Beretning for 2012 Østermariekorset med den korsfæstede Kristus på forsiden, fundet af Kim Lund-Hansen Ny udstilling: Den Kolde Krig på Bornholm
MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN Museumsforeningens medlemstal er pr. 31. december 2011 på 2.654 (2591) medlemmer, heraf 1.880 (1817) familiemedlemmer og 774 (774) enkeltmedlemmer. Det er et plus på 63 medlemskaber i forhold til 2010. (Tallene i parentes er 2010). Besøgstal 2012. Bornholms Museum: 19.394 Erichsens Gård: 6.475 Melstedgård: 15.515 Hjorths Fabrik: 13.045 I alt: 54.429 Bornholms Museumsforenings medlemmer pr. 31.12.2012: Familie: 1.863 Enkel: 802 I alt: 2.665 Ultimo 2011 havde bestyrelsen følgende sammensætning: Christian Dohn, formand, formand for begge forretningsudvalg Aksel Holst Sørensen, næstformand, Bornholms Museums forretningsudvalg Bjarne Bech, Bornholms Museums forretningsudvalg Mads Kofod, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Roar Schou, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Pete Hunner, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Christina Dideriksen, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Erik Lund Hansen, valgt af Bornholms Regionskommune Lars Kjøller, valgt af Bornholms Regionskommune Michael Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Museum Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Kunstmuseum Repræsenteret i bestyrelsen: Jacob Bjerring-Hansen, Direktør for Bornholms Museum Lars Kærulf Møller, Direktør for Bornholms Kunstmuseum, sekretær for bestyrelsen Præmis for udvikling lovkrav, økonomi og visioner Lovkrav Bornholms Museum har det kulturhistoriske ansvar for Bornholm og Ertholmene indenfor såvel arkæologi som nyere tid. Museet arbejder kulturhistorisk indenfor de fem søjler angivet i museumsloven: Indsamling, Registrering, Bevaring, Forskning og Formidling. Den geografiske kontekst tilsiger at en lang række faglige tråde går, ikke bare til det danske område, men til hele Østersøområdet. For forhistorisk tids vedkommende drejer det sig fortrinsvis om Skåne og Nordtyskland/Polen, for nyere tids vedkommende har en lang række øsamfund, som fx Gotland og Øland, forhold som gør det naturligt og relevant at lave fællesprojekter indenfor forskning og formidling. Missionen er at sikre og undersøge Bornholms kulturhistorie og udbrede kendskabet til denne. Dette sker gennem en målrettet fysisk og konkret strategi, der tager hånd om kulturarven både den som er i samlingerne allerede, og den som kommer til som følge af aktiv indsamling og udgravninger. Desuden arbejder museet målrettet med at øge bevidstheden om kulturarven, ikke bare som en ressource i almen humanistisk forstand, men fordi et højt lokalhistorisk vidensniveau er fundamentet for en aktivistisk folkelig bevaring af fortidsminder, bygningskulturarv, arkæologiske fund og historiske genstande og arkivalier. 2
Den nye museumslov Folketinget har den 19. december vedtaget en række ændringer i museumsloven, som træder i kraft fra 1. januar 2013. Her skal i kort form redegøres for en del af disse: Driftstilskud for statsanerkendte museer Der sker en forenkling af tilskudsordningerne, så der fremover kun er ét statsligt tilskud til statsanerkendte museers drift. For Bornholms Museum, hvis samlede statslige driftstilskud udgør under 1,0 mio. kr., hæves driftstilskuddet til 1,0 mio. kr. Dette vil netto betyde øgede statslige indtægter på 130.000 kr. Umiddelbart ser det jo meget fornuftigt ud, men vi skal erindre om at tilskuddet bare få år tilbage var større. Tilskud til forskning Bornholms Museum har sammen med Bornholms Kunstmuseum kæmpet hårdt politisk for at der blev fundet en løsning hvor alle museer har mulighed for årligt at søge støtte til forskningsprojekter. Dette lykkedes og fremover kan museernes medarbejdere, der har en ph.d.-grad eller kan dokumentere tilsvarende niveau ansøge Kulturministeriets Forskningsudvalg om støtte. Museernes medarbejdere, der ikke har en ph.d.-grad eller tilsvarende niveau, kan søge puljemidler i Kulturstyrelsen til forskningsprojekter, der bidrager til at kvalificere vedkommendes forskningsniveau. Tilskud til udvikling af museumsområdet Der etableres en ny pulje til udvikling af museumsområdet, hvor statslige og statsanerkendte museer kan søge tilskud. Puljen skal støtte innovative tiltag og initiativer, der udvikler museumsområdet fagligt og strukturelt. Der vil også kunne ydes støtte til erhvervelser af værker og genstande. Puljen forventes opslået i sidste halvdel af 2013 og fordeles efter indstilling fra udvalg i den nye rådgivningsstruktur. Ny rådgivningsstruktur Det forventes, at der nedsættes et strategisk panel, som har til opgave at identificere udviklingsmuligheder og -potentialer for museumsområdet generelt, samt give indstilling om indsatsområder og nationale strategier i relation til den nye pulje til udvikling af museumsområdet. Disse ændringer har umiddelbart ikke den store indflydelse på driftssituationen, eller de løbende tilskud, men det er klart at større nationale fællesindsatser både i positiv og negativ forstand kan have indflydelse på museet. Vi håber meget for BMs vedkommende, at der vil være et vist fokus på at sikre og de mindre museers standard i et museumslandskab, der vil blive præget af de meget store museer, som er skabt gennem fusioner igennem den sidste tid. Budget, regnskab, beretning og arbejdsplaner Statslige og statsanerkendte museer skal ikke længere indsende årlige arbejdsplaner til museets hovedtilskudsyder, Kulturministeriet og Kulturstyrelsen for at oppebære statsligt driftstilskud. De hidtidige krav til indsendelse af statsanerkendte museers budget, revideret regnskab og beretning udgår af museumsloven. Statsanerkendte museer er i stedet, med hensyn til budget, regnskab og revision mv., omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftsstilskud fra Kulturministeriet, med tilhørende bekendtgørelse. Bekendtgørelsen om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftsstilskud 3
fra Kulturministeriet ("Driftstilskudsbekendtgørelsen") indeholder bestemmelser om budget, regnskab, revision og tilsyn, herunder frister for indsendelse af budgetter og regnskaber til den myndighed, der fører tilsyn med institutionen, sædvanligvis den offentlige hovedtilskudsyder. Dette vil i BMs tilfælde sige Bornholms Regionskommune. Museets ledelse Museumsloven stiller ikke længere krav til museets leder om heltidsbeskæftigelse og uddannelsesbaggrund. Loven stiller ikke længere krav om repræsentation fra tilskudsgivende myndigheder i museets bestyrelse, og der er ikke længere regler vedrørende selvsupplering. Denne ændring får ingen betydning for BM, idet vedtægterne for museet fortsat har dette som krav. Den nye museumslov og det arkæologiske arbejde En del af baggrunden for den nye museumslov var bl.a. behovet for styring og kontrol med kvaliteten på museerne, herunder ikke mindst et udtalt behov for at ensrette arbejdet med kapitel 8-udgravninger, dvs. udgravninger betalt af bygherre i forbindelse med fysiske anlæg. På trods af at dette ikke indgår direkte i loven er stramninger dog trådt i kraft af administrativ vej. Tanken er, at større enheder bedre kan opfylde de målbare kriterier, som styrelsen efterspørger; flere videnskabelige medarbejdere, flere forskningsmæssige publikationer osv. På Bornholm er en fusion ikke en farbar løsningen på denne øgede arbejdsbyrde, og det har styrelse erkendt i og med at man har anerkendt Bornholms Museums ret til fremover at varetage arkæologien selvstændigt. I forbindelse med tildelingen af det arkæologiske ansvar til Bornholms Museum er der samtidig stillet en række betingelser til de museer som fortsat varetager arkæologi, herunder: øget forskning, særskilt økonomi for det bygherrebetalte arkæologiske arbejde mv. Det bliver en stor udfordring fremover at leve op til kravene, men først og fremmest er det en udfordring at der i styrelsens redegørelse og økonomiske tildelingsmodel ikke er taget højde for alle de øvrige faktorer som indgår i det arkæologiske arbejde herunder: antallet besigtigelser, øvrige arkæologiske undersøgelser, feltudgravninger knyttet til uddannelsesinstitutionerne og udgifterne til danefæarbejdet. Samarbejdsaftaler Bornholms Museum har bl.a. for at kunne leve op til de nævnte krav indgået to samarbejdsaftaler med henholdsvis Museum Sydøst Danmark og Nationalmuseet. Disse aftaler vil blive omdrejningspunktet i en lang række projekter fremover, og starter ud med et stort fælles projekt hvor alle tre parter deltager. Et projekt om Bornholms Borge, herunder særligt Hammershus. Arbejdet med en ny kulturstrategi for Bornholm Museet har aktivt gennem museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen, som også er formand for sammenslutningen af kommunalt støttede kulturinstitutioner, Kulturvækst Bornholm, arbejdet for at der skabes en større politisk opmærksomhed på det kulturelle felt. Og ikke mindst arbejdet for at denne opmærksomhed bliver udmøntet i klare politiske visioner, og konkrete strategier. Baggrunden for dette arbejde er den klare overbevisning, at kulturlivet står overfor store udfordringer i kølvandet på faldende turisme, fraflytning, øgede statslige krav, øgede udgifter til vedligehold og et stigende behov for at revitalisere dele af kulturinstitutionerne. 4
Tilføres der ikke flere midler til området må der prioriteres og der må af den vej skabes mere bæredygtige institutioner. En anden foreløbig konklusion er at kulturinstitutionerne gennem øget samarbejde kan finde nye og mere effektive måde at arbejde på. Museet er derfor aktivt engageret i en lang række nye samarbejder med andre kulturinstitutioner på øen, og vil derigennem forsøge at øge kvaliteten i arbejdet og forbedre forretningsgrundlaget. Konkret handler det om markedsføringssamarbejde, deling af bygningsmæssige ressourcer (magasiner, udstillingslokaler mv.), deling af ressourcer indenfor særlige kompetenceområder (grafisk arbejde, it osv.). Folkemødet, politisk arbejde i øvrigt Gennem Foreningen Kulturvækst Bornholm planlagde museet i samarbejde med andre kulturinstitutioner en debat om dels museernes rolle i fremtidens kulturlandskab dels en debat om kultur i udkantsområderne. Debatterne havde deltagelse af medlemmerne fra Folketingets Kulturudvalg og kulturministeren. På debatten blev bl.a. spørgsmålet om den manglende kulturaftale mellem kommunen og kulturministeriet, spørgsmålet om arkæologiens fremtid på mindre museer og spørgsmålet om den nye museumslovs karakter berørt. Selv om disse spørgsmål ikke alle er blevet løst efterfølgende og vi fortsat savner en kulturaftale, så har debatterne givet et uvurderligt politisk netværk for de bornholmske kulturinstitutioner. Økonomi Den uholdbare økonomiske udvikling på museet, som i 2010 var den dengang nye leders (direktørs) første store udfordring, og som nødvendiggjorde helt ekstraordinære tiltag for at sikre museets likviditet og evne til at udbetale løn, blev i 2011 rettet op. Men igen i 2012 har museet som følge af nedgang i entre og salg samt ekstraordinære store udgifter til nødvendige renoveringer fået udfordringer på det område. Resultatet for 2012 viser således et minus på kroner 179.000 kr. Årsberetningens disponering Denne årsberetning vil - ligesom sidste år blive disponeret efter fire strategiske arbejdsfelter: BM som forretning BM som arbejdsplads BM som formidlingsinstitution og endelig kerneområdet - BM s faglige arbejde. Strategien tager udgangspunkt i en klar vision for museets virke: Museet skal være et kulturelt fyrtårn på øen. Et fyrtårn, som man stolt viser frem til gæster på øen, og som man stolt fortæller man arbejder for. En samlende historisk ressource der er udgangspunktet for dialogen med fortiden. At den besøgende uanset om de er fastboende, gæster eller turister, unge eller gamle, har lang eller kort uddannelse, kan få en vedkommende oplevelse på museet, igen og igen og året rundt. En højt kvalificeret oplevelse baseret på det autentiske historiske materiale. En relevant og helstøbt oplevelse i form af god engagerende og varieret formidling, gode faciliteter og en imødekommende personlig betjening. Visionen fra 2010 fungerer som rettesnor for museets virksomhed nu og i de kommende år. De fire strategiske arbejdsfelter er som herunder beskrevet. I det følgende hvoraf en del er en gentagelse af sidste års beretning - vil den overordnede drift og nye initiativer iværksat i henhold til visionen blive beskrevet efter denne inddeling: 5
BM som forretning Museets økonomi er spændt hårdt op mellem de forskellige arbejdsområder: det faglige arbejde indenfor museets ansvarsområde, herunder arkæologi, nyere tid, samlingerne og skoletjenestearbejdet; formidlingen og museets afdelinger; og endelig den centrale administration, bygningsvedligehold mv. Alle tre hovedområder er hårdt trængt af øget arbejdsmængde, højere kvalitetskrav og øget bureaukratisering, øgede udgifter til vedligehold osv. Omsætningen i på Hjorths fabrik var noget lavere end budgetteret, men tiderne taget i betragtning (andre forretninger indenfor kunsthåndværk mv. har tabt op til 30-40 % af en normalomsætning) må det siges, at vi er sluppet nådigt. Med de specialordrer vi har liggende (se nedenfor under Hjorths), håber vi på en mere tilfredsstillende omsætning i 2013. Med en uforudseelig publikumsbaseret økonomi og faldende statsligt tilskud og mange faste udgifter til bl.a. bygningsvedligehold er det naturligvis vanskeligt at satse hårdt på forretningsudvikling indenfor nye områder, men det er samtidig klart at udviklingen af nye tiltag vil ske i de kommende år både for så vidt angår øget besøgstal, større salg, flere projektmidler og større fast tilskud fra staten. En del af denne udvikling vil ske i samarbejde med andre aktører på øen. BM som arbejdsplads Det er visionen, at museets skal være en arbejdsplads hvor man kommer glad til og fra arbejde, en arbejdsplads man er stolt over at arbejde for. I det arbejde er der lagt vægt på øget samarbejde mellem afdelingerne, herunder er der lagt stor energi i at vise afdelingerne hvor afhængige de er af hinandens succes. MUSsamtalerne blev afholdt foråret 2012. Der arbejdes fortsat aktivt for at øge de enkelte afdelingers og medarbejderes råderum og opfordre til øget innovation og tilskynde til individuelt drevet initiativ i alle museets funktioner. Det er ledelsens klare opfattelse, at der fortsat sker store forbedringer og at der arbejdes loyalt i afdelingerne for at opfylde målsætningerne. BM som formidlingsinstitution Det er visionen, at museet skal være et aktivt og helårligt referencepunkt for dialogen om øens fortid og fremtid. I løbet af de næste fem år vil museets formidlingsprofil ændre sig markant. Det betyder, at museet i højere grad skal gå i dialog med den besøgende og at gæsterne skal efterlade museet forandret og levende, ligesom gæsterne selv skal gå fra museet med en erfaring af selv at være et historisk menneske, et individ og en familie i samspil med omgivelserne igennem generationer. Gå fra museet med en bevidsthed om selv at være en historisk person, der uanset man vil det eller ej - bevidst eller ubevist - ændrer ved verden. Besøgstal 2012. Museet havde et, turistsæsonens tilbagegang taget i betragtning, rigtig pænt besøgstal: Bornholms Museum: 19.394 Erichsens Gård: 6.475 Melstedgård: 15.515 Hjorths Fabrik: 13.045 I alt besøgte 54.429 museet, hvilket er ca. 500 færre end 2011. Dette er rigtigt tilfredsstillende, specielt fordi der på tre afdelinger var en lukkedag om ugen i højsæsonen. Hvor der tidligere ikke var nogen. 6
Formidlingskursus: Igen i 2012 fik BM sammen med NaturBornholm, BMC og Naturstyrelsen på Bornholm med penge fra Kulturhistorisk Råd gennemført et formidlingskursus for guider, formidlere m.fl. på Bornholm. Kurset strakte sig over fem dage og er et led i at uddanne og videreuddanne formidlere på øen. Kurset er også et led i at skabe et netværk og en øget viden om hinandens arbejdsfelter ikke mindst til gavn for turister/brugere generelt. Melstedgård: På Melstedgård tilbød vi i 2012 en ny guidet tur for børn og deres voksne. En Pelle-tur. Inspireret af Martin Andersen-Nexøs Pelle Erobreren figur. Turen er på ca. 30 min og er helt i børnenes højde. Undervejs på turen fortælles der om, hvordan Pelle ville have haft det på gården. Hvor sov karlen, hvilket arbejde havde han, hvilke sociale regler var der, hvad og hvor spiste han, fritid osv. Turen har været meget populær og der er meget snak og sjov undervejs. Der tilbydes også en Pelle-tur, hvor indhold og fortælling er møntet på voksne. Igen i år var Æblets Dag en stor succes med rigtig mange besøgende. Mange æbleproducenter bakker op om arrangementet. Hver onsdag er familiedag med en flot række af gør det selv aktiviteter for lille og stor. Hestevognskørsel er et stort trækplaster. Arbejdet for Madkulturhus Det største arbejde ift. Melstedgård er dog arbejde med udviklingen af gården og et nybygget hus på Grønningen ved siden af. Tilsammen skal de udgøre en enhed, der gennem formidling, kurser, uddannelse mv. fokuserer på den bornholmske madkultur: råvarerne, menneskene, teknikker, måltidet og afsætningen af produkter. Det nye madkulturhus er den første af sin slags i landet, og vi er utrolig stolte af at have fået så stor opbakning til projektet fra både lokale organisationer og virksomheder og fra de store fonde. Finansieringen er således næsten på plads for det totale projekt med aktiviteter osv., men selve byggeriet er finansieret og tager fart allerede efteråret 2013. Dermed kan vi forhåbentlig stoppe og vende den kedelige nedadgående tendens i besøgstallet på Melstedgård. Målet er at skabe en helt ny attraktion på basis af det bedste fra eksisterende formidling, en attraktion med oplevelser i højeste klasse der kommer besøgende, fødevarevirksomheder og øen til gode. Museet har indgået en aftale med Klyngeudviklingsprojektet under væksthus hovedstaden om at udvikle madkulturhuset i fællesskab. På den måde sikrer vi at det brede ejerskab til projektet i mad-miljøet udvikles og at madkulturhuset få bedst mulig driftsgrundlag i fremtiden. Hjorths Fabrik I juli åbnede vi en jubilæumsudstilling hvor vi fejrede familien Hjorths virke i Krystalgade gennem 150 år, og knyttet hertil en udstilling om historien bag Hjorths apotekskrukker. Året bød desuden på yderligere en udstilling om fremmede kunstnere på Hjorths Fabrik, med særlig fokus på den tjekkiske billedhugger Gertrud Kudielkas arbejder og liv. Produktionen på Hjorths er fortsat i fuld vigør, men desværre har vi som tidligere nævnt set et faldende salg på fabrikken de seneste år. Vi håber, at det vil ændre sig med nye tiltag næste år, men allerede nu er der med en specialordre til Bloddonorerne i Danmark skabt et væsentligt bedre grundlag for fortsat produktion. Hjorths skal de kommende år levere pelikaner til foreningen, og 2012 startede produktionen heraf. Vi fik i 2012 fremstillet 7
prototyper, som blev godkendt, hvilket medførte en løbende ordre på 200 pelikaner om året. Renovering af ovnbygningen og indretning af Multirum på Hjorths Fabrik I 2012 kunne renoveringen af det nye Aktivitets- og multirum på Hjorths fabrik endelig gøres færdig, dog mangler der den endelige godkendelse på de nye gasinstallationer som var krævet for at kunne have publikumsaktiviteter i rummet over ovnene. Rummet var i 2012 en overvældende succes: sommeren igennem stod børnefamilierne i kø foran fabrikken og gik op i arbejdet med leret i det nye rum. Nok så vigtigt er rummet også taget i brug som vinter arbejdsrum, og vi forventer at der vil blive sparet dels energi til opvarmning og vi vil få et betydeligt bedre arbejdsmiljø. Renoveringen blev finansieret ved en generøs donation i 2011 fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Formålet med projektet er at renovere for derved at beskytte og genoprette det vidunderlige og unikke fabriksanlæg, men renoveringen er også en del af udviklingen af Hjorths Fabrik som museum. En udvikling, der skal sikre anlægget for fremtiden, både som produktionssted og som levende museum. Fabriksanlægget er for nu størsteparten af bygningernes vedkommende blevet restaureret. Men tilbage står enkelte bygninger, herunder især direktørboligen, som trænger til gennemgribende istandsættelse. Bornholms Museum Koldkrigsudstilling Bornholms placering midt i Østersøen, nærmere ved Warszawa pagten end ved den vestlige Nato-alliance, er emnet for en ny permanent udstilling. Udstillingen kaster lys, ikke bare på de militære udfordringer bag jerntæppet, men også på de muligheder det gav ikke mindst i kraft af efterretningstjenestens arbejde på Dueodde, og radartjenesten ved Segen. Et andet udstillingstema omhandler den civile del af totalforsvaret, forberedelsen på et atomart angreb osv. Endelig har museet ved et 8
stort dokumentationsarbejde af en polske journalist og museets polskfødte medarbejder, Maria Tuniszewska-Ringby, identificeret en lang række dramatiske flugter fra især Polen til Bornholm. Almen formidling: I 2012 satte vi i sæsonen fokus på 2. Verdenskrig på Bornholm ved hver mandag at tilbyde en guidet tur i udstillingerne kombineret med besøg i vores bunker og en byvandring. Turen er formet efter den firsårige Boye Pihls erindringer og krydret med billeder fra museets arkiv. Turene var en stor succes med mange deltagere både voksne og børn. De fleste var faktisk herboende og det blev til mange historier og diskussioner undervejs. Succesen fortsætter i 2013. Der var også fokus på det Arkæologiske Forsøgsrum, hvor arkæologassistent Kim Lund- Hansen hjalp og fortalte besøgende om arkæologien og ikke mindst detektorsøgning. I Efterårsferien var der hver dag tilbud til børn/voksne. Man kunne lave vikingetidsperler, skrive postkort m. pen og blæk og møde arkæologen. Der var også åben udgravning. Lørdagsarrangementer: Lørdag og kl. 12 folk strømmer til! Lørdagsarrangementerne på BM har igen i 2012 været en stor succes med gennemsnitlig en vel 50-70 besøgende. Flest medlemmer, men mange tegner medlemskab for at komme billigere ind til arrangementerne. Emner spænder bredt: Pigtråden på Bornholm i 60erne, Før-middelalderlige fartøjer, Danefæ-dag, Bornholms historie oplevet gennem tingbøgerne, Optrin og fortælling om Bornholmsk Amatørscene og det bornholmske sprog, Knap, papir og snor (lav eget legetøj), Gamle flasker, Jagt på Bornholm, Samleri er børn viser deres samlinger. Nørremølleskatten. Desuden afholdtes et særarrangement med Jesper Gaarskjær om Bornholm Besat. Vi bestræber os på, at der er et børnearrangement en gang om måneden. Det er altså blevet en meget stor succes som vi afgjort vil genoptage når det bliver regn og rusk i det sene efterår. Arbejdet for Nyt museum Arbejdet for at skabe grundlaget for at bygge et nyt museum eller renovere det eksisterende er fortsat igennem 2012, hvor museet forsøgte at finde fondsmidler til at placere et nyt museum i det gamle elværk i Rønne. Dette lykkedes desværre ikke, og museet står tilbage ved udgangspunktet. De nuværende bygninger er desværre ikke i nuværende tilstand egnede til formålet: Bygningerne er ikke acceptable ift. de nationale standarder for bevaringen af genstande, idet klimaet svinger meget og indtrængende fugt er et tilbagevendende problem. Sikkerheden er heller ikke acceptabel, idet både tyveri og brandsikringen er utidssvarende. Publikumsforholdene er ligeledes ganske uacceptable, især for gangbesværede der ikke har adgang til museet og til museets udstillinger, som er på mange plan, ligesom der ikke er toiletter og garderobe. Museet har derfor sat en plan i værk der ikke tager udgangspunkt i den optimale og dyreste løsning på disse problemstillinger, men tager udgangspunkt at sikre den nødvendig ombygning, så museet er sikkert, tilgængeligt og i basisfaciliterne moderne. Det forventes at der i 2013-2014 vil blive taget fat på denne plan. Det skal understreges at bestyrelse og museumsledelse naturligvis parallelt hermed vil arbejde for en total revitalisering af formidlingen, og forhåbentlig også vil kunne tilføre lokaler hvor der kan skabes den afgørende grundfortælling for Bornholms historie, et særudstillingsrum hvor der kan skabes udstillinger med større genstande og med et sikkerhedsniveau der gør det muligt at udstille vandreudstillinger fra fx Nationalmuseet. 9
Arbejdet med Hammerhus Besøgscenter Museet har ved Museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen været repræsenteret i konkurrenceprogramudvalget for det nye besøgscenter ved Hammershus. Arbejdet er i skrivende stund tilendebragt og resultatet er et konkurrenceprogram, der forhåbentlig vil føre til en perlerække af gode forslag til et nyt besøgscenter. Museet har gennem processen haft to primære formål: Generelt at sikre bedst mulige besøgscenter med klare funktionelle kvaliteter. Sikre at besøgscenteret indordner sig på et tredje niveau under den omgivende natur og den stærke kulturhistoriske markør Hammerhusruinen, og i forlængelse heraf sikre at byggefelt bliver klart defineret og bl.a. ikke ligger for højt eller at broforbindelsen ikke ligger for tæt på den historiske bro. Museet vil de kommende år samarbejde med Naturstyrelsen om at udvikle centeret, så vidt det er muligt, og håber at ambitionerne om et stærkt kulturhistorisk formidlingscenter vil bidrage til at sende endnu flere videre til museet og fra museet til centeret. På museet vil den tidligere Hammerhusudstilling, som ikke indgår i planen for det nye besøgscenter, blive revitaliseret og indgå i en egentligt vikingetids- og middelalderudstilling, og dermed vil et væsentligt hul i museets udstillinger blive lukket. Denne udstilling var planlagt tilbage i 1990erne, men blev desværre aldrig realiseret. Erichsens Gård I havehuset satte museet fokus på det gamle legetøj, som museet har en meget fin samling af. Udstillingen Toppen og Bolden viste lidt fra denne samling og satte fokus på det legetøj som gennem leg skulle gøre børnene klar til voksenlivet. Kort sagt: pigerne fik dukker og drengene den lille ingeniør/kemiker. Formidling af arkæologi og fortidsminder Med midler fra A.P.Møller & Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til projektet Danmarks Oldtid i landskabet (DOL) indviede Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Naturstyrelsen og museet d. 14. juni en ny formidling af helleristninger og bronzealderlandskabet mellem Madsebakke og Hammersholm. Som en del af projektet blev Samuelshøj synliggjort og helleristningerne i fredningsområdet nord for Madsebakke blev opmalede af Gerhard Milstreu og Flemming Kaul fra Nationalmuseet. Store Madsebakke er blevet næsten helt ryddet, ved stadion er der blevet anlagt en ny P-plads desuden er der etableret stier så det nu er muligt at gå til og fra Madsebakke og Hammershus. Udover nye informationstavler har Naturstyrelsen i samarbejde med Kulturstyrelsen, Bornholms Regionskommune, Foreningen Bornholm og Bornholms Museum udarbejdet en ny informationsfolder med et kort som viser stiforløbene i området. Museets arkæologer får megen medieopmærksomhed igennem DR Bornholm, Bornholms Tidende og TV2Bornholm, frem for alt har museet i nu snart mange år samarbejdet meget tæt med Bo Iversen TV2Bornholm. Hvert halvår kan man i programmet Graveskeen følge med i hvad der sker i den arkæologiske arbejdsmark. Gennem åbent hus arrangementer forsøger vi også at formidle direkte som på Snorrebakken d.24.8 og på Klippehøj d.20.10. På selve museet præsenteres også de helt nye fund, guldmændene fra Smørenge, de nye sølvskatte fra Ibsker og Østermarie samt helt nye og ældre fund fra gravpladsen Snekkebjerg i Østerlars. Bornholmske fund udlånes også, således har to af de unikke solsten fra Rispebjerg været udstillet på Færgegården ved Frederikssund. Museets medarbejdere formidler også gennem ekskursioner og foredrage primært her på øen, men i 2012 blev det også til ét foredrag i Århus og to i Polen. 10
Andre formidlingstiltag Nye APPs Museet lancerede i løbet af 2012 fire nye APPs som kan bruges af nyere telefoner med Android styresystem: Besøg Bornholms Museum Hjorths Fabrik Vang granitbrud Hammeren Disse indeholder vigtigst af alt en del helt nyt materiale, bl.a. en række gode film optaget af Daniel Muhlendorph/Rasmus Kahlen. Desuden en række gode indtalinger af og fortællinger af Jan Cirkola og museets medarbejder Bent Kofod. Materialet vil desuden blive anvendt på museets nye hjemmeside. Ny hjemmeside på vej 2011 fik museet som en del af Kulturvækst Bornholm, tilsagn om finansiering af en ny IKTplatform, som skal deles mellem kulturinstitutionerne. Centralt i denne platform står udviklingen af nye hjemmesider. En lang række af institutionerne, herunder museet, har ikke haft mulighed for at prioritere opdateringen af de programmer der styrer hjemmesiderne, ligesom udviklingen af nye hjemmesider er sket ovenpå gamle strukturer. Det har samlet set betydet at hjemmesiderne ikke længere er tidssvarende og velorganiserede. Hjemmesiden har desværre været ramt af en række vanskeligheder på leverandørsiden, men skulle som planlagt være klar til sæsonen 2013. Børne- og skoleområdet på Bornholms Museum Skoletjenesten: Skolerne har været optaget af omlægninger og besparelser, derfor har der været en nedgang i antal skoler der har besøgt Bornholms Museum. Besøgstal: Bornholms Museum: Børn 2655 Skoler 2109 Lejrskoler 771 Hjorths Fabrik: Børn 1579 Skoler 25 Lejrskoler 140 Erichsens Gård: Børn 820 Skoler 30 Lejrskoler 78 Melstedgård: Børn 3329 Skoler 505 Lejrskoler 131 I alt: Børn 8383 Skoler 2669 Lejrskoler 1120 Lejrskoler: Her har vi et stabilt besøg. BM s udstilling og guidede 2. Verdenskrig-tur er mest benyttet bl.a. via skoler booket gennem TeamBornholm. Udenøs elever besøger også museet via deres samarbejde med skoleklasser på Bornholm. Skolearbejdet i 2012 har ellers budt på en glædelig nyhed: vi er kommet med i Skoletjenesten i Region Hovedstaden med bl.a. skoletilbud i deres skolekatalog både på nettet og på papir. Samtidig er BM gået sammen med NaturBornholm, Bornholms Middelaldercenter og Naturstyrelsen på Bornholm om at få sat skub i en egen skoletjeneste på Bornholm. En fælles skoletjeneste i samarbejde med Skoletjenesten i Region 11
Hovedstaden er et stort ønske og tiltrængt. Skolerne vil nyde godt af et mere organiseret skoletilbud i deres tæt pakkede hverdag og med nye krav og øget undervisning udenfor klasselokalet. Et nyt skoletilbud har i år været Boye-turen. En guidet tur i en 13 årig rønnedrengs fodspor 7. maj 1945. Turen er tilrettelagt ud fra Boyes erindringer, som han har skrevet ned og givet til museet. På turen har vi billeder med fra dengang bla. billeder af Boye og hans familie (Boye Pihl lever i bedste velgående i Jylland). Jul: Endnu en succes med 996 børn inde. Temaet var Kager og søde sager. Næste tema Julens sange. DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED 2012 2012 må betegnes som et hæsblæsende år med flere fantastiske fund og mange undersøgelser - med undersøgelserne udenfor Rønne ved plejehjembyggeriet som de største. Mindre undersøgelser kan også give store og overraskende resultater. Forventningerne var ikke sat så høje på Stenbanen ved Landemærket i selve Rønne By, men bevaringsforholdene viste sig at være bedre end det vi finder i de opdyrkede marker ude på landet. Det kan ikke undgås at det arkæologiske arkiv berøres af effektiviseringen i landbrug- og skovdrift, selvom reduceret jordbehandling vinder frem og der er eksempler på at skånsom skovdrift fortsat kan praktiseres. Det er umuligt at følge med i alt det jordarbejde der gennemføres, museet må derfor fortsat appellere til entreprenører, bygherrer og lodsejere om hjælp og orientere os når dele af det gamle arkiv blotlægges. Vi får allerede megen hjælp og samarbejdet fungerer stort set upåklageligt. Særlig taknemlige er vi over samarbejdet med den særdeles aktiv gruppe af frivillige arkæologisk interesserede, de er os til uvurderlig hjælp hvert eneste år er de leveringsdygtige i spektakulære fund. Det meget tætte samarbejde er baseret på gensidig tillid, det kan ikke måles eller værdisættes som alt gerne skal kunne i dag. Med et pennestrøg kan vilkårene for museets arkæologiske virksomhed ændres, indtil videre bevarer Bornholms Museum det arkæologiske ansvarsområde, men der sættes nogle standarder af Kulturstyrelsen som vil give os udfordringer for at kunne indfries. 12
1. Snorrebakken, Knudsker BMR 1490. Bygherrebetalt undersøgelse. Kommunalt plejehjem. Prøveudgravninger og detektorundersøgelser havde påvist omfattende spor efter bebyggelse i området vest og nordvest for Nygård. Derfor blev hele det næsten 2 ha store byggefelt totalafdækket for muldjord. Det er det største sammenhængende udgravningsfelt vi til dato har undersøgt på Bornholm. I undersøgelserne deltog arkæologer og arkæologi studerende fra universiteterne i Warszawa, Gdansk, Trondheim og København. Størstedelen af anlægssporene, hustomter, brønde og gruber, kan knyttes til bebyggelser i vikingetid/tidlig middelalder (800-1250), men der fandtes også en brønd og rester af et langhus fra yngre germansk jernalder (550-800), samt spor af langt ældre ophold på stedet. 13
Flintafslag og én pilespids(mikrolit) fra ældre stenalder Maglemosekultur ( 8.000-6.000 fvt.), potteskår og flint fra tidlig bondestenalder (3900-3700 fvt.) samt skår fra overgangen mellem sten- og bronzealder (o.2000-1500 fvt.). Det var muligt at udskille mindst 17 huse fra vikingetid-tidlig middelalder, det længste er 27 m langt. I de fleste huse var der alene bevaret de sværeste og dybest nedgravede stolpehuller, men tre af husene fandtes med bevarede vægstolper så hele husplanen kunne dokumenteres. I de dybe stolpehuller var der gode bevaringsforhold for dyre og fiskeben. I flere gruber og et par af de svære stolper fandtes velbevarede benkamme, ialt 6. Normal praksis er, at når der er gode bevaringsforhold for organisk materiale, bliver der hjemtaget flere jordprøver. Prøverne fra Snorrebakken skal sendes til Moesgård Museum for videre analyser, og inden alt er undersøgt færdigt, og resultaterne foreligger, vil der let kunne gå endnu et par år. Det er vanskeligt at sætte præcise årstal på, hvornår de enkelte huse og anlæg har været i brug. Der er flere muligheder. C-14 dateringer er velkendte, men de angiver kun en relativ datering og der er mange usikkerhedsfaktorer. På en bebyggelse der har været i brug over længere tid, vil der altid være usikkerhed om, hvad der rent faktisk dateres. Den såkaldte Østersøkeramik giver en relativ datering til efter år 1000. Mønter giver som regel også kun en relativ datering, men én enkelt sølvmønt slået mellem 1003-1009 under den engelske kong Ethelred II, fandtes i et stolpehul tilhørende en hustomt, som vi daterer til sen vikingetid. De mest præcise dateringer opnås, hvis der findes genstande af egetræ, helst med 60-80 årringe bevaret, for så kan genstanden dateres ved hjælp af en trærings undersøgelse. Gode og dårlige vækstår afsætter henholdsvis tykke og tynde ringe, over en årrække giver det en stregkode som kan tidsbestemmes helt præcist. Fra en brønd lykkedes det at finde netop noget egetræ, Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser kunne datere til 1255, eller meget kort tid derefter. Fra samme brønd fandtes også størstedelen af et unikt fad udskåret af en hvalknogle. Fad af hvalknogle fundet i en brønd på Snorrebakken der kan dateres til o.1255. Foto: Benny Staal 2. Stubbeløkken NCC, Knudsker BMR 3707. Bygherrebetalt forundersøgelse. Råstofgravning. Ved NCC Roads A/S udvidelse af Stubbeløkke bruddet i mod syd, blev der i den vestlige del af indvindingsområdet påvist bebyggelse fra overgangen yngre romersk jernalder-ældre germansk jernalder o. 300-400 evt. I alt 2 langhuse og 3 mindre staklader blev registreret. 14
3. Stenbanen, Rønne BMR 1001. Bygherrebetalt undersøgelse af kommunal byggemodning. Stenbanen ved Landemærket er blevet arkæologisk undersøgt i flere omgange i forbindelse med nybyggeri. Forud for bygningen af 8 nye boliger afdækkedes hele byggefeltet. Imod alle forventninger påvistes mange velbevarede spor af en bebyggelse fra yngre bronzealder (1100-500 fvt.) og aftrykkene af flere stenkredse, en halv snes grave samt 6 svære bautasten. Undersøgelsen afsluttes først i 2013. 4. Baggård, Klemensker BMR 861. Forskningsgravning. I forbindelse med Bornholms Forsynings nedgravning af en varmeledning i vinteren 2010, igennem det kendte bopladsområde nordvest for Baggård, havde Michael Thorsen bemærket en stor nedgravning, som han tolkede som et grubehus dvs. forsænket/nedgravet hustomt. Da der ikke tidligere er påvist grubehuse på Bornholm, som ellers er ganske almindelige især i vikingetiden (750-1050 evt.) besluttedes det at undersøge anlægget i samarbejde med Konservatorskolen i København. Under ledelse af Knud Botfeldt assisteret af Anna Tjelldén, Moesgård Museum og Kristian Murphy Gregersen, Statens Naturhistoriske Museum, gennemførtes undersøgelsen som en uddannelsesgravning for 13 konservatorstuderende på den naturhistoriske linje. Der var tale om et af det bedst bevarede grubehuse som hidtil er blevet undersøgt i Danmark, huset måler måler 4,5x4,5m og er indtil 1,3 m dybt. I nordvesthjørnet fandtes endnu resterne af ildstedet, bygget fuldstændigt som slaviske grubehuse blev bygget. Muligvis kan de der har benyttet grubehuset ved Baggård også have været slaviske. Klumper af råler kunne tyde på at hytten har været benyttet som pottemagerværksted, men det kan ikke helt udelukkes at der er tale om ubrændte vævevægte og så taler vi om en vævestue. Der er hjemtaget et meget stort fundmateriale og flere tekniske undersøgelser vil måske kunne underbygge en af tolkningerne. Grubehuset havde forstyrret et langt ældre forsænket hus med markeret væg sat at svære strandsten. Huset kunne udfra keramikskår dateres til yngre bronzealder (1100-500 fvt.). En begrænset undersøgelse viste at der bygningen havde én central midterstolpe hvilket er højest udsædvanligt da huse på denne tid har parvise sæt af decentralt placerede midterstolper. Tolkningen er at der er tale om et af de meget sjældne kulthuse fra yngre bronzealder, Nationalmuseets ekspert Flemming Kaul har erklæret sin interesse for at fortsætte undersøgelserne ved Baggård de kommende år, men der kan måske også påvises flere grubehuse. Konservatorstuderende fra København i gang med Bornholms første grubehus ved Baggård, et næsten identisk grubehus er fundet nær Pragh i Tjekkiet. 15
Slavisk grubehus med ildsted i hjørnet, Tjekkiet. Illustration fra Beranová & Lutovský 2009 5. Klippehøj, Olsker BMR1405. Dyrkningstruet. Undersøgelse betalt af Kulturarvsstyrelsen. Undersøgelserne ved Klippehøj af det store gravfelt fra de første århundreder efter Kr.f. fortsattes i 2012 hvor den sydlige og midterste del af gravfeltet undersøgtes. I alt udgravedes 138 brandgrave og 2 jordfæstegrave. Selvom de fleste grave var svært pløjeskadede fandtes der 3 jernsværd og én spydspids samt keramik i en tredjedel af gravene. Gravene var bedst bevaret nærmest Blåholtvej hvor flere grave fandtes med bevaret dæksten. Undersøgelsen af tagdryp og cisternen til et velbevarede 1100-tals langhus afsluttedes, men vægstolper og de fleste tagbærende stolper er endnu ikke udgravede, ligeledes mangler det meste af stenalderbebyggelsen at blive afsluttet. Undersøgelserne gennemførtes i samarbejde med Universiteterne i Warszawa, Gdansk og København. Efter en pause i 2013 forventes undersøgelserne afsluttet i 2014. Gravpladsen er så omfattende at den må repræsentere min. 2-3 gårde - disse er endnu ikke blevet lokaliserede. 6. Østerlars VarmeVærk BMR 3715. Bygherrebetalt undersøgelse. I forbindelse med opførelsen af fjernvarmeværket fandtes gruber og resterne af et langhus fra yngre bronzealder (1100-500 fvt.). 7. Ndr. Brændesgård, Ibsker BMR 1653 Forskningsgravning. Dyrkningstruet. I forbindelse med jerneksperten Olfert Voss udforskningen af de ældste jernudvindingsovne på Bornholm gennemførte Tatiana Smekalova, Moesgård Museum og Bruce Bevon, Virginia en geomagnetisk opmåling af et 1 ha stort område. I samarbejde med museet udgravedes to ovne. Den største var blevet genbrugt som nedgravning til en tagbærende stolpe, i den mindste fandtes bunden af slaggeblokken og dele af ovnkappen. Det besluttedes derfor at hjemtage det hele dog i to stykker. I begge ovne fandtes en art lufthuller som endnu ikke helt kan forklares. Jernovnene ligger på et værkstedsområde i den nordvestlige udkant af Sorte Muld-komplekset, på stedet er der også påvist spor efter bronzestøbning og muligvis glasproduktion. Produktionen tyder på at der i området må findes myremalm. Der foreligger endnu ikke nogle C-14 dateringer, men ovnene ligner dem fra Maglegård i Østermarie og noget kunne tyde på at der er tale om polsk teknologi overførsel i tiden omkring Kr.f. Jernudvindingen på Bornholm er dermed 150-200 hundrede år ældre end den tidligste jernproduktionen i Jylland. Museet håber i de kommende år at få et overblik over omfanget af jernproduktionen på Bornholm. Undersøgelserne er blevet støttet at Brdr. Larsens Legatfond. 16
Jernudvindingsovn fra Ndr. Brændesgård i Ibsker med en massiv bundslagge og et øvre luftigt-slaggelag omkring et muligt blæsehul. I billedet Michael Thorsen. 8. Skovsholm, Ibsker BMR 3709. Skattefund. Dyrkningstruet. Undersøgelse betalt af Kulturarvsstyrelsen 1.sept. fandt Klaus Thorsen de første mønter på et sortmulds/-bopladsområde tæt SV for Skovsholm i Ibsker. I løbet af et par uger kom det samlede antal mønter op på 149 arabiske og 2 persiske slået mellem 600 og 861 evt. Mønterne kommer fra et vidtstrakt område fra Orienten til Nordafrika, men blev antagelig nedlagt engang i 900-tallet dvs. i vikingetiden. Nedgravet ved en gård der har været placeret tæt ved den nuværende Skovsholmsgård. En efterundersøgelse viste at alle mønter lå spredt i pløjelaget, men med en koncentration ved en mindre bygning med 2x2 sæt tagbærende stolper og en anslået længde og bredde på 9x5 m. På stedet fandtes et hjørne af en regulær brandtomt som kan være hovedhuset som skattens ejere har beboet. Det håber vi vil kunne afklares i maj-juni 2013 hvor brandtomten vil blive forsøgt afdækket i sin helhed i samarbejde med arkæologer og studerende fra Århus Universitet, Moesgård. Skatten var blevet deponeret kun få meter fra et kildevæld som indtil for kun en halv snes år siden endnu forsynede Skovsholm med vand. Kildevældet har også tidligere tiltrukket bebyggelse bl.a. i sen tragtbægerkultur. Skovsholmskatten betegnes af Nationalmuseets mønteksperter som et af de mest betydningsfulde skattefund fra vikingetidens Bornholm og den største i Danmark med denne møntsammensætning. Skovsholm ligger kun 800 m fra en god landingsplads ved Thygehavn og har som det viser sig, ligget udsat. På Bornholm kendes nu over 100 skattefund fra vikingetid-tidlig middelalder i tidsrummet 900-1200. Langt de fleste skatte kan dateres til 1000-tallet som må have været en særlig urolig tid. Skatte før år 1000 er endnu forholdsvis sjældne og netop i Sorte Muld området som Skovsholm kan knyttes til, er en skat fra denne tid særlig interessant. Skovsholm kan være en udflyttergård fra det gamle center hvor øens konge residerede. Vi ved at Sorte Muld bliver ødelagt, men ikke præcist hvornår det ophører som residen Etablering af en gård ved Skovsholm ville sandsynligvis kunne give en datering af 17
denne begivenhed. Under alle omstændigheder håber vi i de kommende år at kunne få afklaret omfang og datering på bebyggelsen ved Skovsholm. 9. Lauegård, Bodilsker BMR. Forskningsgravning. Dyrkningstruet I samarbejde med fritidsarkæologer undersøgtes to brandgrave fra romersk jernalder o. 200 evt. I de seneste år er der i forbindelse med pløjning blevet påvist et større gravfelt med brandgrave tæt øst og nordøst for Lauegård. Gravfeltet er kun ét ud af en hel række dyrkningstruede bornholmske jernaldergravpladser som museet i disse år holder meget nøje under opsyn. Ødelæggelserne er omfattende, men det er naturligvis en umulighed at undersøge alle pladser. Der skal findes særlige fund førend en plads indstilles til undersøgelse, på Lauegård er de nu fundet i form af nogle usædvanlige lerkar dekoreret med stjerner og hagekors. Lauegård, Bodilsker. Stjerne og hagekors fra lerkar fra romersk jernalder o. 200 evt. Foto: Kim Lund-Hansen 10. Bøgeholmen, Vallensgårds Mose, Åker BMR 3706. Forskningsgravning. I samarbejde med fritidsarkæologer undersøgtes et 10 kvadratmeter stort felt omkring en rodvælter, hvori der var fundet bopladsmateriale fra den mellemste del af bondestenalderen o.2800 fvt. Pladsen ligger på en lille ø, på under en halv ha, i den vestlige del af Ekkodalen. Blandt fundene, der omfatter ¾ kg brændte ben, næsten 2,5 kg flint og knap 2 kg keramik, indgår 3 såkaldte grubekeramiske pilespidser og flere meget fint dekorerede /ornamenterede bægre og lerskiver, helt mage til fund fra de store stenalderpladser ved Vasagård og på Rispebjerg. Bøgeholmen er med stor sandsynlighed identisk med den Store Egholm. Bornholms Museums første leder, skolelærer J..A,Jørgensen indfører dele af et fint ornamenteret bæger som fundet i en rodvælter i 1898. Allerede i en Sognebeskrivelse fra 1879 havde Jørgensen bemærket at der ved plantningen af træer ofte fandtes flint på stedet. Der er tale om en usædvanlig plads som i de kommende år vil blive nærmere undersøgt. 11. Vasagård Øst, Åker BMR 816. Dyrkningstruet. Undersøgelse betalt af Kulturarvsstyrelsen Nord for Vasagårdsvejen, øst for Vasagård og Læsåen, ligger der en bakkeø helt omgivet af vådmark. Vi har mange år vidst at der var tale om en ganske særlig plads pga fundene af mange brændte flintesten og redskaber, økser og mejsler. Pladsen undersøgtes første gang i 1988 og igen i 1993 af Nationalmuseet. Ved udgravningerne fandtes foruden en dobbelt række af systemgrave, et såkaldt Sarup-anlæg, fra tiden o.3.500 fvt., også 4 palisader og 4 cirkulære stolpebyggede anlæg som de kendes fra Rispebjerg, fra tiden o.2.800 fvt. I 1993 havde vi imidlertid ikke set de cirkulære anlæg på Vasagård, de blev først erkendt i 2001. De cirkulære anlæg var registrerede, men ikke udgravede. For nærmere at datere og om muligt bestemme deres funktion blev samarbejdet med Nationalmuseet genoptaget i 18
Grubekeramiske pilespidser fundet på Bøgeholmen, den længste måler 5,5 cm. Foto: Bornholms Museum 2012. Samtidig skulle undersøgelsen give en generel vurdering af pladsens bevaringsforhold siden 1993. Der blev anlagt tre udgravningsfelter på hver ca 300 kvadratmeter. I det vestligste fandtes udover de 4 kendte stolpekredse yderligere 1½. Fem af anlæggene der måler mellem 5,2 og 6,5 m i diameter blev udgravede. De fleste stolpekredse har 8 stolper, men på Vasagård findes også to stolpekredse med henholdsvis 9 og 6 stolper. Undersøgelserne viste at der fandtes både deponeringer ved stolperne og i stolpe hullerne efter at stolperne var blevet trukket op. Det er almindeligt kendt at der i bondestenalderen ofres/nedlægges flintredskaber når der nybygges, hvorimod det er udsædvanligt at finde deponeringer fra bygningernes ophør. Det er dog kendt fra Rispebjerg og ved Vasagård viste det sig meget klart i det ene af anlæggene, hvor der i de 4 af de i alt 8 stolper fandtes efterdeponeringer. Problemet er naturligvis at forklare hvad dette betyder, er der tale om kultiske bygninger? For arkæologerne er løsningen altid at grave nogle flere af denne type anlæg, foreløbig er de endnu kun påvist på Bornholm, men findes i meget stort antal på de Britiske Øer. I de midterste Vasagård Øst. Det største af de cirkulære anlæg udgraves sept. 2012. udgravningsfelt påvistes Foto: Michael Thorsen. også halvdelen af et 19
cirkulært anlæg, men generelt var der ikke så mange stenalderanlæg bevaret på den højeste del af bakkedraget, undersøgelserne viste med al tydelighed at pløjningen gradvist ødelægger. I 2013 fortsættes samarbejdet med Nationalmuseet, men denne gang fokuseres på området vest for Vasagård, hvor der også er påvist en dobbelt række af systemgrave og adskillige palisader. Det store spørgsmål er om der er tale om kun ét eller to selvstændige anlæg. Hvis der kun er tale om ét Sarup-anlæg, er det placeret på en meget usædvanlig måde. Det er indtil nu det eneste sikkert påviste Sarup-anlæg på Bornholm, det østligste af denne type anlæg i Sydskandinavien. De yngre palisadeværk udgør måske også kun ét anlæg, undersøgelser i de kommende år vil give os større viden. Vasagård Øst, den geomagnetiske kortlægning fra 2011 med udgravningsfelterne fra 2012 indtegnede. Grafik: Michael Thorsen. 20