Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Cuprija, Serbien. Navn: Trine Jensen, Milica Jankovic Drejer Hjeminstitution: VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen I Viborg Hold nr.: FV08 Værtsinstitution/ universitet: Visoka Medicinska Skola Cuprija, Serbien Praktikplads/ hospital: Hospital Cuprija, Clinical center Bezanijska kosa Beograd. Specialer: ortopædkirurgisk afd., neurologisk afd., nefrologisk/ dialyse afd., pædiatrisk primær sundhedsinstitution, børneafd., Klinisk center Beograd. Udvekslingsperiode: 30. september 2010 til 15. oktober 2010 Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Vi har siden uddannelsesstart haft lyst til at komme på udveksling i et land, hvor sundhedssystemet er anderledes end i Danmark. Da muligheden for at komme af sted i 14 dage passede bedst med vores planer hjemme i Danmark, blev vi rigtig glade for at se ENMs opslag på skolen. VI forestillede os at vi kunne få et mere nuanceret syn på det danske sygehusvæsen og få svar på følgende spørgsmål: Hvordan sygeplejersken udnytter de ressourcer, hun har til rådighed? Hvor adskiller vores sygeplejefaglige kompetencer sig fra hinanden? Hvad karakteriserer patient-sygeplejerske forholdet? Hvordan opleves indlæggelsen af patienterne? 1
Hvordan er samarbejdet mellem læger og sygeplejersker? Generelt forventede vi at opleve en meget anderledes sygepleje, der kunne udfordre os på vores måde at udøve sygepleje. Vi håbede, at vores erfaringer fra udvekslingen kunne anvendes i vores samarbejde med både danske såvel som patienter med anden etnisk baggrund, når vi vender tilbage til det danske sundhedsvæsen. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Der var flere forhold, der gjorde sig gældende, da vi valgte Serbien: - Serbien er ikke medlem af EU og er præget af den østeuropæiske historie. - Milica er født i Serbien og taler stadig sproget, hvilket gav os en enestående mulighed for at optage kontakt til lokalbefolkningen og patienterne, uden at skulle benytte os af en serbisk sygeplejerske til at tolke for os. På den måde kunne vi få patienternes reelle meninger og holdninger om det at være indlagt på et serbisk hospital. - Prisen for opholdet var acceptabel, ligesom priserne i Serbien generelt er lavere end i Dk. Det havde en betydning, da vi kun får SU. Din forberedelse til udvekslingsopholdet Vi tog kontakt til vores internationale koordinator, der kunne udlevere ansøgningsskemaer osv. Da vi fik bekræftelse på vores optagelse, kontaktede vi vores kliniske uddannelsessted for at koordinere vores forløb på afd. Vi udvekslede en del e-mails med vores kontaktperson i Serbien, hvorigennem vi fik alle praktiske oplysninger og kunne have indflydelse på planlægningen. Vi bestilte vores flybilletter fra København til Beograd til ca. 1600 kr. pr. person. Vi afholdte to samtaler med international koordinator omkring praktiske oplysninger, sikkerhedsforanstaltninger og de krav, der var til os. Vi indsamlede forskelligt materiale om Danmark, sygeplejerskeuddannelsen, det danske sundhedsvæsen, samt materiale fra det lokale turistkontor i Viborg. Vi søgte også værtsgaver fra borgmesterkontoret, som vi fik med til vores kontaktperson. Fagligt udbytte 2
Der er flere sygeplejefaglige områder, hvor vi har observeret store forskelle. Vi har undervejs reflekteret meget over, hvordan og hvorfor vi arbejder med de samme problemstillinger i Danmark Hygiejne: Vi opdagede hurtigt, at hygiejneforholdende på sygehuset i Cuprija er meget dårligere end i Danmark og kunne se en sammenhæng med nosokomielle infektioner. Vi er blevet mere bevidste over, hvorfor det er så vigtigt, at vi overholder hygiejniske principper og afbryder smitteveje i forhold til at beskytte os selv og patienterne. Vi savnede håndsprit på afdelingerne og kan meget bedre forstå, hvorfor vi har strenge regler i Danmark. Vi følte det som vores pligt, at skabe fokus omkring patienternes kateterposer, som sygeplejerskerne altid lå ligge på gulvet, og oplevede også den sidste dag, at de lå i sengen i stedet for. Personlig hygiejne: Vi blev ret chokeret over at høre, at der ikke blev udført nedre hygiejne medmindre patienterne havde afføring i sengen, heller ikke på patienter med kateter. Vi kan kun gisne om, hvordan det foregår, da de ikke havde mulighed for at skærme af på sengestuerne. De fleste patienter så meget usoignerede ud. De blev højest væsket i ansigtet hver dag, og det observerede vi ofte pårørende gøre. Sygeplejersken var heller ikke behjælpelig med håndvask hverken før eller efter måltider. Der var en indelukket klima på stuerne, da der sjældent blev luftet ud. Forskningsmetodologi: Vi kan også meget bedre forstå, hvor vigtigt det er at forske i sygepleje og holde sig opdateret på den nyeste viden gennem forskningsartikler osv. I Serbien kender de ikke meget til dette, de behandler stadig efter forældede principper, som de har brugt igennem mange år. De er ikke særlig gode til at sætte spørgsmålstegn ved egne regler og rutiner og initiere anvendelse af nyere metoder. Det resulterer i at stort set alle patienterne er sengeliggende og har lange indlæggelsesforløb. Vi er kun støt på en lærer fra sygeplejeskolen, der vidste hvad Pubmed og Cihnal er. Vi fik også lov at se de studerendes bacheloropgaver, hvilket chokerede os en del. Metodeafsnittet fylder mellem 3 linjer og en halv side i alle opgaverne, resten er baggrundsviden og statistikker, der ligeså godt kunne være kopieret fra en bog. Der er ikke noget videnskabsteori, metodebeskrivelser, litteraturkritik eller andre centrale dele, en bacheloropgave i Danmark består af. Sygepleje på afd. baseres mere på mesterlæreprincippet, frem for på evidensbaseret viden. Det betyder også, at vi har mødt flere sygeplejersker, der fortalte, at de på skolen har lært at udføre procedurerne på den rigtige måde, men ældre sygeplejerskers autoritet på afdelingen er så stor og forkerte procedurer så indgroet, at de selv begynder at gøre det på samme måde. Igen understreger det den manglende fokus på evidens- og udviklingsbaseret viden, der gør dem ude af stand til at være så selvstændige, som sygeplejersker i Danmark. Der findes heller ikke nogen nedskrevne standarder eller procedurer, de kan rette sig efter. 3
Organisation og ledelse: Er stærk betonet af gammeldags måder at organisere sig på. Stuegangen foregår ved, at alle afdelingens sygeplejersker og læger tilser alle patienter sammen. På et tidspunkt var de 15 mennesker i alt. Det var ikke nogen effektiv måde, da de fleste alligevel ikke deltog eller hørte efter. Organisationen og ledelsen er også meget præget af hierarki, der gør at der er mange mellemled og derfor igen, mindre selvstændighed. Afdelingen er meget underbemandet, da der er ca. 3-4 sygeplejersker (der findes ikke assistenter eller hjælper) i dagvagt til ca. 30 patienter. 2 af dem har meget administrationsarbejde, da al dokumentation foregår på papir. Men selvom de var så få, oplevede vi, at de havde rigtig meget tid og var meget lidt omkring patienterne. Årsagen er, at alle patienter opfordres til at blive i sengen og der udføres et minimum af sygeplejefaglige opgaver sammen med patienten. Sygeplejersken agerer for det meste som lægens hjælper. Basissygeplejersker, der i Danmark svarer til social og sundhedsassistenter, udfører nøjagtig samme opgaver, som højere uddannede sygeplejersker, inkl. administration af al slags medicin. Medicinadministration: Her kan man i høj grad se, at nye procedurer ikke følges. Vi oplever gentagende gange, at medicinadministration udføres forkert både ift. hygiejniske og sikkerhedsmæssige principper. Eksempelvis bruges der for det meste ikke handsker, når man giver injektioner, doserer medicin, måler blodsukker, anlægger venflon. Der sprittes heller ikke af. Infusionsslangen er ofte fyldt med luftbobler og medicin i ampuller trækkes op direkte i sprøjten uden nål. Desuden er der meget lidt patientsikkerhed, da sygeplejersken ikke læser på ampullen først, idet hun påstår, hun ved den nøjagtige placering af ampullerne, der ligger en stor trækasse opdelt i små rum. Patienterne har ingen identifikation på dem, andet end medicinlisten på deres seng. Sygeplejersken tjekker aldrig op på, om den ordinerede dosis er korrekt, da lægens viden respekteres højt. Sygeplejersken deler ikke ansvaret med lægen, hvis der gives forkert medicin eller dosis. Menneskesyn: Vi observerede flere gange, at patienten ikke medinddrages i behandlingen. Vi observerede ikke på noget tidspunkt holistisk udøvelse af sygeplejen. Sygeplejen var instrumental og baseret på apparatfejlsmodellen. Sygeplejersken talte sjældent til patienterne både før, under og efter sygeplejehandlinger. Eksempelvis så vi en sygeplejerske fodre en patient på 2 minutter med ryggen til uden at sige et eneste ord. Patienternes situation blev altid diskuteret åbent foran andre patienter og pårørende, der fandtes ingen privatsfære på nogen af de afdelinger, vi besøgte. Vi oplevede flere gange åbenlys nedgørelse af patienter, hvor sygeplejersken gjorde grin af dem. Generelt var patientologi ikke et begreb, man anvendte i sin sygepleje. Kontakten til vejlederen Vi havde en rigtig god kontakt til vores vejleder, der ligesom mange andre serbere vi mødte, gerne ville hjælpe med alt, hun kunne og altid var til rådighed. Vi besøgte hende også privat i hendes 4
hjem, da vi skulle sige farvel. Generelt var hun rigtig god til både at være professionel og social med os. Kontakten til patienter Eftersom vi besøgte mange forskellige afdelinger, nåede vi ikke at få helt så meget patientkontakt. Dog var vi med til at give mad og udføre mindre opgaver, anden gang vi besøgte neurologisk afdeling. Patienterne var heller ikke vant til at have så meget kontakt til sygeplejersken, så de virkede lidt overraskede, men også glade for, at vi viste interesse og omsorg. Sproget var dog en stor barriere for Trine, men med lidt oversættelse undervejs, klarede vi det fint. Kulturelt udbytte o Hvad lærte du om landets kultur Serbien er et land, der kommer til at gennemgå en stor udvikling i den kommende tid. Denne overgangsperiode er først begyndt for nyligt, da udviklingen så sent som ved årtusindskiftet blev sat kraftigt tilbage af endnu en krig. Vi oplevede at befolkningen generelt havde en afslappet holdning til tilværelsen. Punktlighed og tidsbegrebet opfattes anderledes, det virker som om, at mennesker levet mere i nuet, end vi gør i Danmark. Vi mødte sådan set ikke nogen, der virkede stresset eller ikke havde tid til at stoppe op og tale med os. Det kan også skyldes en stor gæstfrihed, vi har oplevet er en central del af landets kultur. Egentlig er der i Serbien mange af de samme love og regler som i Danmark, men de respekteres slet ikke på samme måde. Det er en måde at protestere på når ingen tjekker og der ikke kommer nogen konsekvens, så overholder man ikke reglerne. Der er en stor mistillid til regeringen og andre autoriteter, der gør, at mange af beboerne utroligt gerne vil bo udenlands, hvis de får mulighed for det. o Om sygeplejekulturen og kulturen i landets sundhedsvæsen Kulturen i sundhedsvæsenet er ligesom i landet generelt, tidsbegrebet er meget flydende og man omgår reglerne, hvis man kan. Især på rygeområdet, da der blev røget i alle personalerum, også på operationsgangen. Sundhedsvæsenet er meget hierarkisk opbygget, dvs. der er mange mellemled og kompetenceområderne og ansvaret er ikke tydeligt afgrænset fra faggruppe til faggruppe. Der er ikke meget fokus på sundhed, kun på sygdom. Der gøres derfor ikke en nævneværdig sundhedsfremmende indsats. Patienten er genstand for den naturvidenskabelige tilgang, hvor patientens autonomi, integritet, værdier og holdninger ikke medtænkes i sygeplejen. Sundhedsvæsenet hænger meget fast i de traditionelle, nu gammeldags behandlingsmetoder. Vi oplevede heller ikke den store interesse for aktivt at ændre og udvikle metoderne på de enkelte afdelinger. 5
Social erfaring o Hvordan blev du modtaget af kollegaer og havde I kontakt til lokalbefolkningen? Vi fik en fantastisk modtagelse af både kollegaer, vejledere og lokalbefolkningen. De var i høj grad med til at præge vores ophold, da vi på intet tidspunkt følte os alene eller overladt til os selv. Den gæstfrihed vi blev mødt med i Serbien, har vi aldrig oplevet andre steder i verden. Folk var oprigtig interesserede i, at vi fik det bedste ud af vores ophold. Lige fra den venlige tjener på hotellet, der fandt dansk musik og film til os, til en gruppe kollegaer fra sygehuset, der flere gange introducerede os til Serbiens natteliv og den søde taxachauffør, der ikke ville efterlade os alene på vores rundtur i den serbiske natur og derfor blev og viste os seværdighederne hele eftermiddagen. Vigtige erfaringer og andet, vi synes andre bør vide om udveksling Der er ingen undskyldninger for ikke at tage af sted hvis I har lyst til at opleve en anderledes sygepleje, omgivelser og kultur er Serbien et oplagt valg. Hvis I samtidig er interesseret i at få nogle venner og opleve den fantastiske gæstfrihed, så er Serbien det helt rigtige sted at tage hen! Det kræver også, at man selv er eventyrlysten og opsøgende hvis I tager til Cuprija, så skal i opleve det sociale natteliv i de to nærliggende byer Paracin og Jagodina, hvor der bl.a. findes kafana restauranter. Her er der en etnisk stemning, hvor der også i hverdagene spilles live serbisk folkemusik. Det er virkelig en oplevelse. Det er ret billigt at køre i taxa, og der er flere klostre, grotter og smuk natur i nærliggende områder, der er værd at se. 6