FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV MÅLGRUPPE Bygningsejere Hvad vil bygningskomponentudskiftningen, der forventes at blive gennemført frem mod 2020, betyde for energibehovet i eksisterende bygninger? Vil nye produkter kunne medvirke til at reducere energibehovet yderligere? Ny teknologi og forbedrede komponenter i sig selv ændrer ikke væsentligt på energibehovet frem mod 2020. Det er med andre ord ikke i selve produkterne, vi finder store energisparepotentialer. Potentialet ligger i at de bedste produkter bliver anvendt ved renovering, og at vi får energirenoveret i dybden. Undersøgelsen har omfattet beregninger på parcelhuse fra 1930erne og 1960erne og for etageejendomme fra henholdsvis 1930erne og 1960erne. 11614_Energistyrelsen_A4_LR.indd 2
INCITAMENTER OG VIRKEMIDLER MÅLGRUPPE Bygningsejere Hvordan kan vi få bygningsejer til et træffe beslutning om og faktisk gennemføre energirenovering? Hvilke virkemidler er der at gøre godt med, og hvilke skal i brug, hvis målsætningen skal nås? Analysen viser, at mange aktører allerede har haft held til at realisere energibesparelser. Den største effekt nås dér, hvor der tages flere virkemidler og flere strategier i brug på én gang, det være sig oplysning, rådgivning, lovkrav eller økonomiske virkemidler. For at nå målet, skal virkemidlerne doseres rigtigt og med omhu. De økonomiske incitamenter er mest effektfulde, men svære at dosere. Virkemidler og strategi bør skræddersys til den enkelte målgruppe. Analyse af virkemidler og interventionsstrategier. 11614_Energistyrelsen_A4_LR.indd 3
EFTERLEVELSE AF BYGNINGSREGLEMENTET AKTØRER Bygningsejere, rådgivere, håndværkere. Overholdes bygningsreglementets energikrav ved renovering af bygninger? BR10 bliver i nogen grad ikke overholdt ved renovering af parcelhuse, hvilket skyldes manglende kendskab, manglende interesse (hos boligejere) samt økonomi. Æstetik spiller også en rolle. For de kommunale bygninger er hovedindtrykket dog, at kommunerne kender og følger bestemmelserne. Kendskabet til bygningsreglementet blandt håndværkere og boligejere tegner et mere broget billede. Der er behov for at øge kendskabet til bygningsreglementet, særligt hos boligejere. Kvalitative interviews med 24 håndværkere, 11 kommuner, 9 parcelhusejere og 7 nøglepersoner (eksperter og interessenter). Der er i særlig grad kigget på tagkonstruktioner på parcelhuse og kommunale bygninger. 11614_Energistyrelsen_A4_LR.indd 4
SAMMENHÆNG MELLEM ENERGIMÆRKE OG VÆRDISÆTNING Hvordan indvirker energimærket på salgsværdien af enfamilieshuse? AKTØRER Enfamilieshusejere, ejendomsmæglere, kreditforeninger og banker. Et højt energimærke, dvs. god energistandard, øger alt andet lige salgsværdien. Effekten viser sig at være stigende over tid. De største værdistigninger ligger i energirenovering af de dårligst isolerede huse, og huse beliggende i provinsen. Statistisk regressionsanalyse, hvor oplysninger, energimærker og salgspris er holdt sammen. Den primære analyse omfatter huse solgt i perioden 2011-2012 undtaget fredede huse, meget dyre og meget billige huse samt huse solgt på auktion. Et udvidet datasæt anvendes til at analysere udviklingen i effekten af energimærket mellem 2006 og 2012
MODEL FOR ADFÆRDENS EFFEKT FOR ENERGIFORBRUGET AKTØRER Private boligejere i enfamilieshuse. Hvordan påvirker brugeradfærden de forventede energibesparelser i bygninger, der energirenoveres? Når boligejere energirenoverer, ændrer de ofte samtidig deres adfærd efter renoveringen. De udnytter renoveringen til at opnå en øget komfort, og opnår f.eks. en højere indetemperatur end før renoveringen. Det medfører, at de ikke realiserer det fulde energibesparelsespotentiale. Der er behov for at revurdere, om der i fremtiden, udover standardantagelser ved beregning af energisparepotentialer, også bør medtages beregninger, der medtager brugernes adfærd før/efter renovering. Beregning af hvordan energiforbruget er påvirket af indetemperatur, internt varmetilskud, forbrug af varmt brugsvand samt luftskifte i et parcelhus fra 1960erne og en bungalow fra 1930erne. 11614_Energistyrelsen_A4_LR.indd 6