde - og især hvalpe - æder sin egen eller andres efterladenskaber. Helt naturligt finder vi det "ulækkert" og uæstetisk, men det er vigtigt at forstå, at mange hunde har en instinktiv præference for fødeemner, som er i forrådnelse. Det medfører, at de ofte holder af at æde ådsler, afføring (fæces) og elsker skrald fra skraldespande. Man skal huske på, at tæver æder hvalpenes fæces i det mindste så længe de er mælkefodrede (diende). Man kan derfor hævde, at det er en normal adfærd for en hund at æde fæces. Ikke desto mindre føler de fleste af os, at det er en uheldig adfærd. Den er jo også forbundet med en forøget risiko for at blive påført infektioner og parasitære (orm) sygdomme. Hvad kan vi gøre for at forhindre denne adfærd? Det første, man bør gøre, er at forhindre hunden i at få mulighed for at æde fæces i nogle uger. Dette kan kun gøres ved at holde hunden nøje under opsyn. Så snart hunden har haft afføring, må man aflede dens opmærksomhed. Man kan for eksempel kaste en pind straks efter, eller lukke den indendørs. I tilfælde hvor hunden har forkærlighed for andres fæces, må man føre hunden i snor, og meget gerne med en mundkurv. Så snart hunden er på vej hen for at opsamle fæces, skal den distrahere og motiveres for andre aktiviteter. Efterhånden som andre aktiviteter er blevet en vane, kan man begynde at slække af på de restriktive forholdsregler og mindske overvågningen. For hunde, som har en medfødt stor appetit, eller som blot er meget madglade, kan det være en fordel at fodre lidt og tit i stedet for et stort måltid. Man kan ydermere anvende en diæt med et stort fiberindhold, så hunden føler sig mere mæt. Når hunden er på vej til at opsamle fæces, kan man afbryde den ved at udløse en høj lyd fra fx en tyverialarm. Man kan også anvende en tom cola/øldåse med et par hasselnødder i, som kastes mod hundens nærhed. Men husk, at det er for sent at reagere, når først lækkerbisknen er kommet ind mellem tænderne. En anden måde er at forsøge at gøre fæces mindre smagsmæssig tillokkende. Dette kan opnås ved at fodre med et højt protein- og fiberindhold og lavt kulhydratindhold. Man kan undertiden også opnå en god virkning i samme henseende ved at give en jerntablet i maden dagligt. Det er også vist, at vegetabilsk olie i maden stigende i mængder over en uge til 1 10
ARTIKLER spiseskefuld pr. 5 kg legemsvægt kan have en virkning. Jeg håber, at jeg med denne lille gennemgang af et meget almindeligt "problem", har givet de hundeejere, som har en hund med lyst til at æde fæces, nogle ideer til, hvordan man kan undgå problemet. ---- Denne artikel har jeg fået hos min dyrlæge. Ibens kommentar: Jeg faldt over denne her artikel da jeg for hundrede 17 gang var hos dyrlægen for at købe Kaprotaps. Jeg har i årenes løb haft en del problemer med at en af mine hunde gik og spiste bæer som om det var slik, og da det i perioder kan smitte af på et par af de andre svage sjæle der tror at de aldrig får mad, er det efterhånden gået hen og blevet en ret bekostelig affære. Kaprotaps er nemlig ikke gratis, det koster omkring 100 kr. for et glas med 50 tabletter, og når man så pludselig står med 4 hunde der syntes komondorbæ (ungarsk kæmpe hyrdehund) er det bedste, så kan man hurtigt få brugt en del penge, da de skal have 1-3 tabletter om dagen i mindst 14 dage for at få trangen til at forsvinde. Man skal også regne med at det kun virker i ca. 70% af tilfældene, og det passer også udmærket her i huset, da den ene og mest hårdhændede er ligeglad med om den får dyre tabletter eller ej. Virkningen går i hvert tilfælde ret hurtigt over hos den. Jeg har prøvet en del forskellige ting. Råben ( men der er jo også andet i livet end at stå på lur), æblecider eddike( med det resultat at ingen ville have mad) og rød chili peber drysset oven på et par bæer ude i gården. Det virkede, og så ret morsomt ud da hunden lige nippede. Dagen efter var jeg overbevist om at alle mine hunde var blevet syge, da alle bæerne havde en mærkelig rød farve( jeg er for tiden allergisk over for dyrlægeregninger), så der gik et stykke tid før jeg kom i tanke om hvad det var der var galt med prutterne. Nå, som sagt virkede det, men man løber jo ikke rundt med peber i lommen altid. Jeg kan derfor anbefale at give dem olie og en jerntablet. Det er langt det nemmeste, og billigste når man har ca. 8-10 hundebasser, ( det svære tilfælde her får i perioder også Kaprotaps) og så selvfølgelig at gå på bæpatrulje i hundens omgivelser hver eneste dag. Iben KAPROTABS indeholder mononatriumglutaminat som modvirker at hunden får smag for fæces. Det fås hos dyrlæger landet over. Hvis du har erfaringer i ovennævnte sag, hører BORDERPOSTEN gerne fra dig. Frank Klitgård Hvidtjørnvej 10 3200 Helsinge Klitgården Vildsvin & Lam Tlf.: 48 71 15 40 SE-nr.: 19 52 08 89 11
ARTIKLER Molly skyggebokseren Som jeg fortale i december nr. af Borderposten er Molly (Dalshøj Ærin) Schweisshunden fra Bornholm en dejlig lille allround border-terrier med hang til sporsøg, agility og rævegrav. Desuden har hun en skjult passion. Da hun sidst var i løbetid blev hun sendt til bedækning hos Foxforest Little Hiawatha, den flotteste borderhan i miles omkreds (hvis man ser bort fra hendes far) men nej, Molly havde sine egne ideer om videreførelse af generne. Hun ville ikke være mor, men far. Hun nærede skjulte følelser for sin hjemlige mis, Orientalerkatten Melisa som også var i løbetid. Som det fremgår af fotoet gør Molly sit for at berige kloden med små orienterrier eller bordertalere? Et mirakel er sket, 63 dage hengik og Melissa nedkom med et dejligt kuld unger i Molly s farver, som det også fremgår af fotoet: grå-meleret og rødlig. Nu bli r det spændende om de kun er til at nusse eller også rævejagt? Molly træner stadig spor og har flere gange været med som føl på eftersøgninger af trafikskadet / anskudt vildt. Dvs. Molly 12 Af Bente Hansen og jeg ude i den Bornholmske natur, gennem skov og krat i al slags vind og vejr, i bælgmørke med lommelygte, gummistøvler og den lange schweissrem. Lønnen: frisk, motion, glad hund, rifter fra tjørn og brombær og sommetider benzinpenge til dækning af kørslen. Desværre er borderterrierne i en vægtklasse/størrelse som er for lille til at blive optaget i Schweisshunderegistret, hvor man hellere ser f.eks. ruhåret hønsehund, der har størrelsen til at dræbe vildtet. Så selv om borderterrieren måske er en Einstein snudemæssigt, er det en Schwarzenegger man lægger vægt på i registret. Sådan er det! Så Molly må nøjes med at skyggebokse. For øvrigt er det få hundeførere, som bliver optaget i registret i de forskellige amter, for at sikre at hundene hele tiden er skærpet til det de skal bruges til, nemlig at gå på ikke helt friske spor, for at gøre en ende på det skadede dyrs lidelser, og det er jo godt nok. Molly og jeg har det heldigvis fint med skyggeboksning
ARTIKLER Busker! Af Mette Schwensen Busker er et engelsk navn, og det betyder faktisk en gade musikant, en der giver lidt musik i gadebilledet. Vor Busker synes nu ikke særlig musikalsk, og er bestemt heller ikke en byhund. Nej han blev født på landet, oppe tæt på Border Terriernes oprindelige jagtmarker i smukke højlands omgivelser. Der hentede jeg ham for mange år siden, han var da 14 måneder, og nu er han 10 år og vant til jagtmarkerne på vor noget mere fladt liggende Arnakke. Som mange fra år tilbage ved, så var Busker ikke så lidt "tung", da han skulle trænes i grav. Der var ikke så lidt hovedrysten over hans manglende interesse, hvad ræven i graven angik, og havde vi ikke haft Border venner med stor tillid til Buskers skjulte talenter, så havde jeg nok opgivet gravprøven. Men takket være, at Busker selv opsøgte en ræv i een af vore kunstgrave, og oplevede at der var noget at gå efter, og at Fritze og Jørgen Hylager absolut ville have ham med til endnu en gravprøve nogle måneder senere, så bestod han med fine points, og det har han så lige siden villet bevise igen og igen, helst på egen hånd (eller ben). Hans sidste "store jagt" har vi kun resultaterne af, for han har ikke fortalt os om den, men den var ret så synlig, da han endelig fandt ud af, at det nok var bedst at søge hjem til dem, der ville tage sig af en såret kriger. Det er ikke første gang, at vi har måtte søge til dyrlæge, når Busker har ordnet en ræv. For nogle år siden, kunne vi endda finde ræven død i en grøft efter kampen, denne gang har vi ledt over alt, for at hitte ud af, hvor han oplevede at få så mange skrammer, men vi har ingen ræv fundet. Selve jagthistorien startede en solrig lørdag formiddag, da han smuttede ud af vor køkkendør, og jeg tænkte, "åh lad ham da more sig lidt". Som tiden gik, og vi havde nydt vor frokost, begyndte vi at undre os, og det blev til megen motion og trave og kaldeture for at hitte ud af, hvor Busker nu kunne befinde sig. Senere på eftermiddagen blev det til køreture i bil over marker og langs veje, for det blev mere og mere besynderligt, at vor efterhånden lidt ældre hund ikke var vendt tilbage, for han er normalt flink til kun at tage korte smut ture. Vi trøstede os med, at han måske havde snuset sig frem til en interessant "dame", men da vi ellers ikke har taget ham i den slags tidligere, ja så var det kun noget vi trøstede os med uden at tro på det. Så det var ikke spor sjovt at spise middag uden Buskers interesse, for det der stod på Bordet, og Jadie vor lille tæve så også underlig flad ud, for de plejer jo at nedstirre os sammen. Min fætter, der tit kommer og besøger os, og som er Buskers super ven, var lige så elendig til mode som os andre, og havde ledt vildt efter sin gode kammerat hele eftermiddagen, påtog sig opgaven at gå ud med skraldespanden i aftenens mørke, for så ville han forsætte ned i haven for at kalde på sin kammerat endnu engang. Men Busser, som er min fætters kaldenavn, meget tæt på Busker, kom ikke længere end til containeren i vor baggård, for der stod Busker. Det var jo lykken at møde ham der i mørket, og Busker fulgte ham brødbetynget eller smertefyldt ind. 13
ARTIKLER For hvor så han ud, da han stod i køkkenets lys. Han var helt sort i hovedet, jord og blod var et sort ælte. Vi fik ham op på bordet ved vasken og forsøgte at vaske ham. Men det gik hurtigt op for os, at der skulle dyrlæge til, så af sted gik det til dyrlægen. Busker var blevet bidt et utal af gange i snuden og panden og lidt ved øjnene, og han var også blevet grundigt bidt i et bagben. Hvad vi ikke så med det samme, var at han også var blevet bidt ret så voldsomt inde i munden og een hjørnetand var revet ud. Nå, han blev godt gennemset hos dyrlægen fik penicillin indsprøjtning og noget smertestillende og penicillin til 10 dage med hjem og også smertestillende piller til de første dage og creme til de medtagne øjne. Det var en sløv og meget ødelagt hund de første dage, men det er utroligt, som vore Border Terriers kommer op og stå i løbet af ingen tid, og faktisk også fantastisk, som de kan klare smerter. Der er ingen piveri, det er næsten ufatteligt. At Busker så hen ad veje lod endnu en tand klirre ned på gulvet, viser jo kun, at hans mund var blevet godt tygget i. Vor lille tæve Jadie opførte sig helt underligt, for hun og Busker plejer at hygge sig svært, men der var altså noget ved denne forbidte og måske anderledes lugtende kammerat, der fik hende til at holde sig på afstand i flere dage, hun forsøgte ikke engang på at snuppe mad fra hans skål, og det var ikke fordi, han fik søbemad, for det var absolut meget lækker søbemad, og Jadies appetit er enorm, ikke mindst i denne tid, hvor vi har hende på "skrump". Nej hun holdt sig simpelthen på god afstand i flere dage, hvilket vi meget gerne ville have en forklaring på, men den har ingen af dem givet os. Nu er alt ved at være normalt igen, men jeg er godt bekymret for, at Busker meget gerne vil ud og fortsætte jagten, for jeg kan mærke på ham, når vi er ude at gå, at der er en masse, han gerne vil gøre på egen "hånd", og at snoren, der binder ham til mig, bestemt hæmmer hans muligheder. Ja det er ikke nemt, når en gammel kæmpe som vor Busker, pludselig har færten af ræv i nabolaget. Om den, han kæmpede med overlevede,ved vi desværre ikke, eller om der er andre, som vi ikke kender noget til, og det optager naturligvis vore tanker en del. Kunstgrave, der er tillukkede er blevet efterset, og vor gode ven Lynge, der har en smadder god Border Terrier efter Busker "Tjavs",har været her og gået alt igennem med Tjavs, for han var også blevet interesseret i,om her var andre ræve end Tjavs og han kendte til, men de har heller ikke fundet noget. Så der er virkelig blevet søgt, næsten med lup, dog uden at mysteriet er opklaret... Men det korte og lange er, at man endnu engang hitter ud af, hvor uundværlig ens gamle efterhånden noget gennembidte hund er. Det er simpelthen lykken at se Busker smide sig i sofaen og ligne en lidt mølædt tøjbamse. Når han ligger der, kan man ikke fatte, at han kan slås som en gal med ræve, men det er jo netop det karakteristiske ved Border Terrieren, den er både sofa og jagthund, ja sofahunde er de vist alle, og vi må endnu engang bekræfte, at lykken er ikke alene en "varm hundehvalp", nej lykken er også en gammel rævebidt hanhund, som ikke een men mange gange har givet grund til bekymring, men hver gang er vendt tilbage til sofahjørnet, og der håber vi, at han vil pynte mange år fremover. 14
ARTIKLER Hundens ernæring Onsdag den 8. marts afholdtes i Viuf Forsamlingshus foredrag af Allan Pedersen med hovedtemaet Hundens ernæring. Allan må betegnes som ekspert inden for området efter i flere år at være beskæftiget inden for hundefoderbranchen. Antallet af fremmødte på denne aften var desværre ikke helt tilfredsstillende, men spørgelysten og interessen hos de, der var mødt op, var stor, og dette bidrog til en spændende og lærerig aften. Allan tog i sit foredrag udgangspunkt i, hvad et godt fuldfoder, bør indeholde for at dække alle hundens behov. I forbindelse med fodring af hunde er der en lang række myter, som ikke har noget med virkeligheden at gøre og er medvirkende til, at mange hundeejere i en god mening behandler deres bedste ven forkert. Vidste du bl.a. følgende?: C-vitamin er et flygtigt vitamin og fungerer ikke uden E- vitamin, griseører og lignende godbidder betegnes biprodukter og er dårlige proteiner og at en hund kræver mere energi i varme end i kulde, der går 3 måneder fra det tidspunkt, man skifter foder, indtil man ser virkningen af foderskiftet. 15 Af Allan Pedersen Dette er en opremsning af nogle af de guldkorn, som deltagerne fik med hjem efter at have hørt Allans interessante foredrag. Allan sluttede med at omdele vedhæftede artikel, der dækker hovedindholdet i foredraget, samtidig pointerede han, at der er mange muligheder for valg af foder, men at det rigtige valg, er det foder, som får hunden til at trives, og dette behøver ikke hænge sammen med et bestemt fodermærke hunden kan jo ikke læse! Hanne Larsen Allan Pedersen: Fodring af hunde Det kan for mange virke uoverskueligt, at finde rundt i junglen af alle de forskellige typer hundefoder og tilskudsprodukter der i dag fås på markedet. Jeg håber med denne artikel, at kunne overskueliggøre det, at fodre sin hund på den bedst tænkelige måde. Det er desværre meget vanskeligt, at komme mange af de skrøner til livs, der den dag i dag lever i bedste velgående, men som heldigvis ikke mere er aktuelle. Dog skaber de megen angst og forvirring hos forbrugeren, med hensyn til fodring og til nogle af de bestanddele der er i et fuldfoder. Alle ønsker at gøre det bedste de kan, når de får en lille hvalp hjem som 8 uger gammel. Førhen skulle man altid huske, at tilsætte en masse forskellige vitaminer og mineraler, samt rigeligt med kalk, så man var sikker på hvalpen ikke fik for lidt. I dag findes der nogle meget gode hvalpefodertyper på markedet, som ikke må tilsættes noget ekstra, da dette hvalpefoder er meget nøjagtig sammensat for, at give hvalpen alle de vitaminer, mineraler og næringsstoffer i de helt rigtig mængder, den har brug for, for at vokse op som en sund og rask hund med stærke knogler. Ved at tilsætte ekstra vitaminer, ødelægger
ARTIKLER man balancen mellem vitaminer og mineraler, hvilket kan få katastrofale følger bl.a. for hvalpens evne, til at optage kalcium og fosfor i knoglerne. Dette kan medføre at knoglerne ikke udvikles korrekt, eller udvikler sig til misdannede knogler. Det var førhen almindeligt kendt, at kalk ikke kunne overdoseres og at det overskydende kalk bare kom ude i den anden ende. I dag ved man, at overdosering har meget uheldige følger, såsom skøre knogler og mus i leddene. Så tilskud af vitaminer og mineraler frarådes på det kraftigste, når vi taler om brug af et godt hvalpefoder!! Til spørgsmålet om, hvor længe man skal blive ved med at give hvalpefoder, kan der ikke gives et enkelt svar. Det afhænger i høj grad af racen man har valgt. Tager vi for eksempel de små racer som Gravhunde, Papilloner, Mini-Pudel og de små Terrier racer, så vil grænsen ligge på ca. 8 måneder. Hos de mellemstore racer som Labrador, Collie, Dalmatinere, ligger grænsen på 12 til 16 måneder. Hos de store racer som Grand Danois, Ulvehunde, Sct. Bernhard og Rottweiler ligger grænsen fra 18 til 36 måneder, før hundens vækst stopper!! Der er ikke hold i påstanden om, at hvalpefoder får hunden til at vokse for hurtigt, da proteiner ikke har betydning for hastigheden på knoglernes vækst. Derimod kan et for højt energiindhold give en hurtigere vækst end det ønskværdige. I dag kan man derfor også få hvalpefoder specificeret til racernes forskellige størrelser og specifikke behov. Når så hunden er kommet over vækststadiet, har den ikke mere brug for hvalpefoderet, hvorefter man skifter til et almindeligt voksen foder (vedligeholdelsesfoder). Skal man sideløbende bruge sin hund til jagt, agility, slædeløb eller andet krævende arbejde, er det dog vigtigt at vælge et kraftigere energifoder, hvor mængden af energi er øget. Det nytter ikke bare at give hunden den dobbelte mængde af det sædvanlige foder, da det ikke giver ekstra fedt og proteiner, men blot fylder mere i maven. Vi ved med os selv, at hvis vi har meget i maven, så gider vi ikke dyrke motion. Det samme gælder for hundene. Det er her vigtigt, at holde den samme fodermængde og så øge energimængden i stedet for. Vi mennesker har brug for energi primært gennem kulhydrater, medens hunden skal have energien primært gennem fedt. Samtidig skal der tilføres ekstra protein, da proteinet genopbygger de celler i musklerne og senerne der er blevet nedbrudt ved den øgede aktivitet. Kulhydrater har kun mindre betydning for hunden, dog skal den have fibre for at holde maven i gang og for at binde afføringen. Hvis fibrene er af dårlig kvalitet, vil de gære i tarmene og få hunden til at fise mere end normalt. Mange hundeejere giver hunden resterne fra køkkenbordet, for den skal da have noget andet en gang imellem. Så længe dette kun er en gang imellem, er det også godt nok, men jo mere vi giver hunden fra bordet, jo større er risikoen for at der opstår nogle uheldige bivirkninger. Hundens fordøjelsessystem er meget forskelligt fra vi menneskers, hvilket gør at mange af de ting vi mennesker spiser, ikke kan fordøjes af hunden. Hunden har i 16
ARTIKLER modsætning til os, ikke ret mange Fordøjelsesenzymer til at nedbryde næringen, Dette gør blandt andet, at hunden stort set ikke kan nedbryde stivelse. Stivelsen findes desværre, i en stor del af det som vi spiser, såsom ris, pasta, kartofler og grønsager. For at disse madvarer skal blive tilgængelige for hunden, er det nødvendigt at koge dem meget længe, hvilket er meget længere end når vi selv spiser dem! Producenterne af tørfoder ekstrudere ofte foderet (trykkogning), for at få en så høj en optagelighed som muligt og for derigennem at bevare næringsstofferne og nedbryde stivelsen. Det er endvidere meget vigtigt, at de råvarer der bruges har en meget høj biologisk værdi, hvilket vil sige, en meget høj optagelighed. Det er derfor, der ofte er meget stor prisforskel på de forskellige foderprodukter, der er på markedet. Da de højt optagelige fodertyper, hvor der kun bruges de bedste råvarer, er meget dyre at fremstille, vil der blive en prisforskel ned til de fodertyper, der bruger knapt så gode råvarer. Man vil som forbruger ofte se, at det billige foder i længden kan blive dyrere at fodre med, da den daglige fodermængde her er noget højere. Ser vi på proteinerne er det af stor betydning, at de primært er af animalsk herkomst, da for meget ufordøjeligt protein (ofte vegetabilsk ubehandlet protein) ikke udnyttes ret godt til opbygning af muskler og sener, samt til forbrænding som energi. Dette overskydende ufordøjelige protein, ophobes i tarmene og starter en gæringsproces, der giver de symptomer mange fejlagtigt kalder Protein forgiftning, hvilket vil sige kløe, knopper, vedvarende fældning osv. Disse bivirkninger giver de gode animalske proteiner ikke, da det overskydende protein forbrændes som energi. Det er altså ikke mængden af protein, men kvaliteten af protein der er afgørende!! Har hunden fået kløe, eller fælder mere end normalt, kan det skyldes, at mange ynder at give hunden meget andet ved siden af foderet. Man skal her være opmærksom på, at disse belønninger eller tilskudsolier ofte indeholder vitaminer, eller høje mængder ufordøjeligt protein. Et god råd er her, kun at give hunden det normale foder i en periode, for at se om problemet ikke derved forsvinder. Bliver problemet ved, kan man prøve at skifte til et andet godt foder, men såfremt der ikke her sker nogen bedring, tilrådes det at søge dyrlæge, da hunden kan have en foder betinget allergi (dette forekommer dog kun sjældent). Mange glemmer ofte at give deres hund ormekure, som kan volde hunden store kvaler, som spisevægring, udspiling af maven, nervøsitet og diarré. Når man køber sin hvalp, er det en gid idé at undersøge om og hvornår den har fået ormekur. Dette fortæller man sin dyrlæge ved det første besøg. Hvalpen skal være rask, når man giver den ormekur. Der skal gå 3 uger mellem hver ormebehandling. Det anbefales at give voksne hunde ormekur 1-2 gange årligt. Der findes flere gode ormemidler på markedet. Ligeledes skal man huske, at holde sin hund vaccineret. Såfremt hvalpens mor er korrekt vaccineret og hvalpen har fået mælk siden fødslen, har den gennem den første mælk modtaget en passiv immunitet, som varer i op til 6 uger. Dette gør, at 17
ARTIKLER man kan nå at få givet en ormekur inden den første vaccination. De vacciner, man bruger til hunde, giver beskyttelse mod følgende farlige sygdomme: Hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus og evt. kennelhoste. Man vaccinerer normalt hvalpe ved 3 måneders og 4 måneders alderen. Derefter en gang om året. Det er meget brugt at hælde vand over fodret, inden der serveres for hunden. Grunden er frygten for at udtørre hunden for væske, når fodret ligger i maven. Hunde har en meget kraftig mavesyre, (ph værdi på 2.5) der starter nedbrydelsen straks fodret kommer i mavesækken. Syren trænger ikke ind i kroketterne og suges op, men skræller lag af kroketterne på vej ind i bollen. Dette gør at fodret ikke udtørrer kroppen, men derimod giver en optimal optagelighed af fodret. Hvis man tilsætter meget vand på fodret, vil dette gøre mavesyren mindre sur og derved bevirke at fodret skal ligge længere i mavesækken inden mavesyren kan starte nedbrydelsen. Så det er en god huskeregel, hvis man tilsætter vand, kun at tilsætte halvt så meget vand, som der er foder (forhold 1 til 2). Det gør jo heller ikke noget, at fodret knaser lidt. Da vitaminer ikke er varmebestandige, skal man være meget varsom med, hvor varmt vand man tilsætter. Temperaturen må ikke overstige 40-50 grader. Så hvis man vil koge vandet først, skal det afkøles til ca. 40 grader inden det hældes over fodret!! Hundens kraftige mavesyre gør, at der sagtens kan bruges lunkent vand fra vandhanen, uden dette giver problemer. Til sidst skal vi komme ind på den kræsne hund. Alle hunde kommer ind i en periode, hvor de nægter at spise. Det skal man ikke bliver nervøs over, men blot give hunden en mindre ration i nogle dage. Så lader man kun fodret stå fremme i max. 5 minutter, hvorefter det fjernes igen. Har hunden så på de 5 minutter ikke spist noget, må den vente til næste måltid. Dette kan fortsætte i flere dage, men endnu er ingen hunde frivilligt sultet ihjel. Når så hunden igen spiser, får den efterfølgende i mindst en dag kun den reducerede portion, for opretholder en sult hos hunden, som den går med til næste måltid. Dette opbygger en længsel efter maden og vil i løbet af få dage få hunden til igen at spise. Få aldrig medlidenhed med hunden, da hundens ønske er at få blandet noget guf i fodret og gør man dette, har hunden jo vundet!! Bliver hunden derimod svag og syg, kan det skyldes en infektion og så må man opsøge sin dyrlæge. Jeg håber hermed at have belyst nogle af de hyppigst stillede spørgsmål omkring fodring af hundene. 18
PRØVER Gravprøve i Bjæverskov 12. marts 2000 SJÆLLANDSKE PRØVEUDVALG Gravprøve 12/3-2000 Dommer: Ingvar Larsson, Sverige Udholdenhed Hals Afsøgning Points Præmiering S P R Æ N G E R P R Ø V E Jylling's Elsie 4 4 2 2 58 2.a Rostgaards Ibi 4 4 4 3 68 1.a Stubbåsens Patricia Moyes afbud E N K E L G R A V P R Ø V E Maja 4 3 3 2 58 2.c Borderhouse Make Peace 2,5 3 3 3 50 3.a El-Fri-Ba Golddust 4 3 3 4 66 1.a Borderhouse Knight Rider 3,5 3 4 3 61 2.a Rostgaards Inka 4 3 3 4 66 1.b Boltin' Grape Dalshøj Ulrikka 4 0 4 0 44 0 afbud Boltin' Thuja 4 4 2 2 58 2.b V I N D E R K L A S S E Rostgaards Jocko 0 Sweeping Pampiga Påskparad 4 4 4 4 72 2.v. CK Hunters' House Dailuaine 4 4 4 4 72 3.v. CK Stubbåsens Jens von Bustenskjold 3 2 4 2 50 Hunters' House Campbell 4 4 4 4 72 1.v. Cert. Rostgaards Ibi 4 4 4 4 72 4.v. CK Prøveresultater med dommerens kommentarer Nu er der mulighed for at få tilsendt detaljerede oplysninger om de hunde, som deltager på gravprøverne på Sjælland stambogsnummer, fødselsdato, forældredyr, opdrætter, ejer m.m. samt prøvens resultater og - som et spændende supplement - dommerens kommentarer til hver enkelt hunds præstationer. Det gælder fra og med gravprøven den 12. marts i år. Send en e- mail til Sjællandske Prøveudvalg og bed om oplysningerne. Adressen er: raevegraven@get2net.dk. Vær opmærksom på, at vi indtil videre kun sender oplysningerne som E-post, medmindre du 19 sender os en frankeret returkuvert. Den skal du i så fald sende til undertegnede, Egevej 10, 4632 Bjæverskov. Bjarne Kristensen
PRØVER 20