INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Kommune Tilsynsrapport Ballerup Kommune Rødbo Uanmeldt tilsyn Oktober 2012 WWW.BDO.DK 0
Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1
Indholdsfortegnelse 1 samlede... 3 1.1 bemærkninger og anbefalinger... 5 2 Oplysninger... 6 3 grundlag... 7 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn... 7 3.2 Fysiske rammer... 8 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis... 9 3.3.1 Referenceramme, pædagogik og metode... 9 3.3.2 Pædagogisk plan... 10 3.4 Hverdagsliv... 11 3.4.1 Hverdag og aktiviteter... 11 3.4.2 Indflydelse... 12 3.4.3 Omgangsform og sprogbrug... 13 3.4.4 Tryghed og trivsel... 13 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold... 14 3.5.1 Internt samarbejde og kommunikation... 14 3.5.2 Procedurer og retningslinjer... 15 3.6 Øvrige udfordringer... 16 4 Formål og metode... 17 4.1 Formål med tilsynet... 17 4.2 Metode... 17 4.3 varsling og tilrettelæggelse... 18 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger... 18 5 Kontaktoplysninger... 19 5.1 Præsentation af BDO... 19 2
1 samlede BDO har på vegne af Ballerup Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Rødbo. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Rødbo er, at borgerne tilbydes en tryg og varieret tilværelse, hvor hverdagen er tilpasset hver enkelt borger på tilbuddet. Alle huse udstråler en stille og rolig atmosfære. Personalegruppen understreger meget, at deres sigte er at give borgerne en værdig og nærværende hverdag. Tilsynet konstaterer, at der har været en forholdsvis stor udskiftning af medarbejdere siden sidste tilsyn, hvilket skal ses i lyset af en besluttet organisationsændring pr. 1. januar 2013. Tilsynet anerkender den kommende organisationsændring, hvor medarbejderne skal arbejde i såvel dag- som aftenvagter med henblik på at sikre et øget helhedsorienteret perspektiv på den enkelte beboer. Når det gælder den pædagogiske referenceramme, så hviler fundamentet på neuropædagogik. Til det konkrete arbejde, arbejdes der med livshistorier, tankeskemaer, sanseintegration og alternativ kommunikation. Det er tilsynets, at der i forhold til tankeskemaer forekommer en ujævn profil i husene, idet der er huse, hvor tankeskemaer indgår som en aktiv del af det daglige arbejde og i andre huse er tankeskemaerne end ikke kendt af personalet. Tilsynet anbefaler derfor på det kraftigste, at arbejdet med tankeskemaerne bliver mere synligt og kendt af hele personalegruppen, og at arbejdet kommer til at omfatte alle borgerne jf. at flere af borgerne er nonverbale. Anbefalingens styrke skal ses i lyset af, at tilsynet allerede i 2010 gav en lignende anbefaling. Derudover er det også tilsynets, at sanseintegration og alternativ kommunikation ikke viser sig som pædagogisk metoder ved dette tilsyn, trods tidligere tilsyns oplysninger om dette. Tilsynet anbefaler derfor, at Rødbo sørger for, at alle medarbejdere bliver informeret omkring metoderne, samt at Rødbo får integreret tiltagene i alle husene, alt for at optimere pædagogikken på stedet yderligere. Når det gælder arbejdet med borgernes personlige planer blev der ved sidste tilsyn anbefalet, at der fortsat skulle arbejdes med implementering af proceduren af de personlige planer og med brugen af EKJ. Tilsynet konstaterer ved dette tilsyn, at der forefindes en procedure på området, idet planerne i dag udarbejdes efter samme skabelon og at de skrives i EKJ. De personlige planer, som tilsynet får fremvist, er imidlertid af varierende kvalitet. Ved sidste tilsyn anbefalede tilsynet ligeledes, at der blev indført en kvalitetssikring af de personlige planer. På baggrund af det svingende niveau ved dette tilsyn konstateres det, at der ikke er indført kvalitetssikring af borgernes personlige planer. Derudover er det også tilsynets, at der generelt er en manglende systematik samt variation i kvaliteten af arbejdet med de personlige planer og EKJ. Tilsynet vil på den baggrund kraftigt anbefale, at der ledelsesmæssigt tages initiativ til at sikre systematik og kvalitetssikring af de personlige planer og EKJ. Også denne anbefalings styrke skal ses i sammenhæng med, at tilsynet tidligere har givet flere anbefalinger på området. Under tilsynet er der spurgt uddybende ind til forskellige pædagogiske refleksioner, og tilsynet konstaterer, at medarbejderne gerne vil indgå i en refleksion med tilsynet. Samtidig gives der indtryk af, at der ikke er praksis for intern refleksion over hverdagens rutiner, og tilsynet anbefaler derfor, at tilbuddet overvejer om der kunne være grobund for flere refleksionsrum, hvor personale og ledelse i fællesskab kunne reflektere pædagogisk. Når det gælder borgerindflydelse, så sikres denne formelt gennem husmøder på Rødbo. Dertil kommer en mere uformel indflydelse gennem den daglige kommunikation, hvor medarbejderne sætter sig ned og samtaler med borgerne i en stille stund. Ved sidste tilsyn blev der givet en anbefaling om at anvende visuel kommunikation til de formelle husmøder. 3
Rødbo benytter sig endnu ikke af dette, hvorfor tilsynet atter anbefaler, at der tages visuel kommunikation i brug, alt for at sikre borgerne bedst mulig medindflydelse på husmøderne. Det er tilsynets, at der generelt eksisterer god sprogbrug og omgangsform på stedet. Dog gives der under tilsynet et eksempel på mindre god praksis, jf. oplysninger fra en medarbejder om at vedkommende har overværet verbale trusler, rettet mod en beboer. Tilsynet anbefaler derfor, at der ledelsesmæssigt tages initiativ til at opbygge en samarbejdskultur, hvor det i alle huse er legalt at gå til en kollega, hvis der opstår situationer, som bør korrigeres. I forhold til retningslinjer på medicin- og magtanvendelsesområdet, så vurderes det omkring medicinhåndteringen, at denne generelt sker efter gældende regler og procedure. Tilsynet bemærker, at der doseres på kontoret, hvor medarbejderen som doserer, risikerer at blive afbrudt i sit arbejde. Tilsynet anbefaler derfor, at Rødbo finder andet doseringssted jf. Sundhedsstyrelsens pjece om god praksis på området. I forhold til magtanvendelsesområdet, så har tilsynet senest ved det sidste tilsyn anbefalet, at Rødbo skulle finde en definition for magtanvendelse. Denne anbefaling vurderer tilsynet, at der ikke er fulgt op på/tilstrækkelig op på, idet der fortsat er divergerende og svingende viden om området blandt personalet. I den faktuelle høringsproces oplyses det, at der forinden tilsynet er aftalt oplæg ved konsulent i Ballerup Kommune, Elsebeth Fjord, omkring magtanvendelser. Tilsynet vurderer, at dette initiativ er positivt, men ikke tilstrækkeligt, idet der fortsat eksisterer et udpræget behov for fælles drøftelser og forståelse af hele området omkring magtanvendelser. Dette skal ses i lyset af beboernes svage funktionsniveau, og afhængighed af, at der hos personalet er den fornødne viden, retningslinjer samt løbende refleksion omkring emnet. Det er derfor tilsynets anbefaling, at Ballerup Kommune giver et påbud i forhold til udarbejdelse af klare retningslinjer og en definition af magtanvendelser på Rødbo, således at det sikres, at de er kendt af hele personalet. Derudover at der indarbejdes løbende refleksion over gråzoner i relation til magtanvendelse. Påbuddet skal endvidere ses i lyset af, at tilsynet siden 2009 har givet Rødbo anbefalinger omkring emnet magtanvendelser, uden at der er handlet tilstrækkeligt på disse. Endelig vurderer tilsynet, at de fysiske rammer er velegnet til målgruppen af borgere, og at alle huse tager sig indbydende og hyggelige ud. 4
1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at tænd- og sluksystemet i det ene hus ikke virker tidsmæssigt optimalt jf. at gangene i fællesarealer er mørke. 2. Tilsynet bemærker, at værdiggrundlaget ikke er præsent hos medarbejderne. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler kraftigt, at arbejdet med tankeskemaerne bliver synligt og kendt af hele personalegruppen og at arbejdet kommer til at omfatte alle beboere - især taget betragtning af, at mange af beboerne er nonverbale. 2. Tilsynet anbefaler, at Rødbo sørger for, at alle medarbejdere bliver informeret omkring sanseintegration og alternativ specialpædagogisk kommunikation, samt at Rødbo får integreret tiltagene i alle husene, alt for at optimere pædagogikken på stedet yderligere. 3. Tilsynet anbefaler kraftigt, at der ledelsesmæssigt tages initiativ til at sikre systematik og kvalitetssikring af de personlige planer og EKJ jf. den svingende kvalitet. 4. Tilsynet anbefaler, at Rødbo overvejer om der kunne være grobund for flere refleksionsrum, hvor personale og ledelse i fællesskab kunne reflektere pædagogisk. 5. Tilsynet anbefaler atter, at der tages alsidige kommunikationsmidler, herunder visuel kommunikation i brug i forhold til at sikre borgerne bedst mulig medindflydelse på husmøderne. 6. Tilsynet anbefaler, at der ledelsesmæssigt tages initiativ til at opbygge en samarbejdskultur, hvor det i alle huse er legalt at gå til en kollega, hvis der opstår situationer, som bør korrigeres. 7. Tilsynet anbefaler, at Rødbo finder andet doseringssted til deres medicinhåndtering jf. Sundhedsstyrelsens pjece om god praksis på området. Anbefaling om påbud Tilsynet anbefaler, at Ballerup Kommune giver påbud om, at der udarbejdes klare retningslinjer og definition af magtanvendelser samt at samtlige medarbejdere sikres den fornødne viden om emnet. Endelig at der indarbejdes løbende refleksion over gråzoner i relation til magtanvendelser med henblik på læring. 5
2 Oplysninger Adresse Klausdalsbrovej 621 A E, Ballerup kommune Leder Marianne Sinding Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud. Boligerne er opført efter Almen Boligloven 105. Ydelserne bliver leveret efter SEL 83, 85, 86 og Aktivitets- og samværstilbuddet efter SEL 104. Ydelsens indhold sker jf. SEL 108. Antal pladser og belægningsgrad 40 pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 2437 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne med vidtgående fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser på grund af erhvervet hjerneskade, sklerose eller anden sygdom. (kilde: hjemmeside). Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 69 ansatte: Ledelse af hovedaktiviteten inden for det sociale område: 1 (i alt 37 timer pr. uge) Stedfortræder og afdelingsledere: 3 (i alt 111 timer pr. uge) Almindeligt sekretærarbejde: 1 (i alt 30 timer pr. uge) Fysio- eller ergoterapeutisk arbejde: 6 (i alt 205 timer pr. uge) Specialpædagogisk arbejde og omsorg for handicappede: 1 (i alt 317 timer pr. uge) Pædagogisk medhjælp: 3 (i alt 80 timer pr. uge) Social- og sundhedsassistenter: 23 (i alt 713,5 time pr. uge) Social- og sundhedshjælpere: 15 (i alt 423 timer pr. uge) Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Tirsdag den 16. oktober 2012 kl. 17 21 Deltagere i interviews Da tilsynet fandt sted i forbindelse med tilberedelse og indtag af aftensmad, tager tilsynet primært udspring i observationer og interviews under aftensmaden og den efterfølgende aftenrutine. Medarbejdere: Medarbejder i hus A, social og sundhedsassistent og ansvarshavende, ansat i 2 måneder Medarbejder i hus B, social og sundhedsassistent, ansat siden 1. september 2012 Medarbejder i hus B, social og sundhedsassistent, oprindelig uddannet sygeplejeske fra Bosnien og ansvarshavende, ansat siden 1. april 2012 Medarbejder i hus B, social og sundhedshjælper, ansat 1 ½ år 6
Medarbejder i hus D, social og sundhedsassistent, ansat i 3 år Medarbejder i hus E, social og sundhedsassistent, ansat i 6 år Medarbejder i hus E, socialpædagog, ansat i 2 år Beboere: 3 borgere BDO blev vist rundt på stedet af: Tilsynet gik selv rundt. Tilsynsførende Karin Hjortkjær (Chefkonsulent, AAE Forvaltning) Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd.soc., PD og socialpædagog) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ved sidste tilsyn (uanmeldt tilsyn oktober 2011 af BDO) blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at den konstruktive proces med livshistorier og tankeskemaer fastholdes og fortsættes. Ved gennemgang af dokumentation og på baggrund af interviews med medarbejderne kan tilsynet konstatere, at der eksisterer en ujævn profil omkring medarbejdernes arbejde med livshistorier og i særlig grad tankeskemaerne. Der er huse, hvor tankeskemaerne indgår som en aktiv del af det daglige arbejde og i andre huse er tankeskemaerne end ikke kendt af personalet. I et hus efterlyser personalet, at tankeskemaerne bliver mere synlige i den daglige praksis. 2. Tilsynet anbefaler, at der fortsat arbejdes med implementering af proceduren vedrørende de personlige planer og med brugen af EKJ. Tilsynet konstaterer, at der forefindes en egentlig procedure vedrørende de personlige planer samt anvendelsen af EKJ. De personlige planer, som tilsynet får fremvist, er imidlertid af varierende faglig kvalitet. 3. For at imødekomme problematikken/dilemmaerne vedrørende, hvilke oplysninger, der skal skrives i EKJ, anbefaler tilsynet, at der laves en systematik, der tilgodeser at problematikken debatteres. generelle opfattelse af hvilke oplysninger, der skrives i EKJ, er, at personalet er opmærksomt på, at oplysningerne skal være etisk korrekt formuleret og kun skal beskrive det objektivt nødvendige. Det er imidlertid tilsynets opfattelse, at der ikke eksisterer en egentlig systematik i arbejdet. 4. Tilsynet anbefaler, at der indføres kvalitetssikring af de personlige planer, så der sikres en ensartet kvalitet i udførelsen. Grundet det svingende faglige niveau i de personlige planer, som tilsynet får fremvist, konstaterer tilsynet, at der ikke sker en ensartet eller tilstrækkelig intern kvalitetssikring af disse. 5. Tilsynet konstaterer, at en beboer oplever kommunikationen på 7
husmøderne, som indviklet at forstå. Tilsynet anbefaler, at der tages kommunikationsmidler i brug der sikrer at alle beboere har indflydelse på husmøderne. Personalet oplyser, at de endnu ikke anvender andre kommunikationsmidler, herunder visuel kommunikation på husmøderne. 6. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en præcis definition af magtanvendelser på Rødbo. På baggrund af interviewene med personalet, kan tilsynet konstatere, at der ikke er udarbejdet en præcis definition af magtanvendelser på Rødbo, og at der ikke er klarhed over reglerne for magtanvendelse blandt personalet. Det er tilsynets, at der generelt ikke er fulgt tilstrækkelig op på det seneste og/eller tidligere tilsyns anbefalinger, hvorfor sidste tilsyns anbefalinger gives igen ved dette tilsyn. Derudover har opfølgningen vist, at der på flere af områderne er opstået nye udfordringer, hvilket gør, at flere af de tidligere anbefalinger skærpes, og i relation til emnet magtanvendelser gives som påbud. Dette uddybes i rapporten, under de respektive emner. 3.2 Fysiske rammer Rødbo består af fem bygninger. Fire huse til beboelse og en fællesbygning til administration og borgercafé (kiosk) mm. Udendørsarealerne består af grønne områder og en sø i nærheden. Hvert af de fire beboelseshuse er U-formet med et stort fælles køkken/alrum i midten. Der er plads til ti beboere i hvert beboelseshus. Til hver lejlighed er der en lille egen terrasse. Administrationsbygningen rummer, udover administrationslokaler, terapien, samværs- og aktivitetstilbud også en kiosk, der fungerer som samlingssted for borgerne. Derudover rummer bygningen et træningskøkken, hvor terapeuterne arbejder med køkkentræning sammen med nogle borgere. Overalt observeres der en god rengøringsstandard, og generelt fremstår Rødbo indbydende, hyggelig og velindrettet. Tilsynet observerer, at borgernes boliger er individuelt indrettede og fremstår med personligt interiør. Borgerne, som deltager i dette tilsyn, fortæller at de er glade for deres boliger og de viser dem gerne frem. Tilsynet observerer (som ved tidligere tilsyn), at der i flere af husene findes vægge, hvorpå der er ophængt ting og billeder til stimulering af hukommelse og sanser. Der er overalt synligt brandmateriel samt brand- og evakueringsplaner. Tilsynet observerer, at der er et tidsindstillet tænd- og sluksystem for lyset på gangarealerne i husene. Det er imidlertid individuelt, hvornår lyset bliver tændt i husene. Det betyder i praksis i et hus, at gangarealerne under tilsynet er slukket og mørke. Tilsynet observerer, at man kan have svært ved at se sig for. Personalet kompenserer for den manglende belysning med stearinlys og oplyser endvidere, at lyset først tændes kl. 20. 8
Det er tilsynets, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens behov. Tilsynet bemærker, at det elektriske lys tænd- og sluksystem ikke virker tidsmæssigt optimalt jf. mørket i det ene hus. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis 3.3.1 Referenceramme, pædagogik og metode Rødbos overordnede pædagogiske referenceramme og metode tager udgangspunkt i neuropædagogikken, som er beskrevet i tidligere rapporter ved, at man kompenserer for dysfunktionen i hjernen ved at have fokus på de ikke skadede dele af hjernen. I dette arbejde indgår der udarbejdelse af livhistorier og tankeskemaer. Tilsynet anbefalede ved sidste tilsyn, at Rødbos konstruktive proces omkring tankeskemaer og livshistorier fastholdes og fortsættes. Tilsynet spørger derfor ind til dette i alle husene. Medarbejderne fortæller her noget meget forskelligt, idet et hus anvender tankeskemaer, som en fast og integreret del af deres daglige pædagogiske praksis, og andre medarbejdere i et andet hus kender slet ikke til tankeskemaerne. Personalet efterlyser også selv i et af husene, at tankeskemaerne bliver mere synlige i den daglige praksis, idet de kan se, at de som personale ville kunne tilbyde et mere kvalificeret pædagogisk tilbud til borgerne, hvis de fik tankeskemaerne integreret som en let tilgængelig del i deres hus. Ved tidligere tilsyn er det oplyst, at tilbuddet arbejder med sanseintegration og indtænker dette i hverdagen, således at der er ophængt ting på væggene, som skal stimulere borgernes sanser og hukommelse. Tilsynet får ved dette tilsyn indtryk af, at dette arbejde foregår, men måske mere er en del af dagtimerne fremfor aftentimere på tilbuddet, idet ingen medarbejdere nævner sanseintegration som en væsentlig del af deres arbejde. Tilsynet spørger uddybende ind til om der arbejdes med forskellige former for alternativ kommunikation jf. borgernes funktionsniveau og oplysning fra sidste tilsyn, hvor forstander fortalte, at der samarbejdes med kommunikationscenteret og at der internt på Rødbo er nedsat en kommunikationsgruppe. Ingen af medarbejdere i husene virker til at genkende dette arbejde, tilsynet får indtryk af, at dette måske igen mere er en del af dagtimerne fremfor aftentimerne. Tilsynet oplever dog, at en medarbejder i et af husene henter en borgers Bliss-ark. Tilsynet observerer rundt i husene en meget stille og rolig atmosfære, hvor medarbejderne fortæller, at de arbejder ud fra ønsket om ligeværd og nærvær med borgerne. En medarbejder fortæller, at de ikke taler til borgerne om hvad de engang var af profession (eksempelvis maler), men at de taler til borgeren med den tilgang, at vedkommende stadig er sin profession, således at borgerens identitet fastholdes. Det er tilsynets, at der i forhold til tankeskemaer forekommer en ujævn profil i husene, idet der er huse, hvor tankeskemaer indgår som en aktiv del af det daglige arbejde og i andre huse er tankeskemaer end ikke kendt af personalet. Tilsynet anbefaler derfor på det kraftigste, at arbejdet med tankeskemaerne bliver synligt og kendt af hele personalegruppen, og at arbejdet kommer til at omfatte alle beboere - især taget betragtning af, at mange af beboerne er nonverbale. Derudover er det også tilsynets, at sanseintegration og alternativ 9
kommunikation ikke viser sig som pædagogiske metoder ved dette tilsyn, hvorfor tilsynet anbefaler, at Rødbo sørger for, at alle medarbejdere bliver informeret omkring metoderne, samt at Rødbo får integreret tiltagene i alle husene, alt for at optimere pædagogikken på stedet yderligere. 3.3.2 Pædagogisk plan Alle borgerne på Rødbo har en personlig plan, som er udarbejdet på baggrund af deres livshistorier og tankeskemaer (hvis dette er gjort). En medarbejder fortæller, at alle huse udarbejder de personlige planer efter samme skabelon (procedure). Alle borgerne har en kontaktperson, som skriver den personlige plan, hvilket sker når planen er blevet drøftet tværfagligt i husene. Derudover bliver borgerne også inddraget i udarbejdelsen af de pædagogiske planer, så vidt det er muligt jf. borgernes funktionsniveau. Tilsynet får fremvist en personlig plan fra hvert hus. I et hus får tilsynet også fremvist borgerens livshistorie og tankeskema, som ligger som baggrund for den personlige plan. Tilsynet kan ved gennemgangen af de personlige planer konstatere, at der er stor variation i kvaliteten af udarbejdelsen. En af planerne indeholder ikke kortsigtede eller langsigtede mål, hvorfor det ikke er muligt at gennemskue, hvorledes der bliver arbejdet med progressivitet i borgerens udvikling. De tre andre personlige planer indeholder både kort og langsigtede mål. Der er imidlertid stor forskel i, hvor uddybende beskrivelserne af, hvordan man vil arbejde for at nå målene, er. To af de personlige planer har nogle fine beskrivelser af borgernes aktuelle situation samt fine beskrivelser af borgernes behov for støtte med henblik på at nå målene. Den tredje plan er direkte mangelfuld i samtlige beskrivelser. Det fremgår kun i en af de fire personlige planer, at borgeren har været medinddraget i udarbejdelsen, hvilket dog kan hænge sammen med borgernes manglende sprog. Alle de personlige planer er udarbejdet idenfor det seneste år. Medarbejderne fortæller, at der er blevet talt om at anvende EKJ mere systematisk for at fastholde målsætningen med de pædagogiske planer. I forlængelse af dette, fortæller medarbejderne, at de er meget opmærksomme på at anvende et etisk korrekt og værdigt sprog i EKJ, og kun beskrive det objektivt nødvendige. En af borgerne, som tilsynet taler med fortæller, at vedkommende ikke kender sin personlige plan, og ikke kan huske, hvem der er vedkommendes kontaktperson. En anden borger fortæller, at vedkommende kender sin personlige plan, og ved hvem, der er vedkommendes kontaktperson. Ved sidste tilsyn blev det anbefalet, at der fortsat skulle arbejdes med implementering af proceduren af de personlige planer og med brugen af EKJ. Tilsynet konstaterer, at der forefindes en egentlig procedure vedrørende de personlige planer, idet planerne i dag udarbejdes efter samme skabelon og de skrives i EKJ. Ved sidste tilsyn anbefalede tilsynet ligeledes, at der blev indført en kvalitetssikring af de personlige planer, så der sikres en ensartet kvalitet i udførelsen. På baggrund af det svingende niveau i planerne vurderer tilsynet, at der ikke er indført en ensartet kvalitetssikring af borgernes personlige planer. Derudover er det også tilsynets, at der generelt er en manglende systematik samt variation i kvaliteten omkring arbejdet med de personlige handleplaner via EKJ. Tilsynet vil på den baggrund kraftigt anbefale, at der ledelsesmæssigt tages initiativ til at sikre systematik og kvalitetssikring af de personlige handleplaner i EKJ. 10
3.4 Hverdagsliv 3.4.1 Hverdag og aktiviteter Når det gælder hverdagen og aktiviteter, så fortæller medarbejderne i alle huse, at der tages udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, ligesom der er respekt om, at Rødbo er borgernes hjem. Derudover nævnes der i alle husene, at der arbejdes ud fra et princip om nærvær. Medarbejderne oplever, at de er meget nærværende i deres arbejde med borgerne, idet de arbejder med en-til-en tid. Medarbejderne understreger, at det er vigtigt at møde borgerne med oprigtighed og nærvær for at skabe en god relation. Det er desuden medarbejdernes, at borgerne får en værdig tilværelse ved, at personalet lytter til dem og udviser respekt. Tilsynet taler med en borger, som til hverdag kommer på Kristianehøj og vedkommende udtrykker tilfredshed med sit dagtilbud på stedet. Denne borger har også lige været på en ferietur til Barcelona, sammen med en anden borger og to hjælpere, hvilket havde været super god tur. Borgeren fortæller, at vedkommende selv vælger sine hjælpere. Der er en månedligt tøse- og mandeklub på Rødbo, som borgerne kan deltage i. En borger, som tilsynet taler med, er med i tøsegruppen, men er ikke meget begejstret for denne, da vedkommende ikke oplever at have meget til fælles med de øvrige deltagere. Borgeren har sine egne veninder, som vedkommende mødes med til brunch ca. hver 14. dag, hvilket hun finder større glæde ved. Der er desuden en årsplan over aktiviteter med; bakketur, Beach Boys aften, grillfest med pårørende mm, hvor der er afsat en aktivitet hver måned. Det gælder generelt, at de borgere, som tilsynet taler med, alle er glade for at være på stedet, blandt andet fordi der er mange forskellige aktiviteter. En borger er meget glad for at male, hvilket boligen bærer stærkt præg af og denne borgere viser stolt et af sine malerier frem, som står opstillet på en billedvæg i fællesarealet i huset. I et af husene kommer tilsynet samtidig med, at aftensmaden skal indtages. Der er spagetti og kødsovs på menuen. Fire borgere sidder ved bordet, hvoraf to borgere skal have hjælp til at spise og to andre spiser selv. Det er en fin spisesituation, hvor borgerne får den fornødne støtte, og der er en god stemning (trods den forstyrrelse et tilsyn er). Der er desuden to borgere mere i rummet, som tidligere på aftenen har fået sondemad og derfor ikke skal have spagetti. Borgerne, som får sondemad, sidder ikke med ved bordet, men ser i stedet fjernsyn med ryggen til spisebordet, mens de andre sidder og spiser. Adspurgt om hvorfor borgerne sidder med ryggen til bordet og ikke deltager ved bordet, svarer medarbejderne, at det sker ud fra en om, at der vil være risiko for fejlsynkning, hvis disse borgere fik mad i munden. Tilsynet spørger ind til denne, herunder om den betydning det må formodes at have for beboerne, når de ikke selv kan vende sig og deltage i det sociale samvær. Dette fører til, at medarbejderne begynder at reflektere over, at borgerne trods deres lammelser kan dufte maden, ligesom de kan høre de øvrige borgere indtage maden. Medarbejderne nævner også et eksempel med, at den ene borger engang havde grinet med henne ved fjernsynet, da der var blevet sagt noget sjovt ved spisebordet, og hvis der er større arrangementer, eksempelvis en julefrokost, så sidder borgerne altid med ved bordet, får at få en social oplevelse ud af arrangementet. Når det gælder borgernes sengetider, så oplyser personalet, at det er forskelligt, hvornår borgerne kommer i seng, idet det afhænger af deres handicap. De borgere, som sidder i kørestol hele dagen, vil ofte gerne tidligt i seng. Nogle borgere bliver lagt i seng med sansestimulerende musik, andre kan 11
ligge og se fjernsyn, oplyser medarbejderne. Da tilsynet kommer i et af husene, er klokken omkring 20, og der er meget stille i huset. Medarbejderne oplyser, at borgerne enten er på vej i seng eller har ønsket at komme i deres bolig for at ryge. Medarbejderne oplyser, at rygepolitikken om, at der ikke må ryges på fællesarealerne, har betydet, at mange af borgerne, efter aftensmaden, har et ønske om at trække sig tilbage til deres egne boliger for at ryge. Da tilsynet efterfølgende kommer i et andet hus er der ligeledes meget stille. Medarbejderne oplyser, at en borger har besøg, samt at der er flere borgere, som har ønsket at trække sig tilbage fra fællesrummet. Medarbejderne oplyser her, at sengelægningen typisk er mellem kl. 21 og 22.30. En medarbejder pointerer, at de gør sengelægningen til kvalitetstid, hvor borgerne har mulighed for en-til-en tid. Det er tilsynets, at borgerne tilbydes en varieret hverdag, som er tilpasset den enkelte borgers funktionsniveau, og at personalet gør hvad de kan for at imødekomme borgernes forskellige behov. Tilsynet noterer sig, at de stillede spørgsmål omkring de to borgere, som ikke sidder med ved bordet under aftensmaden, afstedkommer en intern refleksion hos personalet Medarbejderne motiveres af spørgsmålene, og det er tilsynets, at der kunne være behov for mere systematisk at arbejde med intern refleksion omkring fx hverdagens tilrettelæggelse. Tilsynet anbefaler derfor, at tilbuddet overvejer om der kunne være grobund for flere refleksionsrum, hvor personale og ledelse i fællesskab kunne reflektere pædagogisk. 3.4.2 Indflydelse I Hus A fortæller medarbejderen, at borgerne sikres indflydelse gennem husmøder og gennem den daglige dialog. Der aftales fx fem dage forud, hvad borgerne kunne tænke sig at spise eller hvis de ønsker at gå ned og få en øl i cafeen. Husmøder afholdes ca. hver 3. uge. Møderne bliver understøttet med tegn-til-tale, men borgerne er imidlertid gode til at forstå det talte ord, fortæller medarbejderen. Der bliver udarbejdet dagsorden og referater, som ligger tilgængeligt på fællesdrevet. Medarbejderen beskriver, at det at forstå borgeren forudsætter, at man kan være tålmodig, hvilket indebærer, at medarbejderne skal lytte og aflæse borgeren for at forstå denne. Adspurgt om borgerne er udredt på kommunikationscentret, oplyser vedkommende, at det er medarbejderen ikke vidende om. I Hus B, fortæller medarbejderne, at de primært anvender verbalt sprog til husmøderne. Borgerne svarer så ja eller nej ved at blinke, idet flere af borgerne ikke noget verbalt sprog. En borger anvender Boardmaker-symboler og en borger anvender Bliss-symboler. Medarbejderne fortæller dertil, at det er ergo- og fysioterapeuter, som vurderer hvilke kommunikationshjælpemidler borgerne har brug for. Hus B afholder husmøder med dagsorden, referater og ordstyrer. Der bliver lavet en madplan for 1 måned af gangen, som bliver lavet ved middagsbordet. I hus D bliver der ligeledes afholdt husmøder og i hus E bliver der afholdt husmøder med dagsorden og referater. Det er ofte en borger, som læser referatet op. Sker det, at borgerne ikke forstår indholdet på mødet, så hjælper medarbejderne til. Tilsynet får udleveret et referat fra et husmøde, som blandt andet omhandler sprogbrug, pakkekalender, julegaveønsker samt tivolitur. 12
Det er tilsynets, at borgerne sikres formel indflydelse gennem husmøderne. Dertil kommer en mere uformel indflydelse gennem den daglige kommunikation, hvor medarbejderne sætter sig ned og samtaler med borgerne i en stille stund. Ved sidste tilsyn blev der givet en anbefaling om at anvende forskellige kommunikationsformer, bl.a. forstået som visuel kommunikation. Rødbo benytter sig endnu ikke af dette, hvorfor tilsynet atter anbefaler, at der tages visuel kommunikation i brug i forhold til at sikre borgerne bedst mulig medindflydelse på husmøderne. 3.4.3 Omgangsform og sprogbrug Når det gælder omgangsform og sprogbrug, så nævner medarbejderne i alle husene, at borgerne skal behandles med værdighed. Medarbejderen i Hus A fremhæver, at man skal være nærværende og være i øjenhøjde med borgerne. I Hus B var der på et tidspunkt en medarbejder, som blev for familiær i omgangsformen (vedkommende er ikke længere er ansat) og huset vægter ellers en mere professionel praksis. Medarbejderne oplyser i forlængelse heraf, at de bruger deres empati og ikke sympati for at holde den professionelle distance. Medarbejderne oplever, at det er vigtigt at have værdigheden præsent, og forsøger i den forbindelse altid at forklare borgerne, hvad de gør fx når de sætter en sonde til, så borgeren altid er orienteret om handlingen. Adspurgt til om der kan komme eksempler på mindre god praksis, eksempelvis at tale henover hovedet på borgerne, så fortæller medarbejderne, at de er meget opmærksomme på dette, og at de sørger for at have en god praksis. I Hus E tager medarbejderne udgangspunkt i ligeværd. De er her opmærksomme på, at det kan tage tid at komme ind på borgerne og lære at aflæse borgernes reaktioner. Adspurgt til om der kan forekomme eksempler på mindre god praksis jf. at mange af borgerne er nonverbale eksempelvis at tale hen over hovedet på borgere, fortæller medarbejderne, at samarbejdskulturen er, at man går til sin kollega, hvis noget sådan skulle opstå (de har dog ikke eksempler på dette). En medarbejder nævner et eksempel på dårlig praksis, hvor en kollega talte hårdt og kom med verbale trusler til en borger. Medarbejderen gik efterfølgende til ledelsen omkring dette, men er aktuelt ikke vidende om der er taget hånd om dette. Borgerne, som tilsynet taler med, oplever, at der er en god tone og omgangsform på stedet - både blandt borger og borger imellem samt personale og borgere i mellem. En borger nævner endvidere, at der er en god humor på stedet. Det er tilsynets, at der generelt eksisterer god sprogbrug og omgangsform på stedet, dog gives der et eksempel på mindre god praksis, jf. verbale trusler til en borger. Tilsynet anbefaler derfor, at der ledelsesmæssigt tages initiativ til at opbygge en samarbejdskultur, hvor det i alle huse er legalt at gå til en kollega, hvis der opstår situationer, som bør korrigeres. 3.4.4 Tryghed og trivsel Medarbejderne oplever, at borgerne er trygge og trives. Sker det, at en borger er ked af det, sætter personalet sig ned og taler med den pågældende borger. 13
Der arbejdes desuden med livshistorier, hvor der arbejdes med datiden og nutiden for, at borgerne kan bevare deres identitet. Desuden er hverdagen på Rødbo bygget op omkring rutiner og forudsigelighed, hvilket bidrager til en tryg ramme for borgerne på stedet. Borgerne, som tilsynet taler med, fortæller at de er meget tilfredse med at bo på Rødbo. Det er tilsynets, at borgerne gennem en hverdag med rutiner og forudsigelighed tilbydes en tryg tilværelse på Rødbo. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold 3.5.1 Internt samarbejde og kommunikation Når det gælder det interne samarbejde, så er en del af strukturen denne, at der er pædagogiske møder mellem hus A og B og mellem hus D og E, hvor borgerne drøftes med deltagelse af ergo- og fysioterapeuter samt pædagogisk personale. Til disse møder, mødes dag- og aftenvagter, hvilket giver et større indblik i borgernes hverdag og trivsel døgnet rundt. Der ligger en fast plan for de pædagogiske møder mellem de to huse. Der afholdes mellem to og tre møder om måneden. Derudover afholdes der teammøder en gang om ugen for alle medarbejdere i husene. Der er endvidere også små teams omkring den enkelte borgere som mødes ad hoc. Medarbejderne oplever generelt i husene, at der er et godt tværfagligt samarbejde, hvor de er gode til at udnytte hinandens kompetencer. Fra 1. januar 2013 går Rødbo fra at have en fast vagtplan, hvor personalet enten har dagvagter alene eller aftenvagter alene, til at have en rullende vagtplan, hvor medarbejderne skal have både dag- og aftenvagter. I forhold til den nye kommende vagtplan, vurderer medarbejderne, at den bidrager til et større indblik i borgernes liv, da der vil komme et mere og bedre helhedsperspektiv på borgerne. Vagterne kører efter 6 ugers rul. En af medarbejderne er ked af ikke at skulle være på fast aftenvagt, idet vedkommende altid har arbejdet som aftenvagt og lagt sit liv derefter, hvilket også har en økonomisk betydning, da det faste aftentillæg forsvinder. Siden sidste tilsyn har der været en forholdsmæssigt stor personaleudskiftning på Rødbo, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den kommende organisationsændring. Stort set samtlige medarbejdere, som tilsynet taler med, er forholdsvist nyansatte. Til støtte for indkøring af nye medarbejdere og vikarer, eksisterer der en tjekliste, som anviser, hvordan arbejdet på Rødbo skal udføres. I det daglige arbejde er der en ansvarshavende medarbejder for aftenholdet, som møder kl. 15.30, hvor der er overlap med dagvagten og gennemgang af EKJ. Når de øvrige medarbejdere er kommet, kan den ansvarshavende medarbejder gå en runde i huset. Ved det sidste tilsyn blev det oplyst, at der var tilknyttet en ekstern konsulent, som skulle arbejde med værdigrundlaget i huset. Da tilsynet spørger ind til dette arbejde, bliver det klart, at ingen af de medarbejdere, som tilsynet taler med, kender til Rødbos værdier. En enkelt medarbejder husker, at der har været afholdt en temadag omkring værdier, og hvor der blev udarbejdet et værdi-træ. 14
Tilsynet konstaterer, at der har været en forholdsvis stor udskiftning af medarbejdere siden sidste tilsyn, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den kommende organisationsændring med ændrede vagtplaner. Tilsynet anerkender den kommende ændring i vagtplanerne og finder det positivt, at der nu kommer et helhedsperspektiv på borgerne, idet medarbejderne nu får både dag- og aftenvagter. Tilsynet bemærker, at værdiggrundlaget ikke er præsent hos medarbejderne. 3.5.2 Procedurer og retningslinjer Når det gælder magtanvendelser, så fortæller en medarbejder (Hus A), at de ikke anvender magtanvendelser, men vedkommende oplyser, at vedkommende kender reglerne på området og de forskellige procedurer herfor. Denne medarbejder pointerer samtidig, at gør man brug af magtanvendelse (i form af dårlig praksis), så skal man ikke være ansat på Rødbo. I et andet hus, er medarbejderen klar over at føring også er magtanvendelse, og vedkommende er klar over, at der skal indhentes godkendte magtanvendelser ved brug af hjælpemidler, der kan forhindre fald ud af stole eller senge. Medarbejderen oplyser, at denne viden stammer fra et tidligere job og ikke er noget vedkommende ved fra sin nuværende ansættelse på Rødbo. I et tredje hus fortæller medarbejderne, at de kender til magtanvendelser, men de kobler samtidig også retningslinjerne til utilsigtede hændelser (medicin). I et fjerde hus fortæller en medarbejder, at de godt kan finde på, at skubbe en borger blidt i en kørestol ind i vedkommendes lejlighed trods dennes verbale protester, alt fordi de erfaringsmæssigt ved, at borgeren har godt af lidt ro. Denne medarbejder ser ikke en sådan episode som magtanvendelse, hvorefter tilsynet samtaler med vedkommende om at føren af en borger også er magtanvendelse. I den faktuelle høringsproces oplyses det, at der forinden af tilsynet er aftalt oplæg ved konsulent i Ballerup Kommune, Elsebeth Fjord, omkring magtanvendelser. Når det gælder medicinhåndtering, så sker det generelt efter foreskrevne regler, hvor hvert hus har medicinansvarlige. Der doseres om dagen på kontoret. Utilsigtede hændelser bliver indberettet efter Ballerup Kommunes forskrifter. Medicinen opbevares i aflåste bokse på borgernes værelser og tilsynet får fremvist en boks i en borgers lejlighed. Der er brandinstrukser og evakueringsplaner plus central brandalarm i alle husene. Tilsynet konstaterer på baggrund af medarbejderinterviews, at der ikke er udarbejdet en præcis definition af magtanvendelser på Rødbo, som tilsynet anbefalede efter sidste tilsyn. Tilsynet kan endvidere konstatere, at der ikke er klarhed over reglerne for magtanvendelse blandt personalet. I den faktuelle høringsproces oplyses det, at der forinden tilsynet er aftalt oplæg ved konsulent i Ballerup Kommune, Elsebeth Fjord, omkring magtanvendelser. Tilsynet vurderer, at dette initiativ er positivt, men ikke tilstrækkeligt, idet der fortsat eksisterer et udpræget behov for fælles drøftelser og forståelse af hele området omkring magtanvendelser. Dette skal ses i lyset af beboernes svage funktionsniveau, og afhængighed af, at der hos personalet er den fornødne viden, retningslinjer samt løbende refleksion omkring personalets omgang med beboerne. Det er derfor tilsynets anbefaling, at Ballerup 15
Kommune giver et påbud i forhold til udarbejdelse af klare retningslinjer og en definition af magtanvendelser på Rødbo, således at det sikres, at de er kendt af hele personalet. Derudover at der indarbejdes løbende refleksion over gråzoner i relation til magtanvendelse. Påbuddet skal desuden ses i lyset af, at der er givet anbefaling om emnet siden 2009. Tilsynet vurderer, at medicinhåndtering sker efter gældende regler og procedurer. Tilsynet bemærker dog, at der doseres på kontoret, hvor medarbejderen, som doserer, risikere at blive afbrudt i sit arbejde. Tilsynet anbefaler derfor, at Rødbo finder andet doseringssted jf. Sundhedsstyrelsens pjece om god praksis på området. 3.6 Øvrige udfordringer Medarbejderne oplyser ingen øvrige udfordringer. Tilsynet har noteret sig dette, og har ingen yderligere bemærkninger. 16
4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Ballerup Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 17
tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Ballerup Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 18
5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: 33 12 65 45 www.bdo.dk 5.1 Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 19