PROCES BESKRIVELSE AF ETABLERINGEN OG PROCESSEN FOR NETVÆRKET FOR ENERGIRENOVERING

Transkript

1 PROCES BESKRIVELSE AF ETABLERINGEN OG PROCESSEN FOR NETVÆRKET FOR ENERGIRENOVERING Formålet med dette oplæg er at give en introduktion til netværksprocessen, herunder arbejdsgrupper, møder, etc. revideret efter opstartsmødet den 5. september

2 2 INDLEDNING 3 HVORDAN SKAL INITIATIVKATALOGET UDARBEJDES? 5 MØDER I NETVÆRKSGRUPPERNE 6 HJEMMESIDE 6 NETVÆRKSGRUPPERNES KONKRETE ARBEJDE 7 DE FIRE BYGNINGSSEGMENT GRUPPER 10 DE TO TVÆRGÅENDE ARBEJDSGRUPPER INDLEDNING I forbindelse med den kommende strategi for energirenovering har klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard indbudt en bred kreds af interessenter, der er involveret i energirenoveringen af bygninger; repræsentanter for ejere og lejere, rådgivere, virksomheder i byggebranchen, finansielle institutioner, ngo ere, vidensinstitutioner og andre til at deltage i et netværk for energirenovering. Netværket skal på tværs af brancher og sektorer udvikle konkrete forslag til nye initiativer, der skal fremme og effektivisere energirenovering af den danske bygningsmasse. Ministeren indbyder netværket til at indgå i en åben og nyskabende proces med henblik på at udarbejde et samlet initiativkatalog, der både skal indeholde initiativer, som regeringen kan igangsætte, og forslag, som de involverede parter tilsammen kan gennemføre. På grundlag af initiativkataloget fra netværket vil regeringen udarbejde et oplæg til energirenoveringsstrategi, som vil blive forelagt partierne bag energiaftalen inden udgangen af Da den færdige energirenoveringsstrategi vil være resultatet af en politisk prioriteringsproces, kan det ikke garanteres, at hele initiativkataloget vil finde vej til den endeligt vedtagne strategi. Dette oplæg beskriver processen for netværksarbejdet, det vil sige, for netværkets udarbejdelse af det initiativkatalog, der udgør et afgørende indspil til etablering af energirenoveringsstrategien. Rammerne for energirenoveringsstrategien er beskrevet i kommissorium forenergirenoveringsstrategi af 1. juni 2012, som er sendt til netværket sammen med invitationen til opstartsmødet. 2

3 HVORDAN SKAL INITIATIVKATALOGET UDARBEJDES? Initiativerne til fremme og effektivisering af energirenovering skal præges markant af de aktører, der har en rolle i at realisere dem. Det er vigtigt, at alle parter på tværs af brancher og sektorer etablerer et samlet syn på, hvad der skal til for at skabe den ønskede udvikling, og at alle med viden på området bidrager med erfaringer, nytænkning og trækkraft. Det er centralt, at alle deltagere forpligter sig til at gå sammen om arbejdet med at formulere og realisere initiativerne for energirenovering. Derfor skal processen omkring etablering af energirenoveringsstrategiens initiativer være kendetegnet ved deltagernes store indflydelse på resultatet og dermed også ejerskab til strategiens indsatsområder og vilje til at sikre deres gennemførelse. Grundforløbet for arbejdsprocessen i netværket er beskrevet i figur 1. Arbejdet igangsættes ved et opstartsmøde den 5. september 2012, hvor netværket nedsættes, og hvor rammerne for arbejdet, netværkets rolle og målet med strategiarbejdet og initiativkataloget drøftes. For at skabe betingelserne for, at drøftelserne i netværket kan gå i dybden og give mulighed for udformningen af nye og innovative løsninger, nedsættes netværksgrupper, der har til opgave at udvikle konkrete forslag til initiativer, der skal fremme og effektivisere energirenovering inden for et bestemt bygningssegment eller et tværgående tema. Netværksgrupperne nedsættes med deltagelse af personer, som i kraft af deres personlige erfaring og viden om energirenovering vil kunne bidrage til udarbejdelsen af initiativkataloget. Deltagerne, som kommer fra de organisationer, der indgår i netværket eller fra disses tilknyttede virksomheder/organisationer, udpeges af netværkets deltagere og meldes ind til Energistyrelsen senest fredag den 21. september Tilmelding af deltagere i netværksgrupperne sendes til energirenovering@ens.dk. Deltagerne repræsenterer viden og erfaring fra deres egne virksomheder/organisationer, men vil også kunne fungere som kanal for indmeldinger fra den netværksdeltager, som har udpeget dem. 3

4 Energistyrelsen vil gerne sikre en passende størrelse og repræsentativitet i netværksgrupperne. Hvis dette fører til justeringer af deltagersammensætningen, afklares dette i en dialog med de berørte netværksmedlemmer. Netværksgrupperne nedsættes og påbegynder deres arbejde kort efter opstartsmødet. Første møder i netværksgruperne vil ligge fra den oktober Det samlede netværk er samlet tre gange i forløbet: Ved opstartsmødet, midtvejskonferencen og slutkonferencen. FIGUR 1: PROCES FOR NETVÆRKET FOR ENERGIRENOVERING OPSTARTSKONFERENCE Opstartsmødets formål er at informere, engagere, inspirere og skabe fælles syn på netværksforløbet. På mødet præsenteres og drøftes proces og struktur for forløbet, inkl. formål, indhold, rammer for arbejdet og forventninger til arbejdet. Parallelt med etableringen af netværket igangsættes analyser af forskellige emner om energirenoveringen til understøttelse af drøftelserne i netværksgrupperne. Analyserne færdiggøres løbende og senest i begyndelsen af 2013, hvor resultaterne fremlægges sammen med netværksgruppernes foreløbige overvejelser på midtvejskonferencen. Netværksgrupperne har også mulighed for at pege på specifikke temaer, hvor der er behov for mere viden, og hvor det derfor kan være hensigtsmæssigt at igangsætte mindre analyser. 4

5 MIDTVEJSKONFERENCE Formålet med midtvejskonferencen er at sikre tværgående orientering om og drøftelse af forløb og delresultater fra samtlige netværksgrupper. Endvidere præsenteres og debatteres resultaterne af de igangsatte analyser. Energistyrelsen overvejer at supplere midtvejskonferencen med en åben konference, der er åben for alle interesserede med det formål at sikre en bred og åben dialog. En åben konference vil, hvis det bliver relevant, ligge efter midtvejsmødet. SLUTKONFERENCE Slutkonferencens formål er at præsentere, drøfte og prioritere netværksgruppernes og dermed det samlede netværks resultater. En mangfoldighed af velbegrundede og nytænkende initiativer er at foretrække frem for et mere snævert initiativkatalog, selvom dette måtte betyde, at der ikke er fuld enighed på tværs i netværket om alle forslag. På slutkonferencen gennemføres en prioriteringsproces, som viser det samlede netværks indstilling. Resultatet af drøftelserne på konferencen udgør sammen med netværksgruppernes arbejde netværkets initiativkatalog, som herefter overdrages til ministeren. Slutkonferencen afholdes i maj Herefter udarbejdes i regeringen det oplæg til energirenoveringsstrategi, som fremlægges for parterne bag energiaftalen inden udgangen af MØDER I NETVÆRKSGRUPPERNE Der antages at være behov for at gennemføre 5-6 arbejdsmøder i hver netværksgruppe fra og med oktober 2012 til og med maj 2013 af ca. tre timers varighed, men antal og længde af møder afgøres af netværksgruppen. Det er sandsynligt, at netværksgruppen definerer arbejdsopgaver, der skal løses mellem møderne. På alle møder deltager Energistyrelsen og/eller Bygningsstyrelsen som sekretariat. Det foreslås, at alle netværksgrupper etablerer sig med to roller: En koordinator og en pennefører. Koordinatoren er kommunikationskanal for netværksgruppen i forhold til koordinering med Energistyrelsen/Bygningsstyrelsen. Koordinatoren har ansvar for mødeledelse i netværksgruppen, men har derudover ikke nogen særlig bemyndigelse. Koordinatoren sikrer, at eventuelle behov for koordinering mellem netværksgruppen og de øvrige netværksgrupper finder sted. 5

6 Penneføreren er ansvarlig for at dokumentere delresultater og resultater af gruppens arbejde skriftligt inkl. den endelige tekst til initiativkataloget. Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen er parate til at påtage sig rollerne som koordinator og pennefører i de netværksgrupper, der ønsker det. Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen inviterer til og udarbejder en køreplan for det første møde i hver netværksgruppe, så det sikres, at der på dette møde lægges et godt fundament for gruppens videre arbejde. Det første møde ledes derudover af en ekstern facilitator, som også vil kunne stå til rådighed senere i forløbet efter behov. Energistyrelsen er sekretariat for det samlede netværk og er ansvarlig for den tværgående koordinering, mødeindkaldelser, lokalebooking, etc. HJEMMESIDE Energistyrelsen etablerer en hjemmeside til netværket, der skal understøtte den løbende kommunikation og vidensdeling på tværs af netværksgrupperne. På hjemmesiden vil alle relevante dokumenter om strategien og netværksforløbet ligge. Samtidig vil der ligge en beskrivelse af de igangsatte analyser, og når analyserne er færdige vil de blive offentliggjort på hjemmesiden. Der vil også være information, materiale og initiativforslag fra andre relevante fora og netværk, som arbejder med energirenovering. Netværkets medlemmer opfordres til at indsende materiale fra eller information om de øvrige beslægtede initiativer, som er i gang. Dette skal sikre, at tidligere og nuværende relevant arbejde i andet regi kan inddrages i netværksgruppernes arbejde. NETVÆRKSGRUPPERNES KONKRETE ARBEJDE Netværksgruppernes opgave er at udvikle og beskrive de initiativer, der skal indgå i initiativkataloget, herunder at præsentere resultaterne af deres arbejde på midtvejskonferencen og slutkonferencen. Der etableres 6 netværksgrupper, som identificerer initiativer inden for hver sit tema. 4 netværksgrupper, der hver for sig vil arbejde med forskellige segmenter af bygningsmassen, og 2 6

7 grupper, der behandler tværgående problemstillinger. De 6 valgte temaer er i det omfang, det var muligt, tilpasset efter de kommentarer, som fremkom fra netværket på opstartsmødet den 5. september og efterfølgende pr. mail DE 4 BYGNINGSSEGMENTER ER: Enfamiliehuse (privatejede) - fritstående, kæde- og rækkehuse, sommerhuse Etageboliger (lejer, ejer ), andelsboliger og almene boliger Offentlige bygninger - kommuner, regioner, og stat Erhvervsbygninger - kontor, administration, handel, service, industri og landbrug DE 2 TVÆRGÅENDE EMNER ER: Finansiering og økonomisk sikkerhed Innovation og grøn erhvervsudvikling I det følgende beskrives, hvilke opgaver netværksgrupperne bedes arbejde med, idet det understreges, at grupperne også kan inddrage andre emner i deres arbejde, hvis det vurderes at være relevant for opnåelse af målsætningerne med renoveringsstrategien. Først gennemgås opgaverne i de fire grupper, der skal arbejde med de forskellige bygningssegmenter. Herefter gennemgås de to tværgående grupper. DE 4 BYGNINGSSEGMENT GRUPPER Der er som beskrevet ovenfor fire grupper, som skal arbejde med hvert deres bygningssegment. I deres arbejde bedes grupperne vurdere de følgende tre emner: Potentialer for energibesparelser og de tekniske løsninger. Barrierer for energirenovering. Virkemidler og initiativer til fremme af energirenoveringer. Energistyrelsen opfordrer grupperne til, at de som indledning til arbejdet inden for deres tema sætter et strategisk ambitionsniveau for 2050 et pejlemærke for udviklingen som efterfølgende kan være retningsgivende for formuleringen af initiativerne. Dette vil blive debatteret på det første møde i netværksgrupperne. 7

8 BESPARELSESPOTENTIALER OG DE TEKNISKE LØSNINGER Til støtte for gruppernes arbejde gennemføres en samlet analyse af besparelsespotentialet i de forskellige segmenter af bygningsmassen og energiforbruget. Analysen vil indeholde en beskrivelse af renoveringerne af bygningsmassen og et scenarie for, hvilke renoveringer der kan forventes gennemført frem til På dette grundlag vil der blive opstillet scenarier for energibesparelser ud fra forskellige antagelser om omfanget af energirenovering, der gennemføres i sammenhæng med renoveringerne. Samtidigt vil de tekniske løsninger, som skal anvendes i de forskellige scenarier, blive beskrevet. Grupperne bedes diskutere/estimere potentialerne for energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi i deres respektive bygningssegmenter og identificere forudsætninger, der skal opfyldes, for at disse kan realiseres. I denne forbindelse bedes grupperne klarlægge, om opretholdelsen af bygningernes arkitektoniske værdi eller hensynet til fredede og bevaringsværdige bygninger lægger begrænsninger på de potentialer, der kan realiseres. I givet fald bedes grupperne vurdere, om der er muligheder for at overvinde disse og foreslå løsninger hertil. Ligeledes bedes grupperne vurdere, om hensynet til opretholdelse af et godt indeklima og kvalitet i byggeriet lægger begrænsninger på de potentialer, der kan realiseres. Her bedes grupperne også vurdere og foreslå mulige løsninger herpå. Endelig bedes grupperne debattere og vurdere brugeradfærdens betydning for de potentialer, der kan realiseres og eventuelle løsninger herpå. Grupperne bedes derudover vurdere, hvilke tekniske løsninger og andet, der er behov for i forbindelse med energirenoveringen, herunder, beskrive de tekniske løsninger, der vil være behov for på mellemlang og lang sigt, vurdere behovet for teknisk udvikling og innovation, vurdere behovet for at øge kvaliteten i de tekniske løsninger vurdering af og udvikling af tiltag til bedre efterlevelse og kontrol af de energikrav, som gælder ved renovering, vurdere mulighederne for og udvikling af tiltag, der fører til dybderenoveringer, vurdere indeklimamæssige udfordringer og forbedringsmuligheder, samt løsningerne hertil, vurdere arkitektoniske udfordringer og forbedringsmuligheder samt løsninger hertil, 8

9 vurdere behovet for nye uddannelsestiltag til den rådgivende og udførende arbejdsstyrke inden for energirenovering og vedvarende energi, samt vurdere behovet for øget fokus på og brug af bæredygtige byggematerialer ved renovering. Den nævnte analyse om renoveringer og besparelsespotentialer vil, som beskrevet, også indeholde en beskrivelse af de tekniske løsninger, der kan tages i anvendelse, og som grupperne kan lægge til grund for deres arbejde. BARRIERER Vilkårene for gennemførelse af energirenoveringer er forskellige i de forskellige segmenter af bygningsmassen, og en målrettet strategi skal derfor tilpasses vilkårene for de enkelte bygningssegmenter. Netværksgrupperne bedes derfor identificere barriererne for gennemførelse af energirenoveringer inden for de respektive bygningssegmenter. Der er flere typer barrierer for de enkelte segmenter, f.eks.: Lovgivningsmæssige forhold, der forhindrer gennemførelsen af energirenoveringer. Incitamentsstrukturer, der modarbejder gennemførelsen af energirenoveringer. Mangel på viden hos beslutningstagerne, udførende, rådgivere, finansieringsinstitutter mv. Brugeradfærd. Økonomiske rammevilkår og finansieringsmæssige forhold. Usikkerhed om energibesparelser, usikkerhed om adfærdens betydning og besvær med gennemførelsen af energirenoveringen. Særlige barrierer, der gælder for fredede og bevaringsværdige bygninger. Netværket kan også vælge at drøfte, hvad der skal til, for at energisparepotentialet kan realiseres. Er der forudsætninger hos slutbrugere på markedet for energirenoveringsprodukter, hos rådgivere og omkring finansieringsmodellerne mv., som skal være til stede for at realisere potentialet? 9

10 VIRKEMIDLER Grupperne bedes debattere og udvikle konkrete forslag til initiativer, som de ud fra deres erfaring tror på for alvor kan sætte gang i energirenoveringen inden for de respektive bygningssegmenter. Initiativerne bør gøre brug af virkemidler, som kan overkomme de identificerede barrierer og mest omkostningseffektivt, effektfuldt og nyskabende være med til at realisere energirenoveringspotentialet. Forslagene til initiativer og virkemidler skal prioriteres i forhold til den effekt, som de vurderes at have, og de omkostninger, der vil være forbundet med deres anvendelse. Samtidig er det væsentlig at afklare, hvilke parter, som har en rolle i at realisere initiativerne. Netværket må også gerne foreslå virkemidler og initiativer til fremme af energirenovering, som går på tværs af netværket eller evt. i nye fællesskaber - det vil sige mellem slutbrugere, producenter, rådgivere, entreprenører, byggemarkeder, andre detailhandelsled, forsyningsselskaber m.fl., og som netværket selv kan implementere. DE 2 TVÆRGÅENDE ARBEJDSGRUPPER FINANSIERING OG ØKONOMISK SIKKERHED Netværksgruppen bedes drøfte følgende i forbindelse med udarbejdelsen af initiativkataloget: Finansiering af energirenoveringen: Renoveringen af den private bygningsmasse finansieres primært via realkreditsystemet, hvor der ydes lån til ejere af bygninger med sikkerhed i friværdien efter særlige regler. Det danske realkreditsystem har historisk vist sig at være velfungerende og robust. Faldet i ejendomspriserne over de sidste år har imidlertid sat systemet under pres, idet garantigrundlaget for realkreditten udhules. Udviklingen af dette er usikker, da udviklingen i ejendomspriserne ikke kan forudsiges. Yderligere fald eller stilstand i ejendomspriserne kan sætte ordningen under yderligere pres. Dette skal ses i forhold til, at en omfattende energirenovering af den danske bygningsmasse vil kræve store investeringer over de næste år. Netværksgruppen bedes derfor vurdere følgende: 10

11 Er realkreditten tilstrækkelig til finansiering af energirenoveringen fremover? Hvis ikke, hvad kan så stå i stedet for? Kan pensionskassemidler eller andre finansieringskilder bringes i spil? Hvilke mekanismer kan anvendes til at bringe alternative finansieringskilder ind på markedet? Er der særlige segmenter af bygningsmassen, hvor der er særlige problemer med at sikre finansieringen (f.eks. udkantsområder, ressourcesvage ejere mv.)? ESCO Anvendelsen af ESCO-modeller har i flere sammenhænge været overvejet og benyttet som redskab til fremme af energirenovering. Det fremgår af den energipolitiske aftale, at fremme af ESCO-modeller skal overvejes inden for rammerne af energirenoveringsstrategien. Netværksgruppen bedes vurdere følgende: Kan ESCO-modeller bidrage til at fremme energirenoveringen? Inden for hvilke segmenter af bygningsmassen? Er der barrierer, der hindrer udbredelsen af ESCO-modeller, og hvad kan der gøres for at overkomme disse? Værdisætningen af energieffektivitet Over de sidste år har der været indikationer på, at energieffektiviteten af bygninger øger markedsværdien. Dette ses bl.a. af spørgeskemaundersøgelser blandt ejendomsmæglere, der viser, at potentielle huskøbere er villige til at betale højere priser for bygninger med højt energimærke. I det omfang en forbedret energieffektivitet giver anledning til en højere markedsværdi, kan dette i princippet værdisættes, dels i forbindelse med vurderingen af totaløkonomi for energirenoveringen og dels ved finansieringen heraf. Netværksgruppen bedes således overveje følgende: Kan markedet værdisætte energieffektivitet i bygninger? Hvorledes kan denne værdisætning i givet fald inddrages ved vurderingen af økonomi ved energirenovering og finansiering? 11

12 Organisering af energirenovering Det har tidligere været fremført, at usikkerheden om de opnåede energibesparelser/effekten ved gennemførte energirenoveringer, valg af tekniske løsninger, valg af udførende håndværkere og installatører mv. har udgjort en barriere for energirenovering. I den forbindelse har det været fremført, at disse barriere kan overvindes, dels ved at skabe større troværdighed om energirenoveringsberegninger, og dels ved at gøre det nemmere for bygningsejeren at træffe beslutning om og gennemføre energirenoveringer. På denne baggrund bedes netværksgruppen overveje følgende: Sikkerhed for beregninger af den forventede effekt/energibesparelse ved energirenoveringer samt adfærdens indflydelse på sikkerhed af beregninger. Hvorledes kan det gøres nemmere og enklere for bygningsejere at træffe beslutning om gennemførelse af energirenoveringer, fx gennem systemløsninger? Skal der skabes incitamenter eller rammer, der tilskynder til dannelsen af nye selskaber eller samarbejder mellem virksomheder om gennemførelsen af energirenoveringer? Kan pakketeringsløsninger være med til at fremme energirenovering? INNOVATION OG GRØN ERHVERVSUDVIKLING Der er en tendens til, at byggeriet halter efter det øvrige erhvervsliv, når det kommer til innovation og erhvervsudvikling. F.eks. har byggebranchen ikke den samme grad af forskning og udvikling som andre brancher og andelen af virksomheder, der introducerer nye varer eller services på markedet, er mindre for byggebranchen end det øvrige erhverv. Desuden kan det konstateres, at byggebranchen får en forholdsvis lille andel af de midler, de danske forsknings- og udviklingsprogrammer årligt udbyder til udviklings- og demonstrationsprojekter. Tendensen er gældende både inden for de udførende virksomheder og inden for byggevareindustrien, dog i noget mindre grad for sidstnævnte. Da det forventes, at en styrket indsats i forhold til energirenovering af bygninger vil skabe en øget efterspørgsel efter nye teknologier og løsninger, er det oplagt, at netværket berører disse problemstillinger og kommer med initiativer på området. Innovation og grøn erhvervsudvikling er imidlertid bredere. Det drejer sig i det væsentlige om at skabe et godt indeklima med lavest muligt energiforbrug, og netop her spiller omdannelse af gamle byområder og genbrug af bygninger til nye formål en vigtig rolle, hvor danske rådgivere tidligere har haft succes med fine nye løsninger også på globalt plan. 12

13 På den baggrund nedsættes der en tværgående netværksgruppe, der skal diskutere og komme med bud på, hvordan energirenoveringsindsatsen kan benyttes som et springbræt for innovation og grøn erhvervsudvikling ikke kun nationalt, men også globalt, da energirenovering af den eksisterende bygningsmasse er på dagsordenen i en lang række lande. Udgangspunktet for netværksgruppens arbejde er en identifikation af, hvilken teknologiudvikling, der skal til for med succes at få energirenoveret den eksisterende bygningsmasse frem til 2050 og på den baggrund overveje de erhvervsmæssige potentialer. Netværksgruppen bedes således berøre følgende i deres arbejde: Identifikation af, hvilke hovedudfordringer, der er for at opnå en succesfuld energirenovering af den eksisterende bygningsmasse frem mod Herunder kan der f.eks. ses på følgende: o Hvilke løsninger skal udvikles, for at det bliver muligt at udføre en effektiv arkitektonisk æstetisk energirenovering af ældre bygninger, herunder vurdering af behovet for udvikling af bedre produkter? o Hvilke bygningsinstallationsløsninger skal udvikles for at kontrollere og styre indeklimaet i bygninger, der er klimaskærmsrenoveret, og hvordan sikres det, at de udviklede løsninger er brugervenlige? o Hvilke teknologiske løsninger skal udvikles for at sikre, at bygninger kan indpasses som aktive brikker i et fremtidigt energisystem med 100 % vedvarende energi? Herunder kan gruppen bl.a. diskutere SmartGrid løsninger samt energilagring i bygninger. Identifikation af de danske styrkeområder på energirenoveringsområdet, samt identifikation af de områder, hvor Danmark ikke står stærkt. På den baggrund identifikation af, hvilke barrierer der er for, at der sker innovation og erhvervsudvikling inden for den del af byggebranchen, der beskæftiger sig med energirenovering. Vurdering af potentialet for innovation og grøn erhvervsudvikling i byggebranchen, herunder vurdering af eksportpotentialet af energirenoveringsløsninger. Der kan bl.a. ses på materialer, produkter, projektering og udførelse. Byer vokser og omdannes overalt i verden, landområder affolkes, industri flytter ud og ændrer karakter. Hvilke udfordringer og muligheder giver det for en reduktion af bygningers energibehov? 13

14 Identifikation af hvilke virkemidler, der kan tages i anvendelse for med succes at kunne udnytte energirenovering som springbræt for innovation og grøn erhvervsudvikling, herunder: o Hvordan sikres det, at virksomhederne, der beskæftiger sig med energieffektivt byggeri, har de rette rammebetingelser for innovation? o Er der behov for målretning af eksisterende forsknings- og udviklingsmidler hen imod energieffektivisering i byggeriet? o Er der behov for at styrke samarbejdet mellem virksomhederne og forsknings- og uddannelsesinstitutionerne på byggeriområdet og hvordan? o Kan der med fordel arbejdes med energirammer frem for komponent krav i bygningsreglementet i relation til renovering, eller er begge dele nødvendige? o Kan der udvikles nye helhedsorienterede modeller for energirenovering af bygninger? o Hvordan motiveres byggebranchen til at gå sammen om at tilbyde løsninger, der samler de forskellige dele af en energirenovering? o Kan der med udgangspunkt i erfaringer med ESCO-light foranstaltes yderligere samarbejder mellem relaterede virksomheder, der kan tilbyde pakkeløsninger til energirenovering? o Ligger der et potentiale i at udvikle nye forretningsmodeller (fx one stop shop løsninger) i forbindelse med energirenovering, hvor det udbudte produkt er en service, evt. i forbindelse med vedligehold af anlæg og fortsat nedbringelse af energiforbruget, og hvad skal der til for at opnå dette? 14