Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Afbrænding til pleje af tørgræsland med gravhøje som forsøgsobjekter. Støtte af Aage V. Jensens Naturfond. Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS, og lektor Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet. Februar 215 Figur 1. Ildens passage under medvindsafbrænding i marts 212. Kun ringe røgudvikling, da vegetationen er tør. Ilden løber med ca. 3 cm per minut. Højen er brændt af i løbet af 1 minutter, da ilden løber begge veje rundt og springer op over toppen. Foreløbig konklusion efter tre års afbrænding af gravhøje sammenlignet med slåning 212-214 Nærværende rapport beskriver effekten på overdrevs vegetationen in casu vegetation på gravhøje - af pleje med medvindsafbrænding forår hhv. slåning med fjernelse af materialet sensommer. Eksperimentet er foretaget med artsrige gravhøje i Frederikssund og Roskilde kommuner som forsøgsobjekter. Analyse er udført på en stribe udvalgte plantearter, som er karakteristiske for østdanske gravhøje. Blandt de udvalgte plantearter forekom 12 arter (fokusarter) ved begge pleje behandlinger. Analysen er udført i et basisår før pleje blev iværksat (211) og i tre år med årlig pleje (212 14). Planterarternes respons på behandlingerne blev evalueret ved optælling af skud (rameter) i faste prøvefelter. En evt. positiv reaktion på forvaltningen med medvindsafbrænding forventes at give sig tilkende Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 1 af 41

på flere måder: Type 1. Ved øget etablering af nye planter, dvs. først effekt på antallet af vegetative skud, dvs. planter/skud som helhed. Type 2. Øget blomstring hos etablerede planter. Type 3. En kombination af de to. Der blev derfor skelnet mellem antal skud som helhed (vegetative + generative skud) henholdsvis generative (blomstrende) skud. Da der ikke i alle tilfælde er tale om separate skud, omtaler vi dem også som rameter. I alt 11 af de 12 fokusarter udviste i løbet af de tre år en stor positiv respons som helhed eller som generativ (G) på afbrænding. Slåning havde tilsvarende en positiv effekt, men kun på 5 af de 12 arter. Negativ reaktion på plejen sås kun ved slåning. Ved slåning gik alm. gyldenris og stor knopurt tilbage både som helhed og som G, og krat-faldbælg gik tilbage som helhed. Lav skorzoner viste ingen respons på nogen af behandlingerne i den korte forsøgsperiode, hverken som helhed eller som G. De overordnede tendensen i resultaterne har været tydelige gennem hele forsøgsperioden. Resultaterne viste generelt type 1 respons, idet der var større respons hos arten som helhed end hos arten som generativ. De generative skud udviser også positiv respons på afbrænding, men noget mindre end for skud som helhed i de første år. I 214 var planterne næsten kommet med generativt. Temperaturmålingerne viste, at jordtemperaturen ikke er påvirket af den hurtige medvindsafbrænding, at temperaturen på overfladen højst blev 75 o C og det kun meget kortvarigt, da ilden brænder med en hastighed på ca. 3 cm per minut. Udlagte sten, der skulle illudere randsten, blev under ildens passage opvarmet kortvarigt. De kunne berøres med en hånd straks efter. Maksimum gennemsnitstemperatur lå på ca. 26 o C. Heller ikke sten udlagt løst på jordoverfladen blev opvarmet mere end hvad der kan forventes på en solbeskinnet dag ved medvindsafbrændingen. I forsøget blev arbejdet udført af HedeDanmark, der med to mand brændte de fire høje inkl. fjernelse af noget vedplanteopvækst på i alt 4 timer. Vi vurderer, at 2 mand kan pleje 8-1 gravhøje på en dag, alt afhængigt af hvor tørre de er og hvor langt der er mellem højene. Det er hurtigere end pleje med slåning og sammenrivning af det afslåede, en metode, der så har mindre natureffekt. Med baggrund i kulturhistorien, de gode effekter på gravhøjenes vegetation og ingen påvirkning af kulturlagene foreslår vi en forenkling og mindre restriktiv behandling i Kulturstyrelsen ved ansøgninger om pleje med afbrænding. Den opsummerende dataanalyse er baseret på visuel aflæsning af figurer og på gennemsnit, dvs. den er ikke foretaget på felt- og artsniveau og inkluderer derfor ikke statistik og evt. vekselvirkninger mellem art og plejemetode. Den endelige analyse fra projektet vil blive gennemført på feltniveau per art af Hans Henrik Bruun (HHB) og en speciale studerende. Det er dog vores bedste overbevisning ud fra gennemgang af resultaterne, at den statistiske analyse ikke vil ændre på den her beskrevne hovedtendens. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 2 af 41

Indholdsfortegnelse Baggrund..3 Overordnede forsøgsbetingelser....5 Detaljeret metodebeskrivelse...6 Gravhøjenes vegetation ved start 8 Ændringer i fokusarternes forekomst fra 211 til 214...1 Resultater vedrørende temperaturmålinger i jordbunden og på sten..24 Anbefaling for pleje af gravhøje.33 Lovhjemmel og anbefaling vedr. lettere sagsbehandling 34 Anerkendelse..34 Bilag 1. Fokus arter. Optællingsmetode 35 Bilag 2. Undervisning af Skov- og Landskabsingeniører om afbrænding som metode i pleje af natur 38 Bilag 3. Litteratur samlet under projektforløb..39 Baggrund Den lysåbne natur i agerlandet er i dag ved at kvæles af biomasse fra få, hurtigt voksende og næringskrævende arter. Det betyder lokal og regional uddøen af en lang række arter, især planter og insekter. På den danske rødliste fremstår tørgræsland (overdrev) som den vigtigste habitat for truede arter af karplanter og flere insektgrupper, og den næst vigtigste efter naturskov. Samtidig er græsland (overdrev) den 3-beskyttede naturtype der har det mindste samlede danske areal. Og langt den største del af dette areal ligger i tæt naboskab med dyrket jord, hvorfor påvirkning af plantenæringsstoffer er vanskeligt at undgå. Græsning og høslet, som tidligere har holdt vegetationen lav og lysåben, er fraværende på de allerfleste områder. Derfor bliver den lysåbne natur mere forarmet og kedelig. Der er behov for flerstrengede forvaltningsredskaber. Her kunne hurtig forårsafbrænding være et instrument med mange fordele. Imidlertid mangler der dokumentation af natureffekten af denne billige forvaltningsmetode på græsland. Mange arealet med græsland plejes ikke i dag, da de er for små til afgræsning og for dyre at forvalte med slåning. I mange egne af Sjælland og Fyn er gravhøje sammen med kystskrænter - de sidste refugier for græslandsvegetationen. For gravhøje med græslands vegetation er der ud over at de er meget små - det særlige forhold at de ikke må afgræsses af hensyn til kulturarven. Hvor kommunerne i dag forvalter gravhøje, sker det med en bekostelig metode, nemlig slåning med le eller buskrydder og sammenrivning af biomasse til bortfjernelse eller afbrænding på et naboareal. Derfor er det kun få af de mange gravhøje der forvaltes. Slåningen foretages per tradition sensommer/efterår, hvor færdsel på marker i agerlandet ikke er til gene. Afbrænding er en hurtig og billig metode, som forventes at give gode naturmæssige resultater for tør græsland. Afbrænding benyttes i dag til forvaltning af hede, hvorfra der foreligger en grundig dokumentation og erfaring. Naturmæssige effekter af afbrænding af tør græsland i tempereret klima er derimod udokumenteret. Nærværende projekt har til formål at bidrage til dokumentation af botaniske effekter af en forvaltning af tør græsland med afbrænding. Forvaltningen med afbrænding vil foregå som en hurtig afbrænding i foråret, inden naturen er vågnet. Projektet anvender overdrevsvegetation på gravhøje som forsøgsobjekt. Projektbeskrivelse med udvidet baggrund kan ses på www.natlan.dk. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 3 af 41

Fig. 2. Mange tidligere artsrige gravhøje har i løbet af de seneste årtier fået en artsfattig og kedelig natur. Om kort tid er de sidste individer af karakteristiske arter forsvundet hvis der ikke plejes. Foto: Tør græsland på Jernhatten, Djursland. Forårsafbrænding gennem godt 5 år har sikret en blomstrende gravhøj. Her med knoldet mjødurt. Foto: Gravhøjen Maglehøj, Hornsherred. Fig. 3. Gravhøj der plejes med sen høslæt er overvokset med græs (draphavre) og rummer stort set ikke længere de karakteristiske plantearter. Foto: Sommer 26 Gravhøj, der er nyplejet med buskrydder, har en del overflade, der er fysisk beskadiget, hvilket giver arter som gold hejre gode spiringsbetingelser. Foto: august 26 Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 4 af 41

Forvaltning med afbrænding af tørgræsland på gravhøj 4. juni 17. juni 1. juli 19. september Fig. 4. Gravhøjen Maglehøj på forskellige tidspunkter i 25 og 26 efter forudgående hurtig afbrænding hvert forår i ca. 5 år. Overordnede forsøgsbetingelser Oprindelig var der udvalgt otte lokaliteter, fordelt med fire i hver af de to kommuner, Roskilde og Frederikssund, fire til afbrænding forår og fire til slåning efterår, dvs. normal praksis. Men en enkelt høj måtte udgå i 212, da ejeren i sidste øjeblik sprang fra den indgåede aftale. Højen skulle have været afbrændt. Der indgår derfor i alt syv lokaliteter i projektet. Lokaliteterne tvillingehøjene ved Tågerup, Grydehøj, Bregnebjerg-højene og Bavnen ved Dalby plejes med slåning om efteråret. Slåningen foregår med buskrydder og materialet rives af, men lægges ofte i bunker ved højenes fod. Denne behandling er udført af de respektive kommuner. Lokaliteterne Spraglehøj, tvillingehøjene ved Magleholmgård og den ene af tvillingehøjene ved Ladagermose plejes med medvindsafbrænding forår. Denne behandling er i projektet udført af HedeDanmark. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 5 af 41

Undersøgelsen startede med udlægning af permanente felter (efter at vi måtte opgive en høj til afbrænding var der 15 felter til afbrænding og 21 til slåning), og en basisanalyse juni 211. Herefter blev de fire lokaliteter slået efterår 211 og de øvrige tre lokaliteter plejet med medvindsafbrænding foråret 212 (den 14. marts 212), foråret 213 (den 4. april 213) og i foråret 214 (den 13. marts 214). Til de botaniske analyser blev der udvalgt 12 fokusarter (tabel 1). I basisanalysen midt juni 211 blev de 12 fokusarter, der forekom på høje i begge forsøgsbehandlinger, analyseret. For hver art blev antal planter/skud /rameter) optalt i de permanente felter. Vi bruger disse betegnelse lidt i flæng, da vi ikke altid kan vide, om der er tale om genetisk adskilte individer (planter) eller skud af samme genetiske oprindelse (rameter). Optællingen inkluderede også antal generative skud/planter/rameter. Dertil blev generative skud/rameter af de særligt næringsbegunstigede arter vild kørvel, agertidsel og gederams i felterne optalt. Af øvrige arter under opsyn var tormentil, der forekom i begge behandlinger, samt (enghavre) og blåtop, der kun forekom på høje til afbrænding. Ligeledes stivhåret kalkkarse og håret viol, der kun forekom på gravhøje udvalgt til slåning. Detaljeret metodebeskrivelse Valg af gravhøje fordelt på behandlinger og fokusarter Højene blev valgt blandt de høje i de daværende Frederiksborg og Roskilde amt, HHB havde gennemgået botanisk i forbindelse med projekt Folk og Flora. HHB s datamaterialer blev gennemgået med henblik på at finde alle de høje, der husede en eller flere af 21 karakteristiske arter fra østdanske gravhøje og hvis vækstform var af en sådan karakter, at det var muligt at tælle skud rimeligt sikkert og at skelne mellem generative og vegetative skud. Ved udvælgelsen af høje var det et krav, at de fire lokaliteter, ABH havde fået udpeget af amterne som artsrige og som Kulturstyrelsen havde givet principaftale til kunne afbrændes, indgik. Derfor skulle der blandt de mulige høje findes høje, der matchede disse 4 lokaliteters vegetation bedst muligt. Ud fra første sortering med i alt 22 høje blev 4 høje valgt til slåning ud fra bedste fokusart match. Efter første gennemgang af data havde vi 25 potentielle fokusarter. I begyndelsen af juni 211 blev de udvalgte høje gennemgået i felten for forekomst af disse. De arter, der ikke kunne blive repræsenteret rimeligt eller som kun fandtes ved den ene behandling udgik. Herefter var antallet af fokusarter 12 arter. En art, due-skabiosa måtte udgå, da den ene af højene med denne art udgik i 212. I ugen før Sankt Hans 211 blev der udlagt permanente analysefelter i forbindelse med optælling som basisanalyse. Antal felter per høj er vist i Tabel 2. Alle forekomster af de 12 fokusarter blev registreret i alle felter. To potentielle fokus-arter, stivhåret kalkkarse og håret viol, forekom i nogle af felterne til slåning og de blev derfor også moniteret. Ud over de 12 fokusarter samt 2 særlige fokusarter kun ved slåning, blev tormentil, blåtop, enghavre og en gruppe næringsbegunstiget arter, vild kørvel, ager-tidsel og gederams, også inddraget. Blåtop forekom kun på én høj (plejet med afbrænding). Blåtop bekæmpes på hederne med modvindsafbrænding, fordi denne art forekommer dominerende og fortrænger hedens øvrige planteater. På Sjælland er blåtop en sjældenhed. Vi var derfor interesseret i, om blåtop ville lide skade med medvindsafbrænding. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 6 af 41

De permanente felter med forekomst af fokusarter blev udlagt vinkelret på højens hældning og målte karakteristisk 1 m x 1m. For at få tilstrækkelig med skud af fokusarter eller for at få en god afgrænsning af populationen i feltet målte nogle få felter 2 m x 1 m. Endelig målte enkelte felter 2m x 2m. Alle fokusarter i feltet blev registreret. Særlige krav til de konkrete høje til pleje med afbrænding (dispensation fra Museumsloven) Kulturstyrelsen anser afbrænding som et indgreb, der kræver dispensation fra Museumsloven. Principgodkendelsen inkl. krav om måling af jordtemperatur, som vi havde fået før detalje planlægning af forsøget, krævede en konkret dispensation for de involverede gravhøje. Denne konkrete dispensation viste sig at være ikke helt let at få. Først havde Kulturstyrelsen bekymring vedrørende forhøjet temperatur i jorden og dermed påvirkning af evt. urnegrave. Dernæst viste det sig, at den ene af højene havde nogle randsten, der var delvist synlige. Vi endte dog op med en aftale med Kulturstyrelsen. Vi skulle måle temperaturen i jorden, rive det visne græs væk fra synlige dele af randstenene i en afstand af 1 m inden afbrænding. Vi tog i 213 og 214 initiativ til at måle temperatur med temperaturfølsomt kamera på udlagte sten under ildens passage. Målinger på arterne De valgte fokusarter har alle en naturkvalitetsscore på 5 og derover, tabel 1. Tabel 1. De 12 fokusarter, der blev analyseret 211-214. I tabellen er tillige anført fokusarternes score på DMU s naturkvalitetsscore på en skala fra -1 til 7. Dertil kommer analyse af blomstrende skud af vild kørvel, skud af agertidsel og gederams samt stivhåret kalkkarse og håret viol. Desuden blev areal omfang for tormentil opmålt, blåtop talt og tilstedeværelsen af enghavre noteret. Fokus art DMU naturkvalitetsscore smalbl. høgeurt 6 tjærenellike 4 liden klokke 5 skov-kløver 5 hunde-viol 6 alm. knopurt 5 alm. gyldenris 5 krat-fladbælg 6 stor knopurt 5 knoldet mjødurt 6 lav skorzoner 5 vår-star 7 Arterne blev alle fire forsøgsår analyseret i uge 15 (midt juni) i permanente felter på højene og optalt som vegetative henholdsvis generative skud. Specifikke forhold vedr. optælling er vist per art i bilag 1, herunder om der er talt rosetter eller andet. Desuden blev det vurderet i hvor høj grad arten forekom i grupper (betragtet som et genetisk individ) eller spredte (betragtet som forskellige genetiske individer). Disse grupperinger af data i felten har primært været en støtte ved analyserne i efterfølgende år. Ved den efterfølgende dataanalyse af effekt af plejemetode er der opdelt på planter/skud i alt og generative planter/skud. Nærværende analyse vedrører ikke grupperinger. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 7 af 41

Afbrændingen blev gennemført af HedeDanmark, Tåstrup, alle årene. Under selve afbrændingen blev der målt temperatur på jordoverfladen, samt i 1 og 15 cm dybde i 212. I 213 og 214 blev temperaturen målt på sten placeret ved foden af Spraglehøj ved termofotografering under ildens passage. Målingerne blev i 212 foretaget med trådløse sensorer i jorden af Webstech. I 213 og 214 blev termograferingen udført af Delta-Prosal ApS. Gravhøjenes vegetation ved start I forbindelse med udlægning af felter i 211 blev tilstedeværende plantearter i felterne noteret for hver felt. Herudfra er der beregnet en gennemsnitlig naturkvalitetsscore for hver lokalitet, tabel 2. Til sammenligning har DMU for i alt 411 kalkoverdrev (Naturtype 621) fundet en gennemsnitlig score på 2,95. Kun tre høje opnår ud fra felterne en score på eller over landsgennemsnit. I 1997 blev der gennemført en vegetationsanalyse af en del gravhøje rundt om Roskilde Fjord. Score på daværende tidspunkt for de 7 lokaliteter, der er inddraget i nærværende analyse, beregnes i et efterfølgende specialeprojekt. I juli 211 blev de dominerende arter noteret på højene. Højene blev opdelt i fem eksponeringer (N, Ø, S, V og top). De noterede dominerende arter fremgår af tabel 3. Som det ses af tabel 3 scorer de dominerende arter lavt på naturkvalitetsscore listen. Nogle er uønskede arter (score -1 ). Kun blodrød storkenæb har en høj score. Med hensyn til dominerende arter, er der forskel mellem højene og aspekter, figur 5 og figur 6. De to Bregnebjerg høje scorer højest point, figur 5. De to høje er bl.a. domineret af blodrød storkenæb og slåen. Lavest scorer Magleholm sydhøj. Denne høj er domineret af stor nælde og draphavre. Mht. aspekt, har nordsiden generelt den højeste naturkvalitetsscore for de dominerende arter, mens vestsiden generelt er den dårligste, figur 6. Men i øvrigt er der stor variation. Tabel 2. Gennemsnitlig score på DMU naturkvalitetsskalane for de i felterne noterede arter ved projekt start 211. Grøn farve indikerer lokalitet med slåning. Orange farve indikerer lokalitet med afbrænding. Tre lokaliteter har dobbelthøje (Tågerup, Bregnebjerg og Magleholm). Grydehøj Bregnebjerg Tågerup Spraglehøj Magleholm Ladager Bavnen Score gns. 2,73 2,95 2,26 2,91 3,11 2,77 3,8 Antal felter 4 7 5 5 5 4 5 Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 8 af 41

DMU Naturkvalitetsscore Tabel 3. Arter, der blev registreret som dominerende på mindst en eksponering (N, Ø, S, V og top) på mindst en af højene og dertil hørende DMU naturkvalitetsscore for arten ved forekomst på overdrev. Art DMU score Art DMU score brombær feber nellikerod 2 bølget bunke 3 stor nælde -1 draphavre -1 sølv-potentil 3 gederams -1 hunde-rose 3 alm. gyldenris 4 rynket rose -1 gold hejre -1 knold rottehale 4 hindbær -1 rødknæ 2 alm. hundegræs 1 slangehoved 3 alm. hvene 3 slåen 3 hyld 1 gul snerre 4 kløvplade 1 blodrød storkenæb 6 korbær 3 rød svingel 4 alm. kvik -1 alm. syre 3 vild kørvel -1 alm. torskemund 2 mirabel 3 2,5 2 Gns. score for dom. arter på højene 1,5 1,5 -,5-1 -1,5 Figur 5. Gennemsnitlig naturkvalitetsscore for dominerende arter (1-5 arter) på højene - hvoraf tre er dobbelthøje - ved projektstart sommeren 211. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 9 af 41

Naturkvalitetsscor DMU naturkvalitetsscore dom. arter. Afh af højenes eksponering,9,8,7,6,5,4,3,2,1 N Ø S V top Eksponeringt Figur 6. Gennemsnitlig naturkvalitetsscore for højenes dominerende arter afh. af eksponering (nord-, øst-, syd- og vestside samt på toppen) for de 8 lokaliteter ved projektstart sommeren 211. Ændringer i fokusarternes forekomst fra 211 til 214 Ved dataanalysen nedenfor er fokusarterne opdelt i tre grupper: 1) Arter hvor antal planter/skud øgedes, 2) var uændrede 3) reduceredes i antal af planter/skud. Opdelingen er foretaget for planter/skud som helhed og for generative planter/skud. Tallene for de enkelte arter fremgår af tabeller, mens figurerne viser arterne samlet. Uændret skal forstås, som forskelle, der kan skyldes usikkerheder i optælling, dvs. procentvis små ændringer. Helhedsvurderingen er foretaget ud fra kurverne i figur 7. Resultater analyseret som antal fokusarter i alt 12 fælles fokusarter i begge behandlinger. I alt 8 fokusarter reagerede positivt som helhed på afbrænding mod 4 arter ved slåning, figur 4 øverst. Ingen af arterne reagerede negativt på afbrænding mod 2 arter ved slåning. Når det gælder fokusarter, der reagerede positivt som generativ plante, var der flest ved afbrænding (figur 4 nederst). Responsen på afbrænding var således bedre hos arterne som helhed end som generative. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 1 af 41

Antal fokusarter Antal fokusarter 8 Ændring i enheder i alt (planter, skud) 211 til 214. 12 fælles arter 6 4 2 flere uændret færre brændt slæt Ændring G enheder (planter, skud) 211 til 214. 12 fælles arter 8 6 4 2 flere uændret færre brændt slæt Figur 4. Antal fokusarter med ændringer i enheder fra 211 til 214 blandt de 12 arter, der forekommer i begge behandlinger. Ændring mod flere, færre eller uændret antal planter/skud i alt (vegetative plus generative) eller som generative planter/skud efter pleje med medvindsafbrænding eller slåning tre år. Smalbl. høgeurt er kun talt generativt og vårstar er kun talt vegetativt. Resultater analyseret som ændringer i forekomst af planter/skud i alt per art 211 til 214 Som det ses af tabel 4, tabel 5 samt figur 5 er der alt i alt sket en større fremgang i plante/skudantal ved afbrænding end ved slåning. Det gælder både arterne som helhed og arterne som generative. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 11 af 41

Tabel 4. Reaktionskategorier for planter/skud som helhed (vegetative + generative) efter tre år med forvaltning med afbrænding og slåning. Første række er antal fokusarter i grupperne, jf. figur 3. Tabellen indeholder ændring fra 211 til 214 i det samlede optalte antal planter/skud per fokusart fælles for de to behandlinger. Smalbladet høgeurt er kun optalt som generativ. Brændt antal Slået antal felter flere uændret færre felter flere uændret færre Antal arter i alt 8 3 4 5 2 smalbl. høgeurt 6 2 tjærenellike 7 92 9 218 liden klokke 6 715 5 446 skov-kløver 4 538 3 42 hunde-viol 4 69 1-4 alm. knopurt 1 7 3 59 alm. gyldenris 11 97 5-45 krat-fladbælg 4 375 1-9 stor knopurt 2 1 5-18 knoldet mjødurt 8 18 9 57 lav skorzoner 2-6 1 1 vårstar 1 173 1 74 Tabel 5. Reaktionskategorier for planter/skud som generative efter tre år med forvaltning med afbrænding og slåning. Første række er antal fokusarter i grupperne. Tabellen indeholder ændring fra 211 til 214 i det samlede optalte antal planter/skud per fokusart fælles for de to behandlinger. Vårstar er kun optalt som vegetativ. Brændt antal Slået antal felter flere uændret færre felter flere uændret færre Antal G arter 6 5 2 8 1 smalbl. høgeurt 6 28 2 8 tjærenellike 7 216 9-7 liden klokke 6 64 3 319 skov-kløver 4 17 3 32 hunde-viol 4 3 1 alm. knopurt 1 66 3 6 alm. gyldenris 11 29 5-16 krat-fladbælg 4 192 1 stor knopurt 2 1 5-22 knoldet mjødurt 8 57 9 37 lav skorzoner 2-2 1-8 vårstar 1. 1. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 12 af 41

Antal G planter/skud Antal planter/skud 3 25 Ændring i enheder i alt (planter, skud) 211 til 214. 12 fælles arter. Sum. 2 15 1 5-5 flere uændret færre brændt slæt Ændring G enheder (planter, skud) 211 til 214. 12 fælles arter. Sum 14 12 1 8 6 4 2-2 flere uændret færre brændt slæt Figur 5. Antal planter/skud i alt for alle arter i de pågældende reaktionskategorier. Ændring fra 211 til 214 mod flere, færre eller uændret antal planter/skud i alt (vegetative plus generative) (øverste figur) eller som generative planter (nederste figur) efter pleje med medvindsafbrænding eller slåning tre år. Resultater analyseret som planter/skud per art og felt, summeret over felterne Også når data analyseres på ændring i antal enheder per felt for hver art er effekt af afbrænding tydelig for både skud som helhed og for generative skud, tabel 6 (artsdata) og figur 6a tv (sum over arter). Tilsvarende viser tabel 7 og figur 6a (th) for G enheder. Figur 6b viser resultatet summeret over art*felt gennemsnit for de to behandlinger. Figur 7 viser for hver enkelt ar udgangspunktet og udviklingen over årene. Resultater fra figurerne er summeret i tabel 8. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 13 af 41

Antal planter/skud Antal planter/skud Antal planter/skud Antal G planter/skud Ændring enheder i alt (planter, skud) 211 til 214. Sum af felt gns. for 12 fælles arter. 7 5 3 1-1 flere uændret færre 25 2 15 1 Ændring G enheder (planter, skud) 211 til 214. Sum af felt gns. for 12 fælles arter. 5-5 flere uændret færre brændt slæt brændt slæt Figur 6a. Antal planter/skud som sum af gennemsnit for felt for arterne i de pågældende reaktionskategorier. Ændring fra 211 til 214 mod flere, færre eller uændret antal planter/skud i alt (vegetative plus generative) (venstre figur) eller som generative planter (højre figur) efter pleje med medvindsafbrænding eller slåning i tre år. 8 Ændring enheder i alt(planter, skud) 211 til 214. Gns. af artsgns. per felt 3 Ændring G enheder (planter, skud) 211 til 214. Gns. af artsgns. per felt 6 4 2-2 flere uændret færre 2 1-1 flere uændret færre brændt slæt brændt slæt Figur 6b. Antal planter/skud som gennemsnit af gennemsnit for felt for arterne i de pågældende reaktionskategorier. Ændring fra 211 til 214 mod flere, færre eller uændret antal planter/skud i alt (vegetative plus generative) (venstre figur) eller som generative planter (højre figur) efter pleje med medvindsafbrænding eller slåning tre år. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 14 af 41

Tabel 6. Reaktionskategorier per felt for planter/skud som helhed (vegetative + generative). Første række er antal fokus arter i den pågældende kategori. Anden og tredje søjle viser antal felter hvori de respektive arter er set i 211 og/eller i 214 i de respektive behandlinger. Tabellen indeholder ændring fra 211 til 214 i det samlede optalte planter/skud for fokusarterne per felt per art. Smalbladet høgeurt er kun optalt generativ. Alle planter Brændt antal Slået antal Brændt Slået felter felter flere uændret færre flere uændret færre Antal arter 8 3 4 5 2 smalbl. høgeurt 6 2.. tjærenellike 7 9 129 24 liden klokke 6 5 72 56 skov-kløver 4 3 135 14 hunde-viol 4 1 17-4 alm. knopurt 1 3 35 12 alm. gyldenris 11 5 9-9 krat-fladbælg 4 1* 94-9 stor knopurt 2 5 5-4 knoldet mjødurt 8 9 2 6 lav skorzoner 2 1-3 1 vårstar 1 1 173 74 *) herudover et felt til observation af indvandring. Ingen indvandret planter blev noteret. Tabel 7. Reaktionskategorier per felt for planter/skud som generative. Første række er antal fokus arter i den pågældende kategori. Anden og tredje søjle viser antal felter hvori de respektive arter er set i 211 og/eller i 214 i de respektive behandlinger. Tabellen indeholder ændring fra 211 til 214 i det samlede optalte planter/skud for fokusarterne per felt per art. Vårstar er kun optalt som vegetativ. G planter Brændt antal felter Brændt Slået Slået antal felter flere uændret færre flere uændret færre Antal arter 6 5 1 2 8 1 smalbl. høgeurt 6 2 5 4 tjærenellike 7 9 31-1 liden klokke 6 3 6 4 skov-kløver 4 3 43 11 hunde-viol 4 1 8 alm. knopurt 1 3 33 12 alm. gyldenris 11 5 3-3 krat-fladbælg 4 1* 48 stor knopurt 2 5 5-4 knoldet mjødurt 8 9 7 4 lav skorzoner 2 1-1 -8 vårstar 1 1.. *) herudover et felt til observation af indvandring. Ingen indvandret planter blev noteret. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 15 af 41

Antal enheder Antal enheder Antal enheder 35 3 25 Knoldet Mjødurt Knoldet Mjødurt 2 15 1 5 14 12 1 8 6 4 2 211 212 213 214 brændt, total slæt, total brændt, G slæt, G Smalbladet høgeurt 211 212 213 214 Foto: Aase Gøthgen Smalbladet høgeurt brændt, G Tjærenellike slæt, G Foto: Aase Gøthgen Tjærenellike 2 15 1 5 211 212 213 214 brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 16 af 41

Antal enheder Antal enheder Antal enheder Liden klokke Liden klokke 12 1 8 6 4 2 211 212 213 214 brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Lav scorzoner Lav scorzoner 15 1 5 211 212 213 214 brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto J.C. Schou Skov-kløver Skov-kløver 1 8 6 4 2 211 212 213 214 brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 17 af 41

Antal enheder Antal enheder Antal enheder Hunde-viol Hunde-viol 3 25 2 15 1 5 211 212 213 214 brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Stor knopurt Stor knopurt 8 6 4 2 211 212 213 214 brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Alm. knopurt Alm. knopurt 16 14 12 1 8 6 4 2 211 212 213 214 brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 18 af 41

Antal enheder Antal enheder Antal enheder Alm. gyldenris Alm. gyldenris 8 6 4 2 211 212 213 214 brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Krat-fladbælg, brændt Krat fladbælg 14 12 1 8 6 4 2 211 212 213 214 brændt, total brændt, G Foto: J.C. Schou 2 15 1 Krat-fladbælg, slåning Bemærk. Forekomst af krat-fladbælg på gravhøje med slåning var i udgangspunkt på et meget lavere niveau end på høje med afbrænding. 5 211 212 213 214 slæt, total slæt, G Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 19 af 41

Antal enheder Antal enheder Antal enheder Vår-star Vår-star 2 15 1 5 211 212 213 214 brændt, total slæt, total Foto: J.C. Schou Stivhåret kalkkarse, slåning Stivhåret kalkkarse 25 2 15 1 5 211 212 213 214 slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Håret viol Håret viol 4 3 2 1 211 212 213 214 slæt, total Foto: Aase Gøthgen Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 2 af 41

Antal enheder Areal af plante Tormentil, dm2 Tormentil 25 2 15 1 5 211 212 213 214 brændt, G slæt, G Foto: Aase Gøthgen Vild kørvel G + skud af agertidsel og gederams Vild kørvel, 3 25 2 15 1 5 211 212 213 214 brændt, G slæt, G Foto: J.C. Schou Figur 7. Udvikling i de talte enheder total og generativ (G) ved pleje med afbrænding hhv. slæt Når ændring fra 211 til 214 efter tre års afbrænding/slåning vurderes for de 12 fælles fokusarter og vurderingen foretages på basis af data i figur 7, er der vedrørende skud i alt fremgang for 8 arter ved afbrænding i forhold til 4 arter ved slåning, tabel 8. Tilsvarende resultater for generative opgørelser er fremgang for 6 arter ved afbrænding mod 2 arter ved slåning. Tilbagegang sås kun ved slåning. Det var kratfladbælg totalt og stor knopurt totalt og generativt. Lav scorzoner forholdt sig uændret under begge behandlinger både totalt og som generativ. Nærværende vurdering er foretaget relativ konservativ. Den vil blive konkretiseret ved en efterfølgende statistisk analyse. Vurderingen er, at medvindsafbrænding forår har en langt større og mere positiv effekt på flere af de valgte fokusarter end slåning sensommer. Det gælder både for arter som helhed og for arter som blomstrende. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 21 af 41

Fokusart Bemærkning Fremgang Uændret Tilbagegang Behandling brændt slåning brændt slåning brændt slåning smalbl. høgeurt - - G G Kun G tjære-nellike TG T G liden klokke TG TG skov-kløver TG T G hunde-viol T G T G alm. knopurt TG TG alm. gyldenris T G T G krat-fladbælg TG G T stor knopurt TG T G knoldet mjødurt T G T G lav skorzoner T G T G vår-star T T Kun T stivh. kalkkarse - T G - - Kun slåning håret viol - - T - Kun slåning og kun T tormentil G G Kun G vild kørvel mv. - - G G Kun G Tabel 8. Samlet vurdering af de to behandlinger - forårsmedvindsafbrænding vs. slåning sensommer - for de 12 fælles fokusarter og supplerende arter vurderet ud fra figur 7. T: Arten som helhed. G: Arten som generativ. Vild kørvel er på lige fod med andre næringsbegunstiget arter som f.eks. ager-tidsel, gederams, hindbær, stor nælde og draphavre uønsket på gravhøje. I 211 blev vild kørvel noteret, hvor den forekom som generativ i felterne. I 214 forekom der større vegetative rosetter. Disse blev også talt med i felterne. Ud over vild kørvel er ager-tidsel og gederams også talt op ved analyserne, som eksempler på arter fra denne gruppe af naturmæssigt uønskede arter på gravhøje. Ved dataanalysen er disse næringsbegunstigede arter set under et. De observerede ændringer fra 211 til 214 i antal blomstrende skud af disse arter (vild kørvel mv.) ses af figur 7. Figur 8 viser effekt på vild-kørvel alene. Skud af de næringsbegunstigede arter (vild kørvel inkl. skud af ager-tidsel og gederams) er gået tilbage ved begge behandlinger. Mens antallet af generative skud i forhold til basisåret er gået mere eller mindre markant tilbage hvert år i de brændte felter, ses der i felter med slåning kun en markant tilbagegang i forhold til 211 i 214, figur 7. Kan det skyldes en kohorte (planter af samme alder f.eks. fremspiret under særligt gunstige forhold)? I 214 blev der noteret et par større vegetative rosetter af vild kørvel. Disse forekom kun i felter med slet. Figur 8 viser, at vild kørvel som helhed er reduceret på alle høje og stort set lige meget uafhængig af behandling. Hald 27 (Hald, A.B. 27. Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling. Teknik & Miljø. Stads- og Havneingeniøren 11:38-41) har sammenlignet tidlig og sen slåning på året af område domineret af vild kørvel. Resultaterne var, at en forsommer slåning reducerer vild kørvel bedst. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 22 af 41

Antal individer 3 25 2 15 1 5 Vild kørvel planter. 211 (G) og 214 (G + store rosetter) Figur 8. Vild kørvel planter i felterne i 211 (kun generative vild kørvel) og i 214 (både generative og store vegetative vild kørvel) på de respektive forsøgshøje. Antallet er vist per lokalitet og per behandling. De fire første lokaliteter (4 høje) er behandlet med slåning efterår, mens de tre sidste lokaliteter (4 høje) er behandlet med afbrænding forår. 211 214 Nogle af de udvalgte fokus-arter forekom kun på høje med den ene form for behandling. Af sådanne arter har vi medtaget stivhåret kalkkarse og håret viol som interessante arter, figur 7. Disse to arter forekom kun ved behandlingen slåning. Stivhåret kalkkarse, der kun forekom på Bregnebjerg i to felter, viste først efter det tredje års slåning markant positiv respons med fremgang. Håret viol, der forekom i to felter ved Tågerup og i tre felter på Bregnebjerg, udviste ikke klar overordnet respons. Som det ses af tabel 9, blev flere fokusarter iagttaget som nye i felterne. Især liden klokke responderede på plejetiltag. Specielt arterne på Bregnebjerg responderede på plejen. De to høje på denne lokalitet var helt domineret af et tæppe af 4 cm høje blodrød storkenæb eller tæt slåen, da plejen blev indledt med slåning i efteråret 211. Reduktion i de to dominerende arter kan være forklaringen. Tabel 9. Samlet oversigt over hvilke fokusarter der forekom i felterne i 214, men ikke i 211 og på hvilke lokaliteter. Antallet af x angiver antallet af felter med pågældende hændelse på lokaliteten. Grøn farve viser høje med behandling slåning, mens orange farve viser lokaliteter med afbrænding. Lokalitet Smalbl. høgeurt Tjærenellike Liden klokke Stor knopurt Alm. knopurt Vårstar Stivhåret kalkkarse Lav skorzo ner Grydehøj x 1 Bregnebjerg x x xx x x x x 8 Tågerup x 1 Spraglehøj x 1 Magleholm xxx x 4 Ladager x 1 Bavnen x 1 I alt 2 1 7 1 3 1 1 1 i alt Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 23 af 41

Afstand fra fixpunkt, m Blåtop blev kun observeret på højen ved Ladagermose og her på nordsiden. Blåtop er sjælden på denne egn på Sjælland, hvorfor det var interessant om vi kunne brænde af uden at reducerer forekomsten af blåtop. I Jylland, derimod, er blåtop en af de arter, man gerne vil reducere, når heder brændes af. Ved afbrændingerne af højen ved ladagermose sikrede vi, at ilden ikke ulmede i blåtop tørven også af hensyn til højens jordtemperatur. Antallet af tuer af blåtop blev talt op ved at måle afstand og vinkel fra et fix-punkt. Som det ses af figur 9, synes blåtop ikke påvirket negativt af afbrændingen med medvindsafbrænding. At der er målt flere tuer i 213 og 214 inden for en afstand af 1 m skyldes ikke etablering af nye tuer, da de målte tuer var store tuer, men måske at de var mere synlige i 214 pga. bedre vækstforhold og øget blomstring. Det skal bemærkes, at ilden i tuerne blev slukket, inden højen blev forladt efter afbrænding. Det væsentligste er, at blåtop ikke blev påvirket negativt, da vi netop gerne ville bevare denne art på højen ved Ladagermose. 12 1 Blåtop 8 6 4 2 afstand 211 afstand 213 afstand 214 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 Antal tuer Figur 9. Akkumuleret antal tuer af blåtop på nordsiden af højen ved Ladagermose inden for afstanden 1 m fra fix-punkt i referenceåret 211 og efter 2 (213) hhv. 3 afbrændinger (214). Resultater vedrørende temperaturmålinger i jordbunden og på sten Temperaturen i jorden (ned til 15 cm) blev målt på en af Magleholmgård højene i 212. Nedsætning af temperaturfølere, måling og datatolkning blev udført at Webstech. De trådløse temperaturfølere blev sat ned nogle dage før afbrændingen. Figur 1. Dybden udmåles til temperaturfølere. Figur 11. Den trådløse temperaturføler Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 24 af 41

Temperaturen i 15 cm s dybde blev målt med 21 følere. Temperaturen i dennedybde var helt upåvirket af afbrændingen. Temperaturen i 1 cm s dybde blev målt med ni følere, figur 12. I 1 cm s dybde blev temperaturen målt med en føler på sydsiden i dagene før medvindsafbrændingen. Det var højtryksdage med sol og skyfri himmel. Temperaturen varierede mellem 4 og 13 o C over døgnet inden afbrændingen. Under afbrændingen og i den halve time derefter, hvor temperaturmålingerne fortsatte, forblev temperaturen under dette niveau i 1 cm s dybde, dvs. normale døgnrytme og upåvirket af afbrændingen. Figur 12. Temperaturmålinger i 1 cm s dybde under medvindsafbrænding i marts 212. Overfladetemperaturen blev målt med 4 følere, figur 13. Her ses en temperaturstigning kortvarigt til maksimalt 75 o C idet ilden passerer. Ilden vandrer med 29-33 cm per minut. Straks efter ildens passage, kunne man lægge en hånd på jordoverfladen, figur 14. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 25 af 41

Figur 13. Temperaturmålinger på overfladen under medvindsafbrænding i marts 212. Figur 14. Jordoverfladen er temperaturmæssigt helt upåvirket af afbrændingen. Magleholm høj 212. Da det med temperaturmålingerne i jorden i 212 var konstateret, at en medvindsafbrænding ikke påvirker jordtemperaturen, og kun påvirker temperaturen på jordoverfladen kortvarigt, blev temperaturmålingerne i i 213 og 214 koncentreret omkring måling på sten. Nogle gravhøje har mere eller mindre synlige randsten. Det var tilfældet for Spraglehøj, figur 15. Derfor var det relevant at inddrage måling af temperatur på synlige sten. Ud fra tyske erfaringer med sten, figur 16, havde vi dog ikke nogen forventning om en temperatureffekt på sten. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 26 af 41

Figur 15. Naturlig randsten på Spraglehøj. Mos og lavvegetation på halvskjulte randsten på Spraglehøj er upåvirket i 213, selv om ilden løb hen over dem i foråret 212. Figur 16. Tysk institut, der arbejde med bevaring af kulturminder, anvender afbrænding til sikring af gamle kirkegårde og til at finde efterladt ammunition. Reference: www.uni-freiburg.de Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 27 af 41

Målingerne på sten blev foretaget på midlertidigt placerede sten ved foden af Spraglehøj. Målingerne blev foretaget ved termografering af firmaet Delta-Prosal ApS. I 213 blev der for at få en ekstremsituation lagt dødt gravhøjgræs under og omkring stenene, hvorfor ilden brændte længere omkring dem end normalt, figur 17 figur 21. I 214 blev sten lagt på eksisterende materiale. Figur 17. Udlagt forsøgssten 4. april 213. Bemærk ekstra vissent løv under og omkring stenene. Figur 18. Ilden passerer, men dvæler lidt ved stenene, da der er vissent løv under dem (ekstrem situation). Figur 19. Temperaturmålinger tre steder på stenene med termografering mens det fortsat brænder under stenene. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 28 af 41

11:45:53 11:46:57 11:47:36 11:48:28 11:5:23 11:51:34 11:52:6 12:1:33 12:26:21 12:26:55 12:27:36 12:28:18 12:29:56 12:31:12 12:33:26 12:35:53 12:38:33 12:39:24 Temperatur oc Temperatur på udlagt sten omgivet af vissent gravhøj græs Spraglehøj 4. april 213 9 8 7 6 5 4 3 2 1 sten græs Figur. 2. Sammenstilling af stenenes temperatur over tid. Nogle spotmålinger i det omgivende græs er medtaget. Temperaturen på stenens overflade måles til temperatur på mellem 6 og 85 o C i 1 minut. En del temperatur måling skyldes genskær fra flammerne på stenen. Stenen var efter ildens passage håndvarm. Delta-Prosal konkluderer på målingerne i 213, som ses af figur 17 figur 2: Resultatet viser at de udlagte sten tilført ekstra vissent græs kortvarigt bliver opvarmet på ydersiden. Formentlig opnår de en max temperatur på omkring 4-5ºC. Temperaturen falder dog hurtigt til omkring 2-25ºC efter ilden har passeret. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 29 af 41

Figur 21. Kl. 12:34:23 4/4-13 afprøves stenenes temperatur. Stenens temperatur er ca. 4 o C. Figur 22. Peter Grønnegaard Nielsen fra Delta- Prosal ApS gør klar til termografering. 214 Figur 23. Ilden nærmer sig den udlagte sten, 214. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 3 af 41

Figur 24. Temperaturmålinger tre steder på stenen med termografering 214, mens det fortsat brænder omkring den. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 31 af 41

Temperatur oc Temperatur på udlagt sten nå naturlig gravhøj græs. Spraglehøj 13. marts 214 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 sten jord Figur. 25. Sammenstilling af stenenes temperatur over tid. Spotmålinger i det omgivende græs er medtaget og markeret som jord. Temperaturen på stenens overflade måles til temperatur på mellem 45 og 45 o C i 1 minut. En del temperatur måling skyldes genskær fra flammerne på stenen. Stenen var efter ildens passage håndvarm. Delta-Prosal s konklusion på grundlag af figur 22 figur 25 vedrørende målingerne i 214: Kulturstyrelsen havde stillet krav om, at vi fjernede vissent løv fra randstenene i en afstand af 1 m, så ilden ikke kom i nærheden af stenene. Det lykkedes på denne måde at styre ilden udenom, Figur 26. At ilden har passeret hurtigt og ikke påvirker temperaturen i jorden ses tydeligvis på foto, figur 27 og figur 28. Få dage efter afbrænding kommer nye blade frem. Figur 26. Spraglehøj efter afbrænding april 214. Ilden er styret fint uden om randsten, som krav fra Kulturstyrelsen. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 32 af 41

Figur 27 Brændt 14. marts 212. Foto 27. marts 212. Bemærk de mange ubrændte og halvbrændte plantedele. Figur 28. Hastighed for ild: Ca. 3 cm per minut, efterlader mange strå men fjerner visne blade. Anbefaling for pleje af gravhøje Hvordan skal gravhøje plejes? 1. prioritet. Medvindsafbrænding for fritliggende høje forår (rund- og langdysser og jettestuer undtaget, da der kan være akkumuleret/henlagt brændbart materiale omkring stenene og derved udsætte dem for forhøjet temperatur ved en bållignende brand). Hvis højene har et tykt morlag, må det kontrolleres, at det ikke ulmer, når stedet forlades. Høje med morlag afbrændes kun, hvis morlaget er godt fugtig. Større mængde vand skal medbringes til høje med morlag, for at slukke ulmende ild. Efter afbrænding fjernes vedplanteopvækst. Det er meget let, når græsset er væk, da de små vedplanter er meget synlige. Høje som f.eks. Ladager og Magleholmgaard med en meget åben vegetation på sydsiden, behøver ikke afbrænding hvert år. 2. prioritet. Øvrige høje slås. Det anbefales ud fra andre undersøgelser, at lægge denne slåning i forsommeren, når vild kørvel er i begyndende blomstring og draphavre i god vækst. Slåningen må meget gerne udføres af folk med artskendskab, da de således kan gå uden om områder, hvor tilstanden er fin og ikke har behov for pleje hvert år. 3. prioritet. Kombination af de to metoder. Afbrænde når vejr og adgangsforhold er til det. Slåning om foråret, hvis der ikke kan eller skal afbrændes og adgangsforholdene er til det. En udlicitering til professionelle, der passer højene over flere år med afbrænding/slåning, kan således være en stor fordel. 4. prioritet. Slåning efterår, hvor prioritet 1-3 ikke kan gennemføres. Anbefales dog undgået hvor der er massivt med gold hejre som f.eks. på højene ved Taagerup. Gold hejre skal bekæmpes med slåning forsommer. Sensommerslåning resulterer i øget spredning af denne art. Tilgængeligheden til højene er størst sensommer/efterår (stubmarker, eller nysåede og tørre marker), men her er natureffekten af plejeindsatsen ringest. Sensommerslåning har kun den positive effekt at holde vedplanter i ave, og at en art som gold hejre spredes. 5. prioritet. Uden behandling. Nogle lokaliteter/eksponeringer (sandede stejle syd- eller vestvendte sider) på gravhøje klarer let sig selv over en længere årrække. Her hæmmer vandmangel de mere næringsbegunstigede arters etablering og vækst. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 33 af 41

Lovhjemmel og anbefaling vedr. lettere sagsbehandling Kulturstyrelsen Kulturstyrelsen mener, at styrelsen pt. skal give dispensation fra Museumsloven, hvis en pleje med afbrænding skal kunne finde sted. Det har vist sig at Kulturstyrelsen er meget restriktiv, da man er bekymret for opvarmning af jorden og sten. Vore resultater viser, at en professionel gennemført afbrænding ikke påvirker gravhøje som kulturbærer. Vi har vist, at jordtemperaturen ikke påvirkes og evt. randsten påvirkes heller ikke, når afbrændingen udføres som i vores projekt med medvindsafbrænding. Vi har også vist, at ilden kan styres uden om evt. randsten. Kulturstyrelsen burde derfor kunne forenkle sagsbehandlingen og give en generel dispensation til visse kategorier af høje på visse betingelser: Nemlig at plejen foretages af professionelle folk, der ved noget om gravhøje, kan søge information om evt. randsten i Fund og Fortid, at det er gjort, kender til afbrænding, naturen og ildens anvendelse i kulturhistorien. I dag uddannes der professionelle folk. Vedlagt Bilag 2 af adjunkt Anna Gudrun Worm om undervisningen af Skov- og Landskabsingeniører i pleje med afbrænding. Afbrænding er tilmed en historisk korrekt måde at forvalte højene, Bilag 3. Hvis Kulturstyrelsen er i tvivl, er det i orden, at rund- og langdysser samt jettestuer undtages fra en generel tilladelse. Sådanne områder er i mange tilfælde i aktiv pleje med slåning og har offentlig adgang. Vi foreslår, at der udarbejdes en standardformular i Kulturstyrelsen, som Kulturstyrelsen skal have i hænde senest 1. december året før afbrænding påtænkes i det efterfølgende forår. En sådan formular kan bl.a. indeholde krav til dokumentation fra Fund og Fortid, specifikation om hvilke godkendte folk/firma, der udfører afbrændingen og andre oplysninger Kulturstyrelsen finder vigtige for at kun vurdere, om der skal gives afslag eller sættes specifikke krav. Andre myndigheder Ved afbrænding i naturpleje skal brandmyndighederne adviseres. Desuden kan det være en god ide at undersøge kommunens udmøntning af biomasseaffaldsbekendtgørelsen. MST har oplyst, at afbrænding af vegetationen direkte ikke er opfattes som biomasse affald. Det bliver det, hvis materialet slås, rives sammen og afbrændes efterfølgende (ABT telefonsamtale med ansvarlig i MST). Man skal være opmærksom på at der er fastsat tidsfrister for afbrænding af hede og rørskov. Anerkendelse Uden økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond var dette projekt ikke blevet til noget. Stor tak for det. Ligeledes tak til Københavns Universitet for at have bidraget til projektet med arbejdstimer. Tak til naturafdeling i Roskilde og i Frederiksborg amter for hjælp til at finde relevante forsøgshøje. Ligeledes tak til naturafdelingerne i Roskilde og Frederikssund kommuner for opfølgning på amternes positive indstilling og for medvirken til projektet bl.a. ved slåning af relevante forsøgshøje. Professor Johann G. G. Goldammer, Max Planck-instituttet, Tyskland, for god information om temperatureffekt ved afbrænding. Ligeledes takkes Dansk Botanisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Nordisk Kulturlandskabsforbund, flere kommuner og mange enkeltpersoner med viden på området bl.a. seniorforsker Rasmus Ejrnæs og professor Henning Breuning Madsen for deres støtteerklæringer til forsøg med afbrænding af gravhøje og sandsynliggøren af at kulturarven ikke vil lide skade. Kulturarvstyrelsen/Kulturstyrelsen takkes for at have gives os dispensation til at gennemføre forsøget og for deres interesse for at overvære afbrændingen. Tak til de mange frivillige i projektet, nemlig Aase Gøthgen, Andreas Kelager, Nikolaj Hedegaard Corell, Axel Frederik Møller, Ida Bomholt Dyrholm Jacobsen, Marie Simone Glahn og Maja Boss Lundsgaard Thomsen, der har hjulpet med feltarbejde. Tak til Aase Gøthgen for fotos af planter. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, www.natlan.dk, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 34 af 41